Potentialer for standardisering og vækst

Potentialer for standardisering og vækst 1549:02 Erhvervsstyrelsen August 2013

Forfattere: Martin H. Thelle Claus Frelle-Petersen Tine Jeppesen 1

Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Introduktion 7 2 Effekten af standarder 11 3 Potentialet for vækst gennem udbredelse af standarder 22 4 Kortlægning af nye standardiseringsområder 30 5 Anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats 41 Appendiks A: Resultater fra udenlandske studier vedrørende eksport 46 Appendiks B: Resultater fra studiet om ISO9001 i USA 49 Appendiks C: Udarbejdelsen af standarder 51 Appendiks D: Gennemgang af udvalgte områder 53 Litteraturliste 66 2

Sammenfatning Erhvervsstyrelsen har bedt Copenhagen Economics om at undersøge potentialerne ved øget brug af standarder og udvikling af nye standarder. Standarder er frivillige aftaler mellem en gruppe af virksomheder og andre interessenter, der specificerer krav og egenskaber ved et produkt, en proces eller en serviceydelse. Standarder kan bidrage til økonomiske gevinster for virksomheder gennem øget specialisering og udnyttelse af stordriftsfordele, samt ved at reducere transaktionsomkostninger og skærpe konkurrencen. Tidligere analyser har vist, at standarder generelt kan associeres med en betydelig del af den økonomiske vækst. Disse analyser viser, at de virksomheder der bruger standarder generelt er mere produktive end gennemsnittet, og at der er mange og store virksomheder, der bruger standarder. En stor del af den økonomiske aktivitet og dermed den økonomisk vækst i samfundet er således tæt forbundet med virksomhedernes brug af standarder. Økonomisk effekt af standarder Vores rapport går skridtet videre og viser at standarder gør gode virksomheder bedre. Vi opgør størrelsen af disse effekter på de udvalgte områder, hvor der findes gode empiriske studier. På baggrund af studier på amerikanske data opgør vi effekten af den specifikke standard ISO 9001 på beskæftigelsen, som overført til danske forhold viser, at ca. 17.000 job kan tilskrives ISO 9001 certificeringer herhjemme. Dette er kun et udsnit af den samlede standardisering, og vi vurderer ikke, at disse effekter umiddelbart kan udbredes til at være repræsentative for alle standardiseringsområder. Rapporten viser også, at standarder har øget dansk vareeksport. Mellem 1 procent og 4 procent af eksporten inden for fremstillingsindustrien per år i perioden 1988-1991 kan tilskrives væksten i standarder. Omregnet til antal job svarer dette til mellem 3.700 og 11.000 job per år. Den tilsvarende effekt for perioden 2005-2011 ligger på mellem 0,5 procent og 1,3 procent af eksporten, svarende til mellem 1.400 og 4.000 job årligt. De beregnede resultater skal tages med en række forbehold, idet de beror på studier af effekter i udlandet. En mere nøjagtig effektvurdering vil kræve analyser på danske data. Potentiale ved yderligere udbredelse af standarder Rapporten ser også på potentialerne ved yderligere udbredelse af standarder. Salget af standarder i Danmark har været støt faldende siden 2005, og dermed er udbredelseshastigheden for standarder faldet de seneste år. Der sælges fortsat et stort antal standarder til virksomheder i Danmark, og dermed udbredes brugen af standarder også år for år, men tempoet i udbredelsen falder. Den nedadgående trend i salget af standarder hænger sammen med en lavere stigningstakt i antallet nye standarder, men udbredelsen af ISO 9001 og ISO 14001 er mindre i Danmark end i Sverige og Tyskland, selv når der korrigeres for 3

størrelse og branchesammensætning. Det peger efter vores vurdering på et uudnyttet potentiale for øget udbredelse af disse standarder blandt de danske virksomheder. En øget udbredelse af standarder vil øge væksten for virksomhederne, og vi kan opgøre et betydeligt potentiale alene for ISO 9001 standarden. Der var i alt ca. 1.500 ISO 9001 certificerede virksomheder i Danmark i 2011. Øges udbredelsen af ISO 9001 blandt danske virksomheder, så udbredelsen når op på niveau med Sverige og Tyskland, vil dette betyde en samlet vækst svarende til mellem 10.000 og 20.000 arbejdspladser. Kortlægning af potentialerne for en fremtidig standardiseringsindsats Ydermere peger vores gennemgang af potentialerne for udviklingen af nye standarder inden for danske erhvervsmæssige styrkepositioner på, at der også fremadrettet er et vækstbidrag at hente ved en fortsat indsats på standardiseringsområdet. Det er vores vurdering, at der er muligheder for at understøtte vækst og produktivitetseffekterne for danske virksomheder via en styrket fremtidig standardiseringsindsats. Vores gennemgang af den nuværende danske deltagelse i det internationale standardiseringsarbejde viser, at Danmark allerede har en relativt bred profil i det nuværende standardiseringsarbejde. Det betyder, at danske aktører dækker en række relevante sektorområder, og at Dansk Standard har et engagement i det europæiske standardiseringsarbejde, der placerer os over midten blandt de europæiske lande. Det er især aktører fra de store lande (Tyskland, Storbritannien og Frankrig), der fører an i det europæiske standardiseringsarbejde målt på antal sekretariater. Vores gennemgang viser også, at visse sektorer prioriteres særligt. Det er især medico- og sundhedsområdet og i mindre omfang byggeri, fødevarer samt klima, energi og miljø, der får prioritet af danske aktører. Områderne prioriteres ved at danske aktører påtager sig ledelsen af det internationale standardiseringsarbejde i en arbejdsgruppe, eller ved at varetage sekretariatsfunktionen for en arbejdsgruppe. Herudover er der dansk deltagelse i et større antal arbejdsgrupper. Endelig har vores analyse af danske erhvervsmæssige styrker vist, at Danmark med fordel kan prioritere standardiseringsarbejdet inden for udvalgte nye områder, hvor nye standarder er i støbeskeen, og hvor danske aktører på nuværende tidspunkt ikke er stærkt repræsenterede. Det er ikke muligt at give en udtømmende liste med uudnyttede potentialer, men de områder som med fordel kan prioriteres højere, er: Miljø: vand, biobaserede brændsler og produkter, miljøløsninger Energi: smart grid samt varmepumper Maritim industri IKT og digitalisering Lægemidler, medico og sundheds-it Indkøb Anbefalingen om at prioritere områder hvor nye standarder er i støbeskeen, betyder at Dansk Standard og danske interessenter bør arbejde for at styrke den danske repræsentation i relevante komiteer og arbejdsgrupper. Involveringen i arbejdet kan give deltagerne en first mover fordel. 4

Anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats Denne rapport peger således samlet på, at en øget indsats på standardiseringsområdet kan bidrage til at skabe øget vækst for danske virksomheder. Eftersom vi finder målbare økonomiske effekter af brugen af standarder, er der god samfundsøkonomi i en fortsat og eventuelt forøget standardiseringsindsats. Hvis de konstaterede markedsfejl ikke adresseres, fører de til et for lavt niveau på standardiseringsområdet. Derfor er det vores vurdering, at der på standardiseringsområdet er problemer, som kun kan løses gennem en koordineret offentlig indsats, og dermed er der et klart rationale for en offentlig standardiseringspolitik. Det er der af primært to grunde. For det første mangler private virksomheder tilskyndelse til at engagere sig i standardiseringsarbejdet på grund af et free rider problem. Virksomhederne kan sagtens høste nogle af frugterne af standardiseringsarbejdet, selvom de ikke har brugt ressourcer i arbejdet med udviklingen af standarden. For det andet mangler virksomhederne viden om, hvad man får ud af standarder, hvilket kan afholde virksomheder fra at engagere sig i arbejdet med at udvikle nye standarder. Den manglende tilskyndelse til at gå ind i standardiseringsarbejdet skyldes standardernes åbne karakter, og at man under alle omstændigheder vil få adgang til en standard, når den er færdigudviklet. For en virksomhed er det usikkert, om det kan betale sig at investere tid og ressourcer i udviklingen af standarder, når andre også vil få fordele af en ny standard. Den manglende information om, hvad man som virksomhed får ud af at købe og bruge standarder og eventuelt engagere sig i udviklingsarbejdet, kan afholde virksomheder fra at bruge standarder og engagere sig i standardiseringsarbejde. Konsekvensen af den manglende tilskyndelse og manglende information vil uvægerligt være, at standarder ikke udbredes i det omfang de burde ud fra en samlet samfundsbetragtning. Fremtidens danske standardiseringsindsats må derfor nøje overvejes. Særligt for et lille land som Danmark vil der være behov for en nøje afvejning af indsatsen, herunder en prioritering af hvor og hvordan ressourcerne på standardiseringsområdet alt i alt anvendes bedst, og naturligvis også om omfanget af ressourcerne til området står mål med gevinsterne. Vi peger på tre indsatsområder for den offentlige standardiseringsindsats. 1. Involvering af interessenter i standardiseringsprocessen Det er af afgørende betydning, at det lykkes i tilstrækkeligt omfang at engagere og inddrage virksomheder, eksperter, myndigheder og andre i standardiseringsarbejdet. Det gælder specielt på nogle af de nye områder, som er vigtige for danske styrkepositioner, og hvor standarder vil blive udviklet i de kommende år. Det er især inddragelsen af virksomheder og samarbejdet med myndigheder på de udvalgte vækstområder, med henblik på at sikre en tilstrækkelig koordinering omkring standardiseringsarbejdet, der er centralt. 2. Dansk deltagelse i udviklingen af nye internationale standarder på udvalgte vækstområder 5

Undersøgelsen peger på, at det er en udfordring at engagere virksomheder, og især mindre virksomheder, tilstrækkeligt i det internationale arbejde med at udvikle standarder. Det gælder især på områder, hvor danske virksomheder potentielt besidder en styrkeposition, og hvor der er udsigt til, at der vil ske standardisering i de kommende år. Det anbefales derfor at sikre en højere grad af virksomhedsdeltagelse i det internationale standardiseringsarbejde på områder hvor Danmark har positive vækstmuligheder. Nye standarder skal fastlægges i de kommende år, og de vil få stor betydning på de pågældende områder. Indsatsen skal bidrage til, at standardiseringsarbejdet bliver en integreret del af udmøntningen af regeringens vækstplaner og øvrige erhvervspolitiske initiativer. 3. Udbredelse af kendskabet til standarder og standardisering Det er dokumenteret i denne rapport, at der er potentiale i en yderligere udbredelse af standarder. Det er også konstateret, at der er positive effekter af standarder på virksomhedernes eksport og beskæftigelse. Det er en vigtig opgave for Dansk Standard at formidle viden om og uddanne virksomheder i standarder samt sikre adgang til standarder. 6

Kapitel 1 Introduktion I dette kapitel introducerer vi først sammenhængen mellem standardisering og vækst. Dernæst ser vi på, hvordan en aktiv standardiseringspolitik kan bidrage til vækst og beskæftigelse. Til sidst introduceres rapportens opbygning. 1.1 Hvad er standarder? Standarder er frivillige aftaler mellem en gruppe af virksomheder og andre interessenter. De specificerer krav og egenskaber ved et produkt, en proces eller en serviceydelse. Standarder er, i modsætning til patenter og varemærker, en åben proces, hvor aktørerne inddrages i udviklingen af en standard og hvor selve standarden gøres tilgængelig for alle, der ønsker at anvende den. Dansk Standard definerer en standard som: Et dokument til fælles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinjer, eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng. 1 Standarder kan enten være nationale, europæiske (EU samt en række øvrige lande, som indgår i det europæiske standardiseringssystem) eller internationale (udviklet og implementeret på globalt niveau). Der er sket en stor internationalisering på standardiseringsområdet de sidste 20 år. Nærværende analyse fokuserer på de standarder, som udvikles og udgives i det officielle standardiseringssystem, dvs. Dansk Standard i Danmark, CEN-CENELEC i Europa og ISO og IEC globalt. 1.2 Sammenhængen mellem standardisering og vækst Standarder kan bidrage til økonomiske gevinster for virksomheder og forbrugere på flere måder: Omkostningsbesparelser for virksomhederne gennem øget specialisering og udnyttelse af stordriftsfordele Reducerede transaktionsomkostninger og skærpet konkurrence, fordi det gøres nemmere at konkurrenceudsætte leverancer af et ønsket produkt eller en ønsket service i den ønskede kvalitet Minimumskrav og sikkerhedskrav kan bidrage til at skabe tillid til bestemte produkter/løsninger, især når det drejer sig om komplekse løsninger på for eksempel miljøområdet 1 Dansk Standard (2009) 7

Interoperabilitet mellem produkter, komponenter og systemer bidrager til vækst i brancher, hvor standarder gør det muligt at produkter fra forskellige producenter kan spille sammen/kommunikere med hinanden Dette fører til bredere effekter på den økonomiske vækst i form af: Højere produktivitet for virksomheder, der anvender standarder Mere og/eller bedre innovation og samt forskning og udvikling Øget samhandel/eksport Øget beskæftigelse gennem øget produktivitet og øget eksport Lavere priser for forbrugere Rent nationale standarder kan under visse omstændigheder medføre en række ulemper så som: Hæmme konkurrencen, såfremt danske standarder holder konkurrenter ude af markedet Øge omkostningerne, såfremt særlige danske standarder medfører højere omkostninger end i udlandet Begrænse udvalget af produkter/leverandører/serviceydelser, hvilket følger såfremt ovenstående konkurrencehæmmende effekt er til stede Der er således behov for at afveje fordele og ulemper ved indsatsen på standardisering. Standarders rolle for økonomisk vækst kan forventes at være stigende i takt med: Øget globalisering og samhandel Øgede krav til/ønsker om grønne/miljøvenlige produkter herunder at der stilles krav til virksomheder, som ønsker at sælge sådanne produkter samt ikke mindst håndhævelse af krav, så der sikres mod free riding Øgede krav til/ønsker om socialt ansvarlige produkter og/eller services I de seneste år er der gennemført flere studier, der viser, at brugen af standarder er korelleret med økonomisk vækst. Læs mere: Effekterne af hidtidig brug af standarder i Danmark I rapportens kapitel 2 ser vi på effekterne af brugen af de nuværende standarder på virksomheders vækst og beskæftigelse 1.3 Øget vækst gennem udbredelse af eksisterende standarder Denne rapport ser på fremtidens danske standardiseringsindsats. Særligt for et lille land som Danmark vil der være behov for en nøje afvejning af indsatsen, herunder en prioritering af hvor og hvordan ressourcerne på standardiseringsområdet alt i alt anvendes bedst og naturligvis også, om omfanget af ressourcerne til området står mål med gevinsterne. I udgangspunktet er der mange områder, hvor man kan udvikle nye standarder og områder, hvor man kan sikre en større udbredelse og bedre implementering. Men det kræver nøje overvejelser at beslutte, hvilke af disse muligheder man skal prioritere. En sådan prioritering må baseres på, hvor der er de største potentialer at hente ved en bedre an- 8

vendelse af standarder og hvilke barrierer, der skal overkommes for at realisere potentialerne, således at indsatsen bedst muligt understøtter den langsigtede konkurrenceevne for danske virksomheder og dermed for landets økonomiske vækst og beskæftigelse. Et lands standardiseringspolitik kan være med til at afgøre, hvor mange af ovenstående væksteffekter landets erhvervsliv og landets forbrugere kan få glæde af. Derfor handler et af de centrale politiske valg på standardiseringsområdet om, hvor meget der gøres for at udbrede og implementere brugen af eksisterende standarder blandt landets virksomheder. Læs mere: Udbredelsen af eksisterende standarder I rapportens kapitel 3 ser vi på effekterne af at udbrede brugen af eksisterende standarder til flere virksomheder 1.4 Øget vækst gennem udvikling af nye standarder Rapporten ser også på mulighederne for øget vækst for danske virksomheder gennem udvikling af nye standarder og særligt med fokus på standarder inden for nye vækstområder. Antallet af internationale standarder er vokset betydeligt op igennem 1990erne, hvorefter tempoet i udviklingen af nye standarder er faldet en smule. Den kraftige udvikling i de internationale standarder har muliggjort tilbagetrækningen af endnu flere nationale standarder. Rapporten bidrager med en vurdering af, hvilke områder der kunne fokuseres på i udviklingen af nye standarder, baseret på en vurdering af hvor en sådan indsats vil have størst effekt på vækst og beskæftigelse fremadrettet. Der kan udvikles nye standarder inden for alle erhvervsområder, og samtidig er der begrænsede resurser til standardiseringsarbejdet hos både virksomheder og standardiseringsinstitutterne. Der er således et behov for en prioritering af indsatsen med fokus på at afhjælpe barriererne for, at virksomhederne kan og vil engagere sig i arbejdet med at udvikle nye standarder. 2 Derfor ser rapporten på, hvilke områder den danske standardiseringspolitik skal fokuseres på, når det handler om at udvikle nye standarder. Her er hovedspørgsmålet: Hvilken indsats gøres der gennem landets standardiseringsinstitutter i forhold til at sætte sig i spidsen for udviklingen af nye standarder på områder, hvor landet har særlige erhvervsmæssige og/eller forbrugermæssige interesser? Hertil knytter sig to underspørgsmål: Hvor mange internationale standardiseringsprocesser kan man sætte sig i spidsen for? 2 Swann (2010a) 9

Hvilke nye standardiseringsområder skal man fra dansk side tilstræbe at sætte sig i spidsen for eller bidrage aktivt til i fremtiden? Læs mere: Udvikling af nye standarder I rapportens kapitel 4 ser vi på muligheder for at udvikle nye standarder 1.5 Anbefalinger Til sidst i rapporten gives en række anbefalinger til, hvorledes en fremtidig dansk standardiseringsstrategi kan se ud. Den tager udgangspunkt i regeringens vækstplaner og de identificerede erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor nye standarder kan forventes at bidrage til vækst og beskæftigelse for danske virksomheder. Læs mere: Anbefalinger I rapportens kapitel 5 sammenfatter vi vores anbefalinger til en fremtidig dansk standardiseringsindsats Forhold, som ikke er undersøgt i denne rapport Det ligger uden for denne analyse nærmere at undersøge den konkrete organisering af arbejdet omkring nye standarder og organiseringen af arbejdet med udbredelsen af kendskabet til eksisterende standarder. Det er vores vurdering, at Dansk Standard har et effektivt system med et stort antal arbejdsgrupper, som interessenter rekrutteres til og derigennem involveres i arbejdet med at forberede og give input til standardiseringsarbejdet. Det er typisk også fra arbejdsgrupperne, at medlemmer til de internationale arbejdsgrupper hentes. Det kan overvejes at gennemføre en vurdering af, om standardiseringsprocessen og tilrettelæggelsen af arbejdet, hvor interessenter involveres, kan optimeres. For eksempel kan det undersøges, om der er erfaringer fra nogle områder, som kan anvendes som inspiration på andre. I den forbindelse er det også relevant at indhente erfaringer og best practices fra andre lande. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder fem kapitler: Kapitel 1: Introduktion Kapitel 2: Effekten af standarder Kapitel 3: Potentialet for vækst gennem udbredelse af standarder Kapitel 4: Kortlægning af nye standardiseringsområder Kapitel 5: Anbefalinger til en fremtidig standardiseringsindsats. 10

Kapitel 2 Effekten af standarder I dette kapitel ser vi på den historiske effekt af brugen af standarder på dansk vækst og beskæftigelse. Vi benytter to tilgange til vores vurdering, som begge baseres på udenlandske studier i mangel af egnede danske studier. Først analyseres betydningen af standarder på eksporten, baseret på sektor data fra en række europæiske lande. Dernæst analyseres betydningen af standarder (ISO 9001 standarder) på væksten, baseret på virksomhedsdata fra USA. Vi omregner så vidt muligt effekterne af standarder til beskæftigelseseffekter i Danmark med henblik på at opgøre, hvor mange flere personer de virksomheder, der anvender standarder, ansætter som følge af brugen af standarder. Dermed ikke sagt at alle disse beskæftigede kommer fra ledighed eller i form af øget arbejdsudbud. Ikke desto mindre argumenterer vi for, at de job, som oprettes som følge af, at virksomhederne øger deres aktivitet, vil være relativt velbetalte job, og det vil generelt være eksportorienterede job, som dermed bidrager til at trække den samlede beskæftigelse i en gunstig retning. 2.1 Baggrund og analysens fokus En analyse fra Erhvervsstyrelsen i 2007 (daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen) pegede på, at de danske virksomheder, der anvender standarder, har bidraget til BNP-væksten med ca. 1,2 mia. kroner. 3 Undersøgelsen viste, at de virksomheder, som har købt standarder fra Dansk Standard, har bedre performance end virksomheder, der ikke har købt standarder. Studiet fandt positive sammenhænge mellem køb af standarder og en lang række parametre som produktivitet, eksport og vækst. Undersøgelsen påviser dog ikke, hvorvidt disse sammenhænge kan tilskrives brugen af standarder i sig selv, eller om der blot er tale om at virksomheder, der allerede klarer sig godt på disse parametre, også har mest brug for standarder. Vores fokus i dette kapitel er på effektvurderinger af standarders bidrag til vækst og beskæftigelse. Her er det centrale spørgsmål: Gør brugen af standarder virksomhederne bedre? Med andre ord ser vi på undersøgelser, der tester, om der er en statistisk målbar effekt på virksomheders performance som følge af, at de implementerer/bruger en standard. Dette spørgsmål har ikke tidligere været undersøgt på danske data, men på baggrund af udenlandske studier ser vi i dette kapitel på effekterne af den hidtidige brug af standarder og overfører, hvor muligt, disse effekter til Danmark. Kapitlet fokuserer på effekterne i fremstillingsindustrien, fordi det er her, der er længst tradition for at bruge standarder, og fordi brugen af standarder her er mere udbredt (se kapitel 3). Derfor er der også flest empiriske undersøgelser af effekterne af standarder for 3 CEBR (2007) 11

fremstillingsvirksomheder, mens der ikke findes samme empiriske undersøgelser om effekterne inden for servicebrancherne, selvom der utvivlsomt også er effekter af standarder i disse brancher. I den første del af kapitlet beregner vi således effekten af standarder i Danmark på eksporten og den deraf afledte beskæftigelse. Dette gøres på baggrund af økonometriske studier fra dels Storbritannien og dels en gruppe af OECD-lande. Udover den gennemsnitlige effekt af alle standarder beregner vi i dette kapitel også effekten af ISO 9001 standarder på vækst og dansk beskæftigelse. Dette gøres på baggrund af en detaljeret effektvurdering af denne standard på virksomhedsniveau på amerikanske data. Før vi gennemgår de udvalgte studier og præsenterer resultaterne af vores beregninger, beskriver vi de underliggende sammenhænge mellem standarder, eksport og beskæftigelse. 2.2 Sammenhængen mellem standarder og handel Der er blevet fremsat en række hypoteser om, hvordan standarder kan påvirke den internationale samhandel i både positiv og negativ retning. Både nationale og internationale standarder kan være med til at fremme den internationale samhandel ved at reducere omkostningerne forbundet med at træde ind på et nyt eksportmarked. Brugen af standarder på et importmarked kan f.eks. være med til at øge potentielle eksportørers viden om det specifikke marked ved at synliggøre kvalitetspræferencerne for et givet produkt. Publiceringen af en standard er derved en måde, hvorpå udenlandske virksomheder kan få adgang til viden om det lokale marked. 4 Omvendt er standarder også en kilde til information om udenlandske virksomheder for forbrugerne på det givne marked. Det argumenteres således, at brugen af standarder kan være med til at fremme eksporten ved at sende et signal om kvalitet til potentielle købere. 5 Dette forudsætter dog, at potentielle købere har en vis viden om de specifikke standarder, der bruges af eksportører. 6 Derfor er det nok mest sandsynligt, at internationale standarder har den største signalværdi. Dog er det ikke udelukket, at nationale standarder også kan have en lignende effekt og være med til at sikre virksomheder fra lande med relativt strenge kvalitetskrav en konkurrencefordel på eksportmarkedet. 7 Mens internationale standarder udelukkende har positive effekter på samhandlen, så kan der opstå problemer i forhold til nationale standarder. De fleste hypoteser, der resulterer i en forventet negativ effekt af standarder, fokuserer udelukkende på nationale standarder. Brugen af nationale standarder ses ofte som en slags handelsbarriere, der gør det sværere for udenlandske virksomheder at konkurrere på markedet og derved giver egne virksomheder en fordel. 4 5 6 7 Swann, Peter (1996) Jones (1996), citeret i Moenius (2004). Grajek (2004) Swann (1996) 12

Der er også argumenteret for, at nationale standarder kan hæmme eksporten, jf. figur 1. Nationale processtandarder kan i særlige tilfælde indvirke negativt på virksomhedernes internationale konkurrenceevne, hvis rent nationale standarder resulterer i højere produktionsomkostninger i forhold til virksomhedens internationale konkurrenter. En sådan situation kan opstå hvis en national standard, selvom den er frivillig, over tid har dannet en markedsstandard på hjemmemarkedet. Nationale produktstandarder kan resultere i meget specifikke varer, der er svære at afsætte i udlandet, uden at disse først skal bearbejdes. 8 Figur 1 Sammenhængen mellem standarder og handel Når eksportøren anvender en international standard sender det et signal om kvalitet til potentielle kunder og gør det derved nemmere for virksomheder, der er mindre kendte i udlandet, at skaffe sig kunder på eksportmarkedet. Internationale standarder har også positiv betydning for importører. Ved at synliggøre kvalitetskravene for et givet produkt øges potentielle eksportørers viden om det specifikke marked og omkostningerne forbundet med at træde ind på det givne marked reduceres. Standarder kan bidrage til udnyttelse af stordriftsfordele. Brugen af nationale standarder på importmarkeder kan fungere som en slags handelsbarriere. Brugen af nationale processtandarder på eksportørernes hjemmemarked kan reducere deres evne til at konkurrere internationalt, hvis det f.eks. resulterer i relativt højere produktionsomkostninger Brugen af nationale produktstandarder på eksportørernes hjemmemarked kan reducere deres evne til at konkurrere internationalt, hvis det færdige produkt ikke kan sælges på eksportmarkedet uden yderligere bearbejdelse. 2.3 Resultater fra udenlandske studier vedrørende eksport Vi har gennemgået resultaterne af ni forskellige empiriske studier, der undersøger sammenhængen mellem standarder og eksport i OECD landene, jf. Swann (2010b). 9 Resultaterne er beskrevet i detaljer i bilag A. Disse studier viser samlet set, at brugen af internationale standarder har en positiv effekt på den samlede eksport. Alle ni studier undersøger effekten af internationale standarder. I fem af disse findes en positiv og signifikant effekt af sådanne standarder på eksporten, hvorimod kun ét studie finder en negativ og signifikant effekt. 10 Sidstnævnte adskiller sig dog markant fra de resterende studier ved udelukkende at fokusere på landbrugsvarer i stedet for industrivarer. I de resterende tre studier findes ingen signifikant effekt. 8 9 Moenius (2004) Oversigten i Swann (2010b) indeholder yderligere seks studier, men da disse fokuserer på regulering i stedet for specifikt på standarder, er de ikke medtaget her. 10 Se Moenius (2006a) 13

Ydermere undersøger syv af de ni studier samtidig effekten af nationale standarder på eksporten. I fem af disse findes en positiv og signifikant effekt, hvorimod kun ét studie finder en negativ effekt. Sidstnævnte, Blind og Jungmittag (2005), undersøger sammenhængen mellem eksporten og antallet af standarder i en række forskellige sektorer i Tyskland i perioden 1980-1995. Med disse forbehold in mente tyder resultaterne af de empiriske studier, jf. bilag A, altså samlet set på, at standarder har en positiv effekt på eksporten. Størrelsesmæssigt tyder resultaterne af studierne på en stigning i eksporten på mellem 0,1 procent og 0,3 procent, når antallet af standarder på hjemmemarkedet øges med 1 procent. De identificerede studier er kendetegnet ved at der i et vist omfang kontrolleres for andre faktorer, der også påvirker eksporten, således at den opgjorte effekt på eksporten kan fortolkes som den isolerede effekt af standarder. 2.4 Den beregnede effekt af standarder på dansk eksport I dette afsnit gør vi brug af ovenstående resultater til at beregne effekten af standarder på dansk eksport. For så vidt muligt at bygge vores beregninger på data, der er sammenligneligt med det, der gøres brug af i ovenstående studier, anvender vi den samme database, som bruges i de centrale empiriske studier i bilag A vedrørende antallet af standarder i Danmark. Dette er PERINORM databasen, som indeholder informationer om standarder i en række forskellige lande. For eksempel indeholder databasen oplysninger om datoen for en standards udgivelse og tilbagetrækning, hvilket gør det muligt at opgøre det samlede antal standarder, der er tilgængelige i en given tidsperiode i Danmark. Ydermere fokuseres vores beregninger på fremstillingsindustrien, da dette også er gjort i de centrale empiriske studier. 11 Figur 2 er en oversigt over udviklingen i det samlede antal standarder i fremstillingsindustrien i Danmark siden 1985. Opgørelsen omfatter både nationale og internationale standarder. Der er sket en betydelig udskiftning af nationale standarder med internationale standarder henover perioden. Det samlede antal standarder er øget betydeligt fra 1985, hvor der var under 1.000 standarder til rådighed, og frem til 2012, hvor der var mere end 20.000 standarder til rådighed inden for fremstillingsindustrien i Danmark. Den største stigning fandt sted i perioden 1991-2005, hvor den gennemsnitlige årlige stigning var 17 procent. Siden 2005 har stigningen kun været på knapt 4 procent om året. 11 Da PERINORM databasen, ikke kategoriserer standarder efter branche men i stedet efter såkaldte ICS koder, har vi først måtte oversætte disse til branchekoder ud fra den metode, der er brugt i bl.a. DTI (2005). 14

Figur 2 Antal standarder i fremstillingsindustrien over tid i DK Samlede antal standarder 25000 20000 15000 10000 5000 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Note: Kilde: Figuren viser det samlede antal standarder gældende i fremstillingsindustrien i Danmark i et givet år. Dette inkluderer kun publicerede standarder. Håndbøger, hæfter og forslag er ikke medtaget. Den gennemsnitlige procentvise stigning er beregnet som den kumulerede gennemsnitlige vækstrate. Copenhagen Economics på baggrund af data fra Perinorm. Ser vi på 1991, lå den samlede danske vareeksport på 242 mia. kr. 12 Antallet af gældende standarder var i dette år 1.780, sammenlignet med 1.570 året før. Dette svarer altså til en stigning i antallet af standarder på ca. 13 procent fra 1990 til 1991. På baggrund af ovenstående estimater betyder dette altså, at eksporten i 1991 alt andet lige ville have været 3-10 mia. kr. lavere, hvis antallet af standarder ikke var steget fra 1990 til 1991. På baggrund af disse beregninger kan mellem 1 procent og 4 procent af den samlede eksport i 1991 derfor tilskrives væksten i standarder. Gøres tilsvarende beregninger for hvert af årene i perioden 1988-1991 er den gennemsnitlige andel af eksporten, der kan tilskrives væksten i standarder, ligeledes mellem 1 procent og 4 procent, alt afhængig af om man regner med en effekt på 0,1 procent eller 0.3 procent, når antallet af standarder stiger med 1 procent. 13 Gøres de samme beregninger for perioden 2005-2012, hvor den gennemsnitlige årlige vækst i standarder lå på knap 4 procent, kan mellem 0,5 procent og 1,3 procent af eksporten i hvert af disse år i gennemsnit tilskrives væksten i standarder. Forbehold og usikkerheder i estimaterne Den marginale effekt af nye standarder kan dog være mindre i dag, hvor antallet af standarder er steget. Alternativt kunne man også forestille sig at marginaleffekten er blevet større, i og med at standarder er blevet mere udbredte. Derfor er der en yderligere usikkerhed forbundet med beregningerne for sidstnævnte periode. 12 13 Danmarks statistik, Statistikbanken (løbende priser). Grunden til at disse beregninger ikke foretages for den fulde periode 1985-1991 er, at den samlede varehandel, som angivet i Statistikbankens udenrigshandel, kun går tilbage til 1988. 15

Afslutningsvis skal det understreges, at effekten af standarder på dansk eksport er udregnet på baggrund af resultaterne fra udenlandske studier, og at validiteten af den beregnede effekt derfor afhænger af, hvorvidt det er muligt at overføre disse resultater til Danmark. Ydermere er der som nævnt også studier, der finder, at standarder har en negativ eller ikke signifikant effekt på eksporten. Vi kan derfor ikke udelukke, at dette muligvis også er tilfældet for Danmark. For at komme et svar nærmere, kræver dette en decideret kvantitativ effektanalyse foretaget på danske data. 2.5 Den beregnede job effekt af standarder i industrien Som nævnt i introduktionen opgør vi det antal job, som kan tilskrives brugen af standarder i de berørte virksomheder i industrien i Danmark. Vi opgør størrelsesordenen af effekterne alene i industrien, og dette tal opregnes ikke til den samlede beskæftigelse. Når vi opgør, at standarder vil øge beskæftigelsen i de berørte industrivirksomheder, er det ikke ensbetydende med, at den samlede beskæftigelse i Danmark vil stige med samme antal. Brugen af standarder vil øge beskæftigelsen i de relativt store og eksportorienterede virksomheder med et højere produktivitetsniveau end gennemsnittet, og beskæftigelsen i andre dele af økonomien vil alt andet lige mindskes. Dermed har brugen af standarder bidraget med en væsentlig og positiv sammensætningseffekt i forhold til dansk beskæftigelse, som trækker beskæftigelsen i en ønskværdig retning med højere produktivitet til følge. I dette afsnit omregner vi effekten i form af øget eksport til et antal relaterede job. Dette gøres på baggrund af den gennemsnitlige produktion per beskæftigede i industrien. I 1988-1991 lå dette tal i gennemsnit på ca. o,73 mio. kr. i industrien. 14 Givet at mellem 1 procent og 4 procent af den årlige eksport kan tilskrives væksten i antal standarder, svarer dette til mellem 3.700 og 11.000 job årligt. For perioden 2005-2011, lå den gennemsnitlige produktion per medarbejder i industrien på 1,7 mio. kr. 15 Tilskrives mellem 0,5 procent og 1,3 procent af den årlige eksport til væksten i standarder, giver dette en årlig beskæftigelseseffekt på mellem 1.400 og 4.000 jobs som følge af brugen af standarder. 2.6 Effekten af standarder på virksomhedsniveau En mere detaljeret måde at undersøge effekten af standarder på er ved at se på effekterne på virksomhedsniveau. To cases fra danske virksomheder kan tjene som eksempler, jf. Boks 1 og 2. 14 15 Opgjort i løbende priser på baggrund af data fra Danmarks statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet, NAT07N og NAT18N). Udover de allerede nævnte forbehold skal det nævnes at det er muligt, at vi overvurderer antallet af job ved at gøre brug af den gennemsnitlige produktion per medarbejder, da eksportører i reglen er mere produktive end ikke-eksportører. Opgjort i løbende priser på baggrund af data fra Danmarks statistik, Statistikbanken (nationalregnskabet, NAT07N og NAT18N). 16

Boks 1 Lego og EUs legetøjsdirektiv Kun få danske virksomheder har egenhændigt været i stand til at påvirke en international standardiseringsproces inden for eget område. En af de få er Lego, som via en målrettet og ressourcekrævende indsats fik stor indflydelse på standarderne i forbindelse med gennemførelsen af EUs såkaldte legetøjsdirektiv, som skulle sikre helt fri handel med legetøj på EUs indre marked. Resultatet af indsatsen indebar bl.a., at mange af Legos konkurrenter og potentielle konkurrenter pludselig skulle leve op til standarder, der til dels lignede de virksomhedsinterne standarder, som Lego selv fulgte i forvejen. Det har været én blandt mange af årsager til Legos efterfølgende succes på EU markedet. Kilde: Nedergaard (2013) Boks 2 Grundfos og EUs direktiv for energiforbrugende produkter (Energy-using Products, EuP) Det såkaldte EuP-direktiv blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union 6. juli 2005. Direktivet fastsætter rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Energy-using Products, EuP er). Målet med direktivet er at reducere energiforbrugende produkters påvirkning af miljøet samt at støtte bæredygtig udvikling. Kun de mest effektive A-mærkede pumper på markedet var ved direktivets vedtagelse i overensstemmelse med EuP-direktivet. Kravene til miljøvenligt design af vådløbercirkulationspumper (fastlagt i Kommissionens forordning nr. 641/2009 af 22. juli 2009) blev en del af Overensstemmelseserklæringen (CE). Uden et CE-mærke må et produkt ikke sælges inden for EUs grænser. Grundfos var allerede ved direktivets vedtagelse førende inden for energiøkonomiske cirkulationspumper, og virksomheden var blandt de første, der masseproducerede A-mærkede pumper. Kilde: Grundfos hjemmeside. http://dk.grundfos.com/content/dam/danish/industriessolutions/markedsomraader/136489_eup_brochure_gdk_web.pdf Disse to eksempler er ikke enestående. En spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder 16, der anvender standarder, viste således, at virksomhederne opnår en række fordele af at anvende standarder: Bedre markedsadgang: Standarder er vigtige for markedsadgang i forbindelse med eksport. To tredjedele af virksomheder, der arbejder med standarder, angiver markedskrav som bevæggrund for, at de anvender standarder. En del angiver lov- 16 Se rapporten Damvad (2013) 17

givning som bevæggrund, og for mange virksomheder er anvendelse af en standard en betingelse for at drive forretning. Strategiske fordele: Virksomhederne svarer generelt, at implementering af standarder giver nye strategiske konkurrencefordele for virksomhederne og skaber værdi mange steder i virksomhederne. Innovationsfordele: Standarder tillægges stor betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Bedre kvalitet og viden: Virksomhederne oplever positive effekter af standarder i form af bedre konkurrenceevne, som følge af især forbedret kvalitet i produktionen og en bedre tilførsel af ny viden til virksomheden. Størrelsen af disse fordele og eventuelle ulemper kan estimeres ved at anvende data på virksomhedsniveau. I en analyse foretaget af CEBR på vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen undersøges sammenhængen mellem standarder og danske virksomheders præstationer i form af værditilvækst, beskæftigelse, eksport, patentering, produktivitet samt deres sandsynlighed for at lukke. Resultatet af analysen viser, at sammenlignet med virksomheder, der ikke har købt en standard, har virksomheder med en standard i gennemsnit: 20-25 procent større værditilvækst 20-25 procent flere ansatte (i absolutte tal svarer dette dog kun til 1-1½ ekstra ansat) 40-50 procent større eksportomsætning 9-15 procent større produktivitet Studiet giver en god indsigt i sammenhængen mellem brugen af standarder og de forskellige succesvariabler, men resultaterne kan dog ikke fortolkes som værende kausale. Det vil sige at man ikke på baggrund af studiet kan konkludere, at det er standarder, der fører til mere succesfulde virksomheder. Det kan ligeså godt være, at det blot er mere succesfulde virksomheder, der gør brug af standarder. Ydermere findes der ingen signifikant sammenhæng mellem brugen af standarder og sandsynligheden for, at en given virksomhed lukker. Resultaterne tyder heller ikke på en signifikant sammenhæng mellem brugen af standarder og virksomheders ansøgning om patenter. 2.7 Empirisk studie af effekterne af ledelsesstandarden ISO 9001 Der er, så vidt vides, ikke foretaget effektvurderinger af brugen af standarder på virksomhedsniveau i andre vesteuropæiske lande, som dokumenterer en årsagssammenhæng mellem brugen af standarder og en given succesvariabel. Derfor baserer vi i stedet vores beregninger på resultaterne fra et nyt studie foretaget i USA. Studiet undersøger effekten af ISO 9001 standarder på bl.a. virksomheders salg og størrelse i Californien i perioden 1993-2003. 17 Dette studie er nærmere beskrevet i bilag B. 17 Se studiet Levine (2010) 18

Boks 3 giver en kort oversigt over ISO 9001. ISO 9001 er en ledelsesstandard, der er udviklet for at øge virksomhedernes effektivitet og kvalitet. Herudover kan en ISO 9001 certificering være med til skabe vækst i en virksomhed og derved påvirke beskæftigelsen via det kvalitetssignal, som en ISO standard sender til potentielle kunder, og den deraf afledte stigning i efterspørgslen efter den givne virksomheds varer. 18 Det er da også blevet foreslået, at signalværdien af et certifikat er en af grundene til, at virksomhederne lader sig certificere i stedet for blot at gøre brug af standarden uden officielt at være certificeret. 19 Boks 3 Kort om ISO 9001 ISO 9001 er en ledelsesstandard, med fokus på kvalitetssikring og er globalt anerkendt. For at blive ISO 9001 certificeret kræves det at en virksomhed auditeres af et godkendt certificerende organ (i Danmark gøres dette af DS Certificering, Bureau Veritas og DNV). For en produktionsvirksomhed med ca. 100 ansatte skønnes det, at den gennemsnitlige pris for en ISO 9001 certificering ligger på mellem 50.000 og 75.000 kr. og kan tage mellem 3 måneder og 3 år at opnå, alt afhængig af hvor intensivt virksomheden arbejder på at opfylde kravene. Blandt hovedgrundene til at virksomheder lader sig ISO 9001 certificere er følgende: Kilde: Lovkrav i enkelte brancher, hvor C.E. mærkning (garanti for at produktet er fremstillet i overensstemmelse med fælles Europæiske sikkerhedskrav) kræves f.eks. ved fremstilling af medicinal udstyr eller udstyr til legepladser. Effektiviseringsværktøj ønske om at styre kvalitets og produktionsprocesserne i virksomheden. Konkurrencefordel mange virksomheder certificeres for at kunne levere ind i en leverandørkæde, hvor det er et kundekravm at leverandører er ISO certificeret. Grajek (2004) samt interview med Dansk Standard. Det amerikanske studie undersøger årsagssammenhængen mellem brugen af ISO 9001 og virksomhedernes vækst. Dette vil altså sige, at det undersøges, om virksomhederne vokser som et direkte resultat af at være ISO 9001 certificeret. Metoden går ud på at sammenligne virksomhederne før og efter, de bliver ISO 9001 certificeret, med udviklingen blandt sammenlignelige virksomheder, der ikke certificeres. Resultaterne viser, at blandt de virksomheder, der har købt en ISO 9001 standard i løbet af perioden, er antallet af ansatte i gennemsnit steget 10 procent mere efter certificering end blandt en sammenlignelig gruppe af virksomheder, der ikke har købt en ISO 9001 standard. 2.8 Den beregnede effekt for danske virksomheder For at opgøre effekten af de danske virksomheders brug af ISO 9001 gør vi brug af data fra den årlige ISO Survey, hvor antallet af aktive ISO 9001 certifikater opgøres i en lang række lande. Da ISO ikke selv udsteder certifikater, bygger undersøgelsen på indberetninger fra akkrediterede certificeringsbureauer i de forskellige lande. Selv om undersøgel- 18 19 Som ovenfor. Terlaak, (2006) 19