Taylorpolynomier og Taylors sætning

Relaterede dokumenter
Taylorpolynomier. Preben Alsholm. 17. april Taylorpolynomier. Funktion af ere variable. Preben Alsholm. Taylorpolynomier

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

DiploMat. Eksempel på 4-timersprøve.

Noter om komplekse tal

Eksempel på 2-timersprøve 2 Løsninger

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

OPGAVER 1. Approksimerende polynomier. Håndregning

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Mat 1. 2-timersprøve den 17. maj 2016.

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Funktionsundersøgelse. Rasmus Sylvester Bryder

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Differentialkvotient af cosinus og sinus

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Notesæt - Eksempler på polær integration

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

Komplekse tal. Preben Alsholm Juli 2006

Eksempel på 2-timersprøve 1 Løsninger

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

DesignMat Lineære differentialligninger I

Preben Alsholm. 13. marts 2008

Partielle afledede og retningsafledede

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

Taylor-polynomier. John V Petersen

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012.

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

DesignMat Lineære differentialligninger I

Andengradspolynomier - Gymnasienoter

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Funktion af flere variable

Matematik A-niveau - bestemmelse af monotoniforhold (EKSEMPEL 1): Side 94 opgave 11:

Reeksamen i Calculus

Grafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1

Analyse 1, Prøve 2 Besvarelse

MM501 forelæsningsslides

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Førsteordens lineære differentialligninger

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

DesignMat Uge 8 Integration og elementære funktioner

Besvarelser til Calculus Reeksamen August 2017

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (30. september oktober 2002) side 1. Komplekse tal Arbejdsplan

Arealer som summer Numerisk integration

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger

Eksamen i Mat F, april 2006

MM501 forelæsningsslides

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

Q (0, 1,0) MF(161): y a( x) y b( x) har løsningen: y e b( x) bx ( ) e dx e e dx e dx e. y e 8e. Delprøve uden hjælpemidler: kl

Funktioner. 3. del Karsten Juul

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

DesignMat Komplekse tal

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Numerisk. differentiation. Erik Vestergaard

Kompleks Funktionsteori

UGESEDDEL 9 LØSNINGER. Sydsæter Theorem 1. Sætning om implicitte funktioner for ligningen f(x, y) = 0.

DiploMat 1 Inhomogene lineære differentialligninger

Newton-Raphsons metode

Om første og anden fundamentalform

Prøveeksamen i Calculus

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

π can never be expressed in numbers. William Jones og John Machins algoritme til beregning af π

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Figur 1: Kraftpåvirkning af vingeprol

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Geometri, (E-opgaver 9d)

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 5.

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 1

MM501 forelæsningsslides

Undervisningsbeskrivelse

Klassisk Taylors formel

Reeksamen i Calculus

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Transkript:

og Taylors sætning 10. november 2008

I Givet en funktion f og et udviklingspunkt x 0. Find et polynomium P n af grad højst n, så f og P n har samme nulte, første, anden, tredie,..., n te a edede i punktet x 0.

I Givet en funktion f og et udviklingspunkt x 0. Find et polynomium P n af grad højst n, så f og P n har samme nulte, første, anden, tredie,..., n te a edede i punktet x 0. I P n skal så opfylde ligningerne P n (x 0 ) = f (x 0 ) Pn 0 (x 0 ) = f 0 (x 0 ) Pn 00 (x 0 ) = f 00 (x 0 ). P n (n) (x 0 ) = f (n) (x 0 )

I Givet en funktion f og et udviklingspunkt x 0. Find et polynomium P n af grad højst n, så f og P n har samme nulte, første, anden, tredie,..., n te a edede i punktet x 0. I P n skal så opfylde ligningerne I Skriver vi P n på formen P n (x 0 ) = f (x 0 ) Pn 0 (x 0 ) = f 0 (x 0 ) Pn 00 (x 0 ) = f 00 (x 0 ). P n (n) (x 0 ) = f (n) (x 0 ) P n (x) = a 0 + a 1 (x x 0 ) + a 2 (x x 0 ) 2 + a 3 (x x 0 ) 3 +a 4 (x x 0 ) 4 +... + a n (x x 0 ) n søger vi nu a 0, a 1, a 2,..., a n.

I Vi ser med det samme, at a 0 = f (x 0 ). Da Pn 0 (x) = a 1 + 2a 2 (x x 0 ) + 3a 3 (x x 0 ) 2 +4a 4 (x x 0 ) 3 +... + na n (x x 0 ) n 1

I Vi ser med det samme, at a 0 = f (x 0 ). Da P 0 n (x) = a 1 + 2a 2 (x x 0 ) + 3a 3 (x x 0 ) 2 I fås, at a 1 = f 0 (x 0 ). Da +4a 4 (x x 0 ) 3 +... + na n (x x 0 ) n 1 P 00 n (x) = 2a 2 + 3 2 a 3 (x x 0 ) + 4 3 a 4 (x x 0 ) 2 +... + n (n 1) a n (x x 0 ) n 2

I Vi ser med det samme, at a 0 = f (x 0 ). Da P 0 n (x) = a 1 + 2a 2 (x x 0 ) + 3a 3 (x x 0 ) 2 I fås, at a 1 = f 0 (x 0 ). Da +4a 4 (x x 0 ) 3 +... + na n (x x 0 ) n 1 P 00 n (x) = 2a 2 + 3 2 a 3 (x x 0 ) + 4 3 a 4 (x x 0 ) 2 +... + n (n 1) a n (x x 0 ) n 2 I fås a 2 = 1 2 f 00 (x 0 ). Da P 000 n (x) = 3 2 a 3 + 4 3 2 a 4 (x x 0 ) +... + n (n 1) (n 2) a n (x x 0 ) n 3 fås, at a 3 = 1 23 f 000 (x 0 ).

Formlen I Generelt fås altså således at a k = 1 k! f (k) (x 0 ) P n (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 2 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) 2 + 1 3! f 000 (x 0 ) (x x 0 ) 3 +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n

Formlen I Generelt fås altså således at a k = 1 k! f (k) (x 0 ) P n (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 2 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) 2 + 1 3! f 000 (x 0 ) (x x 0 ) 3 +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n I Dette kan også skrives P n (x) = n k=0 1 k! f (k) (x 0 ) (x x 0 ) k idet vi de nerer 0! = 1 og f (0) = f.

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x.

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0.

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0. I Hermed fås P n (x) = f (0) + f 0 (0) x + 1 2 f 00 (0) x 2 + 1 3! f 000 (0) x 3 +... + 1 n! f (n) (0) x n

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0. I Hermed fås P n (x) = f (0) + f 0 (0) x + 1 2 f 00 (0) x 2 + 1 3! f 000 (0) x 3 I Altså +... + 1 n! f (n) (0) x n P n (x) = 1 + x + 1 2 x 2 + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0. I Hermed fås P n (x) = f (0) + f 0 (0) x + 1 2 f 00 (0) x 2 + 1 3! f 000 (0) x 3 I Altså +... + 1 n! f (n) (0) x n P n (x) = 1 + x + 1 2 x 2 + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n I Dette kan også skrives P n (x) = n k=0 1 k! x k

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden 2.

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden 2. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x 2 f 00 2 2x (x) = 2 1 + x 2 (1 + x 2 ) 2

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden 2. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x 2 f 00 2 2x (x) = 2 1 + x 2 (1 + x 2 ) 2 I Så f (1) = π 4, f 0 (1) = π 4 + 1 2, f 00 (1) = 1 2.

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden 2. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x 2 f 00 2 2x (x) = 2 1 + x 2 (1 + x 2 ) 2 I Så f (1) = π 4, f 0 (1) = π 4 + 1 2, f 00 (1) = 1 2. I Hermed fås P 2 (x) = f (1) + f 0 (1) (x 1) + 1 2 f 00 (1) (x 1) 2 = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 2 2 1 (x 1)2 2 = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 (x 1)2 2 4

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden 2. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x 2 f 00 2 2x (x) = 2 1 + x 2 (1 + x 2 ) 2 I Så f (1) = π 4, f 0 (1) = π 4 + 1 2, f 00 (1) = 1 2. I Hermed fås P 2 (x) = f (1) + f 0 (1) (x 1) + 1 2 f 00 (1) (x 1) 2 = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 2 2 1 (x 1)2 2 = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 (x 1)2 2 4 I Maple

I Find det 2. med udviklingspunkt 0 for løsningen til en x 0 (t) = t + sin (x (t)) med x (0) = π 2

I Find det 2. med udviklingspunkt 0 for løsningen til en x 0 (t) = t + sin (x (t)) med x (0) = π 2 I Vi skal nde P 2 (t) = x (0) + x 0 (0) t + 1 2 x 00 (0) t 2.

I Find det 2. med udviklingspunkt 0 for løsningen til en x 0 (t) = t + sin (x (t)) med x (0) = π 2 I Vi skal nde P 2 (t) = x (0) + x 0 (0) t + 1 2 x 00 (0) t 2. I Ved indsættelse af t = 0 i en fås x 0 (0) = 0 + sin (x (0)) = sin π 2 = 1.

I Find det 2. med udviklingspunkt 0 for løsningen til en x 0 (t) = t + sin (x (t)) med x (0) = π 2 I Vi skal nde P 2 (t) = x (0) + x 0 (0) t + 1 2 x 00 (0) t 2. I Ved indsættelse af t = 0 i en fås x 0 (0) = 0 + sin (x (0)) = sin π 2 = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = 1 + cos (x (t)) x 0 (t).

I Find det 2. med udviklingspunkt 0 for løsningen til en x 0 (t) = t + sin (x (t)) med x (0) = π 2 I Vi skal nde P 2 (t) = x (0) + x 0 (0) t + 1 2 x 00 (0) t 2. I Ved indsættelse af t = 0 i en fås x 0 (0) = 0 + sin (x (0)) = sin π 2 = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = 1 + cos (x (t)) x 0 (t). I Ved indsættelse af t = 0 heri fås x 00 (0) = 1 + cos (x (0)) x 0 (0) = 1.

I Find det 2. med udviklingspunkt 0 for løsningen til en x 0 (t) = t + sin (x (t)) med x (0) = π 2 I Vi skal nde P 2 (t) = x (0) + x 0 (0) t + 1 2 x 00 (0) t 2. I Ved indsættelse af t = 0 i en fås x 0 (0) = 0 + sin (x (0)) = sin π 2 = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = 1 + cos (x (t)) x 0 (t). I Ved indsættelse af t = 0 heri fås x 00 (0) = 1 + cos (x (0)) x 0 (0) = 1. I Altså fås P 2 (t) = π 2 + t + 1 2 1 t = π 2 + t + 1 2 t2.

I Find det 2. med udviklingspunkt 0 for løsningen til en x 0 (t) = t + sin (x (t)) med x (0) = π 2 I Vi skal nde P 2 (t) = x (0) + x 0 (0) t + 1 2 x 00 (0) t 2. I Ved indsættelse af t = 0 i en fås x 0 (0) = 0 + sin (x (0)) = sin π 2 = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = 1 + cos (x (t)) x 0 (t). I Ved indsættelse af t = 0 heri fås x 00 (0) = 1 + cos (x (0)) x 0 (0) = 1. I Altså fås P 2 (t) = π 2 + t + 1 2 1 t = π 2 + t + 1 2 t2. I Se også Maple.

I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n?

I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n? I Taylors formel: For givet x ndes et tal ξ mellem x 0 og x, så f (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 2 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) 2 +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n + 1 (n + 1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1

I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n? I Taylors formel: For givet x ndes et tal ξ mellem x 0 og x, så f (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 2 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) 2 +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n + 1 (n + 1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 I Altså f (x) = P n (x) + 1 (n+1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 = P n (x) + R n (x).

I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n? I Taylors formel: For givet x ndes et tal ξ mellem x 0 og x, så f (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 2 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) 2 +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n + 1 (n + 1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 I Altså f (x) = P n (x) + 1 (n+1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 = P n (x) + R n (x). I Beviset bruger en udvidet udgave af middelværdisætningen.

I. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 2 x 2 + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n.

I. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 2 x 2 + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = e ξ (n + 1)! jxjn+1

I. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 2 x 2 + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = I Bestem n, så je x x 2 [ 0.1, 0.1]. P n (x)j 10 5 for alle e ξ (n + 1)! jxjn+1

I. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 2 x 2 + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = I Bestem n, så je x x 2 [ 0.1, 0.1]. P n (x)j 10 5 for alle e ξ (n + 1)! jxjn+1 I I Taylors formel gælder så jξj 0.1 og dermed je x P n (x)j = e ξ (n + 1)! jxjn+1 e0.1 (n + 1)! (0.1)n+1 2 (n + 1)! (0.1)n+1

I. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 2 x 2 + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = I Bestem n, så je x x 2 [ 0.1, 0.1]. P n (x)j 10 5 for alle e ξ (n + 1)! jxjn+1 I I Taylors formel gælder så jξj 0.1 og dermed je x P n (x)j = e ξ (n + 1)! jxjn+1 e0.1 (n + 1)! (0.1)n+1 2 (n + 1)! (0.1)n+1 I Vi vælger nu n, så 2 (n+1)! (0.1)n+1 10 5. n = 3 er nok, idet 2 4! 10 4 = 1 12 10 4 < 10 5.

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets 2. P 2 (x) med udviklingspunkt 0, når x 2 1 2, 1 2.

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets 2. P 2 (x) med udviklingspunkt 0, når x 2 1 2, 1 2. I Vi nder f 0 (x) = (1 + x) cos x 3 f 00 (x) = cos x 3 (1 + x) 3x 2 sin x 3 f 000 (x) = 6x (1 + 2x) sin x 3 9x 4 (1 + x) cos x 3

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets 2. P 2 (x) med udviklingspunkt 0, når x 2 1 2, 1 2. I Vi nder f 0 (x) = (1 + x) cos x 3 f 00 (x) = cos x 3 (1 + x) 3x 2 sin x 3 f 000 (x) = 6x (1 + 2x) sin x 3 9x 4 (1 + x) cos x 3 I Heraf ndes P 2 (x) = x + 1 2 x 2.

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets 2. P 2 (x) med udviklingspunkt 0, når x 2 1 2, 1 2. I Vi nder f 0 (x) = (1 + x) cos x 3 f 00 (x) = cos x 3 (1 + x) 3x 2 sin x 3 f 000 (x) = 6x (1 + 2x) sin x 3 9x 4 (1 + x) cos x 3 I Heraf ndes P 2 (x) = x + 1 2 x 2. I Vha. Maple ndes, at jf 000 (x)j 1.59 for x 2 1 2, 1 2. Altså fås jf (x) P 2 (x)j 1.59 1 6 jxj3 1.59 1 1 3 ' 0.03 3 6 2 Den faktiske maksimale fejl kan ndes gra sk til 0.0008.

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som resultat giver x 1 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende:

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt.

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt. I Generelt betyder f (x) = O (u (x)) for x! a, at der ndes en konstant K, så jf (x)j K ju (x)j for alle x i et interval med a som indre punkt.

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt. I Generelt betyder f (x) = O (u (x)) for x! a, at der ndes en konstant K, så jf (x)j K ju (x)j for alle x i et interval med a som indre punkt. I Vi har eksempelvis: sin x = O (x), sin x = x + O x 2, men også sin x = x + O x 3 og den allerede viste.

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt. I Generelt betyder f (x) = O (u (x)) for x! a, at der ndes en konstant K, så jf (x)j K ju (x)j for alle x i et interval med a som indre punkt. I Vi har eksempelvis: sin x = O (x), sin x = x + O x 2, men også sin x = x + O x 3 og den allerede viste. I I Taylor-sammenhæng kan O ((x x 0 ) n ) tolkes som led af orden n og højere.