KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2013-2014 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2013 & 2014... 3 1.2. KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige... 3-4 2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte...5 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed... 5 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed...5-6 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer...7 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen... 7 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel... 7 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel... 7 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen... 7 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer...8 4.1. Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer... 8 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer... 8-9 5. INKLUSIONSKLASSERNE PÅ KAG...9 5.1. Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne...9-10 5.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne...9-10 2
1. Indledning 1.1 Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2013 2014 Skolebestyrelsen består af: Syv forældre: Anja Hard Ougaard (4.A), Claus Sonne Linnedal (6.B & 8.A), Rene Holm (8.A & 2.A), Lone Bøge Jensen (4.B), Ida Gudmundsson, Jeannette Gustafson (9.E) og Martin Nielsen (6.A & 8,A). To lærererepræsentanter: Henrik Thomsen og Pia Dan Randrup Én fra kommunalbestyrelsen: Allan Andersen afløst af Camilla Schwalbe efter kommunlabestyrelsesvalg i november 2013 Skoleledelsen: Anne-Mette Binder og Jørgen Fischer afløst af Christian Bruun fra 1. marts 2014. Elevrådet er ligeledes repræsenteret. Alle fra skolebestyrelsen kan kontaktes via intra. Skolebestyrelsens vigtigste funktion er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre til børn på skolen henvender sig med spørgsmål eller emner, de ønsker at skolens ledelse skal forholde sig til, tager skolebestyrelsen det op på et møde. Skolebestyrelsen kerneopgaver er at føre tilsyn med skolen, påvirke ledelsens og lærernes arbejde gennem udformning af principper for skolen og udtale sig i forhold til kommunens arbejde på skoleområdet. I løbet af skoleåret 2013-2014 har skolebestyrelsen blandt andet beskæftiget sig med: Været aktiv i ansættelsen af en ny viceskoleleder. Skolebestyrelsen har været med til at ansætte vores nye viceskoleleder: Christian Bruun. Det var en spændende proces. Trafiksituationen omkring KAG. Bestyrelsen har igen kontaktet kommunen vedr. skolens trafikproblemer omkring skolen. Bestyrelsen er kommet med flere forslag, men alle afvist. Der arbejdes videre, og vi afventer et udspil fra kommunen, som efter besøg fra medarbejder i teknisk forvaltning, blev ønsker om trafiksikkerhedsforanstaltninger imødekommet. Der afventes konkrete iværksættelser Inklusion Skolereform Stadig fokus på skolens principper. I Årsrapporten 2013/14 har vi taget udgangspunkt i Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolens målsætninger om: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer 3
1.2 KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde. Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at KAG er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Skolen har fået ny viceskoleleder, og vi må konstatere, at selv med 2 nye ledere inden for relativ kort tid, har ledelsen og lærerne bevaret den gode ånd på Kastrupgårdsskolen. Skolereformen. Det er det emne, der fylder mest hos os alle sammen, både hos vores børn, blandt forældre og lærere, og ikke mindst skoleledelsen er påvirket og spændt på, hvordan vores nye skole bliver. Intensioner og ideer er der mange af, men lige nu savner vi alle en afklaring og nogle klare udmeldinger omkring det praktiske. Hvordan kan og skal vi løse denne opgave? Behovet for et godt skole/hjem-samarbejde bliver ikke mindre. Inklusion er til stadighed en stor udfordring for den danske folkeskole. Vi har og vil forsat bruge en del tid i skolebestyrelsen omkring inklusion. Skolebestyrelsen vil bestræbe sig på at hjælpe skolen, der hvor vi kan, så vi sammen kan skabe de bedste muligheder for, at inklusion bliver en god oplevelse for alle. Skolebestyrelsens bekymring er forsat, hvorvidt de økonomiske rammer følger med. Skolebestyrelsen fortsætter med at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere om, der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside Skole-hjem-samarbejde og forældreengagement, er noget af det skolebestyrelsen til stadighed vil arbejde for at forbedre. Kontaktforældre Stafet-mappe. Kontaktforældrene kan på skolens hjemmeside finde mappen og holde sig orienteret om eventuelle nye tilføjelser. Skolens SFO, Valhalla har sit eget punkt på skolebestyrelsens møder, og vi vil til stadig arbejde på at udbygge og videreudvikle samarbejdet mellem skolen og SFO/klub. Martin Nielsen som er daglig leder på Valhalla og med den nye struktur omkring fritidsdelen i Tårnby Kommune områdeleder for både Valhalla og Frøen samt leder af indskolingen på KAG, deltager på Skolebestyrelsens møder. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre, at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen, som understøtter et godt og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport, og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag, for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. Som forældre er det vores ansvar, at vores børn møder undervisningsparate. Dette sikrer, at skolens lærere, har mulighed for at gøre vores børn uddannelsesparate. 4
2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på KAG. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver, et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fem-årigt perspektiv. KAG 2009 (7- skala) KAG 2010 (7- skala) KAG 2011 (7- skala) KAG 2012 (7- skala) KAG 2013 (7- skala) Folkeskolen Gennemsnit Tårnby 2013 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010, (2) Grundskolekarakterer 2008-2013 UNI-C. Med tabellen konstaterer vi: At KAG ligger rigtig pænt i forhold til gennemsnittet for Tårnby kommune. At KAG ligger over landsgennemsnittet i alle fag på nær Fysik/kemi. At i forhold til sidste år, er der sket en karakter-stigning. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. Folkeskolen Gennemsnit På landsbasis 2013 Dansk Læsning 5,2 6,1 6,0 6,4 7,4 6,2 6,5 Dansk mundtlig 6,9 6,2 8,3 8,0 7,6 7,5 7,5 Dansk orden 5,2 5,6 6,6 5,8 Dansk retskrivning 6,0 5,9 6,5 6,9 6,6 6,3 6,4 Dansk skriftligt 6,5 6,1 6,0 5,6 6,3 6,2 6,3 Matematisk 7,7 5,7 8,9 6,3 6,7 5,8 6,1 problemløsning Matematiske 7,7 7,4 5,1 6,3 7,6 6,6 7,1 færdigheder Fysik / Kemi 6,4 5,9 6,4 5,5 5,8 6,0 6,4 Engelsk mundtligt 7,3 6,2 7,1 8,0 7,6 7,6 7,5 I de nationale test, opnår Tårnby Kommune resultater, der er på eller over landsgennemsnittet i alle fag, undtaget matematik i 6. klasse og engelsk i 7. klasse. Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne, og de særlige forhold som gælder for de enkelte klasser. På KAG har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. 5
Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud, som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet for at skabe bedre faglige muligheder. 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen vurderer løbende sammen med skolens ledelse og lærerrepræsentanter, hvad inklusion betyder, og kommer til at betyde for den faglige indlæring. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. En ny faktor omkring faglighed hedder skolereform. Meningen med skolereformen er blandt andet at hæve det faglige niveau. Vores børn får flere undervisningstimer, efteruddannelse af lærerne etc. Vi er alle spændt på at se den positive udvikling i vores børns skolegang. 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på KAG indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter. Forældrene kan også inddrages i tiltag (for eksempel Familieklassen), som skaber bedre trivsel for det enkelte barn. I 0.-klasse arbejdes der med udsat klassedannelse, der efterfølgende giver mulighed for at skabe homogene klasser. I slutningen af 2013 blev der gennemført en trivselsundersøgelse på KAG, som viste at trivsel blandt eleverne ligger relativt højt. Som opfølgning på undersøgelsen blev den diskuteret i elevrådet og i det pædagogiske råd. Der gennemføres interviews i udvalgte klasser med henblik på at få en bedre forståelse af, hvad der skaber trivsel blandt eleverne, og hvad skolen kan gøre for at bibeholde og videreudvikle den gode trivsel. Arbejdet med trivsel skal i sommeren 2014 munde ud i et Idékatalog med forslag til hvilke trivselselementer, skolen skal værne om og udbygge. Som en udløber af trivselsundersøgelsen er det blevet besluttet at opdatere skolens mobbepolitik, hvilket en lille gruppe lærer pt. arbejder med. I forbindelse med skolernes inklusionsdagsorden er samarbejdet mellem AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) blevet intensiveret. I det målrettede, forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT-timer i form af vejledning/supervision/samtale-forløb mellem elev, lærer eller klasse 6
og på tværs af SFO og klub. Netværksmøder om det enkelte barn er blevet en fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen. Det forbyggende samarbejde mellem SSP (Skole, Socialvæsen, Politi), som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane, er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Hvis du vil vide mere om SSP på KAG, kan du kontakte kontoret. Siden 1. januar 2014 har Kastrupgårdsskolen som et pilotprojekt i Tårnby Kommune haft tilknyttet en Forebyggende Rådgiver fra Familieafdelingen. Socialrådgiveren er til på skolen hver tirsdag i tidsrummet 11-15 og tilbyder forebyggende samtaler med såvel elever som forældre, lærere og pædagoger. Forhåbentligt bliver ordningen i forlængelse af projektperioden permanent. 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på KAG kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser skal vælge et antal kontaktforældre. Mange klasser opretter legegrupper, som er med til at sikre trivsel i de mindre klasser. Forskningen viser, at trivsel i klassen er bedst i de klasser, hvor forældrene er med til at støtte klassens sociale udvikling (udflugter, fællesspisning, m.m) og arbejder aktivt for, at alle elever inkluderes i klasse. Det er klassens forældre som bør være drivkraften bag dette arbejde, mens klasselæreren vil kunne støtte og vejlede evt. med erfaringer fra andre klassers forældresamarbejde. 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolen har et velfungerende skolehjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsen afhold i marts 2014 et velbesøgt aftenarrangement for skolens forældre, som handlede om Forældrerollen i det nye årtusinde v. Lola Jensen. Skolebestyrelsen har udarbejdet et idé-katalog, som ligger på Skoleporten under kontaktforældre. Idékataloget er et levende dokument, hvor alle forældre opfordres til at bidrage med beskrivelse af et vellykket arrangement, som kan inspirerer andre grupper af aktive forældre. Elevrådet er fast medlem af Skolebestyrelsen og som et nyt initiativ i 2014 deltager også SFOensledelse. I lyset af den nye skolereform er målet at intensivere samarbejdet mellem skole, SFO og klubben. 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1 Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolens bygninger er i god stand. Taget, der tidligere har voldt problemer, er gennem de sidste år blevet repareret, så vi ikke længere har behov for spande og baljer på gangene til opsamling af indtrængende regnvand, som det tidligere kunne være tilfældet. Igen i år er skolens indeklima blevet testet for råd og skimmelsvamp, og med et godt resultat. Der er ikke fugt eller skimmelsvamp på 7
skolen. Derudover er skolens fuger blevet testet for PCB, og heller ikke her er der fundet grund til yderligere undersøgelser. De fysiske rammer udnyttes til det yderste. Det er efterhånden fast, at de nye børnehaveklasser har 3 spor. Endvidere er der en række undervisningsaktiviteter samt inklusion, som er med til at forøge behovet for yderligere plads. Vi forsøger at være kreative og blandt andet udnytte de udendørs områder mest muligt, men vi står overfor en udfordring fra næste skoleår. Skolens IT problemer, her tænkes mest på den trådløse netværk, synes at være løst. Der arbejdes intensivt på at alle undervisningslokaler får interactive whiteboards samt projectorer. 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolens fysiske rammer er et af Skolebestyrelsen fokusområder, og vi arbejder for at KAG er en god skole at opholde sig på. Uanset om man er elev, ansat, forældre eller gæst. Skolens tekniske personel arbejder ud fra et system, der sikrer, at skolen kontinuerligt gennemgås fra kælder til kvist, og at alle lokaler på skift males og moderniseres. I sommerferien vil der være hektisk aktivitet på KAG. I forbindelse med den nye skolereform er der opstået konkret behov for nye fysiske arbejdspladser til lærerne og sammenlægning af den kommunale tandpleje har frigivet plads på skolen. De ansatte på skolen har bidraget med løsningsforslag til, hvordan nye krav og muligheder giver bedst mulige resultat. Skolebestyrelsen bakker denne proces op og glæder sig til at kunne byde alle velkommen i de nye rammer efter sommerferien. Skolegårdene er slidte. Skolebestyrelsen har set på flere muligheder for at renovere og modernisere skolegårdene, så de kan motivere og understøtte de nye krav om daglig bevægelse på skoleskemaet. Der er endvidere indhentet konkret tilbud fra leverandør, som er videresendt til relevante forvaltninger. Dette arbejde har desværre ikke kastet frugt af sig endnu. Ros til elevrådet, der har etableret 2 sanserum, der kan bruges i undervisningen og til leg, i de gamle cykelrum. Og ros til sløjdlærere og elever, der selv har bygget ramper til løbehjuls-aktiviteter i skolegårdene. Skolebestyrelsen støtter generelt op om initiativer, der kan øge brugsværdien og fleksibiliteten på KAG. Du kan gøre din indflydelse gældende ved at fremsende forslag til forbedringer til Skolebestyrelsen og ved at deltage i Skolebestyrelsens arrangementer. 8
5. Inklusionsklasser på KAG 5.1 Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne Formål og rammer for inklusionsklasserne. I 2013 har der været 11 inklusionsklasser. Disse har bestået af: 0.E, 1.E, 2.E, 4.E, 7.EFG, 8.G, 9.EF samt 10.E. I 2013 har tendensen været, at flere børn er blevet inkluderet i udvalgte fag hvor eleverne har haft brug for faglige og/eller sociale udfordringer ud fra deres kompetencer. Eleverne er på den måde delvist inkluderet både i en almen klasse samt i deres inklusionsklasse. I enkelte tilfælde er elever blevet fuldt integreret i en almen klasse. Alt dette sker naturligvis i tæt samarbejde med forældrene. I de sidste par år har indskolingen i inklusionsklasserne deltaget i almen børnehaveklassernes læringsmiljøer i det omfang eleverne magtede de store børnegrupper. På samme måde kunne børnene i de almene børnehaveklasser få mulighed for at deltage i en mindre gruppe i en inklusionsklasse. I 2013 har der for 8.-10. klasserne været udbudt 3-6 ugers brobygningsforløb på relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Eleverne har også haft mulighed for at komme i selvvalgte praktikker i minimum en uge. I tilfælde hvor elever har mange udfordringer udarbejdes der særlige 2-3 dages praktikforløb pr. uge. Brobygningsforløbene evalueres af lærere og UU vejleder inden sommerferien og eventuelt nye tiltag til kommende skoleår drøftes. Som noget nyt er der indført de såkaldte koordineringsmøder som afholdes ca. hver 14. dag. Her drøfter skolelederen, den pædagogiske afdelingsleder for inklusionsklasserne, leder af SFO og klub samt RoF (rådgivning og forebyggelse) særligt udsatte elevers trivsel og udvikling fra både almen og inklusionsmiljøet. Her besluttes hvilke tiltag der skal til for at hjælpe eleverne. Samarbejdsaftalen mellem UU-Tårnby og KAG s inklusionsklasser evalueres ligeledes med jævne mellemrum. Alle specialklasselærerne mødes minimum en gang om måneden til SKU- (specialklasselærerudvalget) møder. De sidste gange er der kommet forslag til hvordan en anderledes skoleuge med fokus på bevægelse og holddannelse på tværs mellem årgangene kan se ud, og samarbejde med andre institutioner i Tårnby Kommune er drøftet. Fokus er i høj grad på elevernes læringsmål i forhold til en ny og anderledes skoleuge. På SKU møderne bobler og syder det også i forhold til nytænkning og kreativitet i inklusionsklasserne. Mulighederne for at tilgodese det enkelte barn fagligt såvel som socialt er nu realiseret via det inkluderende miljø på KAG, og vi er i højere grad opmærksom på den enkeltes læringspotentialer i forhold til tidligere. 9
Der er ansat ny pædagogisk afdelingsleder for specialområdet: Sussi Norske. 5.2 Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne Inklusionsklasserne (specialklasserækken) er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til inklusionsklasserne tæt og har fokus på, at inklusionsklasserækken har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidig mener skolebestyrelsen, at det er vigtigt, at KAG fungerer som en samlet skole og ikke med en kløft mellem almenmiljøet og inklusionsmiljøet. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne af inklusions- og almenundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle, idet vi mener, at der er gode muligheder for faglig sparring i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 10