Velkommen til minikonference om projekt Mere kirke for pengene
Program for minikonferencen Formål med minikonferencen? Hvordan virker webkataloget www.merekirke.dk? Herunder hvordan har sogne fået mere kirke? Hvilke erfaringer har I med at skabe mere kirke? Hvad drømmer I om hos jer? Opsamling og tak for i aften. 2
Formål med minikonferencen At formidle viden fra projektet og kort vise hjemmesiden. At sætte gang i en lokal debat. At dele erfaringer. At have en god og energigivende aften sammen. 3
Eksemplerne Erfaringerne er indsamlet fra hele landet. Er eksempler nye for jer? Del jeres egne erfaringer! 4
Hvordan er menighedsrådene kommet i gang? Inspiration/ eftertanke (ændrede vilkår) Dialog, afklaring, tilrettelæggelse Beslutning Mere kirke 5
Spids ører og skriv ned Hvad bliver I mest optaget af egne noter. 6
Hjemmesiden http://www.merekirke.dk/ 7
Find penge Mange menighedsråd vil kunne finde nogle ekstra penge ved at kigge på følgende områder: Spar på energien Et mindre energiforbrug kan spare sognet for mange penge. Køb billigt ind Med indkøbsaftaler og fælles indkøb med andre sogne kan der være mange penge at spare. Undgå spild Et systematisk arbejde med at undersøge ressourceforbruget både i form af konkrete udgifter og menneskelige ressourcer har kunnet minimere spild af både tid og penge. Tilpas kirkegården Befolkningens begravelsesmønstre er i disse år under forandring, og befolkningens ønsker til brug af kirkegårdene forandres. 8
Varme- og klimastyring med dataloggere i Hadsten I blandt andet Favrskov Provsti er der fokus på varmeforbrug og indeklima. Alle provstiets 36 kirker skal i løbet af en fireårig periode have kortlagt deres energiforbrug. Det sker via dataloggere og hjælp fra Energitjenesten. 9
Køb billigere ind Indkøbsvaner og arbejdsgange Nogle sogne har kigget på indkøbsvanerne i kirken og på den måde fået idéer til at gøre noget anderledes. Her har man kigget på spørgsmål som: Er vi mange forskellige, der køber ind? Er det er en fordel at samle indkøbene hos en person? Køber vi af god vilje for meget ind, og kan vi nøjes med mindre? Har vi idéer til at gøre det billigere? Er vi opmærksomme på, om der er de rigtige muligheder og motivationer for at købe billigt ind? Har vi fokus på, at en lav pris er vigtig for os, så alle agerer efter det? 10
Undgå spild En række sogne har gennem et systematisk arbejde med at undersøge ressourceforbruget både i form af konkrete udgifter og menneskelige ressourcer kunnet minimere spild af både tid og penge. Hvad kan man opnå: Ved at få kigget udgifter og ressourceforbrug efter i sømmende er der mulighed for at se på, om der er løbende udgifter, som ikke giver nogen værdi for kirken, og som dermed er unødvendige. Det kan give alle en følelse af, at man er omkostningsbevidst, og at man er en god forvalter af offentlige midler og lever op til sit ansvar jf. økonomiloven om offentlig myndigheders brug af ressourcer. Det kan give luft i et ellers stramt budget, hvis man får luset ud i tidsspilde eller set på faste udgifter, som kan gøres billigere eller helt skæres væk. 11
I Sulsted Sogn har menighedsrådet været hele udgiftspaletten rundt. En gennemgang af alle udgifter, fx alarmer, abonnementer og kirkeblad - og et nyt blik på medarbejdernes opgaver og tidsforbrug gav penge til kirkehøjskole og koncerter i Sulsted sogn 12
Sulsted sogn Harry Brix foreslog menighedsrådet at gennemgå alle udgifter og komme med forslag til, hvor der kunne spares. TDC Hvornår har fastnet telefonen sidst ringet? Tre meget dyre alarmer Dyrt internet (og ikke særlig velfungerende) Besparelse på 25.000,00 kr. om året. Kirkebladet I stedet for kirkebladet har menighedsrådet fået en helsides annonce hver anden måned i den lokale Vodskov avis. Besparelse 48.000,00 kr. om året. 13
Undgå spild - Tilpas arbejdstiden til opgaverne I mange sogne vil der være mulighed for at få løst flere opgaver end i dag ved at se på, hvordan medarbejderne bruger deres tid. uhensigtsmæssige arbejdsgange, der spænder ben for opgaveløsningen? er pauserne bliver lidt for lange? er der opgaver, som ikke længere skal løses, og hvor tiden derfor kan bruges på noget andet? 14
Undgå spild - God arbejdskultur Nogle menighedsråd er blevet opmærksomme på, at de ikke i tilstrækkelig grad har levet op til ansvaret som arbejdsgivere, og at der er opstået en uhensigtsmæssig kultur på arbejdspladsen. Det kan give mulighed for at få udført flere opgaver - og et bedre arbejdsmiljø - i de tilfælde, hvor: der er oparbejdet en kultur, hvor der ikke bliver arbejdet nok i løbet af arbejdsdagen der er tradition for, at man beholder folk i arbejde fx om vinteren på kirkegården, selv om der ikke er arbejde nok til alle, samtidigt med at der er stor travlhed i vækstsæsonen der bliver holdt for mange pause, eller der er for mange private gøremål i arbejdstiden. Eller friheden og mageligheden har taget overhånd med det resultat, at der er medarbejdere, der ikke arbejder nok der er mangel på interesse for og fokus på arbejdsopgaverne, og hvor der derfor ikke skabes værdi for lønkronerne der bliver brugt for lang tid på ting, som menighedsrådet ikke synes har værdi. 15
Undgå spild - Luft i stillingerne, er der tid til mere? En del menighedsråd har i forbindelse med ønsket om at undgå spild set på, om der har været tilstrækkeligt med opgaver i de enkelte stillinger, eller om der er tid, der kan anvendes bedre. Tidligere blev medarbejdernes stillingsstørrelse opmålt ud fra en række faste opgaver i en meget skematisk form. I nogle sogne har man ved nærmere granskning kunnet se, at der er for mange timer til den enkelte stilling. Det kan være, at der er opgaver, der er effektiviseret, faldet væk eller udeladt, uden at der er taget stilling ting, hvordan tiden så skal anvendes. 16
Luft i stillingerne - fortsat Der kan være uhensigtsmæssige arbejdsgang eller dårlig planlægning, der betyder, at der er forhindringer for at få arbejdet gjort. Det kan også være et opgør med, at opgaver bliver honoreret, som der ikke længere er behov for at få løst. De spørgsmål, menighedsrådene sammen med medarbejdere har stillet, er: Har vi tidsrøvere i hverdagen, som gør arbejdet sværere at gennemføre? Er der ventetid, spildtid, manglende/dårlig planlægning mm., der kræver vores tid uden at give værdi? 17
Analytisk tilgang I stedet for alene at se på den enkelte medarbejders opgaveportefølje bruger nogle sogne det, menighedsrådsformand Sigfred Lauridsen fra Helligåndskirken i Århus N kalder en analytisk tilgang til opgaverne. Tilgangen er kendetegnet ved, at man som lokal kirkelig ledelse ikke kun forholder sig til medarbejdere som enkeltpersoner, men kigger på tværs af de samlede ressourcer, når man skal beslutte, hvordan ressourcerne skal anvendes. Med den analytiske tilgang drøfter man løbende kirkens samlede opgaver eller dele heraf med udgangspunkt i opgaverne og ikke i medarbejderne. 18
Analytisk tilgang - fortsat Følgende spørgsmål kan være relevante dele af en analytisk tilgang: Hvad er den samlede mængde opgaver, hvordan er den fordelt, og hvordan skal den være fordelt? Hvor er der pres på opgaverne? Hvor er der timer at hente? Kan vi ved at kigge på tværs frigøre medarbejdernes tid? Er der et sted, hvor vi kan finde to timer til den aktivitet, vi mangler tid til? 19
Find nye veje Det kan betale sig at gå nye veje. Det fortæller flere sogne, der har forsøgt sig med nye tiltag i en periode, valgt at satse på frivillige eller indgå samarbejdsrelationer. Prøv det nye som forsøg Indføre nye ting på forsøgsbasis - uden at sætte kerneopgaven og det gamle over styr. Brug frivillige Frivillige varetager et hav af forskellige opgaver i sognene. Mange frivillige kan også føre til, at menigheden vokser. Sats på samarbejde Samarbejde mellem kirker er en udbredt måde at skabe mere værdi lokalt. 20
Brug af frivillige Hvad går det ud på? Frivillige varetager et hav af forskellige opgaver i sognene. Eksemplerne favner meget bredt. Afgrænsningen og mulighederne for opgaveløsningen er afhængig af, hvilke typer af mennesker det er muligt at rekruttere i lokalområdet. Eksempler på opgaver frivillige kan varetage: Kirketjeneste Menighedskor Servicefunktioner til kirkelige handlinger og arrangementer Kirkeligt arbejde 21
Hvad kan man opnå? Sognene oplever en lang række gevinster: Besparelser på lønkroner. At det enkelte sognebarns tilknytning til kirken øges ved, at der er en opgave at løse. Fællesgørelse af ansvaret for gudstjenesten gennem inddragelse frivillige i opgaverne omkring kirkens liv. At aflaste menighedsrådet. At kvaliteten bliver højere, eller at man kan vælge en mere omfattende løsning af opgaverne. Fx er hjemmebag billigere end købekager, og for mange er hjemmebag også forbundet med højere kvalitet. 22
Frivillige giver kirkeliv i Christianskirken Christianskirken i det nordlige Aarhus har 350 frivillige - og det betyder et rigt kirkeliv og en voksende menighed. Kirken har et stort tilbud af aktiviteter, blandt andet to faste gudstjenester hver søndag, netværksgrupper, børneklubber, besøgstjeneste og to genbrugsbutikker. Og det kan kun lade sig gøre, fordi så mange giver en hånd med. 23
Sats på samarbejde Samarbejde mellem kirker er en udbredt måde at skabe mere værdi lokalt. Samarbejdet kan være tilrettelagt på en lang række forskellige måder og varierer i forhold til, hvad samarbejdet drejer sig om, hvem samarbejdspartnerne er, og hvordan samarbejdsformerne er. Erfaringerne med samarbejde handler altså om tre spørgsmål: Hvad samarbejdes der om? Hvem foregår samarbejdet med? Hvordan er samarbejdet tilrettelagt? Man kan samarbejde om rigtig meget - fra et enkeltstående arrangement til fælles medarbejdere og aktiviteter. Og det kan føre mange fordele med sig. 24
25
Spar sammen Spar på administrationen Gennem ændrede arbejdsgange eller samarbejde har nogle sogne fundet løsninger, der har gjort administrationsopgaverne billigere. Få bedre vikardækning Det er dyrt at hente vikarer ind. Men en gensidig vikarforpligtelse mellem sogne/kirker kan nedsætte udgifterne til vikarer ganske betragteligt. Få bedre kalkning Middelalderkirker skal kalkes, men fælles ordninger kan føre til både billigere og bedre kalkning af kirkerne. 26
Spar på administrationen - Fredericia provsti I Fredericia Provsti har menighedsrådene samlet administrationen for provstiets 11 sogne i Kirkernes Hus. Alle provstiets kirkekasser styres herfra, personaleadministration, fælles ledelse og administration for 9 af 11 kirkegårde og personregistrering for seks af provstiets sogne. Huset er menighedsrådenes, og i bestyrelsen sidder en repræsentant for hvert menighedsråd. Provsten er ikke med i bestyrelsen, men provstiet lejer kontorer i huset til provst og provstisekretær. 27
Få bedre kalkning - Aarhus Vestre Provsti I Aarhus Vestre Provsti betyder en fælles kalkningsordning flottere kirker og en væsentlig besparelse - penge som provstiet sogne kan bruge til andre aktiviteter. Vi har kirker, der altid ser pæne ud, og vi har sparet omkring 40 %, så vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet fortæller provstiudvalgsmedlem Leif Kerstens. Den fælles ordning har givet sognene flere fordele: Kirkerne ser altid pæne ud Mindst 40% sparet i forhold til udgifterne til kalkning før samarbejdet Mindre tidsforbrug for menighedsråd og kirkeværge, fordi entreprenøren har ansvaret for kalkningen. Færre alger, fordi kirkerne kalkes oftere 28
Brug hjulet og lad jer inspirere 29
Diskussion i grupper Hvilke erfaringer har I med at få mere kirke? Hvordan kan I blive endnu bedre til at dele erfaringerne? Fælles opsamling Hvad kunne vi tage fat i i vores sogn? Hvad er det vi drømmer om hos os? Hvad skal der ske, før det kan lykkes? Hvad kan vi gøre, hvis det lykkedes? Opsamling med pointer 30
Tak for i aften Problemer har der været nok af i mit liv. Men de fleste af dem blev ikke til noget. Mark Twain 31