#Twitterspecialet. Speciale i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet august 2012

#Twitterspecialet - en undersøgelse af den retoriske situation på Twitter Speciale i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet august 2012 Skrevet af Iben Christiane Hansen årskort 20053529 i henhold til studieordningen for kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur 2009 Specialet indeholder 151796 tegn inklusive noter og abstract, eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste Vejleder på specialet er Stefan Iversen

Tak. Jeg vil gerne benytte muligheden for at sige tak for al den hjælp og støtte, jeg har fået i forbindelse med tilblivelsen af dette speciale. En stor tak skal lyde til de tweeps, som har læst megen ængstelse og mange spørgsmål, og som altid har været klar med støtte, tips og forsøg på opmuntring. Mine venner og veninder skal have stor tak for moralsk opbakning og for konkret hjælp og uvurderlige tips omkring problemer og spørgsmål samt korrekturlæsning og sproglige tips. Ligeledes skal min kæreste have en stor tak for at give mig fred og arbejdsro og alligevel være tæt på mig, når jeg troede, at det hele ikke gik. Sidst, men så absolut ikke mindst, skal min vejleder, Stefan Iversen, have en enorm tak for at være klar med svar og gode råd, når jeg endnu en gang sendte en mail med tvivl og usikkerhed. Uden jer var jeg aldrig kommet hertil. Tak til jer! #IbberWIN 2

Abstract: This master thesis focuses on the rhetorical situation as defined by Bitzer, Vatz and Hauser and on the problems of these definitions when compared to the use of rhetoric in new media. I have chosen to focus on Twitter, as this is a popular and growing new media in Denmark, and because politicians, charity organizations and commercial companies alike are using Twitter to pass on their messages to a wider audience. The rhetorical situation is defined as having an exigence that can be solved by the use of discourse, an audience that has the ability of being mediators of change and some constraints concerning the situation that the rhetor must take into account. Bitzer holds that the rhetoric stems from the situation whereas Vatz holds that rhetoric creates the situation. Hauser does not disagree with either of these theories, but focuses his theory on the matter of life cycles of the situations, the idea that a situation has an origin and develops to maturity and then deterioration and finally disintegrates altogether. However new media offers communication that is much different to that of the time when the rhetorical situations were defined and that poses a problem in regards to the modernity of the theories of the rhetorical situation and the following appliance of these in analysing and judging utterances made in new media. According to Lister et al. 1 some of the most important features in new media that I find are of importance in the matter of having an effect on or changing the rhetorical situation are interactivity and the use of hypertextual links in digital media. danah boyd 2 tells us that one of the key changes in digital media is the concept of audience, since the rhetor can no longer see his audience when addressing them via Twitter or other Internet based media. This means that the rhetor has to imagine his audience and enunciate the utterance with this imagined audience in mind 3. There are also features inherent to only Twitter such as the limitation of characters in an utterance meaning that you can only send a message, a tweet, of up to 140 characters, the use of @-replies letting you write to a specific other user and hashtags 1 Lister, 2009, 13. 2 http://www.danah.org/name.html 3 boyd, 2011, 3. 3

that let you show by using a # and a keyword what the tweet is about. A key in understanding communication on Twitter is the inventors s intention to have all the users answer the same question when tweeting: What are you doing? which might affect the utterances in the media compared to those of old media. I have carried out language and situational analyses of tweets from three different cases of profiles on Twitter chosen because of their different qualities as communicators in old media where you would most often expect a certain kind of approach to rhetoric from each one given their backgrounds. The three cases are @amnestydk, the Danish branch of Amnesty International, @gyldendal, the book publishing company Gyldendal, and @vestager, the Danish Minister for Economic Affairs and the Interior. The analyses showed how a single tweet could not only be analysed by using one of the theories of rhetorical situation but could actually adhere to both Bitzer s and Vatz s theories as well as the fact that tweets occur in each of the four life cycles of Hauser s as I will now show. The analyses showed that the audience is approached in various ways. @amnestydk asked their audience direct questions and used the imperative to make the audience react, and @gyldendal is using questions as well when trying to reach their audience, whereas @vestager does not address the audience at all, but merely makes a statement. We do see, however, that @vestager makes good use of the media s possibility of linking to a photograph, and she does this in almost every one of the examined tweets, which is also a way of approaching an audience and making them feel less of a distance between the rhetor and themselves. @amnestydk also uses links in their tweets, but these are generally links to news sites or papers giving the audience an option of getting further information that will not fit into the 140 character tweet. @gyldendal does not use links but they often add a hashtag to their tweet giving the audience a quick means of seeing what the tweet is about as well as via the hypertextual action of the tag also to easily see all tweets with this particular tag. In the analyses I found that tweets are being sent that do not intend for any audience to mediate change since no change is needed because the tweet addresses a situation that is either in the deterioration phase or has succumbed and disintegrated 4

already. These tweets do not adhere to either of the theories of rhetorical situation but merely seem to answer the What are you doing -question perhaps a bit more broadly than might have been intended by Twitter s inventors. In conclusion the study in this thesis shows us that the three case studies are using the opportunities given by the Twitter media and that the rhetorical situation might need rethinking if it is to stay relevant as seemingly more and more rhetoric finds its form in new media. We need to take into account that new media encourages rhetoric for the sole sake of rhetoric itself which results in utterances that have no exigence and an audience that cannot and need not mediate change and that the constraints, then, will be primarily defined by the media more so than by the situation or the rhetor himself. 5

Indhold i #Twitterspecialet: Indledning side 8 Retorisk situation fra tre vinkler side 11 Introduktion side 11 Bitzers retoriske situation side 11 Vatz retoriske situation side 14 Hausers retoriske situation side 16 Opsamling side 20 Nye medier side 21 Introduktion side 21 Nye medier side 21 Social network sites side 24 Twitter side 29 Retorisk situation og nye medier side 32 Introduktion side 32 Genre side 32 Digitalitet og hypertekst side 34 Afsender og modtager side 35 Case - @amnestydk side 39 Introduktion side 39 Tweetanalyse side 40 Case - @gyldendal side 48 Introduktion side 48 Tweetanalyse side 48 6

Case - @vestager side 57 Introduktion side 57 Tweetanalyse side 58 Opsamling af analyse side 65 Konklusion side 69 Litteratur side 73 7

Indledning og problemstilling: Twitter har inden for det seneste års tid markeret sig som et af de store, sociale medier herhjemme. Det kan endnu ikke konkurrere med eksempelvis facebook, der har mere end 2 millioner brugere i Danmark 4 alene, hvor Twitter blot tegner sig for op mod 100.000 5 aktive, danske profiler. Men Twitter omtales oftere og oftere i andre medier som fjernsynets nyhedsudsendelser og debatprogrammer samt avisernes spalter, hvilket viser os, at interessen for mediet og dets brug eksisterer og kun er for opadgående. Det vil sige, at der er rigtig mange, som dagligt anvender Twitter til personlig og professionel kommunikation, og derfor er det interessant at se nærmere på, hvordan mediet fungerer kommunikativt. Vi ser flere og flere profiler fra professionelle kommunikatører, der er vant til at begå sig i andre medier, men vi ved endnu ikke, hvordan den praktisk kommunikative anvendelse af Twitter udformer sig, eller hvorvidt - og i så fald hvordan denne anvendelse virker. Det er oplagt at undersøge denne mediebrug med udgangspunkt i retorikken, idet vi ved, at retorik er base for megen professionel kommunikation i gamle medier som for eksempel pressemeddelelser, informationspjecer, annoncetekst og så videre. Derfor har jeg valgt at tage udgangspunkt i sproglig og situationel analyse af tweets, ytringerne på Twitter, for at undersøge, hvilke vilkår mediet indeholder og hvordan de, som til dagligt kommunikerer på professionel basis, forholder sig til disse vilkår. Det vil sige, at jeg med dette konkrete spørgsmål: Hvordan er forholdet mellem ytring og retorisk situation på Twitter? undersøger, om den retoriske situation, som den udlægges af henholdsvis Bitzer, Vatz og Hauser, kan bruges som basis for kommunikation på et medie som Twitter, eller om teorierne har brug for en nytænkning for at kunne følge med den hastige udvikling af mediebilledet, vi har set de seneste år. 4 http://thomasbigum.dk/2012/02/nye-danske-facebook-tal/ 5 Tal fået på mail fra Stefan Bøgh-Andersen på overskrift.dk (Bilag) 8

Jeg har valgt denne metode, fordi retorikken som fag er grundlæggende i forhold til en stor mængde professionel kommunikation, der lader sig undersøge via eksempelvis situationsanalyse, som fortæller os, hvordan afsenders kommunikationssituation er, og hvordan kommunikationen følgelig fungerer. En analyse med afsæt i sprogbrug og retorisk situation kan belyse for os, hvordan en given ytring virker eller i hvert fald bør virke, hvilket er gavnligt i en undersøgelse af et medie, som mange bruger, men hvis funktionelle indhold endnu ikke er undersøgt grundigt. En undersøgelse som min kan altså fortælle os, hvordan tre valgte afsendere forholder sig til Twitter som medie, og via en sådan analyse burde vi kunne se ytringernes forhold til den retoriske situation, som er basen for dette speciale, og dermed kan undersøgelsen bruges til at finde ud af, hvordan kommunikation via dette medie forholder sig til de tre versioner af retorisk situation, som de beskrives af Bitzer, Vatz og Hauser, og som jeg har valgt at anvende som fundament for specialet. Min undersøgelse fokuserer på praktisk anvendelse af Twitter, og derfor har jeg valgt at undersøge eksisterende afsendere og deres tweets, som kan give mig et indblik i tre forskellige, professionelle anvendelser af det nye medie. Jeg har i den forbindelse udvalgt tre cases, som har hver sin baggrund både organisations- og kommunikationsmæssigt, idet de på hver deres måde og med hver deres udgangspunkt og målsætning har anvendt gamle medier professionelt i deres øvrige kommunikation og derfor må formodes også at anvende Twitter ud fra visse professionelle krav og ønsker til kommunikationen og resultatet af denne. Først har jeg valgt menneskerettighedsorganisationen Amnesty, som er vant til at kontakte deres medlemmer skriftligt, idet de udsender magasiner og breve til medlemmerne, mens potentielle medlemmer hverves på gaden via mundtlig kommunikation. Det vil sige, at Amnesty som kommunikativ afsender er vant til at træffe en række valg i forhold til eksempelvis medievalg, publikum og sprogbrug i arbejdet med at skabe målrettet kommunikation, som kan skabe opmærksomhed omkring deres mærkesager. Amnesty er derfor interessant at undersøge i netop denne forbindelse, fordi brugen af et medie som Twitter ved første øjekast ligger langt fra deres hidtidige brug af medier som breve, blade og telefonopkald. 9

Forlaget Gyldendal er en virksomhed, der lever af at producere og sælge bøger, og derfor har de hidtil brugt megen energi på kommunikation i form af traditionel markedsføring via annoncer og pressemeddelelser samt tilstedeværelse ved bogmesser, prisuddelinger og lignende. Gyldendal er blandt andet interessant i forhold til denne undersøgelse, fordi Twitter indeholder nogle særlige vilkår i forhold til professionel markedsføring, som udfordrer den kommercielle anvendelse af mediet. Retorik som teoretisk og praktisk fag hænger næsten uløseligt sammen med politisk kommunikation, og derfor er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager med som case, idet det her er interessant at undersøge, hvordan netop en politiker anvender et nyt medie som Twitter, fordi det adskiller sig fra de traditionelle kommunikationsmetoder som deltagelse i paneler på tv, medvirken i nyhedsudsendelser og avisartikler eller valgmateriale, som hidtil har været de mest almindeligt forekommende kommunikationsmidler for politikere. Specialet er opbygget sådan, at jeg lægger ud med en gennemgang af den retoriske situation set fra de tre teoretikere Bitzer, Vatz og Hauser, idet disse tre ligger til grund for mange videre teorier omkring retorisk situation og dens udvikling og dermed er helt basale teorier i arbejdet med retorisk analyse og videnskab. Herefter vil jeg gennemgå teori omkring nye medier, idet der er både lighedspunkter og forskelle i forhold til gamle medier, som vi er nødt til at forstå og tage højde for i det videre arbejde med undersøgelse af praktisk anvendelse af Twitter. Gennemgangen af disse to samles i et tredje teoriafsnit, der undersøger, hvordan nye medier og retorisk situation forholder sig indbyrdes til hinanden. Og dette fører mig endelig til gennemgangen af de tre cases, der analyseres via sprogbrug og situation, og følges af en opsamling af de i analysen fundne oplysninger, der fortæller om de valgte tweets indhold og retoriske funktion samt deres forhold til specialets grundproblem omkring den retoriske situation på Twitter. Herefter afsluttes specialet med en konklusion, hvori jeg gennemgår, hvad jeg har undersøgt, hvad jeg er kommet frem til, og hvor jeg endvidere vil give mit svar på det indledende spørgsmål samt mit bud på, om, og i så fald hvordan, den retoriske 10

situation bør revideres for at være tidssvarende og for at kunne anvendes i forbindelse med kommunikation på et nyt medie som Twitter. Retorisk situation fra tre vinkler Introduktion: I følgende afsnit vil jeg gennemgå tre tekster, som er grundlæggende og har dannet skole inden for retorisk analyse og praksis. De tre tekster behandler emnet retorisk situation fra hver sin synsvinkel og med hvert sit udfald, og jeg vil i det følgende gennemgå teksterne én efter én og fremdrage de vigtigste pointer i forhold til retorisk situation i almindelighed og mit undersøgelsesfelt i særdeleshed. Efterfølgende vil jeg bringe en kort opsamling og en diskussion af nogle af de vigtigste pointer for dette speciale. Bitzers retoriske situation Lloyd Bitzer udgav i 1968 teksten The Rhetorical Situation, hvori han argumenterer for, at diskurs opstår som følge af en situation og ikke det omvendte. Bitzer siger, at det er situationen, der danner grundlaget for en given diskurs. Men ikke en hvilken som helst situation. Det er kun de situationer, der indeholder bestemte egenskaber eller forhold, som kan kaldes retoriske situationer. Bitzer forklarer det med, at den fremsatte diskurs må kunne:...fremtvinge menneskelig beslutning eller handling i en sådan grad at det påtrængende problem afhjælpes væsentligt, hvis det ikke er tilfældet, er der stadig tale om en situation, den er blot ikke en retorisk situation 6. Bitzer mener, at retorik helt indlysende er situationelt dikteret 7, og han forklarer, at det ikke blot drejer sig om, at man er nødt til at forstå en større situationel kontekst for at kunne forstå en given tale. Han forklarer videre, at retoriske produkter får deres 6 Bitzer, 1997, 12. 7 Ibid., 10. 11

egenskaber fra de omgivende historiske sammenhænge 8. Retorik opstår altså ikke for retorikkens egen skyld, men fordi noget omkring den kræver dens eksistens. Det vil sige, at retorisk diskurs opstår for at ændre på virkeligheden ved at engagere et givent publikum til at være formidlere af forandring, når helt bestemte forhold eller en bestemt situation indbyder til en ytring 9. Den bestemte del af situationen, der indbyder til eller direkte kræver en ytring, kalder Bitzer for det påtrængende problem eller exigence, og han definerer et påtrængende problem som en ufuldkommenhed som presser sig på [sic] 10 Bitzer forklarer videre, at enhver retorisk situation indeholder et påtrængende problem af en sådan grad, at problemet i sig selv definerer det publikum, som retor må henvende sig til, i fald en forandring skal skabes og problemet dermed løses 11. Netop publikum eller audience er den anden del af den formelt definerede retoriske situation, fastslår Bitzer 12. Publikum er dem, som retor skal nå og ramme, det er dem, der kan handle og være mediators of change eller formidlere af forandring. Bitzer indskærper, at udelukkende dem, som er formidlere af forandring, er det retoriske publikum, andre eventuelle tilhørere eller tilskuere er netop blot tilhørere eller tilskuere, men ikke et retorisk publikum. Tredje og sidste del af den retoriske situations grundtræk, forklarer Bitzer, er constraints eller tvingende omstændigheder, som udgøres af de mennesker, ting, relationer og så videre, som har mulighed for at påvirke den situation, retor skal fungere i, og som dermed er dele af den overordnede retoriske situation 13. Tvingende omstændigheder er ikke udelukkende negative, men Bitzer fastholder, at de oftest medfører en eller flere former for begrænsning, som retor må forholde sig til. Og når retor stiller sig op med en diskursiv ytring, bliver vedkommende selv en del af de tvingende omstændigheder, fordi han eller hun kommer som et helt menneske med 8 Ibid., 10. 9 Ibid., 10. 10 Ibid., 12. 11 Ibid., 13. 12 Ibid., 13. 13 Ibid., 13. 12

tro, holdninger, fysisk fremtoning og så videre, hvilket påvirker publikum og hele den grundlæggende retoriske situation 14. Bitzer sondrer mellem to typer af tvingende omstændigheder, og han forklarer dem med hjælp fra Aristoteles definitioner af bevismidler. Bitzer forklarer således, at de to typer opdeles i dem, der stammer fra retor eller hans metode og dem, der nok er situationsbundne, men ikke har med retor selv at gøre. Førstnævnte svarer til Aristoteles fagmæssige bevismidler, entechnoi, og sidstnævnte svarer til de ikkefaglige bevismidler, som Aristoteles kaldte atechnoi, og begge dele må altså tages i betragtning som vilkår og dele af constraints, når den retoriske situation defineres 15. Bitzer slår fast, at enhver retorisk situation kalder på respons, men ikke af en hvilken som helst karakter, responsen må passe til den retoriske situation, ellers er diskursen bare poesi eller deklamation uden nogen retorisk betydning 16. Og definitionen og afklaringen af den retoriske situation er basen for at kunne tilvejebringe den passende respons, understreger Bitzer. Det betyder, at man ikke har en chance for at komme med en passende respons, hvis man ikke først har undersøgt situationen, fundet de basale elementer og vurderet deres samlede betydning for hele situationen. Bitzer argumenterer for sin påstand om, at situationen skaber diskursen, når han siger: Situationens magt må da være indlysende når man kan forudsige arten af de diskurser som vil opstå. [sic] 17 Med andre ord mener Bitzer altså, at siden man kan forudsige de diskurser, der vil opstå efter en given hændelse, underbygges hans teori om, at det er situationen, der foreskriver en given respons, som vil være passende, fordi den opfylder de krav, situationen i første omgang har stillet 18. Nu kan det lyde, som om Bitzer anser retoriske situationer som en statisk størrelse, men Bitzer understreger, at alle situationer er dynamiske; en retorisk situation vil ofte 14 Ibid., 13. 15 Ibid., 13. 16 Ibid., 14. 17 Ibid., 14. 18 Ibid., 15. 13

udvikle sig og på et tidspunkt måske forfalde 19. Det betyder, at der er et tidspunkt for den passende respons, ligesom chancen for passende respons vil være forpasset, hvis man venter for længe med sin diskursive reaktion. Bitzer forklarer, at visse situationer vil leve længe uden at forfalde, men stadig være dynamiske, idet samtiden bestandigt ændrer sig og på ny forholder sig til diskursen 20. Endvidere forklarer Bitzer, at der gang på gang vil opstå retoriske situationer, der ligner tidligere situationer, og han eksemplificerer med spørgsmålet om retslige tvister, der fra tid til anden vil indeholde samme eller lignende karakteristika som tidligere situationer, hvorfor man i disse tilfælde kan forlade sig på tidligere erfaringer med retoriske situationer og deres passende respons og følgelig gøre noget lignende 21. Vatz retoriske situation: Få år efter udgivelsen af The Rhetorical Situation kom retoriker og sociolog Richard Vatz med et modspil til Bitzers teori om, at diskurs udspringer af en retorisk situation. Vatz mente ikke, at Bitzers argumenter holdt vand, og han erklærede sig ganske uenig i Bitzers opfattelse af sammenhængen mellem retorik, diskurs og situationer. I teksten The Myth of the Rhetorical Situation, der udkom i 1973, lægger Vatz ud med at kritisere Bitzer for først og fremmest at bruge udtrykket situation forkert. Vatz påpeger, at de situationer Bitzer nævner for eksemplets skyld, slet ingen situationelle karakteristika indeholder 22. Herefter fortsætter Vatz med at påpege, at en situation, i modsætning til Bitzers opfattelse, aldrig er uafhængig eller upåvirket af iagttagerens egen opfattelse af den eller af den retorik, iagttageren vælger at karakterisere situationen med 23. Vatz pointerer, at mening ikke er en indre kvalitet, som findes i begivenheder eller situationer, idet vi alle får vores informationer fra andre, som kommunikerer dem til 19 Ibid., 16. 20 Ibid., side 17. 21 Ibid., side 17. 22 Vatz, 2000, side 7. 23 Ibid., side 7. 14

os og i forløbet vælger, hvordan de kommunikerer dem til os 24. Det betyder, at al information, vi modtager, har været igennem en andens vurdering og afvejning, en udvælgelse af, hvad der overhovedet skal formidles videre, samt hvordan det skal formidles 25. Bitzer forholder sig ikke til en sådan udvælgelse i sin tekst, men Vatz slår fast, at den er ganske arbitrær, og han underbygger det med hjælp fra Perelmans anvendte begreb nærvær eller signifikans. Perelman mener, ifølge Vatz, at en retor udvælger, hvad han vil sige, og hvordan han vil sige det, og derved skaber han en signifikans eller et nærvær omkring pågældende situation 26. Det vil sige, at Vatz mener, at når vi hører om en given situation, har selve situationen været genstand for en afvejning af vigtighed og relevans, før den formidles, og selve formidlingen har også været genstand for en afvejning denne gang omkring ordvalg, syntaks og generel sprogbrug af den, som formidler situationen til os. Endvidere fastholder Vatz, at man udover udvælgelsen af stof også skal omsætte stoffet til mening ved hjælp af sproget, og han pointerer, at dette er en fortolkende og kreativ handling i mennesket 27. Det vil sige, at det ikke er en neutral handling, men en handling, der er præget og ladet af retors eget, personlige udgangspunkt i verden, og Vatz understreger sin pointe, da han påpeger, at Bitzer selv netop anvender et ladet udtryk som attentat omkring mordet på præsident Kennedy i 1963 28. Vatz mener videre, at retorikken får en parasitær rolle i forhold til filosofi eller politisk videnskab, der har med det virkelige at gøre, når man antager, at mening er noget, der findes i alting. Derimod finder Vatz det mere interessant at se mening som noget, der er skabt af retorikken, fordi det centrale i så fald bliver, hvordan symboler skaber vores virkelighed 29. Vatz mener, det sætter retorikkens rolle i centrum, fordi retor i kraft af sin retoriske viden og tilgang bliver den, der er bedst til at redegøre for formidlende valg og handlinger. Det er endnu en central pointe for Vatz, at denne udvælgelse af formidlede emner og måderne, de formidles på, udmønter sig i et 24 Ibid., side 9. 25 Ibid., side 7. 26 Ibid., side 9. 27 Ibid., side 9. 28 Ibid., side 12. 29 Ibid., side 10. 15

enormt ansvar for retor, som han eller hun må tage på sig, fordi vedkommende har valgt at skabe én bestemt signifikans frem for nogle andre 30. Vatz nævner i sin artikel en række punkter, som Bitzer satte op i The Rhetorical Situation, hvorefter han punkt for punkt erklærer sig lodret uenig i det hele, og han klandrer endvidere Bitzers idé om, at situationen nødvendigvis må være retorisk, idet man kan forudse ytringer som følge af en given hændelse. Vatz afviser det ved at kommentere, at den givne hændelse vil blive kommunikeret så ensidigt symbolsk, at reaktionerne er ligeså entydige og derfor nemme at forudse. Han understreger pointen ved at påpege, at ingen havde haft brug for at anvende retorik til at gøre offentligheden rolig og tryg igen efter Cubakrisen eller Kennedys død, hvis ikke nogen i første omgang havde skabt en stemning af angst og utryghed ved hjælp af netop retorik 31. Vatz hævder altså, at retorik ikke er en virkning af noget, men årsag til noget, nemlig mening, og det er netop, fordi retor ud- og fravælger at gøre noget signifikant frem for noget andet ved hjælp af sprog eller symboler 32. Det betyder, at retorikken går forud for resten, altså at før vi italesætter en mening, er meningen der ikke. Hausers retoriske situation Hauser er endnu en kritiker af Bitzers retoriske situation, men i modsætning til Vatz, mener han dog ikke, at Bitzer tager helt fejl. Hauser forklarer i Rhetorical opportunities, at han mener, at Bitzers teori omkring den retoriske situation er for simpel. Ifølge Hauser er den retoriske situation andet og mere, end Bitzer forklarer i The Rhetorical Situation. Hauser tager fat i selve definitionen af en situation, idet han mener, at situationer er kombinationer af mennesker, ting og hændelser, og at situationer kalder på handling 33. Hauser uddyber, at situationen er et produkt af den mening, vi tilskriver en given hændelse, hvilket betyder, at hvis vi ændrer den mening, vi har omkring en situation, ændrer vi hele situationen 34. 30 Ibid., side 10-11. 31 Ibid., side 12. 32 Ibid., side 12. 33 Hauser, 2002, side 42. 34 Ibid., side 40. 16

Hauser slår endvidere fast, at situationer anses i lyset af kronologisk tid og psykisk rum 35, men han forklarer, at han mener, situationer skal anses i lyset af psykologisk tid og socialt rum. Han forklarer det ved hjælp af termerne emergence og relativity 36. Begrebet emergence dækker over, at en situation udvikler sig i vores hukommelse. Mennesker revurderer ofte tidligere oplevede situationer og bruger erfaringerne som base for mening omkring fremtidige situationer, og på den måde er vores mening omkring en given situation altid præget af denne psykologiske tid, fordi ny mening hele tiden emergerer eller fremkommer 37. Relativity, eller relativitet, drejer sig ifølge Hauser om det enkelte individs opfattelse af en situation. Hvis 500 mennesker oplever den samme situation, kan man givetvis få omtrent 500 forskellige beskrivelser af situationen, fordi individet opfatter en situation på sin egen, netop individuelle, facon. Ydermere udvikler hvert individ sig, hvilket til stadighed påvirker opfattelsen en situation og dermed meningen. Det vil altså sige, at mening fremkommer, den er relativ, hvilket er vigtigt at holde sig for øje, fordi mennesker handler ud fra deres opfattelse, altså mening, af en situation 38. Dermed hævder Hauser, at definitionen af en situation er basis for menneskets handling, vores handling kommer an på situationen, og hvis situationen ikke kan løses af vores egen konkrete handling, men af at nogen andre via sprog opfordres til og derefter skrider til handling, er situationen retorisk. Hauser er altså enig med Bitzer for så vidt, at retorikken opfattes funktionelt, og forudsætter, at diskurs ligeledes er funktionel, idet det er diskursen, som får folk til at overveje og følgelig handle 39. Diskursen dikteres ifølge Hauser, ligesom handlingen, også af situationen, for når vi definerer en situation ud fra meningen, skabes der en forventning om, at responsen er passende. Ud fra en situations definition forventer vi altså, at alle kender deres rolle, enten som den, der skal omtale et problem eller en situation, eller som dem, der skal lytte til det netop nævnte og derefter skride til handling 40. Ligesom Bitzer mener Hauser endvidere, at den retoriske situation består af de tre grundelementer: påtrængende problem, publikum og tvingende omstændigheder, 35 Min oversættelse. 36 Hauser, 2002, side 40. 37 Ibid., side 40. 38 Ibid., side 41. 39 Ibid., side 44-46. 40 Ibid., 45. 17

men Hauser lægger vægt på, at der findes flere påtrængende problemer, hvoraf ét er det kontrollerende, som er definerende for den hele, samlede situation 41. I spørgsmålet omkring audience eller publikum, er Hauser enig med Bitzer, om end han udfolder begrebet en del mere end Bitzer. Hauser lægger blandt andet mere vægt på publikums mulighed for at være formidlere af forandring og diskursens rolle for netop dette. Endvidere holder Hauser fast i, at publikum defineres af diskursen. Tilhørerne vil altså opfatte sig som publikum afhængig af, hvordan de tiltales i diskursen, hvilket igen er med til at definere publikums opfattelse af det påtrængende problem og deres interaktion med diskursen. Retorikken vil altså sætte os i forhold til vilkårene og vores fortolkning af dem ved at skabe urgency eller en følelse af vigtighed og dermed opfordre publikum til handling 42. Hauser har flere tanker omkring publikum, som han mener, Bitzer overser. Hauser inddeler publikum i fire typer, afhængig af, om de er interesserede og har mulighed for at formidle forandring eller ej 43. Han anvender denne sondring som værktøj i vurderingen af, hvorvidt responsen er passende. Er retorikken henvendt til et publikum, som er interesseret og kan formidle forandring, er responsen passende. Men henvender retorikken sig til et publikum, der ikke er interesseret og heller ikke kan formidle forandring, er responsen ikke passende. Imellem disse to yderpunkter findes der to grupper af publikum, som enten mangler interesse, selvom de kan formidle forandring eller har interesse, men ikke kan formidle forandring. Henvendes retorikken til førstnævnte, må den handle om at vække interesse, for at være passende, og henvendes retorikken til sidstnævnte, må den handle om andre situationer, hvor der ér mulighed for, at det tiltalte publikum kan blive formidler af forandring 44. Hauser mener også, at der findes visse tvingende omstændigheder eller vilkår, som han ligesom Bitzer kalder constraints, og som retor må tage højde for forud for en diskurs, og også dette punkt udfolder han en del mere end Bitzer. Blandt andet mener Hauser, at der både er fysiske og psykologiske constraints, hvilket Bitzer ikke er inde på. De fysiske constraints kan ifølge Hauser være ting som tidspunktet på dagen, 41 Ibid., 48. 42 Ibid., side 50. 43 Ibid., side 57-58. 44 Ibid., side 58. 18

stedet eller anledningen, hvorimod de psykologiske constraints kan være ting som sagens involverede, retors egen person, publikums opfattelse af retor og så videre. (2002, 50) Det er ifølge Hauser de psykologiske constraints, som er sværest at komme om ved, fordi det for eksempel har indflydelse på publikums syn på diskursen og på, hvor involverede publikum selv er eller er tilbøjelige til at blive 45. Hauser ser påtrængende problem, publikum og tvingende omstændigheder som dynamiske størrelser. Han erkender, at de tre har en vis grad af omskiftelighed, hvilket kan gøre det svært at identificere for eksempel tvingende omstændigheder, hvilket endvidere gør det svært at vurdere, hvorvidt disse er gavnlige eller skadende 46. Bitzer berører i The Rhetorical Situation kort spørgsmålet omkring modenhed i en situation. Han mener, at en given situation har en udvikling og derefter en afvikling, og Hauser videreudvikler dette og kalder det en situations life cycle eller livscyklus 47. Hauser opdeler cyklussen i fire faser; origin, maturity, deterioration og disintegration, hvilket betyder, at en situation opstår, modnes, forringes og opløses 48. Hauser definerer, at en situation er i opståelsesfasen, når den som sådan eksisterer, men endnu ikke har konstitueret hverken publikum eller tvingende omstændigheder. Det betyder altså, at det i denne fase af livscyklussen er retors rolle at definere situationen som retorisk og vigtig for det rette publikum. Hauser pointerer, at det langt fra er alle situationer, der kommer videre fra denne opståen 49. Situationen opnår modenhed, når der sker en udvikling og de tvingende omstændigheder samt publikum defineres. Her er der stadig mulighed for at ændre eller afhjælpe situationen ved hjælp af retorik. I næste fase, forringelsen, bliver situationen sværere at redde ved hjælp af retorik, og i sidste fase, opløsningen, er det helt for sent at ændre noget ved hjælp af en diskurs eller at finde et publikum, der kan være formidlere af forandring 50. Situationens livscyklus er bestemmende for den passende respons, fordi den passende respons skal stræbe efter at løse den komplekse situation, hvad enten den 45 Ibid., side 50. 46 Ibid., side 50. 47 Ibid., side 52. 48 Min oversættelse. 49 Hauser, 2002, 54. 50 Ibid., side 57. 19

når målet eller ej 51. Men omvendt er den passende respons også bestemmende for livscyklussen, fordi den påvirker situationen ved sin blotte tilstedeværelse 52. Det vil sige, at livscyklus og situation bestandigt påvirker hinanden, og det betyder altså, at når den ene ændres, sker der en ændring i den anden, hvilket har den betydning, at retor må være ekstra opmærksom på begge dele, når han udarbejder sin diskurs. Opsamling: Jeg har nu gennemgået de vigtigste pointer omkring den retoriske situation, som den ser ud fra tre af de store teoretikere på dette område, og det efterlader os med nogle forskellige anskuelser. Bitzer hævder, at situationen skaber retorikken, Vatz mener omvendt, det er retorikken, der skaber situationen, mens Hauser fokuserer på udviklingen af retoriske situationer. Diskussionen omkring forholdet mellem retorik og situation argumenteres fint af både Bitzer og Vatz. Vatz nævner som eksempel mordet på præsident Kennedy, og han forklarer, hvordan selve mordet ikke var det, der skabte en utryg stemning i befolkningen, men at det derimod var den retorik, der anvendtes efter hændelsen. Det virker sandsynligt, at det hænger sådan sammen, når Vatz understreger, at et mord på præsidenten af USA ikke i sig selv medfører utryghed eller fare for den befolkning, der efterfølgende blev usikker og præget af angst. Omvendt virker det dog også sandsynligt, at myndighederne, som Bitzer antageligt ville forklare det, har taget udgangspunkt i netop hændelsen, at præsidenten blev skudt, før de over for befolkningen har forholdt sig diskursivt til hændelsen og dens betydning for både landet og befolkningen. Både Bitzer og Vatz kommer ind på emnet omkring situationers udvikling og eventuelle afvikling, men det er Hauser, der fokuserer på emnet og inddeler udviklingen i livscyklus med fire dele. Netop situationens livscyklus finder jeg vigtig og interessant i spørgsmålet omkring retorik på Twitter, idet Twitter er en form for medie, der hastigt ændrer fokus, fordi brugerne skriver og sender tweets i en stadig større strøm. 51 Ibid., side 57. 52 Ibid., side 58. 20