Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages i løbet af skoleåret. De læringsmål, læreren opstiller ud fra Fælles Mål, skal være styrende for valg af indhold og aktiviteter i undervisningen. 2 Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Hvem skal bruge årsplanen og til hvad? Årsplanen skal: bruges til, at læreren kan skabe og vedligeholde overblik over, hvilke mål der skal sigtes mod i årets løb bruges i samarbejde til at skabe faglig progression mellem klassetrin og til at skabe sammenhæng mellem fagets undervisningsforløb og understøttende undervisning formidle til kolleger, ledelse, forældre og elever, hvad eleverne skal lære i årets løb bruges, når lokaler og ressourcer skal koordineres. Årsplanen et dynamisk redskab i planlægningen Årsplanen giver på den ene side et overblik og danner afsæt for koordinering af undervisningen. På den anden side er den en dynamisk plan, der løbende udfyldes med de relevante læringsmål for det nye, eleverne skal lære på baggrund af en vurdering/evaluering af elevernes læringsudbytte i forhold til læringsmålene. Årsplanen giver overblik over: kompetenceområder og kompetencemål færdigheds- og vidensmål årets grundlæggende kernestof i form af læringsmål fordelt over årets forløb lokaler og læringsressourcer, der er nødvendige at beslutte fra skoleårets start. Årsplanen indeholder desuden en dynamisk del, der løbende udfyldes: konkrete læringsmål indhold og metoder, der støtter eleverne i at nå målene vurdering af elevernes læringsudbytte i forhold til målene. Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål 3
Årsplanen og undervisningsplaner for forløb I årsplanen skrives det, der er besluttet for at skabe overblik fra skoleårets start. Undervisningsplanerne bliver til løbende med afsæt i både de overordnede valg i årsplanen og indblik i elevernes læringsudbytte. Fremgangsmåde for årsplanlægning i teamet Fra skoleårets start: 1) Årsplanlægningen indledes med at fastsætte de kompetenceområder og kompetencemål, der skal være omdrejningspunkt i hvert af et antal forløb i løbet af skoleåret. Der kan sagtens være flere kompetenceområder og kompetencemål i spil ad gangen. 2) Lærerne danner sig et overblik over de fælles færdigheds- og vidensmål, der skal sigtes mod i det kommende års undervisning. 3) Derefter beslutter lærerteamet, hvilke særlige fagområder der skal være i fokus i hvert af forløbene og dermed i grove træk, hvad eleverne skal kunne og vide efter hvert af forløbene. 4) Dernæst udvælger lærerteamet de færdigheds- og vidensmål, der skal arbejdes med i de forskellige forløb. Denne beslutning tager afsæt i, hvor langt eleverne nåede i forhold til det foregående års læringsmål. 5) Herefter træffes de undervisningsvalg, der er nødvendige at foretage fra skoleårets begyndelse såsom lokalefordeling, læringsressourcer m.m. Planlægning af hvert forløb i løbet af året: 6) Ved planlægningen af hvert undervisningsforløb omsættes færdigheds- og vidensmålene til læringsmål, der passer til de aktuelle læringsbehov. Her tager læreren bl.a. afsæt i evaluering af elevernes læringsudbytte fra foregående forløb. 7) Dernæst træffer læreren de øvrige undervisningsvalg, herunder valg af undervisningsaktiviteter, der støtter og stilladserer eleverne i at nå læringsmålene. 8) Desuden opstiller læreren mulige tegn på læring i progression på tre niveauer. Ved afslutningen af hvert forløb: 9) Efter hvert forløb evalueres elevernes læringsudbytte i forhold til læringsmålene og undervisningen. 4 Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Fagteamets rolle i årsplanlægningen Det er optimalt, at faglærere for en eller flere årgange sammen drøfter årsplanen og danner sig et overblik over Fælles Mål. Sådan kan de støtte hinanden i at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål, at formulere tegn på læring og (med inddragelse af eleverne) at finde relevante undervisningsaktiviteter, der fremmer læringsmålene. Faglærerne kan bruge hinanden til at op- og nedjustere læringsmål, til at spotte tegn på læring og drøfte evaluering af elevernes læringsudbytte. Desuden er der behov for, at lærere i samme fag drøfter, hvordan der kan skabes progression i elevernes læring i et fag på tværs af afdelinger, og hvordan der kan koordineres på tværs af fag på områder, som indgår i flere fag ligesom der er behov for, at lærere og pædagoger koordinerer den understøttende undervisning. I de forskellige former for samarbejde er årsplanen et af redskaberne. Et kig ind i årsplanlægningen på en fiktiv skole På en fiktiv skole har dansklærerne omkring 8. klasserne i fællesskab dannet sig et overblik over Fælles Måls kompetenceområder og kompetencemål. Dernæst har de fordelt kompetencemål henover de otte forløb, som de har valgt at inddele skoleåret i i danskfaget i udskolingen på skolen. Fagteamet har nærlæst de fire kompetenceområder i danskfaget, der til sammen har 44 færdighedsog vidensmål eller 22 færdighedsog vidensmålpar i gennemsnit pr. skoleår, når der skal sigtes mod, at eleverne lærer nyt inden for alle færdigheds- og vidensmålpar mindst en gang: Læsning: Seks færdighedsog vidensmålpar Fremstilling: Seks færdighedsog vidensmålpar Fortolkning: Fem færdighedsog vidensmålpar Kommunikation: Fem færdigheds- og vidensmålpar Eleverne skal lære væsentligt nyt inden for fx tre til fire færdighedsog vidensmålpar i hvert af de otte forløb i dansk. Lærerne bliver dernæst enige om, hvad eleverne skal kunne og vide efter hvert forløb og beslutter på den baggrund et fokus for forløbet. Derefter fordeler lærerteamet færdigheds- og vidensmålparrene henover de otte forløb, beskriver de delområder af faget, der skal være i fokus og skitserer gerne grove træk i læringsmål, som senere erstattes af mere præcise læringsmål. Dermed er de dele af årsplanen færdig, som produceres fra skoleårets start. Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål 5
Skabelon til årsplan Årsplan Antal uger 1. forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb 5. forløb 6. forløb 7. forløb Kompetenceområde(r) /kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Foreløbige overvejelser om læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Tegn på læring Undervisningsaktiviteter Evaluering af forløb Ressourcebehov Lokalebehov De statiske dele af årsplanen, der lægges fast fra skoleårets start med blå. De dynamiske dele af årsplanen med grå. 6 Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål