Mad & Måltids politik For Børnehuset Sankt Thomas Målet med måltidet Vores mål er, at børnene i Sankt Thomas Børnehus får de optimale betingelser for, at udvikle sig i hver deres individuelle tempo. Vores kostplan er derfor sammensat efter de ernæringsmæssige kostanbefalinger indeholdende alle de vitaminer, fibre og mineraler et barn i udvikling har behov for. Maden lever op til de Nordiske næringsstof anbefalinger med hensyn til energifordeling. Maden generelt Vi ønsker, at udfordre børnene til, at kunne spise så varieret som det nu er muligt og derved gradvist, at vænne barnet til en hverdag med forskellige konsistens og smagsoplevelser. Maden bliver fremstillet i vores eget køkken af faguddannet personale med fokus på økologi, struktur, variation, balance, udfordring, velsmag, æstetik og genkendelighed. Vi servere spændende mad med inspiration fra forskellige køkkener: Indisk, Thai, Spansk, Kinesisk, Cajun, Amerikansk, Fransk, Italiensk m.m. samt vores klassiske nordiske køkken og de gamle danske/glemte klassikere. Med andre ord, vi kommer hele paletten rundt. Vores indkøb er minimum 75 % økologisk, gerne mere. Særlige hensyn Vi imødekommer naturligvis ønsker om hensyntagen overfor børn der har særlige behov, f.eks. allergier, hvor lægens attestation er af afgørende betydning. Derudover tage vi hensyn til diæter og religiøse hensyn til maden. Vores madproduktion tager i udgangspunkt i, at Børn der har specielle præferencer for smagsoplevelser indenfor et smalt felt, både får tilfredsstillet deres behov for at blive mætte, samtidig med, at de præsenteres for et større udbud af smagsmuligheder, præsenteret så motiverende som muligt.
Maden på dagen Morgen 7:00 8:30 Mulighed for cornflakes, müsli og havregryn Formiddag 9:30 Årstidens frugt, grønt i vuggestuen. Børnehavebørnene medbringer Frokost 11:00 12:00 Varm mad eller rugbrød med pålæg, og salater. Eftermiddag 14:00 Friskbagt brød, samt frugt & grønt Måltiderne på ugebasis Mandag: Grød af forskellige gryn, flager og kerner med enten granola, tørret frugt, frugtkompot, nøddeknas eller lignende Tirsdag: Årstiden suppe med tilbehør som ris, focaccia, crutons, grovboller m.m. Onsdag: Kødret med tilbehør, samt enten kartofler, ris, pasta, kikærter, bulgur, couscous, linser, kerner, bønner m.m Torsdag: Fiskeret med tilbehør, samt enten kartofler, ris, pasta, kikærter, bulgur, couscous, linser, kerner, bønner m.m. Fredag: Hjemmebagt rugbrød med pålæg, grønt og salater Rammerne om måltidet Rammerne er mindst lige så vigtige som måltidet. Larm, uro og dårligt klima skaber stress og giver ikke de optimale omstændigheder omkring et måltid. Derfor forsøger vi, at skabe ro og hygge omkring bordet, så børnene kan spise deres mad, efter eget ønske i eget tempo og i den mængde de ønsker. En fra personalet henter maden i køkkenet med hjælp fra stuens maddukse Imens dækkes der bord på stuen af personalet, samt stuens borddækker. Der lægges voksdug på bordet, sættes service op og pyntes med blomster, lys eller andet årstidsbestemt, der er med til, at skabe ro og hyggelige rammer omkring måltidet.
Personalet spiser det pædagogiske måltid med børnene og børnene er så vidt muligt, selv med til at øse maden op og er selvhjulpne med støtte, så hjælpen er nær, hvis det er ønsket eller nødvendigt. Efter måltidet bærer børnene selv deres service fra bordet, sætter det på rullebordet og hjælper til med at rydde op. Rammerne for måltidet er et af vores udviklingspunkter, hvor vi i løbet af det næste år, vil arbejde på de pædagogiske værdier i måltidet, og med det kulturformidlende aspekt ved måltidet. Sukkerpolitik: Sankt Thomas Børnehus har i samråd med bestyrelse og forældre besluttet at servere mad og drikke med et så lavt sukkerindhold som muligt. Sukkerforbruget vil være forbundet med traditionelle spiser, som Risengrød med kanelsukker til jul. En bolle til Fastelavn m.v. Selv på disse dage begrænses sukkeret. Der serveres vand til grøden, og bollen til fastelavn er fortrinsvis af brøddej. Fødselsdage Til fødselsdage kan det være meget svært helt, at undgå de søde sager, men vi vil gerne opfordre forældrene til, at begrænse sukkerindholdet i det, der medbringes til uddeling. Derfor er slikposer noget vi ikke mener hører med til en fest i børnehaven. Vi imødeser gerne boller og frugt, samt kage indeholdende frugt eller grønt. Mangler du inspiration? Så er her et link til en sundere fødselsdag, uden brug af sukker. www.frugtfest.dk Flere af vores forældre er meget dygtige til at holde fødselsdag med et meget lavt sukkerindhold. Vi vil gerne formidle denne viden videre, både via den daglige kontakt, og via, hvor billeder er en væsentlig del af formidlingen. Udviklingspunkt: Vores ugentlige madplan skal ligge på vores hjemmeside. På denne skal der være en beskrivelse af madens forskellige ingredienser. Der er et forældreønske om, at kunne tage ved lære af vores dygtige kok. Ideer til fødselsdage med lavt sukkerindhold skal, sammen med billeder, også lægges på.
Vision: Madværksted for børn Vi har på nuværende tidspunkt planer om en mindre omrokering af køkkenet, således, at det i et afgrænset område kan blive muligt at åbne for børnene. Der vil derfor være mulighed for, at børnene kan komme i køkkenet og hjælpe til i små hold. Det er vores vision at invitere børnene til se, røre, føle og dufte til alle råvarerne. Vi håber, at vi derigennem kan nedbryde den skepsis der kan være forbundet med et, ikke genkendeligt måltid, samt de nye mærkelige ingredienser børnene ind imellem bliver præsenteret for. Madværkstedet kan begynde med en bagedag månedligt for hver stue. Vores kok er helt indstillet på, sammen med pædagogerne, at arbejde med børn i køkkenet, i et afskærmet område uden maskiner. Målet er at børnene udvikler kompetence til, afpasset efter deres alder, at deltage i madproduktion, samt at de får kendskab til betydningen af samarbejde og ansvar. Mad Politikkens tilgængelighed Madpolitikken i Sankt Thomas Børnehus er dynamisk og er derfor, til diskussion i takt med tid, trend og ønsker. Vi vil derfor gerne opfordre forældrene til dialog så mad og måltids politikken opdateres løbende Madpolitikken er, sammen med Madplanen synlig på og fysisk i huset, ved indgangen og på stuerne. Mål og Evaluering for 2012 Mål Emne Pædagogisk 1. Kulturformidling At børnene får en forståelse for måltidet som en del af vores kultur aktivitet Pædagogiske aktiviteter der leder frem mod en kulturforståelse af måltidet Succeskriterier Hver stue har arbejdet bevidst med at indføre én aktivitet der fører til børnenes kulturelle opfattelse af måltidet. F.eks. Selv at øse op, at sidde ved et pænt dækket bord el. lign.
2. Tilgængelighed Madplanens tilgængelighed på 3. Synliggørelse af gode ideer 4. Evaluering initieret af Madgruppen Fødselsdage med et lavt sukkerindhold En gang årligt At institutionen hver uge får lagt madplanen på At de gode ideer fra fødselsdagene mangfoldiggøres via. At personalet ved hver fødselsdag taler med forældrene om, mulighederne for at fejre fødselsdag med madvarer med et reduceret sukkerindhold. Status vedr. målopfyldelse At madplanen er kommet på og at den inden udgangen af 2012 rutinemæssigt bliver lagt på hver uge. At der inden udgangen af 2012 er en mappe, evt. med links, indeholdende gode ideer til fødselsdage, for forældre. At personalet ved anledning foreslår ideer til at fejre fødselsdag med sundere madvarer. Rutinegørelse af succeser. Gruppen for mad og måltidspolitik: Jeannie Crump, Rasmus Küpper Redigering Margit Kjærgaard