MUUSMANN A/S Research & Consulting COWI A/S AMVAB Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2005
Indholdsfortegnelse FORORD...4 1. RESUMÉ...5 2. INDLEDNING...12 2.1. BAGGRUND FOR MÅLINGEN...12 2.2. FØDEVAREMINISTERIETS OMRÅDE...13 2.3. AMVAB-METODEN...15 2.3.1. Hovedprincipper i metoden...15 2.3.2. Afgrænsning af målingen...17 2.3.3. Centrale begreber...19 2.4. ORGANISERING AF MÅLINGEN...22 2.5. LÆSEVEJLEDNING...22 3. FØDEVAREMINISTERIETS LOVGIVNING...23 3.1. BESKRIVELSE AF LOVGIVNINGEN PÅ RESSORTOMRÅDET...23 3.2. METODISKE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL FØDEVAREMINISTERIETS LOVGIVNING...24 4. DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ FØDEVAREMINISTERIETS OMRÅDE...26 4.1. ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ FØDEVAREMINISTERIETS OMRÅDE...26 4.1.1. De samlede administrative omkostninger...26 4.1.2. Udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger (nulpunktsmåling)...27 4.1.3. Top-10 over de mest byrdefulde bekendtgørelser...30 4.1.4. ABC-fordeling på både samfunds- og virksomhedsniveau...33 4.1.5. Irritationsbyrder...33 4.1.6. Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder...34 4.2. DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ FISKERIDIREKTORATETS OMRÅDE...34 4.2.1. De samlede administrative omkostninger...34 4.2.2. Gennemgang af de væsentligste regler...37 4.2.3. Udvikling i de administrative omkostninger...42 4.2.4. Afgrænsning til anden lovgivning...43 4.3. DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ DIREKTORATET FOR FØDEVAREERHVERVS OMRÅDE...43 4.3.1. De samlede administrative omkostninger...43 4.3.2. Gennemgang af de væsentligste regler...47 4.3.3. Udvikling i de administrative omkostninger...55 4.3.4. Afgrænsning til anden lovgivning...56 2
4.4. DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ PLANTEDIREKTORATETS OMRÅDE...57 4.4.1. De samlede administrative omkostninger...57 4.4.2. Gennemgang af de væsentligste regler...61 4.4.3. Udvikling i de administrative omkostninger...71 4.4.4. Afgrænsning til anden lovgivning...71 5. RESULTATERNES ROBUSTHED I FORHOLD TIL ÆNDRINGER I OMKOSTNINGSPARAMETRENE...72 5.1. GRUNDLAGET FOR STANDARDISERINGEN OG POPULATIONERNE...72 5.2. ÆNDRINGER I OMKOSTNINGSPARAMETRE...73 5.3. OPDATERING AF MÅLINGEN...75 6. ENGLISH SUMMARY...76 BILAG...84 BILAG A BILAG B AMVAB-METODEN TRIN FOR TRIN...84 OVERSIGT OVER LOVE OG BEKENDTGØRELSER, DER INDGÅR I MÅLINGEN...89 BILAG C NULPUNKTSMÅLING OG OVERSIGT OVER LOVE OG BEKENDTGØRELSER, DER INDGÅR I MÅLINGEN...99 BILAG D INTERVIEWGUIDES...102 BILAG E BILAG F SAMLET OVERSIGT OVER DE ÅRLIGE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER103 FØDEVAREMINISTERIETS MEST OMKOSTNINGSFULDE INFORMATIONSFORPLIGTELSER...104 3
Forord Det er regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25% inden 2010. Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25% i 2010. Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005, side 69 Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden fra oktober 2004 til oktober 2005 er gennemført af de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (fremover: Fødevareministeriet). Rapporten redegør dels for de samlede administrative omkostninger ved lovgivningen, dels for hvad det er for nogle love og bekendtgørelser, der er de administrativt set mest omkostningstunge på Fødevareministeriets område. Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges til at uddrage resultater til videre analyser. Begge dele vil være tilgængelig via www.amvab.dk. AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at gennemføre administrative lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres er nærmere beskrevet på www.regelforenkling.dk, som desuden indeholder en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde. Betina Hagerup Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 4
1. Resumé Introduktion På vegne af Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har MUUSMANN A/S Research & Consulting og COWI A/S målt erhvervslivets administrative omkostninger ved den erhvervsrettede regulering på Fødevareministeriets område. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og med løbende deltagelse af Fødevareministeriet. Hovedresultaterne Overordnet set viser målingen af Fødevareministeriets erhvervsrettede lovgivning, at: De samlede administrative omkostninger er opgjort til 1.027 mio. kr. pr. 1. december 2004.G G De administrative omkostninger ved Fødevareministeriets erhvervsrettede lovgivning er steget med 1,4% i perioden fra november 2001 og frem til 1. december 2004.G G 19% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, der er helt bundet op på EU-regulering (såkaldt A-regulering). 61% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, som er en følge af internationale forpligtelser (herunder også EU-regulering), men hvor de forudsatte konkrete administrative krav er formuleret fra dansk side (kaldet B-regulering). Endelig stammer 20% af de administrative omkostninger fra ren national regulering (såkaldt C-regulering). G De fleste administrative omkostninger fordeler sig på få regler. Fem bekendtgørelser bekendtgørelse 821 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, bekendtgørelse 676 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, bekendtgørelse 892 om fiskernes føring af logbog, bekendtgørelse 492 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget og bekendtgørelse 181 om ydelse af præmier for husdyr tegner sig således for ca. 71% af de samlede administrative omkostninger på Fødevareministeriets område. 5
AMVAB-metoden Kortlægningen og værdifastsættelsen af lovgivningen er gennemført ved hjælp af AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden indebærer, at der laves en nøje gennemgang af de erhvervsrelevante regler for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. I kapitel 2 og i bilag A er AMVAB-metoden gennemgået mere dybdegående. Formålet med målingen Formålet med AMVAB målingen er at tilvejebringe et datagrundlag, der kan assistere ministeriet i det fremtidige regelforenklingsarbejde, således at målsætningen i regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25% i 2010, kan realiseres. Fødevareministeriets regulering Den erhvervsrettede lovgivning på Fødevareministeriets område er fordelt på tre direktorater i Fødevareministeriet: Fiskeridirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet. Fiskeridirektoratets opgaver er administration, regulering og kontrol af fiskeriet. Opgaverne omfatter både erhvervsfiskeri og lyst- og fritidsfiskeri (rekreativt fiskeri). Fiskeridirektoratet medvirker endvidere i det lovforberedende arbejde, udsteder regler og udarbejder primærstatistik på fiskeriområdet. Direktoratet for FødevareErhverv har som hovedformål at gennemføre Fødevareministeriets erhvervspolitik. Direktoratets aktiviteter er primært administration af tilskud inden for fødevareerhverv, landbrugsloven, jordfordeling og jordkøb samt at foretage kontrol af direktoratets tilskudsforvaltning og af tilskudsmodtagerne. Plantedirektoratet har til opgave at sikre hensigtsmæssige samfundsmæssige rammer for den første, jordnære del af kæden fra jord til bord, det vil sige opgaver, der vedrører dyrkning af jorden og den vegetabilske del af kæden fra jord til bord. Fødevareministeriet har 2 erhvervsrelevante love og 76 erhvervsrelevante bekendtgørelser, hvori der optræder informationsforpligtelser. Disse regler omfatter tilsammen 564 informationsforpligtelser med tilhørende 1.385 oplysningskrav. 6
Overordnet set er reguleringen på Fødevareministeriets område kendetegnet ved at regulere forholdene dels for primærproducenterne inden for fiskeri- og landbrugssektoren dels i forhold til fødevareindustrien, hvorved reguleringen også kan karakteriseres som branchespecifik. Fødevareministeriets regulering indeholder en række tilskudsordninger. De administrative omkostninger på samfundsniveau Virksomhedernes samlede årlige administrative omkostninger ved Fødevareministeriets lovgivning er opgjort til 1.027 mio. kroner pr. 1. december 2004. De administrative omkostninger på samfundsniveau er siden november 2001 øget med 1,4% for Fødevareministeriet 1, jævnfør nedenstående tabel: Tabel 1: Udviklingen i de administrative omkostninger på Fødevareministeriets område Udvikling i administrative omkostninger ABC-regulering (pct.) Administrative omkostninger i nov. 2001 (mio. kr.) Administrative omkostninger ved basismålingen (mio. kr.) Netto effekt (mio. kr.) Udvikling (pct.) A B C Fiskeridirektoratet 150 161 10 6,9 57 13 30 Direktoratet for 481 479-1 -0,3 4 83 12 Fødevareerhverv Plantedirektoratet 381 387 5 1,4 21 52 27 Fødevareministeriet 1.012 1.027 15 1,4 19 61 21 i alt Note: Tallene er afrundede Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, er reguleringen under Direktoratet for FødevareErhverv den administrativt mest omkostningstunge på Fødevareministeriets område, efterfulgt af reguleringen på Plantedirektoratets og Fiskeridirektoratets område. Af de samlede administrative omkostninger tegner Direktoratet for FødevareErhverv sig således for ca. 47% af de samlede administrative omkostninger, mens Plantedirektoratet tegner sig for ca. 38% og Fiskeridirektoratet for ca. 15% af Fødevareministeriets samlede administrative omkostninger. Udviklingen i de administrative omkostninger i perioden 2001-2004 Som det fremgår af tabel 1, er de administrative omkostninger ved Fødevareministeriets lovgivning steget med ca. 15 mio. kr. i perioden fra november 2001 og frem til 1. december 2004, hvilket svarer til en stigning i de administrative omkostninger på omkring 1,4%. 1 Der er i forbindelse med målingen af de administrative omkostninger på Fødevareministeriets område korrigeret for den ressortændring, der blev gennemført i august 2004, hvor bl.a. Fødevarestyrelsen overgik fra Fødevareministeriet til Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender. De administrative omkostninger ved Fødevarestyrelsens regulering indgår således ikke i opgørelsen af Fødevareministeriets måling, hverken i forbindelse med nulpunktsmålingen eller basismålingen. 7
De mest byrdefulde regler på samfundsniveau Generelt gælder det for Fødevareministeriets område, at det er relativt få regler, der bidrager til størstedelen af de samlede administrative omkostninger på samfundsniveau. De 10 love/bekendtgørelser, der medfører de største administrative omkostninger, står således for ca. 86% af de samlede omkostninger, jævnfør tabel 2: Tabel 2: De mest byrdefulde bekendtgørelser på Fødevareministeriets område (samfundsniveau) Lov Styrelse Samlede administrative omkostninger på samfundsniveau (mio. kr.) Bekendtgørelse 821 af 23.07.2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen Direktoratet for FødevareErhverv Bekendtgørelse 676 af 16.07.2003 om jordbrugets anvendelse af Plantedirektoratet 198 gødning og om plantedække i planperioden 2003-2004 Bekendtgørelse 892 af 09.10.1996 om føring af logbog m.v. Fiskeridirektoratet 86 Bekendtgørelse 181 af 19.03.2003 om ydelse af præmier for husdyr Direktoratet for FødevareErhverv Bekendtgørelse 492 af 07.06.1994 om sprøjte-journaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Plantedirektoratet 64 Bekendtgørelse 1028 af 11.12.2003 om regulering af fiskeriet i 2004 Fiskeridirektoratet 44 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. Bekendtgørelse 171 af 19.03.1998 om registrering m.m. af foderstofvirksomheder Plantedirektoratet 39 Bekendtgørelse 629 af 26.07.1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven omhandler ændringer af arealer og drift for landmænd. Direktoratet for FødevareErhverv 29 Bekendtgørelse 318 af 7. maj 2001 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jord-brugs- og fiskerisektoren Bekendtgørelse 244 af 02.04.2004 om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Direktoratet for FødevareErhverv 311 72 19 Plantedirektoratet 19 Top-10 i alt 881 De fem bekendtgørelser under Fødevareministeriet, der medfører de største administrative omkostninger for virksomhederne er: Bekendtgørelse 821 af 23. juli 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Oplysningskrav i denne bekendtgørelse medfører administrative omkostninger på i alt 311 mio. kroner årligt. Bekendtgørelse 676 af 16. juli 2003 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003-2004. De samlede administrative omkostninger for denne bekendtgørelse er 198 mio. kroner årligt. 8
Bekendtgørelse 892 af 09. oktober 1996 om føring af logbog m.v., omfattende årlige administrative omkostninger på 86 mio. kroner. Bekendtgørelse 181 af 19. marts 2003 om ydelse af præmier for husdyr. De samlede administrative omkostninger, som tilskrives Direktoratet for Fødevareerhverv, er for denne bekendtgørelse 72 mio. kr. om året. Andre 72 mio. kroner er henført til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, idet en række andre informationsforpligtelser i bekendtgørelsen har en veterinær baggrund. Bekendtgørelse 492 af 07.juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Bekendtgørelsens oplysningskrav medfører på årsbasis samlede administrativ omkostninger på 64 mio. kroner for landmændene. Disse fem bekendtgørelser tegner sig dermed for ca. 71% af de samlede administrative omkostninger på Fødevareministeriets område. De administrative omkostningers oprindelse ABC-kategoriseringen På Fødevareministeriets område viser det sig, at 19% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, der alene har sin oprindelse i internationale regler (såkaldt A-regulering). Alle de administrative omkostninger på 86 mio. kr. ved bekendtgørelse nr. 892 af 09.10.1996 om føring af logbog m.v. er således en direkte følge af en EUforordning. A-regulering indeholder oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. 61% af de administrative omkostninger på Fødevareministeriets område kan henføres til regler, der bunder i international regulering, men hvor de administrative krav delvist er fastsat fra dansk side (såkaldt B-regulering). Her vil der i den internationale forpligtelse være formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese. I en række tilfælde er der samtidig opstillet krav til, hvordan de nationalt fastsatte oplysningskrav skal udformes. Indenfor Fødevareministeriets område skal de nationalt formulerede oplysningskrav desuden som hovedregel godkendes i EU. I disse tilfælde er derfor ikke frie nationale rammer for at formulere egne oplysningskrav, selvom der er tale om B-regulering. Alle de administrative omkostninger på 311 mio. kr. ved bekendtgørelse nr. 821 af 23.07.2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, samt 92% af de samlede administrative omkostninger på 198 mio. kr. ved bekendtgørelse nr. 676 af 16.07.2003 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003-2004 følger således af internationale regler. 20% af de administrative omkostninger kan henføres til regulering, der alene bunder i nationalt fastsatte krav (såkaldt C-regulering). Alle de administrative omkostninger på 64 mio. kr. ved bekendtgørelse nr. 492 af 07.06.1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget følger således alene af nationalt fastsatte krav. 9
Typer af regulering under Fødevareministeriet Ser man på, hvordan Fødevareministeriets regulering fordeler sig på forskellige typer af regulering, viser det sig, at 33% af omkostningerne ved informationsforpligtelserne vedrører tilskudsordninger, mens 1% vedrører ansøgninger om certifikater mv. De resterende informationsforpligtelser udgøres af øvrige reguleringskrav, hvis overholdelse pålægges de berørte virksomheder. De mest byrdefulde regler på virksomhedsniveau De administrative omkostninger opgøres foruden på samfundsniveau også på virksomhedsniveau. Blandt de ti regler, der medfører de største administrative omkostninger på virksomhedsniveau, er Fiskeridirektoratets bekendtgørelse 109 af 14. februar om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet den administrativt mest omkostningstunge bekendtgørelse med i alt 2,4 mio. kroner årligt på virksomhedsniveau. De administrative omkostninger er en følge af, at der ydes refusion for tilbagetagelsen af fisk. Der er dog kun identificeret en population på 3 virksomheder, hvorfor de administrative omkostninger på samfundsniveau er beskedne. De regler, der på virksomhedsniveau medfører de fleste administrative omkostninger, fremgår af nedenstående tabel 3: Tabel 3: De mest byrdefulde love på Fødevareministeriets område (virksomhedsniveau) Administrative omkostninger Lov Styrelse Virksomhedsniveau (1.000 kr.) Andel af samlede omk. (pct.) Bekendtgørelse 109 af 14.02.2000 om kontrol med tilbagetagelse Fiskeridirektoratet 2.404 0,7 af fisk fra markedet Bekendtgørelse 1064 af 17.12.2001 om administrations- og Fiskeridirektoratet 601 0,2 regnskabsinstruks for producentorganisationer Bekendtgørelse 322 af 18.05.1995 om ydelse af støtte til Direktoratet for 490 0,4 tørret foder FødevareErhverv Bekendtgørelse 354 af 10.05.1994 om produktkontrol med Direktoratet for 277 0,2 visse kødprodukter m.m. FødevareErhverv Bekendtgørelse 315 af 11.04.2003 om vejning, klassificering Direktoratet for 242 0,6 og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får samt afregning af svinekroppe FødevareErhverv Bekendtgørelse 171 af 19.03.1998 om registrering m.m. af Plantedirektoratet 160 3,8 foderstofvirksomheder Bekendtgørelse 880 af 30.10.2003 om certificering af virksomheder Plantedirektoratet 90 0,4 der fremstiller træemballage m.v. Bekendtgørelse 952 af 17.09.2004 om produktionsafgifter Direktoratet for 87 0,5 på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ FødevareErhverv Bekendtgørelse 1059 af 10.12.2003 om markfrø Plantedirektoratet 83 0,2 Bekendtgørelse 892 af 09.10.1996 om føring af logbog m.v. Fiskeridirektoratet 80 8,4 10
Bekendtgørelse 892 af 9. oktober 1996 om føring af logbog m.v. udgør den tiende mest omkostningstunge regel på virksomhedsniveau og samtidig tegner den sig for 8,4% af de samlede administrative omkostninger på samfundsniveau. De ni andre regler, der på virksomhedsniveau er de mest omkostningstunge, tegner sig til sammenligning for 7,2% af de samlede administrative omkostninger på samfundsniveau. 11
2. Indledning I denne rapport præsenterer MUUSMANN og COWI resultaterne af en aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder (AMVAB) som følge af den erhvervsrelaterede regulering på Fødevareministeriets område. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Målingen er gennemført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Fødevareministeriet. Målingen er gennemført i perioden fra oktober 2004 til oktober 2005. Kort om målingen Tidspunktet for målingen: Målingen blev igangsat i oktober 2004 og afsluttet primo oktober 2005 Metode: Basismålingen omfatter Fødevareministeriets erhvervsrettede lovgivning, som er trådt i kraft senest den 1. december 2004. De administrative omkostninger er opgjort i 2005-priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder, antal ansøgninger mv. tager udgangspunkt i den seneste tilgængelige data, dvs. typisk data fra 2004. Der er gennemført 115 interviews med virksomheder (svarende til ca. 300 interviewtimer), der er berørt af Fødevareministeriets regler. I forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview har der været taget kontakt til ca. 200 virksomheder. Nulpunktsmålingen er foretaget gennem ekspertskøn, baseret på den viden der gennem interviewene er indhentet om virksomhedernes administrative processer. Organisering: Målingen er gennemført af MUUSMANN og COWI. Fødevareministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige-, metodiske- og andre problemstillinger. En bred kreds af erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer er blevet orienteret om fremdriften i målingen. Der er desuden afholdt ét følgegruppemøde med repræsentanter fra Dansk Industri, Landbrugsrådet, Dansk Landbrug og Danmarks Fiskeriforening. 2.1. Baggrund for målingen Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er inden for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i såvel Danmark som i udlandet. Regeringen har derfor i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 vedtaget som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25%. For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor fra oktober 2003 desuden besluttet, at 12
der hvert år frem mod 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på de forgangne års indsats i ministerierne for at reducere byrderne. Målsætningen om at reducere de administrative byrder med 25% blev senest bragt op igen i forbindelse med Regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005. Ved hjælp af en AMVAB-måling er det muligt at følge op på regeringens målsætning, fordi det er muligt at følge med i udviklingen i de administrative byrder. Samtidig er resultaterne fra AMVAB-målingerne direkte anvendelige i forbindelse med ministeriernes regelforenklingsindsats, idet resultaterne kan bruges til at fokusere regelforenklingsindsatsen. Formålet med målingen af virksomhedernes administrative omkostninger ved den erhvervsrelaterede lovgivning inden for Fødevareministeriets område har således bl.a. været: at foretage en retvisende og troværdig måling af størrelsen og sammensætningen af de administrative omkostninger ved informationsforpligtelser og oplysningskrav inden for området, at gennemføre effektberegninger af de ændringer og forenklingstiltag, som Fødevareministeriet har gennemført i perioden november 2001 til 1. december 2004, at afdække om reguleringens administrative omkostninger stammer fra EU/internationale regler, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser samt at indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle lettelser af de administrative byrder. 2.2. Fødevareministeriets område Lovgivningen på Fødevareministeriets område omfatter virksomheder inden for forskellige segmenter, ligesom de krav, virksomhederne pålægges, er forskellige på tværs af direktoraterne, der administrerer lovgivningen. Overordnet set er reguleringen dog kendetegnet ved at regulere forholdene for henholdsvis primærproducenterne inden for fiskeri- og landbrugssektoren og virksomheder i fødevareindustrien, hvorved reguleringen også kan siges at være branchespecifik. Til forskel fra erhvervsreguleringen på andre ministerier består en relativ stor del af Fødevareministeriets regulering af tilskudsordninger. På Fødevareministeriets område er administrationen af den erhvervsrelevante regulering uddelegeret til tre direktorater: 13
Fiskeridirektoratet Direktoratet for FødevareErhverv Plantedirektoratet. Fiskeridirektoratets opgaver er administration, regulering og kontrol af fiskeriet. Området omfatter både erhvervsfiskeri og lyst- og fritidsfiskeri (rekreativt fiskeri). Fiskeridirektoratet medvirker i det lovforberedende arbejde, udsteder regler og udarbejder primærstatistik på fiskeriområdet. Direktoratet består af en central del, 3 fiskeriinspektorater samt 4 fiskerikontrolskibe. Fiskeridirektoratets centrale del består af et fiskerikontrolcenter og tre kontorer, hvor opgaverne blandt andet er at styre, prioritere og koordinere fiskeriinspektoraternes og fiskerikontrolskibenes opgaver samt at overvåge udnyttelsen af fiskekvoterne og fiskeriaktiviteterne i forhold til reguleringen. Direktoratet for FødevareErhverv har som hovedformål at gennemføre Fødevareministeriets erhvervspolitik. Direktoratets aktiviteter er at give tilskud inden for produktion og afsætning af fødevarer, at understøtte udvikling af landdistrikterne og af fiskerisektoren samt at fremme forskning, udvikling og innovation. Desuden administrerer direktoratet landbrugsloven, jordfordeling og jordkøb samt foretager kontrol af direktoratets tilskudsforvaltning og af tilskudsmodtagerne. Plantedirektoratet arbejder på at sikre forbrugerne sunde fødevarer, som produceres under hensyn til miljø og dyrevelfærd. Direktoratets opgaver omfatter den første jordnære del af kæden fra jord til bord, det vil sige opgaver, som vedrører dyrkning af jorden og den vegetabilske del af kæden fra jord til bord. Konkret er Plantedirektoratets formål at skabe bedst mulige rammer for fodersikkerhed, kvalitet, sundhed og sikkerhed i landbrugets og gartneriets vegetabilske produktion, bæredygtig anvendelse af jorden, statsgaranteret økologimærke, korrekt grundlag for udbetaling af EU s landbrugsstøtte, et udviklingsorienteret erhverv inden for planter, frø, foder og økologi samt et højt myndighedsberedskab. Plantedirektoratet løser konkret opgaver inden for følgende områder: Frø og sædekorn, foder, planter, kartofler, frugt og grønt, anvendelse af gødning og etablering af plantedække, betingelser for at modtage støtte fra EU s landbrugsordninger samt økologisk jordbrug. 14
2.3. AMVAB-metoden 2.3.1. Hovedprincipper i metoden AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en gennemgang af de relevante love og bekendtgørelser med henblik på at identificere de områder, hvor virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse benævnes i metoden informationsforpligtelser. Eksempelvis kan en informationsforpligtelse være en anmeldelse af en bestemt hændelse eller en ansøgning om udførelse af en aktivitet. Hver informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som virksomhederne skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. Disse benævnes oplysningskrav. Oplysningskrav er de oplysninger, der eksempelvis kræves i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhederne en række administrative aktiviteter, som dels kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og eventuelle specifikke anskaffelser, dels kræver et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Figur 1 neden for illustrerer et eksempel på relationen mellem informationsforpligtelser og oplysningskrav: 15
Figur 1: Illustration af AMVAB-metoden (belyst ved bekendtgørelse 181 af 19. marts 2003 om ydelse af præmier for husdyr) Bekendtgørelse nr. 181: Ydelse af præmier for husdyr Informationsforpligtelse Ansøgning om kvægpræmier. Oplysningskrav Opdatering af staldregistreringsblokken eller lign. Det skal bemærkes, at der typisk er flere informationsforpligtelser under en lov/bekendtgørelse, og at der ligeledes oftest er flere oplysningskrav til den enkelte informationsforpligtelse. Opgørelsen af virksomhedernes administrative aktiviteter indsamles som udgangspunkt gennem dybdegående interview med virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de administrative omkostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplysningskrav. Gennem aggregering kan de samlede administrative omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. Virksomhedernes aktiviteter til håndtering af oplysningskravene er fordelt på i alt 16 standardaktiviteter. De 16 standardaktiviteter er anført i nedenstående boks: 16
Boks 1: Standardadministrative aktiviteter i AMVAB-målingen 1. Sætte sig ind i informationsforpligtelsen. Virksomhedernes ressourceforbrug i forbindelse med at sætte sig ind i regelsættet for en given informationsforpligtelse. 2. Informationsindsamling. Indsamling af de relevante tal og oplysninger, der påkræves for at efterleve en given informationsforpligtelse. 3. Vurdering. Vurdering af hvilke tal og oplysninger, der er nødvendige for, at de offentlige myndigheder accepterer indberetningen. 4. Beregning. Udførelse af relevante beregninger, som er nødvendige for, at offentlige myndigheder accepterer indberetningen. 5. Opstilling af tal. De beregnede tal stilles op i tabeller eller lignende. 6. Kontrol. Kontrol af de beregnede tal, fx gennem afstemning med anden data. 7. Korrektion. Hvis virksomhedens egen kontrol påviser fejl i beregningerne foretages efterfølgende korrektioner. 8. Tekstbeskrivelse. Udarbejdelse af tekstbeskrivelse, fx ledelsesberetningen i Årsregnskabsloven. 9. Afregning/indbetaling. Indbetaling af afgifter, gebyrer eller lignende. 10. Interne møder. Møder der afholdes internt mellem de forskellige personalegrupper, der er involveret i at opfylde informationsforpligtelsen. 11. Eksterne møder. Møder der afholdes i de tilfælde, hvor opfyldelse af informationsforpligtelsen kræver møder med revisor, advokat eller lignende. 12. Kontrol fra offentlige myndigheder. Virksomhederne skal bistå eksterne kontrollanter i forbindelse med gennemførelsen af deres kontrol i virksomheden. 13. Korrektion som følge af kontrol fra offentlige myndigheder. Hvis den eksterne kontrol konstaterer fejl/mangler, foretages efterfølgende korrektioner. 14. Uddannelse, opdatering om lovgivningens krav. Relevante medarbejdere skal holdes ajour med regler, som hyppigt ændrer sig (mindst én gange om året). 15. Kopiering, distribution, arkivering mv. I de nogle tilfælde, hvor det er nødvendigt for opfyldelsen af informationsforpligtelsen, kopieres, distribueres og/eller arkiveres indberetningen. Der kan også være tale om opbevaring af informationsforpligtelsen med henblik på senere fremvisning i forbindelse med kontrolbesøg. 16. Indberette/indsende informationerne. I de tilfælde, hvor en overholdelse af en informationsforpligtigelse forudsætter indsendelse af en række informationer om virksomheden, skal disse sendes til den relevante myndighed. 2.3.2. Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser m.m. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler, som ligger indenfor følgende områder: 17
Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner, i det omfang de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som det vurderes at være nødvendigt for virksomhederne at følge for at være på markedet. I praksis betyder det, at frivillige regler indgår i AMVAB-målingen, hvis det vurderes, at over halvdelen af virksomhederne på markedet efterlever den frivillige regel. Det kan i den forbindelse bemærkes, at hovedparten af Fødevareministeriets frivillige regler vedrører tilskudsordninger. AMVAB-målingen medtager således kun disse tilskudsordninger, hvis over halvdelen af de virksomheder der har mulighed for at søge om tilskuddet, rent faktisk gør det. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle omfattede virksomheder har ved at leve fuldt og helt op til reglerne. I en AMVAB-måling indgår ikke erhvervsrelevante love eller bekendtgørelser, som samlet set vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde på samfundsniveau pr. år for alle de berørte virksomheder. For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan udfylde og indsende (fx. en ansøgningsblanket) online. Det er således ikke tilstrækkeligt, at virksomheden kan downloade et ansøgningsskema fra den offentlige myndigheds hjemmeside og derfor indsende det pr. brev. Hvis virksomheden derimod kan udfylde skemaet online, sender det elektronisk (fx. ved at afslutte udfyldelsen af skemaet ved at trykke "send"), og ministeriet derefter modtager ansøgningen i elektronisk form (enten direkte systemintegreret eller i form af en mail), er der tale om digital indberetning. Effekten af digitale løsninger indgår også i målingen. 18
2.3.3. Centrale begreber I det følgende vil de væsentligste begreber i AMVAB-metoden blive defineret. 2.3.3.1 Den normalt effektive virksomhed Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. Den normalt effektive virksomhed findes ved at gennemføre interview i et antal typiske virksomheder inden for målgruppen, samt med eventuelle eksterne rådgivere, der håndterer outsourcede opgaver for virksomhederne, og eventuelle andre eksperter. Interviewene har til formål at finde frem til, hvor lang tid typiske virksomheder inden for målgruppen bruger på den enkelte administrative aktivitet, der er forbundet med en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav. Data til belysningen af omfanget af informationsforpligtelsernes/oplysningskravenes administrative omkostninger på Fødevareministeriets område er indhentet gennem interviews med 115 virksomheder. Der er blevet gennemført interviews inden for ca. 35 segmenter af virksomheder. I hvert segment er der som hovedregel blevet interviewet 2-5 typiske virksomheder inden for målgruppen. I nogle tilfælde er endvidere anvendt fokusgruppemøder med deltagelse af fiskere, landmænd og fiskeri- og landbrugskonsulenter. Baggrunden for denne løsning har været, at det gennem en dialog mellem fiskerne og landmændene selv og fiskeri- og landbrugskonsulenterne som eksperter er tilvejebragt en mere sikker vurdering af omfanget af ressourceforbruget ved indfrielse af oplysningskravene, sammenlignet med den traditionelle tilgang i form af enkeltinterviews med virksomheder. På baggrund af datagrundlaget fra interviewene gennemføres der efterfølgende en kvalitativ vurdering af, hvor lang tid det tager en normalt effektiv virksomhed at gennemføre de forskellige administrative aktiviteter, der skal til for at opfylde et oplysningskrav under en given informationsforpligtelse. På baggrund af disse standardiserede data beregnes de administrative omkostninger internt i virksomheden og omkostninger forbundet med ekstern assistance. 2.3.3.2 Samfundsniveau vs. virksomhedsniveau I denne rapport præsenteres resultater for, hvor store de administrative omkostninger er på samfundsniveau ved en given opgave. Dette dækker over, hvor store de administrative omkostninger er for alle de virksomheder, som bliver berørt af en given regel. 19
Herudover afrapporteres også, hvor store de administrative omkostninger er på virksomhedsniveau. Dette tal skal primært bruges i forbindelse med det efterfølgende regelforenklingsarbejde for at kunne identificere, om der er regler, som medfører store administrative omkostninger for de berørte virksomheder, uden at disse nødvendigvis medfører store administrative omkostninger på samfundsniveau. Det gør sig specielt gældende i det tilfælde, hvor antallet af berørte virksomheder er meget lavt, men hvor der er store administrative omkostninger for den enkelte virksomhed. De administrative omkostninger på virksomhedsniveau beregnes ved at dele de samlede administrative omkostning ved en regel, med det antal virksomheder, der bliver berørt reglen. I mange tilfælde er det det samme antal virksomheder, som berøres af alle dele af en regel. Derfor vil de administrative omkostninger på virksomhedsniveau svare til de administrative omkostninger for den normalt effektive virksomhed, som der oprindeligt blev opregnet fra. I en række tilfælde berøres alle virksomheder dog ikke lige meget af en given regel, eller reglen påvirker vidt forskellige typer af virksomheder, fx hvis en regel indeholder nogle krav der retter sig mod en bager, og andre krav der retter sig mod en slagter. I disse tilfælde er der ved beregningen af de administrative omkostninger på virksomhedsniveau taget udgangspunkt i det maksimale antal virksomheder, som bliver berørt af en informationsforpligtelse i reglen. Dette tal afrapporteres i tabelform. Herudover sker der i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte regler en yderligere opgørelse af, hvor stor administrative omkostninger de væsentligste grupper af virksomheder har, som bliver berørt af reglen. 2.3.3.3 ABC-regulering Set i et regelforenklingsperspektiv er det af stor betydning, om de administrative omkostninger stammer fra national eller international lovgivning, primært EU-lovgivning. I nærværende måling er reguleringen og dermed de administrative omkostninger forbundet med opfyldelsen af kravene blevet opdelt efter, hvor de stammer fra. I den sammenhæng sondres der mellem A-, B- og C-regulering: A: Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe B: Oplysningskrav, som er en delvis følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. Her vil der i den internationale forpligtelse være formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese. I en række tilfælde er der samtidig opstillet krav til, hvordan de nationalt fastsatte oplysningskrav skal udformes. Indenfor Fødevareministeriets område skal de nationalt formulerede oplysningskrav desuden som hovedregel godkendes i EU. I disse tilfælde er derfor ikke frie nationale rammer for at formulere egne oplysningskrav, selvom der er tale om B-regulering. C: Oplysningskrav, som udelukkende er en følge af nationale love og bekendtgørelser. 20
Inddelingen angiver, hvilke regler der omfattes af hvilke indflydelsesområder. En sådan inddeling vil kunne anvendes til at identificere hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav, der udelukkende er en følge af dansk lovgivning, og som derfor kan ændres, uden at der skal føres samråd med andre EU-medlemsstater eller internationale partnere. Ligeledes vil den kunne angive hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav, der kun kan ændres i EU-regi eller sammen med andre internationale partnere. I sidstnævnte tilfælde kan de administrative byrder, som disse informationsforpligtelser medfører, dog også begrænses ved at forenkle og effektivisere informationsefterspørgslen ved f.eks. at bruge IT. 2.3.3.4 Nulpunktsmålingen Som nævnt har regeringen en målsætning om at sænke virksomhedernes administrative byrder med op til 25% inden 2010. Målsætningen blev formuleret umiddelbart efter regeringens tiltræden i november 2001. For at vurdere udviklingen i de administrative byrder fra det tidspunkt og frem til i dag er der foretaget en gennemgang af erhvervsrelevante lovændringer og evt. øvrige relevante initiativer, som er blevet gennemført i perioden november 2001 til 1. december 2004. Kortlægning og beskrivelse er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Fødevareministeriet. MUUSMANN A/S og COWI A/S har efterfølgende gennemgået lovændringerne og identificeret de ændringer, der har betydet en ændring i virksomhedernes administrative omkostninger. Et af de væsentligste formål med AMVAB-målingen er at fokusere på den udvikling i de administrative omkostninger, der alene skyldes politiske tiltag. Dette fokus vil blive vanskeliggjort af, at de administrative omkostninger indenfor et ministerium over en årrække blot steg eller faldt som et resultat af ændringer i antallet af virksomheder i samme periode. Derfor fastfryses populationen af virksomheder på 2004-niveau. Beregningen af de administrative omkostninger på samfundsniveau bliver således beregnet på baggrund af de faktiske populationer fra basismålingen i 2004, dvs. antallet af virksomheder i 2004. I det omfang, reglerne i 2001 og 2004 har været ens, omfatter nulpunktsmålingen alene gentagelser af tallene fra basismålingen. Dvs. at tallene i nulpunktsmålingen er beregnede og ikke er baserede på faktiske populationer i 2001, men baseret på populationerne fra basismålingen i 2004. Det samme vil gælde i forbindelse med opdateringen af basismålingen i det omfang, regelsættet er uændret. Konkret betyder det, at hvis der ikke sker regelændringer, vil de administrative omkostninger på samfundsniveau være uændrede i en situation, hvor antallet af fiskere og landbrugere fx falder med 10 procent i en given periode, da antallet af fiskere og landbrugere er fastfrosset på 2004-niveauet. 21
2.4. Organisering af målingen AMVAB-målingen af den erhvervsrettede lovgivning på Fødevareministeriets område er gennemført af et konsortium under ledelse af konsulentfirmaet MUUSMANN A/S Research & Consulting og med deltagelse af COWI A/S, i et tæt samarbejde med medarbejdere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) samt Fødevareministeriets departement og tilknyttede direktorater. 2.5. Læsevejledning Rapporten indeholder en præsentation af målingens hovedresultater. Foruden resumé i kapitel 1 og en præsentation af AMVAB samt Fødevareministeriets ressortområde i kapitel 2, indeholder kapitel 3 en oversigt over omfanget og karakteren af de love og bekendtgørelser, der indgår i målingen på Fødevareministeriets område. I kapitel 4 præsenteres de samlede resultater for hele Fødevareministeriet. Kapitlet indeholder en oversigt over de samlede administrative omkostninger for basismålingen opdelt på direktorater, de 10 mest omkostningstunge love/bekendtgørelser og de 10 mest omkostningstunge informationsforpligtelser. Endvidere indeholder kapitlet en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001 (nulpunktsmåling). I de efterfølgende afsnit præsenteres resultaterne for de enkelte direktorater. Hvert af de direktoratsspecifikke afsnit under kapitel 4 er struktureret på samme måde. Der angives en oversigt over de samlede administrative omkostninger og omkostningernes fordeling på type af regulering. Endvidere præsenteres en mere dybdegående beskrivelse af de mest byrdefulde love. Endelig indgår på tværs af de tre direktoraters resultater en afgrænsning til anden lovgivning, identifikation af irritationsbyrder og forslag til regelforenklinger og eventuel bedste praksis. Kapitel 5 indeholder en vurdering af målingens resultater, mens kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. 22
3. Fødevareministeriets lovgivning I dette afsnit præsenteres Fødevareministeriets erhvervsrettede lovgivning. Antallet af love, bekendtgørelser, informationsforpligtelser og oplysningskrav ridses op. Endvidere beskrives nogle af de mest centrale metodiske udfordringer ved AMVAB-målingen på Fødevareministeriets område. 3.1. Beskrivelse af lovgivningen på ressortområdet Lovgivningen på Fødevareministeriets område administreres som anført af tre direktorater, hvis love, bekendtgørelser, informationsforpligtelser og oplysningskrav er sammenfattet i tabel 4. Tabel 4 omfatter alene de love og bekendtgørelser, der indeholder informationsforpligtelser til virksomhederne. Tabel 4: Antal love m.v. der indgår i målingen Antal Antal bekendtgørelser love etc. Antal informationspligter Antal oplysningskrav Fiskeridirektoratet 0 17 150 412 Direktoratet for Fødevareerhverv 0 35 195 495 Plantedirektoratet 2 24 219 478 Fødevareministeriet i alt 2 76 564 1.385 Det fremgår af tabel 4, at Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet nogenlunde har samme antal informationsforpligtelser og oplysningskrav, hvorimod Fiskeridirektoratet ligger på et lavere niveau. Antallet af love, informationsforpligtelser m.v. siger alene noget om omfanget af det arbejde, der er gennemført i forbindelse med gennemførelsen af målingen, det vil sige primært mængden af lovgivning, som er kortlagt inden selve interviewene med virksomhederne blev sat i gang. Antallet siger således ikke noget om omfanget af de samlede administrative omkostninger på områderne. Der er i forbindelse med målingen af de administrative omkostninger på Fødevareministeriets område korrigeret for den ressortændring, der blev gennemført i august 2004, hvor bl.a. Fødevarestyrelsen overgik fra Fødevareministeriet til Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender. Fødevarestyrelsens regulering indgår således ikke i forbindelse med Fødevareministeriets måling, hverken i forbindelse med nulpunktsmålingen eller basismålingen. 23
3.2. Metodiske udfordringer i forhold til Fødevareministeriets lovgivning Der har i forbindelse med gennemførelsen af AMVAB-målingen af Fødevareministeriet været en række metodiske udfordringer: Først og fremmest kan det fremhæves, at virksomhederne i nogle tilfælde har haft vanskeligt ved at vurdere, hvor lang tid, de bruger på et givent oplysningskrav under en informationsforpligtelse. Det skyldes bl.a. at virksomhederne i det daglige ikke arbejder konkret med oplysningskravene, men med informationsforpligtelserne og i flere tilfælde på lov-/bekendtgørelsesniveau. I forhold til målingen har de interviewede virksomheder haft rimelig præcis viden om det samlede ressourceforbrug ved at leve op til lovgivningen samt hvilke administrative aktiviteter, der udføres. Virksomhederne kan dog have vanskeligt ved præcist at forklare, hvor lang tid de bruger på hvert enkelt oplysningskrav under en informationsforpligtelse. Det samlede ressourceforbrug er derfor i nogen tilfælde blevet fordelt ud på de underliggende oplysningskrav ud fra en skønsmæssig vurdering af, hvilke oplysningskrav, der er de mest omkostningstunge. Data til belysningen af omfanget af informationsforpligtelsernes/oplysningskravenes administrative omkostninger er indhentet gennem interviews med 115 virksomheder. Der er blevet gennemført interviews inden for ca. 35 segmenter af virksomheder. I hvert segment er der blevet interviewet 2-5 typiske virksomheder inden for målgruppen. I nogle af de tilfælde, hvor den enkelte virksomhed typisk en landmand eller en fisker har haft vanskeligt ved at angive sit tidsforbrug på de enkelte oplysningskrav, er der endvidere anvendt fokusgruppemøder med deltagelse af fiskere, landmænd og fiskeriog landbrugskonsulenter. Baggrunden for denne løsning har været, at det gennem en dialog mellem fiskerne og landmændene og fiskeri- og landbrugskonsulenterne som eksperter er tilvejebragt en mere sikker vurdering af omfanget af ressourceforbruget ved indfrielse af oplysningskravene, sammenlignet med den traditionelle tilgang i form af enkeltinterviews med virksomheder. De administrative omkostninger ved de enkelte regler er i overvejende grad blevet opgjort gennem virksomhedsinterviews og fokusgruppemøder (85%). Den resterende del af de administrative omkostninger (15%) er opgjort alene gennem ekspertskøn. Derudover har det været en udfordring at gennemføre en segmentering, der afspejler de forskellige typer af virksomheder, der er underlagt en given lov eller bekendtgørelse, sådan at det tidsforbrug, der er angivet for virksomhederne i et givet segment, er retvisende i forhold til de virksomheder, der er i segmentet. Denne udfordring har specielt været udtalt på bekendtgørelse 181 om husdyrpræmier og på bekendtgørelse 821 (Enkeltbetalingsordningen), hvor der har været stor forskel i tidsforbruget blandt virksomhederne i de forskellige segmenter, hvilket betyder, at en retvisende segmentering er af afgørende betydning for byrdeniveauet. Tilmed gælder det for bekendtgørelse 181 om husdyrpræmier, at halvdelen af bekendtgørelsens samlede administrative omkostninger 24