Projekttitel: Flere unge i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Odense Kommune, Rusmiddelcenter Odense. Journalnummer: Dato: Vejledning:

Transkript

1 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse Projekttitel: Flere unge i uddannelse Kommune/uddannelsessted: Odense Kommune, Rusmiddelcenter Odense Journalnummer: Dato: Vejledning: Slutrapporten sammenfatter hele projektets forløb og resultater. Dette skema bruges til sammenfatningen. Skemaformen er beregnet på korte, præcise besvarelser af de enkelte spørgsmål. De fleste rubrikker er beregnet på en kort tekst, nogle få på tal. Hvis det kniber med pladsen kan man evt. supplere i kommentarfeltet under hvert skema. Men kort er godt, også i denne sammenhæng. Ikke alle rubrikker er relevante for alle projekter spring irrelevante rubrikker over. I slutrapporten indarbejdes de væsentligste informationer fra tidligere statusrapporter, resultater og erfaringer fra projektåret 2010/11, samt resultater fra evt. egen-evaluering. Der gives en samlet vurdering af projektet. Relevante materialer og rapporter fra projektet kan vedlægges som bilag. Til afsluttende rapportering hører også et afsluttende, revisorpåtegnet regnskab, jf. tilsagnsskrivelser og regnskabsinstruks. Regnskabet indsendes særskilt. Det udfyldte slutrapport-skema, samt eventuelle bilag, bedes mailet senest 31. maj 2011 til ams@sst.dk Fristen for indsendelse af afsluttende regnskab er 31.august Regnskabet mailes til cff@ssst.dk skriv j.nr. og Regnskab for ung og sund på. De enkelte slutrapporter for aktiviteter og resultater vil blive offentliggjort på hjemmesiden under de kommunale projekter. Den samlede, tværgående evaluering for Ung & Sund, der udarbejdes af NIRAS, vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden.

2 1. Projekt resumé Brug evt. sammenfatningen af det enkelte projekt fra sammenskrivning af statusrapport 2010, suppler og juster, hvor det er relevant Odense Kommune: Flere unge i uddannelse Forankring: Flere unge i uddannelse er forankret i Behandlingscenter Odense (tidligere Rusmiddelcenter Odense) i et samarbejde mellem Børne- og ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Rusmiddelcenter Odense - Ungeafdelingen og ungdomsuddannelserne i kommunen. Projektformål: Formålet med Flere unge i uddannelse er at lave en forebyggende indsat for unge, der er frafaldstruede på ungdomsuddannelserne i kommunen. Dermed er målet med projektet at sikre mindsket frafald samt sikre større gavn af skolegangen for unge med rusmiddelproblematikker. Primær forebyggende indsats sætter fokus på alkohol og rusmidler gennem udarbejdelse af både en overordnet politik samt lokalt udarbejdede politikker på uddannelsesinstitutionerne. Sekundær forebyggende indsat sætter fokus på rådgivning og vejledning samt støtte til misbrugende unge, der er i høj risiko for at droppe ud af uddannelsen Projektets målgruppe: Unge med rusmiddelproblematikker på Odense kommunes 16 ungdomsuddannelser Samarbejdspartnere: Ungdomsuddannelserne i Odense kommune Hovedaktiviteter: 1. rådgivning af unge med uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler 2. undervisning vedr. rusmidler elever og medarbejdere 3. udarbejdelse af rusmiddelpolitikker på de involverede ungdomsuddannelser og generelt i kommunen Metoder: Projektet bygger på anerkendende og relationsopbyggende metode. Der arbejdes med rådgivning og undervisning. Rekruttering af deltagere: De involverede skoler rekrutteres igennem direkte dialog med ledelsen. Unge rekrutteres enten igennem vejleder, lærer eller igennem deres egen opsøgning til projektet. Der laves opsøgende arbejde på skolerne igennem besøg i klasser, synlighed på skolen og ophængning af plakater. Arena: Elsesminde produktionsskole Tietgens HHX

3 Tietgens HG Sosu Fyn Mulernes Legatskole Sct. Knud Gymnasium Tornbjerg Gymnasium Fyns HF SDE Kold College Odense Tekniske Gymnasium Odense Katedral skole STU

4 2. Projektets organisation Projektets organisation i (hovedparten af) : Projektledelse (indplacering i organisation, projektejer, projektleder (antal timer/ugen) Projektmedarbejder(e) Styregruppe Vigtigste samarbejdspartnere Flere unge i uddannelse er forankret i Behandlingscenter Odense (tidligere Rusmiddelcenter Odense). Projektejer har frem til 1. januar 2011 været souschef Hasse Jacobsen. Efter etablering af Behandlingscenter Odense er projektejerskab gået over til Gitte Kromann Jacobsen. Projektleder har i hele været Torben Vangsted Boel Hansen. Sine Christensen og Ditte Bay. Pia Sørensen har varetaget barselsvikariat for Ditte Bay, og er efterfølgende blevet forlænget i projektet. Sundhedschef Britt Toftgaard, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune Sundhedskoordinator Jørgen Nexøe, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune Kommunikationskonsulent Pia Langhoff, Alkoholbehandlingen, Social- og Arbejdsmark., Odense Kommune Afsnitsleder Evald Sand Bekker, Jobcenter, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune Funktionschef Helle Troelsen, Børne- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune Misbrugskonsulent Kaj Frost, Børne- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune Forstander Vibeke Nørby Mouridsen, Elsesminde, Odense Produktionshøjskole Udviklingschef Lone Nauerby, Kold College Afdelingsforstander Asger Raahauge Rasmussen, Fyns HF-kursus Afgørende samarbejdspartnere har været ledere, vejledere og lærere på de involverede uddannelsesinstitutioner. Kommentar:

5 3. Samlet oversigt over projektets hovedindsatser skema A, B, C Angiv hvilke hovedaktiviteter, der er afholdt (og hvilke, der måtte være aflyst/revideret) anfør hovedindsatser opdelt på kategorier A-C i aktivitetsskemaer. A+B er især for type 1 projekter, C er især for type 2 projekter, men udfyld kategorier, der har været med i jeres projekt. 3 A. Beskriv rammer og strukturelle tiltag Hvornår i Hvem /hvor Fokus på K-R-A-M-S/andet? Sundhedsudvalg/råd Ikke en del af projektet Sundhedspolitikker og regler Kost-kantinetilbud Der er etableret i alt 5 rusmiddelpolitikker, og der er ved projektets afslutning igangsæt proces vedr. etablering yderligere 5 steder. Der er ikke etableret en overordnet rusmiddelpolitik for Odense kommune. Ikke en del af projektet Det har vist sig vanskeligere end forventet at igangsætte processer med involvering af elever, hvormed dette kun er lykkedes i på den måde, man havde ønsket et sted. Rammer til fremme af fysisk aktivitet Ikke en del af projektet Andet (skriv hvad)

6 Kommentarer til indsatser mht. rammer og strukturelle tiltag : 3 B. Beskriv aktiviteter for unge Vejledningsforløb - individuelle - gruppe - både/og Kursus/undervisningsforløb Gruppebaseret sundhedsfremmende forløb (fx madklub, motionsklub) Events Hvornår i I hele I hele Hvem/antal deltagere Varierende antal deltagere. I alt ca unge har fået undervisning Antal forløb i alt I alt 515 rådgivningssam taler I efterår deltagere Mødtes 4 gange med vejleder Ikke en del af projektet Antal timer pr. forløb Forskelligt. Hver ung har i gennemsnit fået 3 antal samtaler 187 Varierende mellem 1,5 og 2 timer pr. undervisning Fokus på K-R- A-M-S/andet? Metode* I alt 220 unge har fået rådgivningssamtaler Ikkedømmende, relationsopbygg ende og anerkendende metode Ikkedømmende, relationsopbygg ende og anerkendende metode 8 timer Ikkedømmende, relationsopbygg ende og anerkendende metode Andet * her anføres evt. særlig dialog/sundhedspædagogisk metode, fx motiverende samtale, du bestemmer, etc. Kommentarer til aktiviteter for unge:

7 3 C. Beskriv opkvalificering af professionelle Hvornår i Hvem/antal deltagere Antal forløb i alt Antal timer pr. forløb Fokus på K- R-A-M- S/andet? Fokus på særlig sundhedspædagogisk metode/hvilken? Kursus/undervisningsforløb I hele Temadage Ikke en del af projektet Ca deltagere pr. gang Ca. 20 Mellem 1,5 og 2 timers varighed Anerkendende tilgang Sparring, supervision Andet Ad hoc i løbet af Ikke registreret, idet det primært er foregået ifm. rådgivning eller telefonisk Kommentarer til opkvalificering af professionelle:

8 4. Projektets hovedresultater Hvad er projektets vigtigste resultater i forhold til målsætningerne? - At øge de unges trivsel, selvværd og (kompetencer til) sundhed - At afprøve nye metoder til dialog med unge på kanten af uddannelsessystemet, så deres mulighed for at vælge et sundt liv øges - At give professionelle, der møder de unge, redskaber til at håndtere unges sundhedsrelaterede problemer Projektet har skabt resultater vedrørende trivsel og selvværd særligt igennem rådgivningen, hvor mange unge har nedsat eller afsluttet deres uhensigtsmæssige forbrug af rusmidler. Det har givet fastholdelse på ungdomsuddannelser samt en øget trivsel og livskvalitet. Der er gennemført 515 rådgivningssamtaler i projektet. Der er i løbet af blevet rekvireret undervisning fra kommuner uden for projektet. Dette tilbud fastholdes. Der er igennem været afprøvet en række forskellige metoder, herunder mindfulness, gruppesamtaler, brobygning, Appreciative inquiry og andet. Overordnet bygger projektet på en anerkendende og relationsopbyggende tilgang, hvilket har vist sig at have markant effekt. Herunder er centralt, at de unge mødes hvor de er, bliver anerkendt og ikke dømt og fordømt. Dette har sikret tillid og åbenhed hos de unge, hvilket har muliggjort dialog og dermed udvikling hos de unge. Igennem undervisning og generel tilstedeværelse på ungdomsuddannelserne er det lykkes at skabe kompetencer hos en del af de involverede skolers medarbejdere. De giver udtryk for, at de i højere grad ved projektafslutning føler sig klædt på til at tackle rusmiddelproblematikker internt. Der er sket en aftaburisering af rusmidler på de involverede ungdomsuddannelser. Det er ikke i det ønskede omfang lykkes at etablere rusmiddelpolitikker på de tilknyttede ungdomsuddannelser. - Andet Der er skabt ny viden om rusmidler blandt de unge. Projektet har betydet mindre stress hos medarbejdere på de involverede ungdomsuddannelser, fordi nogen tog over på rusmiddelområdet Giv gerne vurdering af specifikke aktiviteter, jf. spm 3. Medtag også evt. områder, hvor projektet ikke gav de forventede resultater: Kommentarer:

9 5. Projektets afslutning og forankring Afslutning og forankring Videreføres organisation og samarbejdsrelationer, hvordan? Videreføres aktiviteter? Hvilke og hvordan? Beskriv: Der etableres et tilbud til de involverede ungdomsuddannelser til at rekvirere ydelser fra Behandlingscenter Odenses ungeafdeling, herunder de i tilbudte aktiviteter. Det forventes, at der særligt vil være efterspørgsel på undervisning til elever og medarbejdere. Der er afgivet tilbud til en række af de involverede uddannelsesinstitutioner, ligesom uddannelsesinstitutioner uden for kommunen har vist interesse. Det vides ved projektafslutning ikke, hvorvidt der bliver etableret aftaler. Beskriv: Se ovenfor. Hvordan formidles projekterfaringer og resultater lokalt? Beskriv: Der skrives i forbindelse med projektafslutningen en evalueringsrapport, som er vedlagt. Derudover skrives der er håndbog til vejledere, lærere og ledere på ungdomsuddannelser. Formålet med håndbogen er at videregive de erfaringer vedrørende tilgang og metode, der er opstået i Flere unge i uddannelser. Det forventes at håndbogen bliver trykt og udsendt inden sommer Kommentarer:

10 6. Hvad er projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde? Medtag gerne både fremmende og hæmmende faktorer Projektets vigtigste erfaringer/fremadrettede anbefalinger mht. organisation og samarbejde er: Evalueringen viser konkluderende, at projekt Flere unge i uddannelse har haft betydelig effekt i forhold til både at sikre fastholdelse af frafaldstruede elever samt skabe øget gavn af undervisningen hos en gruppe elever. Det har vist sig i projektet, at antagelsen om at det særligt var rusmiddelpolitikken, der skulle være det bærende element ikke var rigtig. Dermed har det helt klart været undervisning og rådgivning, der har været mest centralt i praksis, og som de involverede skoler peger på som mest betydningsfulde. Evalueringen viser tydeligt et billede af en gruppe unge, der har haft stor glæde af rådgivningen, og som for mange vedkommende er lykkes med at nedsætte eller helt stoppe deres uhensigtsmæssige forbrug af rusmidler. Det vurderes både af medarbejdere på de involverede skoler, at det har fastholdt en række elever på deres uddannelse. Samtidig fortæller mange både lærere, vejledere og de unge selv, at de igennem projektet har opnået større gavn af deres skolegang, større trivsel og øget selvværd. Desuden konkluderes det på baggrund af evalueringen, at undervisningen i projektet har givet ny og relevant viden til både de unge og medarbejdere på de involverede skoler. Det har givet en større bevidsthed om virkninger og bivirkninger af rusmidler, ligesom det har klædt medarbejderne bedre på, til selv at kunne håndtere de rusmiddelproblematikker, der oplever i hverdagen. Sidst konkluderes det, at der på enkelte skoler er sket en kulturforandring på baggrund af projektet. Dette viser sig der, hvor projektet har været meget involveret, og der dermed har været betydelig aktivitet hele vejen igennem. På de skoler, hvor projektet har været mindre involveret, kan man ikke spore en egentlig kulturændring. Projektet har været præget af en række organisatoriske omstændigheder vedr. ledelsesstruktur, en medarbejders barselsorlov i perioden og generelt store organisatoriske ændringer og dermed uro i. Det vurderes, at disse ting har betydet, at metodeudviklingspotentialet ikke er blevet opfyldt til fulde, hvilket kunne have skabt endnu større viden om hvad der virker for hvilke unge.

11