Projekttitel: Sundhed genvej til uddannelses- og jobmål. Journalnummer: Dato: 31. maj 2011

Transkript

1 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse Projekttitel: Sundhed genvej til uddannelses- og jobmål Kommune/uddannelsessted: Esbjerg Kommune / Rybners (Esbjerg Handelsskole) Journalnummer: Dato: 3. maj 20 Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 200/, samt resultater fra evt. egenevaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 3. maj 20 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 3.august 20. Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden.

2 Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 200, suppler og juster, hvor det er relevant Skriv kommune: projektnavn Forankring: Esbjerg Kommune, Rybners HG (Esbjerg Handelsskole). Projektformål: At tilbyde udsatte unge et 8-ugers forløb (0 forløb i alt) på Rybners (Esbjerg Handelsskole). I forløbet blev de unge præsenteret for en blanding af sundhedsfremmende og understøttende tilbud. Projektets målgruppe: Unge fra Esbjerg Kommune, som af forskellige grunde enten er faldet fra en uddannelse, ikke har påbegyndt en uddannelse, eller er i risikozonen for at falde fra en ungdomsuddannelse, eller unge som ikke har et job. Samarbejdspartnere: Jobcenter Esbjerg, Rybners (Esbjerg Handelsskole), EUC Vest, Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, Esbjerg Produktionsskole, Produktionsskolen Lustrupholm i Ribe og UU Sydvestjylland. Hovedaktiviteter: 8 ugers uddannelsesforløb bestående af psykologiundervisning, kost og motion, fremtidsplanlægning, mentorkursus, sund privatøkonomi og samtaler med psykolog. Metoder: Dialogbaseret med udgangspunkt i positiv psykologi, vekselvirkning mellem teori og praksis Rekruttering af deltagere: De unge rekrutteres via kommunens produktionsskoler, tekniske skole, handelsskole, UU (ungdommens uddannelsesvejledning) og jobcenter. Desuden omfatter projektet en opsøgende indsats i forhold til unge helt udenfor systemet. Arena:Rybners HG (Esbjerg Handelsskole) 2

3 . Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) projektperioden: Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer/ugen) Projektmedarbejder(e) Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere Projektets juridisk ansvarlige person: Lise Plougmann Willer jobcenterchef i Esbjerg Kommune Projektleder: Karl Kristensen projektleder på Rybners HG (Esbjerg Handelsskole) Rikke Korsholm fysioterapeut: Underviser i Kroppen og Mad Helle Bjerre Fischer fysioterapeut (barselsvikar for Rikke Korsholm) Karl Kristensen projektleder og underviser i Psykologi, Misbrugsforebyggelse, Fremtidsplanlægning og Sund privatøkonomi Dorte Vilsgaard psykolog i første halvdel af projektet: Psykologsamtaler Solveig Dalgaard Christoffersen psykolog i anden halvdel af projektet: Psykologsamtaler Anne-Marie Tyroll Beck evaluator fra UC Syd s Videncenter for ledelse, organisation og kompetenceudvikling: Egenevaluering Lise Willer jobcenterchef for Jobcenter Esbjerg, Lars Katzmann uddannelseschef for EUD på Rybners (Esbjerg Handelsskole), Jens Carlsen vejledningschef på EUC Vest, Rosa Fabricius - forstander på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, Henry Albæk Nielsen forstander på Esbjerg Produktionsskole, Bjarne Clement forstander på Produktionsskolen Lustrupholm i Ribe, Finn Lambek leder af UU Sydvestjylland Beskriv, hvis resumé i spm skal uddybes: Alle institutioner, som er repræsenteret i styregruppen er meget vigtige samarbejdspartnere. Hvor projektet i starten hovedsageligt var ledelsens projekt, udviklede projektet sig til at både medarbejdere og ledelse på institutionerne har taget projektet til sig. Visitering af elever til projektet blev i starten primært foretaget af vejledere og voksenmentorer fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne og i sidste del af projektet var det primært ungevejledere fra UU og medarbejdere fra Jobcenter Esbjerg, der visiterede elever til projektet. UC Syd s kurser for dels projektmedarbejderne og dels projektets fagprofessionelle netværk har haft en stor betydning for en god professionel opkvalificering og et bedre tværsektorielt samarbejde vedr. arbejdet med de unge i målgruppen. Kommentar: 3

4 3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Sundhedsudvalg/råd Hvornår i projektperioden Hvem /hvor Fokus på K-R-A-M-S/andet? Sundhedspolitikker og regler Fra.forløb, efterår 2008 til 0.forløb, forår 20 Del af Kompetenceforløbet, kost og motionsindsatsen Undervisning i sex og sexsygdomme, kroppens funktion, alkohol og spritbilisme Kost-kantinetilbud Rammer til fremme af fysisk aktivitet Andet (skriv hvad) Fra.forløb, efterår 2008 til 0.forløb, forår 20 Fra.forløb, efterår 2008 til 0.forløb, forår 20 Fra.forløb, efterår 2008 til 0.forløb, forår 20 Del af Kompetenceforløbet, kost og motion. Stadionhallen anvendes flere gange ugentligt til boldspil, individuel træning. Del af Kompetenceforløbet, psykologi, herunder også ung-til-ung mentor, fremtidsplanlægning og privatøkonomi Undervisning i kost, 8 kostråd, sunde kostplaner, kostprogrammer. Hver dag fælles morgenmad og mulighed for at spise og drikke i løbet af dagen Motion Selvværd og handlekompetence Kommentarer til indsatser mht. rammer og strukturelle tiltag : 4

5 3 B. Beskriv aktiviteter for unge Vejledningsforløb - individuelle - gruppe - både/og Hvornår i projekt-perioden Fra.forløb, efterår 2008 til 0.forløb, forår 20 Hvem/antal deltagere ialt Antal forløb i alt Alle unge i de 0 Kompetenceforløb Antal timer pr. forløb Fokus på K-R- A-M-S/andet? Afhængig af den unges problemstilling Metode* Dialogbaseret vejledning Kursus/undervisningsforløb Gruppebaseret sundhedsfremmende forløb (fx madklub, motionsklub) Individuel vejledning Fra.forløb, efterår 2008 til 0.forløb, forår 20 Alle 0 Kompetence-forløb ialt Alle unge i de 0 Kompetenceforløb 30 timers undervisning om ugen KRAMS, selvværd og handlekompetence Dialogbaseret, Positiv psykologi, kritisk teori og kobling mellem teori og praksis Events Andet * her anføres evt. særlig dialog/sundhedspædagogisk metode, fx motiverende samtale, du bestemmer, etc. Kommentarer til aktiviteter for unge: 5

6 3 C. Beskriv opkvalificering af professionelle Hvornår i projektperioden Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K-R-A-M- S/andet? Fokus på særlig sundhedspædagogisk metode/hvilken? Kursus/undervisningsforløb 2xGrundpakken 3xPakke 2 Nov.08 -jan.09 April sep Sundhedsfremme, Bred sundhedsforståelse Handlekompetence, Anerkendelse Ulighed i sundhed Risikotegn Psykisk sårbarhed Misbrug Dialogbaserede indsatser, deltagerorientering, anerkendende tilgang Stilladsering Motivations og forandringsarbejde 2xPakke 3 Temadage Ungdomskultur og uddannelse Okt.-nov.09 d.5.april Kontakt Netværk Motivation Ungdomskultur Netværksdiagrammer Motivations interview(mi) Forandringscirklen Selvrefleksionsøvelser Forståelse og handlemuligheder Risikoadfærd og risikotegn d.6.april 09 5 Risikotegn Metoder til at arbejde med belastning og robusthed 6

7 De måske egnede d.27.maj 09 5 Unges uddannelsesadfærd Formidling af forskningsviden Dialog Om ADHD d.26.maj 0 7 (fra Esbjerg projektet) 3 ADHD i et uddannelsesperspektiv Kommunikationsråd Kostråd Ny Viden og forskning om udsatte unge og uddannelse Positiv Psykologi ADHD hos Unge selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed Andet Dialogmøde om fagprofessionelt netværk og efterværn for udsatte unge d..juni 0 d.24. august 0 d. 7.sep.0 09 (fra Esbjerg projektet) Unges sårbarhed Ressourcefokus ADHD i et udviklingsperspektiv d. 28 okt Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Metoder til at støtte sårbare unge i uddannelse Formidling af forskningsviden Refleksionsøvelse Diamandøvelse Analysemetoder der kan afdække uanede muligheder Dialogformen Kommentarer til opkvalificering af professionelle: 7

8 4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? - At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed Succeskriterium var, at 50 % af de unge starter på en uddannelse eller kommer i arbejde. 84% af de unge er i uddannelse eller arbejde henholdsvis. og 6.mdr efter endt forløb. Det er Kompetenceforløbet som samlet koncept der bevirker en positiv forandring i de unges handlekompetence og selvværd. Projektets organisering med en netværksgruppe, projektets rammer, herunder også mentorordningen, indholdselementerne psykologi og kost og motion, tilgangen der bygger på positiv psykologi og en dialog samt de individuelle samtaler, kan fremhæves. Evalueringen tegner et billede af, at de unge får handlekompetence ved at deltage i Kompetenceprojektet fx større indsigt i og viden om psykologi og kost og motion, de er blevet motiverede for at gå i skole, flere har visioner om uddannelsesforløb og flere har erhvervet handleerfaringer i forhold til egen personlig udvikling og ændrede kost og motionsvaner fx har lært at spise morgenmad. - At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv øges Tilgangen bygger på positiv psykologi og en dialogbaseret tilgang. Projektleder gennemfører individuelle samtaler med eleverne dagligt, og det er et centralt element i Kompetenceforløbet, både i forhold til fastholdelse af eleverne men også i forhold til at navigere de unge videre i uddannelsessystemet. Eleverne fremhæver antimobbepolitikken og sammenholdet på klassen. Det har stor betydning for deres oplevelse af Kompetenceklassen som et godt sted at være. 8

9 - At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer - Andet Som det fremgår af 3C har Kompetenceforløbet i både projektgruppen og netværket som helhed, haft mulighed for opkvalificering ved projekttype 2 projektet. Mulighederne for dels at benytte mulighederne for efteruddannelse gennem de udbudte pakker, temadage og særligt tilrettelagte forløb for Esbjerg, har understøttet projektet fx dialogdag om efterværn, temadag om ADHD og temadag om positiv psykologi. Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater: Kommentarer: 9

10 5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer, hvordan? Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? Styregruppen er ophørt med projektperiodens udløb. Samarbejdsrelationerne fortsætter. På både ledelses- og medarbejderniveau er der stor accept af Kompetenceforløbet og medarbejderne vejleder elever til forløbet og Kompetenceeleverne visiteres efter Kompetenceforløbet til uddannelsesinstitutionerne som i projektforløbet. Kompetenceprojektet er blevet et kompetenceforløb under Esbjerg Produktionsskole. Kompetenceforløbet gennemføres fortsat fysisk på Rybners HG (Esbjerg Handelsskole). Kompetenceleverne har et velfungerende klasseværelse på skolen, hvor der gå ca. 000 jævnaldrende elever. Det første forløb, som gennemføres uden projektmidler, er netop afsluttet. Det kommende forløb, som starter i august 20 har 24 tilmeldte elever og 5 elever på venteliste. Visitering til det næste forløb med start i oktober måned 20 er startet. Projekterfaringer og resultater formidles lokalt via dagspressen. Der er desuden løbende oplæg for vejledere, socialrådgivere, pædagoger og lærere fra relevante samarbejdspartnere. På det uformelle plan formidler tidligere Kompetenceelever og deres respektive forældre projektet til en del af de kommende Kompetenceelever og deres forældre. Der er oprettet en lukket Facebookside for tidligere Kompetenceelever, og siden skal udvikles til bl.a. at formidle Kompetenceforløbet og dets resultater. På landsplan har der været en omfattende formidling via mange oplæg for politikere, erhvervsledere, uddannelsesråd fra forskellige byer osv. Kommentarer: 0

11 6. Hvad er projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Det har vist sig, at projektets koncept mht. projektets organisering og samarbejde kan give flotte resultater. Overordnet er det vigtigt, at alle byens/lokalområdets relevante udannelsesinstitutioner samt UU og byens jobcenter er med i projektet på lige fod. Som følge af projekttype -projektet, er der etableret et netværk af institutioner, der arbejder med de udsatte unge. Netværket har understøttet visitation af unge ind i projektet og fungerer nu også som et slags uformelt efterværn for de frafaldstruede unge. Netværket er gennem projektforløbet yderligere blevet udvidet og konsolideret gennem projekttype 2 efteruddannelsesaktiviteter. Alt i alt skal der sideløbende med kerneydelsen i forhold til de unge i projektet arbejdes for, at både ledelse og relevante medarbejdere fra de samarbejdende institutioner får en følelse af ejerskab i forhold til forløbet. Fornemmelsen af ejerskab opstår kun, hvis de unge i projektet udvikler sig mærkbart i forløbet, så de efterfølgende går i gang med en ungdomsuddannelse. Uden denne fornemmelse af ejerskab og uden de unges mærkbare udvikling vil der ikke blive visiteret unge til forløbet.