Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen



Relaterede dokumenter
Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Aarhus tekniske Skole. Dagsorden:

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

TG S KVALITETSSYSTEM

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Årsrapport 2016 KUU SVJ. Sekretariatet Esbjerg. Esbjerg, Varde, Ribe og Vejen August Kombineret Ungdoms Uddannelse

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Procedurer for selvevaluering og løbende. informationsindsamling

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Beskrivelse af systemets principper

MIO-møde tirsdag

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Selvevaluering med opfølgningsplaner

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Evalueringsstrategi for EUD

Struer Statsgymnasium Aug 15

MARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Kvartalsrapport 3. kvartal 2016

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Opfølgningsplan. [hhx]

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

1. Optimering af arbejdsvilkår for personalet på SOSU Fyn på baggrund af de aftalte rammer og ressourcer

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

Evalueringsstrategi for AMU

Skriftlig evalueringspraksis

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Evalueringsstrategi

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

SELVEVALUERING GHG

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Konkrete mål Målepunkter (milepæle) Evaluering Vægt. Udvikling af det sproglige studieområde/fremmedsprogene. særligt fokus på tysk):

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikring. Indledning

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Procedure for interne kvalitetsaudits

Kvalitetsudvikling af undervisningen

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Transkript:

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med evaluering- og kvalitetssikring. Dette arbejde sker med henblik på at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle skolens uddannelser og undervisning samt at dokumentere skolens kvalitet og resultater på forskellige områder. Ifølge bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser skal Social- og Sundhedsskolen som erhvervsskole følge nogle overordnede retningslinjer i forhold til kvalitetssikring og evaluering. I bekendtgørelsen pointeres bl.a. at: 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, nr. 834, 27.06.2013, se bilag 1 for en uddybning af lovmæssige krav i forhold til evaluering og kvalitetssikring) Formålet med Social- og Sundhedsskolens evaluerings- og kvalitetssikringssystem er at sikre fortsat kvalitetsudvikling og af organisationen, uddannelserne og undervisningen samt dokumentere skolens løbende resultater med henblik på at skabe øget værdi for elever, undervisere, skolen generelt og skolens samarbejdspartnere og sikre en løbende forbedring af skolens uddannelser og undervisning. Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet står dermed centralt i alt udviklingsarbejde og alle udviklingsprocesser i organisationen med henblik på at bidrage til Social- og Sundhedsskolen vision og sikre kvaliteten af skolens uddannelser. Skolens evaluering og kvalitetssikring tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag samt skolens elev- og læringssyn med afsæt i Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer (se bilag 2 for beskrivelse af skolens pædagogiske grundlag og skolens elev- og læringssyn). Dermed er det især den organisatoriske evaluering på de tre kompetenceniveauer, som vi har fokus på. I evalueringsarbejdet tager skolen udgangspunkt i den hyppigt anvendte definition inden for dansk evalueringskultur, formuleret af den svenske evalueringsforsker Evert Vedung Evaluering er en systematisk tilbageskuende vurdering af gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig virksomhed, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Denne definition lægger op til, at man ser tilbage og vurderer udbyttet af et givent område med henblik på at optimere den videre udvikling af området. 2. Skolens kvalitetssystem - model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet på Social- og Sundhedsskolen skal favne mange processer mange processer, der har indvirkning på hinanden. Social- og Sundhedsskolen arbejder derfor med en samlet model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet med henblik på at favne de mange processer på tværs af organisationen. 1

Nedenfor ses den model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet, som skolen arbejder med. Modellen synliggør hvilke områder i organisationen, der er en del af evaluerings- og kvalitetssikringsarbejde. Modellen er udarbejdet på baggrund af en analyse af skolens evalueringsbehov, og modellen indeholder både selvevaluering og løbende informationsindsamling, som skolen er forpligtet til at gennemføre. Model for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet på Social- og Sundhedsskolen Skolens pædagogiske grundlag Evalueringsområder Evalueringstemaer 1.1 Grunduddannelser (herunder undervisningsevaluering) 1. Uddannelser og kurser (GF, SSH, SSA, PAU, AMU og andre kurser) 1.2 AMU og EVI-aktiviteter (herunder undervisningsevaluering) 2.1 Generelle elevservices (udd.vejledning, studieadministration, bibliotek etc.) 2.2 Elevservices med særlig fokus på fastholdelse (specialfunktioner) Skolens Kvalitetssikringssystem 2. Services og suppert (Uddannelsesunderstøttende aktiviteter) 3.1 Medarbejdere 3.2 Ledelse 3.3 Eksterne samarbejdspartnere 3. Organisation og samarbejde 3.4 Udvalg og kommisorier 4.1 Strategiske indsatsområder 4. Udvikling 4.2 Interne og eksterne projekter Der er 4 overordnede evalueringsområder med dertilhørende underområder. For hvert evalueringsområder skal der udarbejdes en evalueringsplan, som indeholder formål med evaluering, evalueringsmetode, hvilken løbende informationsindsamling der foretages samt tidspunkt for evaluering og informationsindsamling, se bilag 4-5. Al evaluering på skolen tager udgangspunkt i skolens værdier og pædagogiske grundlag, se mere herom i bilag 2. Modellen skal tænkes dynamisk på den måde, at indholdet i modellen løbende kan ændres, så det matcher organisationens behov. Samtidig kan man vælge, hvilke evalueringsområder, der skal prioriteres på hvilke tidspunkter. Modellen lægger endvidere op til at forskellige aktører inddrages i evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet (ledelse, undervisere, elever, 2

samarbejdspartere etc.) og at der er et dialogisk samarbejde om evalueringerne og opfølgningerne heraf mellem ledelse, undervisere og elever. 3. Referenceramme for evaluering og kvalitetssikring Referencerammen for evaluering og kvalitetssikring på social- og sundhedsskolen tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundlag samt skolens elev- og læringssyn. Skolens pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i Erling Lars Dales begreber om didaktisk rationalitet på forskellige kompetenceniveauer, K1-, K2- og K3. Ved at anvende Dales kompetenceniveauer i en evalueringssammenhæng sikrer skolen, at der evalueres på flere forskellige niveauer (den konkrete gennemførelse af en aktivitet, planlægning af og samarbejde om en aktivitet, refleksion over og udvikling af aktiviteten), og at evalueringer foretaget på de enkelte niveauer anvendes til udvikling og kvalitetssikring af aktiviteter på tværs af kompetenceniveauerne. Med afsæt i Dales kompetenceniveauer sikrer skolen, at resultater fra evalueringer på de forskellige niveauer ikke vil forblive på de enkelte niveauer, men vil blive anvendt på tværs af niveauerne til at udvikle skolens uddannelser og undervisning. Introduktion af Dale i et evalueringsperspektiv giver også de enkelte aktører i organisationen (elever, undervisere, ledelse etc.)et billede af, hvad formålet med evaluering af undervisningen er, og hvordan resultaterne vil blive brugt. 4. Organisering af arbejdet Evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet er organisatorisk forankret som en fælles, tværgående, kritisk ledelses- og styringsproces for at sikre, at SOSU Fredericia- Vejle-Horsens samlede medarbejderstab og ledelse kan leve op til og på kvalitativ god vis kan løse de opgaver, der er afledt af skolens mission, vision, værdier og samlede strategier. Udvalget er sammensat så skolens uddannelser og forskellige opgaveområder er repræsenteret i det, og gruppens arbejde er forankret i skolens ledergruppe, idet ledelsesrepræsentanten er formand for evaluerings- og kvalitetsgruppen. I udvalget indgår udover ledelsesrepræsentanter 1 underviser, 1 TAP/PAP, uddannelseslederne og de pædagogiske koordinatorer. I skemaet nedenfor ses en beskrivelse af de forskellige organisatoriske enheders ansvar og opgaver i forbindelse med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. 3

Organisatorisk enhed Bestyrelsen LUU Den strategiske ledelse Uddannelseslederne Pædagogiske koordinatorer Skemalæggere Undervisere Ansvar i forhold til evaluering og kvalitetssikring Er ansvarlig for at fastsætte målsætning og strategi for skolens uddannelser og tilknyttede aktiviteter. Medvirker ved kvalitetssikring af uddannelserne. Den strategiske ledelse er ansvarlig for at sikre, at skolen har et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel (Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser). Den strategiske ledelse er ansvarlig for, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser) Den strategiske ledelse er endvidere ansvarlig for, at sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse.(bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne) Er ansvarlige for at sikre kvaliteten af uddannelserne og undervisningen Er ansvarlige for at sikre implementering og udvikling af evaluerings- og kvalitetssikringsområdet Er ansvarlige for at følge op på resultater af evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet i forhold til uddannelserne og undervisningen Er medansvarlige for, sammen med uddannelseslederne, at teams- og lærergrupper laver en selvevaluering, m. h. p. justering af undervisningstilrettelæggelsen, forløbsplanerne og masterplanerne Er ansvarlig for at skemaer tilrettelægges, så evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet kan gennemføres på underviser- og elevniveau At foretage løbende evalueringer af undervisningen generelt samt af fag og temaer 4 Opgaver i forhold til evaluering og kvalitetssikring Har til opgave at godkende institutionens evaluerings- og kvalitetssikringskoncept. LUU orienteres om og forholder sig til skolens evaluerings- og kvalitetssikringsinitiativer. Sikre at der gennemføres årlige selvevalueringer, f.eks. via ETU og undervisningsevalueringen, og at der årligt laves en opfølgningsplan på evalueringer jævnfør kravet om selvevaluering og opfølgningsplan i bekendtgørelsen. At udarbejde den årlige Handlingsplan for øget gennemførelse At holde bestyrelse orienteret om resultater af evaluerings- og kvalitetsarbejdet og effektuere bestyrelsen beslutninger i forhold til evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Følger op på undervisningsevalueringen med lærergrupperne og teams Gennemfører MUS/TUS Sørger for at indtænke ETU resultater i uddannelserne og undervisningen Sørger for at strategier og indsatser fra handlingsplanen implementeres i uddannelserne og undervisningen. Følger op på undervisningsevaluering med lærergrupperne og teams At skemalægge evaluerings- og kvalitetssikringsaktiviteter Som tovholder at gennemføre evalueringer med eleverne ved hvert endt skoleforløb, og som lærergruppe og team at gennemføre evalueringer af undervisning, fag og temaer i lærergrupper og teams. Endvidere bidrage til evaluerings- og

Elever Funktionsansvarlige, projektmedarbejdere, udviklingssekretærer etc. At bidrage med erfaringer gjort i undervisningen og på uddannelserne generelt At bidrage til tilfredsstillende informationsog dokumentationssystemer kvalitetssikringsarbejdet med en underviserrepræsentant i evaluerings- og kvalitetssikringsgruppen. At evaluere ved hvert endt skoleforløb samt deltage i ad hoc kvalitative undersøgelse vedr. uddannelserne og undervisningen Indhente data og dokumentation til evaluering og kvalitetssikring inden for det specifikke ansvarsområde 5. Indhold og metode Der anvendes forskellige metoder til evaluering- og kvalitetssikring inden for de forskellige evalueringsområder og -temaer. Indhold i evalueringerne og metoderne anvendt, beskrives inden for hvert evalueringsområde og -tema. Inden for hvert evalueringsomtema beskrives hvad der evalueres, hvilken metode der anvendes, hvornår evalueringen foretages og hvem der er ansvarlig for evalueringen (se bilag 3 for drejebog for beskrivelse af evalueringsområder). Af større evalueringer foretages bl.a.: Elevevaluering hvert år med fokus på trivsel, miljø og tilfredshed generelt Medarbejderevaluering, inklusiv arbejdspladsvurdering, hvert tredje år Virksomhedsevaluering hvert tredje år Evaluering af særlige indsatsområder (SPS, mentor, tosprogskoordination, læsevejledning etc. )hvert andet år Derudover foretages der systematisk evaluering af: Undervisning, fag og temaer ved afslutning af hver skoleperiode AMU-kurser og andre kurser i eftervidereuddannelsesregi Andre relevante skoleforløb (f.eks. brobygning) Udvalgte områder f.eks. valgfag og specialevalgfag Af løbende informationsindsamling foretages Månedlige fraværs- og frafaldsstatistikker Årlige analyser af fravær og frafald Se bilag 4 og bilag 5 for uddybende årsplan for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet Behandlet og godkendt på ledermøde 28/11 2013 5

Bilag 1 Krav til evaluering og kvalitetssikringsarbejdet jævnfør bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser Uddrag fra bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser 6. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering og procedurer for løbende informationsindsamling. 7. Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse. Stk. 2. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet. Stk. 5. Skolens procedure, jf. 6, skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. 8. Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal 1) belyse, hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål og undervisningens mål og 2) indeholde en opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Stk. 2. Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den 1. marts det efterfølgende år på skolens hjemmeside. 9. Skolens beskrivelse af principperne for og tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort og overskuelig form på skolens hjemmeside. 6

Bilag 2 Beskrivelse af skolens pædagogiske grundlag som udgangspunkt for evaluering og kvalitetssikring K3-niveauet: Pædagogisk afsæt, som beskrives og udmøntes på baggrund af drøftelser i forhold til pædagogik og didaktik. Disse drøftelser udmøntes i beskrivelser af uddannelses- og læringssyn. Her forholder organisationen sig til sin opgave som pædagogisk institution i forhold til samfundet, i forhold til krav og forventninger fra praksis og i forhold til de respektive målgruppers forventninger samt den overordnede uddannelsesstruktur. Her skal lærergruppernes møder være med til at arbejde med udmøntning på K1 og K2 niveauer, men også påvirke, udvikle og kvalificere K3-niveauets arbejde og beskrivelser. K2-niveauet: Lærerkollegiets samarbejde om uddannelse og under visning, som tager udgangspunkt i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Valg begrundes på baggrund af didaktisk analyse, med udgangspunktet i K3. Dette arbejde foregår både i teams og i lærergrupper. K1-niveauet: Den enkelte undervisers planlægning af undervisningen og undervisningsgennemførelse. Begrundes i elevens forudsætninger, egne forudsætninger, kompetencer og interesser og med baggrund i K2 og K3. Illustration af Dales kompetenceniveauer K3 Udvikling af pædagogisk teori Konstruktion af didaktisk teori K2 Samarbejde om pædagogisk design og metoder, LUP og forløbsplaner K1 Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 7

Oversigt over sammenhæng mellem Dales kompetenceniveauer og det konkrete evaluerings- og kvalitetssikringsarbejde: K3 K2 K1 Beskrivelse af opgaver på niveauet Udvikling af pædagogisk teori. Konstruktion af didaktisk teori Samarbejde om pædagogiske design og metoder, LUP og forløbsplaner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering på det konkrete niveau Ledelsens kvalitetsudvikling på baggrund af evaluering på K1 og K2 samt andre relevante data Lærerkollegiets og de pædagogiske koordinatorers evaluering af pædagogiske metoder, LUP og forløbsplaner. Evalueringen skal danne grundforløb for udvikling af disse samt sikre kvaliteten af disse Elevevaluering af undervisningen samt egen læring og udbytte. Underviserens evaluering af undervisningen og elevernes læring og udbytte. Disse evalueringer skal danne grundlag for underviserens udvikling af metoder og undervisning med henblik på at sikre kvaliteten af undervisningen. 8

Bilag 3 Drejebog for beskrivelser af evalueringer Drejebog for evaluering 1. Formål med evalueringstemaet (aktivitet/tiltag/undervisningsforløb) 2. Formål med evaluering 3. Evalueringsgenstand 4. Evalueringsmetode 5. Tidsplan 6. Ansvarlige og aktører i evalueringen 9

Bilag 4 Uddybende evaluerings- og kvalitetssikringsoversigt Hvad evalueres Hvem evaluerer Hvem er ansvarlig for evalueringen Hvornår Hvorfor Hvordan Opfølgning 1. Uddannelser og kurser 1.1 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne foretaget af eleverne Elever Tovholdere for holdene er ansvarlige for gennemførelse og opfølgning med eleverne. Fastholdelseskoordinator en er ansvarlig for bearbejdning af data Foretages ved afslutning af hvert skoleforløb For at have et udgangspunkt til udvikling af undervisningen Elektronisk spørgeskemaunders øgelse (internt redskab) Tovholderne følger op på de resultaterne med de specifikke hold efter endt praktikforløb. Generelle resultater for uddannelsesniveauer følges op af pædagogiske koordinatorer på lærergruppemøder 1.2 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne, herunder også evaluering af fag og temaer foretaget af underviserne Undervisere De pædagogiske koordinatorer Foretages??? For at have et udgangspunkt til udvikling af undervisningen Gruppesamtaler i lærergruppen og i teams Uddannelseslederne følger op på resultater i lærergrupper og teams 1.3 Elevtilfredshedsundersøgelse på grunduddannelserne Elever? Foretages ved afslutning af hvert uddannelsesfo rløb For at have et grundlag til udvikling af skoleog undervisningsmilj øet Elektronisk spørgeskemaunders øgelse via Ennova Ledelsen gennemgår resultaterne som præsenteres på pædagogiske møder. Herefter opfølgning i lærergrupper ved uddannelseslederne 1.4 Evaluering af Amu-kurser og andre kurser i EVI-regi 2. Services Kursister Underviserne Efter afslutning på hvert kursusforløb For at have grundlag for udvikling af kursusindhold- og forløb og ministerielt krav. Elektronisk via Viskvalitet Underviserne med henblik for kvalitetssikring til næste forløb, uddannelsesleder følger resultaterne løbende. Evt. styrergrupper. Kursussekretær udfærdiger rapport ved behov 2.1 Evaluering af generelle elevservice 2.2 Evaluering af elevservices med særlig fokus på fastholdelse 2.2.1 Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af eleverne 2.2.2 Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af de funktionsansvarlige Elever Funktionsan svarlige Fastholdelseskoordinator en Fastholdelseskoordinator en Foretages hvert andet år (lige år) Foretages hvert andet år (lige år) Tilvejebringe et datagrundlag for optimering af fastholdelsestilta gene Tilvejebringe et datagrundlag for optimering af fastholdelsestilta gene Elektronisk spørgeskemaunders øgelse (internt redskab) Gruppesamtaler plus dokumentation af indsatserne Fastholdelseskoordinatoren følger op på resultaterne med fastholdelsesfunktionerne og uddannelseslederne Fastholdelseskoordinatoren følger op på resultaterne med fastholdelsesfunktionerne og uddannelseslederne 3. Organisation og samarbejde 3.1 Medarbejdertilfredshedsunder søgelse, inklusiv APV Medarbejde re Ledelsen 3.2 Ledelsesevaluering Ledelsen Ledelsen Foretages hvert andet år (ulige år) For at kvalificere rammer og vilkår for skolens ansatte med henblik på at sikre god trivsel Elektronisk spørgeskemaunders øgelse via Ennova Ledelsen gennemgår resultaterne og følger op på disse i teams 3.3 Virksomhedsevaluering og evaluering af samarbejde med eksterne 3.4 Evaluering af udvalg og kommisorier 4. Udvikling Samarbejds partnere Repræsenta nter fra de specifikke udvalg og kommisorier plus ledelsen? For at kvalificere samarbejdet på tværs af skole og praktik? For at kvalificere udviklingsarbejde t i organisationen Elektronisk spørgeskemaunders øgelse vi Ennova Metode endnu ikke defineret Endnu ikke defineret Endnu ikke defineret 10

4.1 Evaluering af strategiske indsatsområder 4.2 Evaluering af interne og eksterne projekter Repræsenta nter fra de specifikke indsatsområ der plus ledelsen Defineres ad hoc? For at kvalificere udviklingssamarb ejdet i organisationen? For at kvalificere udviklingssamarb ejdet i organisationen Metode endnu ikke defineret Metode endnu ikke defineret Endnu ikke defineret Endnu ikke defineret 11

Bilag 5 Årsplan for evaluerings- og kvalitetssikringsarbejdet 1. Uddannelser og kurser 1.1 Undervisningsevaluering af SSA-T2 grunduddannelserne foretaget af PAU-T1 eleverne 1.2 Undervisningsevaluering af grunduddannelserne, herunder også evaluering af fag og temaer foretaget af underviserne 1.3 Elevtilfredshedsundersøgelse på grunduddannelserne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec SSH-T2 SSA-T1 SSA-T3 SSH-T1 SSH-T3 SSA-T4 PAU-T4 GF SSA-T2 GF SSH-T1 SSH-T2 SSH-T3 SSA-T1 SSA-T3 SSA-T4 SSA-T2 GF SSH-T1 SSH-T2 SSH-T3 SSA-T3 SSA-T1 SSA-T4 PAU-T3???????????? SSH SSA 1.4 Evaluering af Amu-kurser og???????????? andre kurser i EVI-regi 2. Services 2.1 Evaluering af generelle elevservice 2.2 Evaluering af elevservices med særlig fokus på fastholdelse 2.2.1 Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af eleverne 2.2.2 Evaluering af fastholdelsesfunktionerne foretaget af de funktionsansvarlige 3. Organisation og samarbejde 3.1 Medarbejdertilfredshedsunders øgelse, inklusiv APV 3.2 Ledelsesevaluering 3.3 Virksomhedsevaluering og evaluering af samarbejde med eksterne 3.4 Evaluering af udvalg og kommisorier 4. Udvikling 4.1 Evaluering af strategiske indsatsområder 4.2 Evaluering af interne og eksterne projekter 5. Statistik og dokumentation Månedlige fraværs- og frafaldsoversigter Årsoversigt over fravær og frafald til handlingsplanen GF SSH SSA???????????????? x x x x x x x x x x x x x x x SSH SSA GF GF GF x 12