Undervisning og fjernundervisning med nye digitale muligheder i AMU Afrapportering UDKAST

Undervisning og fjernundervisning med nye digitale muligheder i AMU Afrapportering UDKAST December 2015

Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Hovedkonklusioner... 3 Anbefalinger... 4 Hvorfor er Learnmark Horsens koncept en succes?... 5 Fjernundervisning og digitale muligheder... 7 Ændring af faglæreres og kursisters arbejdsmåde... 7 Faglæreres kompetenceudvikling... 8 Anvendelse af IT: Variation i undervisningen - involvere og motivere... 9 AMU-kurser og -pakker med digitalt perspektiv og potentiale... 11 Hvilke uddannelsesmål og uddannelsespakker egner sig til digitalisering?... 12 Learnmark Horsens redskaber og erfaringer - afprøvning af undervisning med valgte digitale redskaber... 12 Fra kursisternes synspunkt baseret på besvarelser af spørgsmål om undervisningen... 13 Bilag - Digitale muligheder i AMU Spørgeguide til faglærere... 15 Bilag Spørgeguide til deltagere... 17 Side 2 af 19

Baggrund Anvendelse af digitale redskaber har en række potentialer i AMU; større fleksibilitet og variation, øget læringsudbytte og deltagerinvolvering er nogle af dem. AMU skal rumme alle kursisttyper, og IKT kan understøtte dette på andre måder end traditionel klasseundervisning. Erfaringer fra TUP- projektet Det virtuelle AMU center (BAI Den tværgående udviklingspulje 2013) viste, at kursisterne både får et højt udbytte af undervisning, der bygger på en række let tilgængelige digitale værktøjer, og får bedre mulighed for at forbinde den teoretiske viden med deres praktiske erfaringer i virksomhederne. På den baggrund er det relevant at se på de eksisterende AMU uddannelser og vurdere på hvilke uddannelser og uddannelsesområder det er hensigtsmæssigt at udvikle eller videreudvikle anvendelsen af digitale redskaber. Mange AMU-uddannelser specialiserede, og udbydes kun af få skoler. Andre kan ikke samle tilstrækkeligt med deltagere lokalt til at gennemføre uddannelserne. Fjernundervisning åbner mulighed for at deltagere, der af geografiske årsager ikke har mulighed for uddannelse, kan blive uddannet. På den måde kan digitale redskaber og fjernundervisning medvirke til at sikre, at personer alle steder kan kvalificere sig indenfor bygge- og anlægsfagene og at arbejdsmarkedet har mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft over hele landet. Hovedkonklusioner Fordelene ved anvendelse af IKT i læringsforløb er kendte, men det er væsentligt igen at fremhæve at IKT bidrager til fleksibilitet og øger muligheder for undervisningsdifferentiering. At øge anvendelsen af digitale redskaber på arbejdsmarkedsuddannelserne kan og bør måske have et dobbelt formål: Øget læringsudbytte, større fleksibilitet mv. på den ene side og generel udvikling af kursisternes IKT-kompetencer, som kan anvendes ud over de faglige mål på tværs og generelt i arbejdslivet og privat på den anden side. Altså en generel styrkelse af AMU-målgruppens IKT-kompetence og digitale dannelse. Anvendelse af IKT kan give et større læringsudbytte. Ikke fordi det i sig selv gør at man lærer mere, men fordi metodedifferentiering fremmer læreprocesser Erfaringerne på BAI s område er, at anvendelse af digitale redskaber øger muligheden for differentiering og variation i undervisning. Redskaberne giver mulighed for at aktivere kursister på nye og varierede måder. Digitale redskaber giver også mulighed for et styrket samspil, som kan virke motiverende, både et styrket samspil mellem kursister og mellem kursister og underviser. En væsentlig underviserkompetence er at vurdere og udvælge de programmer og hardware der kan understøtte de pædagogiske formål. Hvad kan IKT bruges til i et givent uddannelsesmål? Banalt formuleret bør undervisere og skoler stille sig selv og hinanden hv-spørgsmålene: Hvad, hvem, hvorfor, hvilke, hvornår, hvordan. Det vil sige hvilket uddannelsesmål skal der undervises i, Side 3 af 19

hvem er målgruppen (meget varierende skolebaggrund. Ufaglærte, faglærte, forskellig alder, forskellige faglige færdigheder i dansk, matematik og IKT) hvorfor anvende digitale redskaber her, hvilke redskaber skal anvendes samt hvornår og hvordan i undervisningen. Det vil sige, at det ikke er de teknologiske/digitale muligheder, der skal styre, men den didaktiske og pædagogiske tilgang. En væsentlig faglærerkompetence som skal udvikles er vurdering, udvælgelse og anvendelse af forskellige redskaber. Det er ikke ét undervisningskoncept, der skal læres, men metoder som skal udvikles løbende. Projektets vurdering er, at der stadig er en kontrast mellem skolernes fælles strategi på området og de enkelte faglæreres interesse og nysgerrighed. Udviklingen er stadig primært drevet af de enkelte faglærere, der selv har en interesse for digitale redskaber og at afprøve forskellige metoder. De fælles pædagogiske formål med digitalisering bør være tydelige. Skalering af digitale undervisningsformer: Der skal skelnes mellem forløb hvor digitale redskaber anvendes og forløb hvor digitalisering er fundamentet eller forudsætning. Er digitale redskaber et supplement eller er undervisningen centreret omkring digitale redskaber? Er digitale redskaber bevidst integreret i undervisningsformen? Mange af kursisternes input i form af videoer og billeder bør anerkende som ligeså værdifuld læring som klassisk undervisning. AMU-kursister er parate til at anvende digitale redskaber i undervisning og læring. Det kræver forberedelse af kursisterne gennem grundig introduktion, ikke kun til det tekniske med også til deltagelsesformer. Formel eller uformel kompetencevurdering af kursister kan være en god idé. Anbefalinger At begynde at anvende IKT, kompetenceudvikler i sig selv undervisere. Kompetenceudviklingen sker samtidig med planlægning og gennemførsel af undervisning. Men samtidigt bør der sættes mål for faglærernes kompetenceudvikling og kompetencemål, når det gælder IKT. Eksperimenterende former kan bidrage til at udvikle den digitale undervisning. Der bør være en forståelse af, at undervisningskoncepterne altid er work in progress. En anbefaling vil derfor være, at skoler opfordres til at fremme en løbende udvikling af undervisningen gennem anvendelse af forskellige applikationer og kombinationer, og ikke kun anvende færdige koncepter. Det anbefales, at der produceres flere korte oplæg/instruktioner på video som understøtter både de praktiske og de teoretiske AMU-mål. I forhold til det læringudbytte kursister får af videoer er det forholdsvist få ressourcer der skal bruges. Videooptagelserne behøver ikke at være professionelle. Mulighederne i bring your own device i form af f.eks. smartphone/tablet bør udnyttes: Dels har kursisterne redskaberne og ressourcerne lige ved hånden når de skal anvendes, dels giver det mange muligheder for kursisterne at være medskabere af undervisningen (de tager f.eks. Side 4 af 19

arbejdsrelaterede billeder på arbejdspladsen, på gaden og værkstedet og deler dem med underviseren og klassen). Hvorfor er Learnmark Horsens koncept en succes? Learnmark Horsens har fået meget positiv respons på deres undervisningsforløb på kloakmesteruddannelsen. Vi vil her nævne nogle af de faktorer der er væsentlige for at undervisningsformen er en succes. Faglærerne har forberedt sig grundigt på at undervise ved hjælp af digitale redskaber. Denne grundige forberedelse er væsentlig, fordi de tekniske udfordringer ikke skal stå i vejen for læringen, når undervisningsforløbene begynder. Man skal derfor ikke undervurdere forberedelse og afprøvning inden faglærerne kaster sig ud i undervisningen. Den tryghed afprøvningen giver er også med til at frigøre ressourcer i undervisningsforløbene, fordi der ikke skal bruges tid og energi på tekniske vanskeligheder. Fjernundervisningen er en direkte transmission fra aftenundervisningen mandag og torsdag fra kl. 18.00 til ca. 21.25. I kasserummet er der opsat kameraer og mikrofoner så den fjernunderviste kan deltage på egen pc, følge undervisningen og dialogen i klassen, og kan selv spørge i klassen enten mundtligt eller ved chat. Alle lektioner optages, og kan genses efter behov. Uddannelsen starter i september og slutter i april. I evalueringerne af undervisningen fremhæver kursisterne, at der dels ikke har været vanskeligheder med teknikken, dels at faglæreren har været lige tilstedeværende og opmærksom over for de kursister der er i klasselokalet og de der sidder hjemme og deltager på distancen. Kloakmesteruddannelsen er en teoritung uddannelse, og her har digitalisering bidraget til at øge læringsudbyttet, fordi hastigheden i lektionerne kan sættes ned, man kan selv repetere oplæg så mange gange man vil og øve på en anden måde end ved at repetere lærebøger. Der er god tid til at se oplæggene når de bevaret digitalt. Kombinationen af fjernundervisning og tilstedeværelse har fået positiv respons fra kursisterne. Flere påpeger ar der er et større engagement og koncentration om undervisningen sammenlignet med ren klasseundervisning. Den positive dynamik der kan skabes på et hold rent læringsmæssigt lader til at blive bevaret selvom halvdelen deltager hjemmefra. Det er væsentligt - og kursisterne fremhæver dette - at faglæreren giver personlig og hurtig feedback til de kursister, der ikke er i klasselokalet. Det kan være på chat, gennem direkte mundtlig kontakt over det anvendte system, e-mail mv. Alle kursister skal have respons, men når Side 5 af 19

man sidder alene er det særligt vigtigt, at man føler sig som deltager på lige fod som alle andre og bliver hørt og set. Det skal nævnes, at kloakmesteruddannelsen afsluttes med eksamen, den koster deltagerne ret mange penge og deltagerne har alt andet lige et vist fagteknisk niveau og digitale kompetencer i forvejen. Dermed er deltagerne måske særligt uddannelsesparate og motiverede sammenlignet med andre AMU-forløbs deltagere. De deltagere, der ikke har basale digitale kompetencer, kvalificerer sig gennem AMU før kursusstart. Deltagerne på kloakmesteruddannelsen skal ikke spørge en arbejdsgiver om lov til uddannelse, og de behøver ikke at tage fri fra arbejde for at deltage (aftenundervisning). Undervisningen kan ske asynkront og det er en væsentlig fleksibilitet som er attraktiv. Det ses af deltagerne som en fordel, men kræver en forholdsvis stærk motivation. Side 6 af 19

Fjernundervisning og digitale muligheder Teknologien bør frigive tid, men i EVA-rapporten 2015 IT på ungdomsuddannelserne En kortlægning af IT som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser angives manglende tid, manglende fortrolighed med programmer og tekniske problemer eller defekt udstyr som barrierer for at anvende IT i undervisningen. I Learnmark Horsens projekt har vi set, at den grundige forberedelse fjerner barrierer og at tekniske problemer er udryddet. Ændring af faglæreres og kursisters arbejdsmåde Ser vi på faglærerens arbejdsmåde er der flere forhold der skal overvejes. Med anvendelsen af digitale redskaber til undervisning, dialog med kursister, opgaver, besvarelser fra kursister feedback, bedømmelse mv. skal faglæreren ikke blot være fagligt kompetent i de pågældende uddannelser, men også være digital kompetent. Som nævnt kræver det for de fleste grundig forberedelse og eventuelt afprøvning før undervisningen. Faglæreren skal også være meget bevidst om de applikationer der anvendes, fordi der knytter sig forskellige forventninger til de medier, der anvendes. Anvendes chat nytter det ikke, at der ikke er nogle der chatter. Beder man kursister om at aflevere digitale besvarelser forventes stadig en personlig respons på en given måde, og beder man kursister om at filme og uploade videoer skal de anvendes og have et læringssigte osv. Mange af de medier der bringes i spil fordrer nogle nye former for kursistdeltagelse og -inddragelse og andre former for respons fra faglæreren i forhold til mere traditionel tavleundervisning eller gruppearbejde. På samme måde skal kursisterne ikke alene forholde sig til faget, men også de forventninger og krav som de digitale former stiller. Her er det helt afgørende, at kursisterne introduceres grundigt til anvendelsen, udtryksformer på medierne, filhåndtering, digital deltagelse mv. For nogle kursister vil det være nyt og måske grænseoverskridende at skulle formidle afleveringer eller input til undervisningen på en chat, video eller række hånden op hjemmefra, hvis kursisten deltager i fjernundervisning. At anvende tekstbehandling til aflevering til en lærer er én ting, at formidle på en blog eller sociale medier noget andet og et mere et offentligt rum. Det kan ligeledes være nyt for kursisten, at man ikke først formidler eller afleverer når noget er fejlfrit eller helt gennemarbejdet. Der kan være god læring i, at der afleveres og formidles løbende, hvor man får respons fra andre kursister og faglæreren. Læringen er en proces, og ikke noget der nødvendigvis afsluttes med en fejlfri aflevering. Erfaringen fra dette og tidligere projekter viser imidlertid at det er barrierer der hurtigt overskrides, og når de er overskredet ydermere bidrager til et ofte bedre læringsmiljø, fordi udtryksmulighederne i undervisningen er flere. Her kan IT anvendes som pædagogisk redskab til differentiering, evaluering og til at tilgodese kursisters forskellige læringspræferencer. Side 7 af 19

Et forhold, der også har indflydelse på faglæreres og kursisters arbejdsmåde, er naturligvis også om der anvendes mobile teknologier (tablets, smartphones) eller stationære (desktop, smartboard) eller en kombination. Med mobile teknologier er digitaliseringen ikke kun i klasseværelset, men der hvor man har brug for det. Dermed kan man integrere redskaber i hele flowet i læringen og gerne i små bidder. Betegnelsen Bring your own device refererer i denne forbindelse til at kursister opfordres til at anvende deres egen smartphone eller tablet i læringssammenhængene. Det kan være i forbindelse med informationssøgning, optagelse og upload af videoer, se instruktionsvideoer, dele viden med holdet på de sociale medier etc. Faglæreres kompetenceudvikling Det siger sig selv, at undervisere skal have visse kvalifikationer i forhold til de digitale redskaber der anvendes. De skal simpelthen kunne betjene og anvende de redskaber, programmer, applikationer der sættes i spil. Men de kompetencer der også, og måske især, skal udvikles er, at skolerne og faglærerne kan vurdere, udvælge og kombinere redskaber. Mange af digitale redskaber der kan anvendes i forbindelse med undervisning er intuitive og brugervenlige, og der skal ikke nødvendigvis bruges meget tid på at lære betjeningen. Ud over den kritiske vurdering og udvælgelse af digitale muligheder og redskaber er pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling noget der kan prioriteres. Det vil sige evnen til at gøre sig pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til de muligheder digitalisering giver til undervisningsdifferentiering, feedback, bedømmelse, i inddragelse af kursister på nye måder etc. Som omdrejningspunkt i kompetenceudviklingen kan anvendelse af digitale redskaber i praksis med udgangspunkt i praksis, altså de faglige mål, være produktivt. Digitale løsninger frakoblet praksis eller hvor digitale løsninger klistres på på et fag er ikke hensigtsmæssigt. Derfor er udviklingsperspektivet i en undervisningspraksis vigtigt, fordi det fremmer koblingen mellem teknologien og læringen, så anvendelsen af digitale redskaber kan blive en integreret del. Vi tænker derfor at kompetenceudviklingen på samme tid skal være praksisnær og praksisudviklende. I faglærernes kompetenceudvikling er deling af viden mellem faglærere og fag også et element der kan styrkes. Erfaringsudveksling (både gode og dårlige) og inspiration fra kolleger udvikler kompetencer og tryghed på feltet. Hvis faglærere systematisk deler erfaringerne med digitale redskaber i undervisningen kan man også nærme sig fælles IT-didaktiske udviklingsstrategier. Fortrolighed med programmer og applikationer er nødvendigt, men det er mindst lige så væsentligt at have kompetencen og fortrolighed med at vurdere og anvende flere typer redskaber, fordi der hele tiden vil opstå nye muligheder. Side 8 af 19

Anvendelse af IT: Variation i undervisningen - involvere og motivere Når vi taler om digitale undervisningsmaterialer og former kan man definere og skelne mellem de forskellige typer og grader af digitalisering på flere måder. Det betegnes ofte som digitalisering når fag- og undervisningskompendier er digitaliserede f.eks. i form af tekstbehandlingsfiler og pdf samt når kursister søger informationer digitalt. Det er digitalisering i den forstand at filer deles, gemmes og evt. læses på en skærm. Det kan være praktisk at man ikke skal have fysiske mapper og det kan være enklere at distribuere undervisningsmateriale. Samtidigt kan der være en del læring for kursisterne i hvordan man på en hensigtsmæssig måde håndterer filer, filformater, omdøber, gemmer etc., og ikke mindst hvordan og hvor man søger informationer digitalt. Men det må stadig betegnes som en lav grad af digitalisering, hvor der ikke er nogen digital interaktion. Det er énvejs fra faglærer til kursist og adskiller sig ikke nævneværdigt fra de metoder der kan bruges uden digitale redskaber. Næste trin er digitale besvarelser af opgaver som uploades eller sendes til faglæreren digitalt, og hvor der er feedback fra faglæreren digitalt. Der er her tale om en simpel form for digital interaktion. Side 9 af 19

Den metodevariation og de læringspotentialer, der er i øvrigt er, sættes først i spil når det overvejes på hvilke andre måder interaktionen mellem kursister imellem og mellem kursister og faglærer kan udvides og varieres. Mulighederne er mange, og som tidligere nævnt kan udviklingen forstærkes ved at faglærere afprøver forskellige undervisningsformer hvor digitale redskaber anvendes. Nogle af de metoder der ligger lige for kan være korte oplæg optaget på video hvor faglæreren indspiller, redigerer, gengiver og distribuerer instruktionsvideoer eller korte undervisningsoplæg. Det kan også være kursister der indspiller korte fagligt relevante videosekvenser der dokumenterer arbejdsprocesser eller fotos der illustrerer læringsmål der er opnået. Vi slår her til lyd for, at fremlæggelser, formidling og opgaveafleveringer i nogle fag ikke nødvendigvis skal være skriftlige, men kan baseret på video og billeder. Sociale medier som f.eks. Facebook kan også indtænkes som en platform for samarbejde og deling, hvor kursisterne i højere grad bliver medskabere af læringsindholdet som enkelt kursist eller i form af gruppearbejde. Deling af erfaringer og viden samt feedback mellem kursister skal ikke undervurderes, men bruges aktivt i uddannelserne. Disse forslag retter sig i særlig grad mod involvering af kursisterne som mere aktive medskabere af læringsrummet, hvor der er fokus på digitale redskaber som middel til interaktion. Der er også muligheder for en anden instrumentel anvendelse af digitale redskaber som muligvis også kan være med til at øge læringsudbyttet i AMU, nemlig test, quizzer, evalueringer med feedback fra faglæreren. For både faglæreren og kursisten er der muligheder for learning management, hvor læringsprogression og læringsudbytte monitoreres. For at opsummere nogle af de muligheder digitalisering giver kan vi altså pege på bevægelsen fra en lav grad af udnyttelse af potentialet (énvejs distribution af digitale filer, skrevne oplæg, powerpoint) til en mere involverende læringsform, hvor kursister interagerer og er medproducenter af det der læres. Variation i undervisningsformerne og involvering af kursister kan øge motivationen. Digital formidling af undervisning (optaget på film) - Afholdelse, optagelse og distribution af oplæg (synkrone/asynkrone læringsaktiviteter), eventuelt som supplement til almindelig klasseundervisning. Den skjulte læreplan : Det kan være et mål, at AMU-kursister også kompetenceudvikles inden for IT og digitalisering i tillæg til den faglige kvalificering på kurset. Med metodevariation kan forskellige behov tilgodeses som f.eks. sværhedsgrad, tempo, behov for repetition og dermed bidrage til undervisningsdifferentiering, der både tilgodeser de hurtige og de langsommere kursister. Side 10 af 19

AMU-kurser og -pakker med digitalt perspektiv og potentiale Der findes som sådan ingen uddannelsesmål inden for BAI s område, hvor typer af digitale undervisningsmetoder ikke kan overvejes. Digitale redskaber kan være interessante i alle uddannelsesmål, men af forskellige årsager. I en teoritung uddannelse til kloakmester har kursisterne glæde af at kunne se oplæg flere gange og følge undervisningen asynkront (når man har tid eller er særligt oplagt f.eks.). I mere praktisk orienterede uddannelsesmål kan man med fordel producere flere instruktionsvideoer og videoer hvor praksis vises som supplement til forklaringer eller oplæg. Til alle uddannelsesmål vil flere instruktionsvideoer kunne udvikles og være hensigtsmæssige som erstatning for mere klassiske tavleoplæg. Vi mener derfor generelt, at også alle målgrupper i AMU kan have glæde af at inddrage og kombinere forskellige redskaber i undervisningen. Side 11 af 19

Hvilke uddannelsesmål og uddannelsespakker egner sig til digitalisering? Digitalisering egner sig til længere forløb (kontraktuddannelser f.eks.) hvor der er hold der fortsætter sammen over en periode (sociale medier mv., digital læringsportefolio). På betonmageruddannelsen, maskinføreruddannelsen og nedriveruddannelsen (kontraktuddannelser) anvendes flere kombinationer af digitale redskaber og medier. F.eks. anerkendes og bruges princippet bring your own device hvor kursisternes styrede eller ikke styrede faglige indlæg, input, uploads anvendes i undervisningen. Denne læring kan man gøre mere formel i tilrettelæggelsen af undervisningen og i undervisningsplaner. Vi ser også et potentiale i anvendelsen i åbent værksted og tematiserede uddannelsespakker, hvor der kan være en fælles undervisningsintroduktion og derefter selvigangsættende undervisningsmateriale, hvor progressionen findes på tablets. Det kan frigive ressourcer til faglærere, der kan bruge tiden til at øge den differentierende vejledning af kursister. Ved korte forløb er det specielt de teoretisk baserede uddannelser, der egner sig. Learnmark Horsens redskaber og erfaringer - afprøvning af undervisning med valgte digitale redskaber Undervisningen med anvendelse af digitale redskaber på Learnmark Horsens har omfattet områderne kloakmester, rørlægger og nedriver samt certifikatkurset rottesikring. Vi fremhæver igen, at undervisningen har været nøje planlagt - også rent praktisk. Det sikrer, at der er et flow i undervisningen, så tekniske, administrative og praktiske elementer ikke får negativ indflydelse på undervisningssituationerne. Kursisterne er ligeledes omhyggeligt blevet introduceret til uddannelsesformer, så de er forberedt og har lært hvordan de skal deltage. Det har løbende været vurderet om en kompetencevurdering af IT-færdigheder ville være relevant. Som nævnt kan kursisterne kvalificere sig i AMU før kurserne starter. Som aftenunderviser står man meget alene, og man skal man være i stand til at løse tekniske problemer selv, hvis de opstår. Det skal tænkes ind i forberedelsen af undervisningsforløbet, så underviseren har indblik i hardware (og selvfølgelig software) og hvordan typiske problemer løses. Det tekniske kan være en udfordring og der skal øves på systemet før det anvendes. På Learnmark Horsens har både interne IT-support og support fra udbyder (Adobe) været anvendt både i forberedelsen og henover undervisningsperioden. Et andet væsentligt forhold der skal være på plads, er beskrivelsen/manualen for oprettelse til den enkelte kursist. Alt skal være klar, så oprettelse og teknikken ikke spænder ben for undervisningen. Side 12 af 19

Lidt om det tekniske setup: Der er to kameraer i brug og en aktiv projektor. Der anvendes skoleabonnement til AutoCAD og MS Office. Endvidere anvendes tjenester fra Adobe Connect (abonnement på webkonference) og Dropbox (fildelingstjeneste). Dropbox er gratis fordeltagerne, men der er oprettet abonnement til undervisere, da de har brug for større kapacitet. Undervisningen er dialogbaseret som fordrer inddragelse og deltagelse af kursisterne. Til kommunikation anvendes mail, chat, telefon og sms. Chat og e-mail kan ikke stå alene, fordi der er en del ordblinde kursister. Der skal være hjælp at hente efter undervisningsseancen, fordi der sidder folk ude i landet, som ikke kan få hjælp i pauserne eller spørge underviseren direkte efter timerne. Så stikket skal ikke trækkes så at sige, lige efter endt undervisning. Hurtig og direkte feedback til kursister er vigtigt for deltagerne, og det gælder også efter endt undervisning, hvis der er akutte behov. Det er også med til at skabe det fælles undervisningsrum. Kursisterne benytter muligheden i den asynkrone undervisning til repetition. Kursister på ordinære hold bruger faktisk også materiale og oplæg fra aftenhold som repetition. I øvrigt anvendes mange af de undervisningsmetoder som ellers anvendes i mere ordinær klasseundervisning: Projektopgaver, besvarelser, evalueringer, overhøring, feedback, spørgsmål og svar. Kursisterne afleverer opgaver og får gule sedler som feedback på de individuelle opgaver. Denne feedback bruges også som eksempler over for resten af klassen, hvor det vises hvordan de andres opgaver rettet. Der foretages standpunktsprøver som skal bestås før den endelige eksamen. Fra kursisternes synspunkt baseret på besvarelser af spørgsmål om undervisningen Kursisterne har ikke været skeptiske før start når det gælder anvendelsen af IKT. Enkelte er rutinerede brugere af IT i forvejen. De fleste kursister tjekkede af egen drift op på programmer og krav til PC inden kursusstart. Deltagerne følte sig godt informeret om formen inden kursusstart. De følte sig også kvalificerede til at begynde på forløbet, især gennem den fælles grundige introduktion til formen og forventninger. Informationsmødet ses som vigtigt og at det kombineres med en kompetencevurdering. Til spørgsmål om den oplevede forskel på fjernundervisning og traditionel undervisning svarer kursisterne, at formen kræver mere disciplin og koncentration. Sammenlignet med andre kurser angiver flere, at der i undervisningsforløbet har været et større engagement fra deltagerne. De der sidder hjemme mangler dog at kunne bruge kropssprog og svaner snakken i pauserne. Deltagerne i klasserummet oplever det ikke som et problem, at der bliver undervist, hvor der er personer der deltager på distancen. Der er stadig dialog på tværs af tilstedeværende kursister og Side 13 af 19

de der bliver fjernundervist gennem chat og mundtligt gennem Adobe Connect. Enkelte angiver, at de krævede overvindelse i begyndelsen at skulle tale i klassen hjemmefra. Faglærerene god til at balancere undervisningen, så de fjernunderviste også føler de deltager. Det drejer sig om at der skabes et fælles rum. Det er i den forbindelse vigtigt hvor faglæreren placerer sig i forhold til kameraerne etc. Det skal ikke virke kunstigt for de deltagende i klassen, samtidigt med at den visuelle formidling til de fjernunderviste skal være af høj kvalitet. Den asynkrone undervisning opfattes som et meget positivt element og benyttes til at repetere. Men samtidigt værdsættes den umiddelbar feedback fra underviseren i undervisningen i realtid. Deltagelse i Facebook-gruppe. Kan give et stort fagligt netværk over hele landet. Alt i alt er der stor tilfredshed med konceptet. Det fungerer efter hensigten og giver lyst til mere uddannelse. Her er fleksibiliteten er et stort aktiv. Fjernundervisning med de digitale redskaber anbefales altså af kursisterne. Side 14 af 19

Bilag - Digitale muligheder i AMU Spørgeguide til faglærere Overvejelser før undervisning med digitale redskaber - Har faglærerne kendskab til særlig pædagogik i forhold til fjernundervisning/digitale muligheder forudgående kendskab til pædagogik og IT? - Hvilke overvejelser har faglærerne gjort sig om udfordringer og muligheder forlods? - Forskelle på undervisning og fjernundervisning? - Er undervisningsmaterialer til traditionel undervisning konverteret til en digital form? - Har faglærerne oplevet modstand hos dem selv, kolleger eller kursister før forløb? - Hvilke overvejelser har faglærerne gjort sig i forhold til valg af enheder i undervisningen? Desktop, tablet, smartphone? Er der truffet bevidste valg? - Har faglærerne gjort sig overvejelser om egen rolle? Man er eksponeret på en anden måde. Bordet fanger. Visitering af kursister - Kursist profil - kursisternes parathed. Faglærernes forventning. Screening? Hvordan håndteres det? Undervisning - Hvordan er software organiseret. Har kursister brugt skoleabonnement? - Oprettelse af kursister, eventuelle nedbrud, tilstrækkelig båndbredde, administration og brug af password? - Hvor mange kursister har benyttet sig af at undervisningen kan være asynkron og at man kan repetere? - Umiddelbar feedback i undervisningen mellem lærer og kursist - blev det brugt, var det planlagt at bruge det? - Deling og samarbejde mellem kursister via platform? - Har kursisterne/læreren brugt sociale medier? - Er muligheder brugt med videoer og undervisning i CAD? - Quiz test? Efter undervisning - Var der modstand mod at bruge det? Hvad med lærerne? Man er på, på en anden måde. Bordet fanger. - Agerer kursister på en anden måde ifht. trad. klasserumsundervisning. - Perspektivere på medie og leveringsform. Hvad fordrer og muliggør video? - Hvilke generelle positive og negative erfaringer er gjort? Side 15 af 19

- Bliver faglærerne kvalificerede gennem projektet eller projekter? - Er der behov for faglæreruddannelse i pædagogisk og/eller praktisk anvendelse af digitale redskaber i undervisningen? - Hvilke perspektiver ser faglæreren i digitale redskaber - Vurdering af fordele og ulemper: Undervisningsmidler og kursusform - Lærer kursisterne mere, hurtigere, bedre? Side 16 af 19

Bilag Spørgeguide til deltagere Digitale muligheder i AMU Spørgeskema og samtaler Deltager navn og adresse Telefoninterview foretaget af Peter Hjortdal Andersen, dato og klokkeslæt: Oplevelser og overvejelser før og under fjernundervisning Hvordan oplevede du underviserens kendskab og brug af de digitale redskaber? Hvilke overvejelser gjorde du dig om dine egne IT færdigheder før opstart på fjernundervisning? Hvilken forskel oplevede du på fjernundervisningen og traditionel undervisning du tidligere har deltaget i? Var undervisningsmaterialer til traditionel undervisning konverteret til en digital form? Hvordan oplevede de fremmødte deltagere at der samtidigt var deltagere der blev fjerundervist? Var der dialog mellem de to deltagergrupper? Hvordan oplevede du det system der blev anvendt til fjernundervisningen? Oplevede du undervisernes optræden anderledes end til traditionel fremmøde undervisning? Vurdering af deltagernes egnethed. Hvordan oplevede du vurderingen af dine forudsætninger før opstart og hvordan oplevede du informationsniveauet fra skolen? Følte du dig kvalificeret til fjernundervisning? Side 17 af 19

Undervisning og system Hvordan oplevede du udveksling af dokumenter fungerede? Oplevede du problemer eventuelle nedbrud, tilstrækkelig båndbredde, administration og brug af password? Har du benyttet dig af at undervisningen kan være asynkron og at man kan repetere? Var der umiddelbar feedback i undervisningen mellem lærer og den fjernunderviste deltager? Var der deling af dokumenter og samarbejde mellem kursister via platform? Har deltagerne/læreren brugt sociale medier, facebook eller lign? Blev der anvendt video i undervisningen? Blev der anvendt Quiz/ multible choice test? Side 18 af 19

Efter undervisning Havde du en vis modstand mod at deltage i fjernundervisning? Agerede de fjernunderviste deltagere på en anden måde end de fremmødte deltagere? Kunne du forstille at deltage i andre uddannelser på fjernundervisning og evt. hvilke? Hvilke generelle positive og negative erfaringer har du gjort med fjernundervisning? Er der behov for at underviseren uddannes i pædagogisk og/eller praktisk anvendelse af digitale redskaber i undervisningen? Vil du anbefale fjerundervisning til andre? Underskrift for bekræftelse af validitet af ovnnævnte. Side 19 af 19