Ulighed i Sundhed, socialsygepleje og Socialsygeplejersker på Dilek Cakar, afdelingslæge, Fælles Akutafdeling, AUH Anette Schouv, centerchef, Akutcentret, AUH Akutcenteret
Præsentation af Jan Kirschner
https://www.youtube.com/watch?v=a5nlzpgwpje
Hvordan kom vi i gang? (1. april 2012-31. december 2012) 36.806 kontakter i skadestuen Alle kontakter 526 (1.5%) DF10 199 (38%) indlægges på AUH 182 (35%) Gengangere Fordelt på 52 ptt. (2-14) kontakter
s social strategi s Social Strategi 2013
Socialt udsatte - Definition Ved socialt udsatte tænkes på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker med sindslidelser, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed Rådet for socialt udsatte
Definition socialt udsat At være socialt udsat vil altså sige at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige, at man lever et liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv. Rådet for socialt udsatte V e d s o c i a l t
Fakta socialt udsatte Alkoholmisbrugere 585.000 skadelige forbrug (~10% af den danske befolkning) 140.000 afhængige af alkoholindtagelse Omkostninger ~2.159 mia. kr./år Stofmisbrugere 33.000 stofmisbrugere (~0.6% af den danske befolkning) 13.000 aktive injektionsbrugere 7.600 substitutionsbrugere Hjemløse 5.844 i Danmark i 2013 (~0.1% af den danske befolkning) 67% er alkohol- eller stofmisbrugere
Den socialt udsatte Indlægges oftest akut (94%) Patienternes situation er udtryk for en livslang social marginalisering Har misbrug og derfor abstinenser Har misbrugsrelaterede sygdomme Har sociale problemer Har psykiatriske problemer Ofte præget af gensidig mistillid og mistro Har tidligere dårlige erfaringer under indlæggelse, oplever sig dårlig behandlet og modtaget Kronisk tilstand, men behandling nytter og hjælper!
Komplekst sygdomsbillede Vold, ulykker, selvmord og forgiftninger (kognitive forstyrrelser pga. hovedtraumer) Psykisk sygdom, dobbeltdiagnoser, misbrugt/vold, misbrugerforældre Infektioner, fejl/mangelfuld ernæring, luftvejslidelser Multidrug-misbrug bevidsthedspåvirkede Kræver specialviden
Fakta Gennemsnitslevealder for mennesker med misbrug: 1993: 33 år 2011: 40,4 år Gennemsnitslevealder for socialt udsatte: 2013: 52 år Socialstyrelsen Socialt udsatte har i gennemsnit 13,6 diagnoser! Dårligt liv dårligt helbred
Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Overhyppighed af skadestuebesøg og indlæggelser 3-doblet for både kvinder og mænd. Overhyppighed af 3 sygdomsgrupper (5 x): infektion, psykiske lidelser og sygdomme i hud hos mænd Overhyppighed af 5 sygdomsgrupper (5 x) infektion, psykiske lidelser, sygdomme i åndedrætsorganer, sygdomme i hud, forgiftninger og læsioner Kun få kontakter til sygehus med livstilsygdomme: - diabetes, iskæmisk hjertesygdom og KOL Henvender sig, når det er alvorligt, og uudholdeligt Minimal forebyggende behandling
Kontakt til almen praksis 57% kender slet ikke egen læge 43% kender egen læge, men 80% kan ikke, vil ikke eller må ikke 91% har ikke og har aldrig haft en fungerende kontakt med almen praksis» Data fra Sundhedsteam
Ministeriet for sundhed og forebyggelse - SERAF 230 personer er døde af forgiftning i Kbh, Århus og Odense ml. 2008-2011. 55 % har haft kontakt til min. 1 offentlig behandlingsinstans 4 uger op til død. Ca. 50% af de personer, der er set i skadestue eller indlagt i året op til død, har ikke haft kontakt til misbrugscenter. Information om kontakt til ambulance eller skadestue bliver ikke videreformidlet til misbrugscenter! ( Faresignal )
Anbefalinger fra undersøgelse Relevant videreformidling af information på tværs af sektorer ( socialsygeplejersker) Opfølgende behandling efter den akutte behandling Samarbejde og handleplaner på tværs af instanser og sektorer i det offentlige behandlingssystem Fokus på øget kompetenceniveau hos fagpersonale
Problemstillinger hospitalsregi Stigmatiseret patientgruppe på hospitalet Behandles ikke med samme respekt og (lige)værdighed som andre patientgrupper Forlader hospitalet, før de er færdigbehandlede (somatisk) Mange uafsluttede forløb Uhensigtsmæssige udskrivelser Misforståelser i kommunikation og handlinger mellem personale og patienter Hospitalets rammer, struktur og arbejdsformer kolliderer med socialt udsattes adfærd og psyke De socialt udsatte ønsker ikke at komme på hospitalet
Den socialt udsatte - socialt 40% med 9 års skolegang 60% har ingen uddannelse 80% på kontanthjælp Uddannelsesniveau er en vigtig markør Høj kriminalitet Prostitution Hjemløshed Ensomhed Funktionel sundhedskompetence -nødvendige læse-, tal- og skrivefærdigheder Kommunikativ sundhedskompetence -uddrage information og mening fra kommunikationer Kritisk Sundhedskompetence -bruge information til at opnå større kontrol over egen situation Problematisk opvækst (vold, misbrug og overgreb)
Dårligt liv dårligt helbred Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed Gruppen af socialt udsatte er på ingen måde konsistent Og grænserne for, hvad der tolereres og accepteres, flyttes hele tiden Dårligt helbred er et grundvilkår Det psykiske er det hårdeste i livet som socialt udsat Et liv, der er uværdigt, skamfyldt og til tider opleves forspildt ja, slet ikke et liv Stress, angst, ensomhed og lavt selvværd Man negligerer eller udskyder kontakten til sundhedsvæsnet Vold er et vilkår Kvinder er ofte dobbeltramt Og for mange starter det i opvæksten Vold, svigt, misbrugende forældre og overgreb
Formål - socialsygeplejersker At skabe større lighed i sundhed for socialt udsatte gennem: Færdigbehandling af somatiske sygdomme/tilstande på AUH Værdig og respektfuld behandling Lighed i behandlingstilbud
Socialsygeplejerske formål & funktioner Sparringspartner, oversætter og rådgiver (abstinens og smertebehandling) Sikre færdig og værdigv rdig behandling under indlæggelsen Bindeled mellem patient og samarbejdspartnere uden for hospitalet Koordinator for socialt udsattes forløb Substitut for pårørende Samarbejde med frivillige
Følgegrupperepræsentanter Hospital Psykiatri Sundhed og Omsorg Hospital Somatisk Socialt udsat Aarhus Kommune Sociale forhold og beskæftigelse Praktiserende læge Center for Misbrugs- behandling Center for Alkohol- behandling Center for Akut og Opsøgende indsatser
Stor belastning for socialt udsatte mennesker at skulle åbne sig igen og igen over for skiftende ansatte og derfor er socialsygeplejersker som den faste kontaktperson vigtig. Socialsygeplejerskerne har været involverede ca. 400 patientforløb med indlagte socialt udsatte (ca. 325 unikke cpr.nr.)
En socialsygeplejerske.. Specialistviden om de socialt udsattes komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer. Evner at bygge bro mellem patient og sygehusets personale og dermed skabe mere tryghed i afdelingen. Støtter patienten under indlæggelsen, ved ambulante forløb og formidler kontakt til eksterne samarbejdspartnere ved udskrivelsen. Særligt kendskab til de miljøer, hvor mennesker med tunge sociale problemer færdes. Kender de tilbud, der er blandt stofmisbrugere, hjemløse, alkoholmisbrugere og psykisk syge.
Hvad laver socialsygeplejersker? Opsøgende på afdelingerne Besøger indlagte, er med til stuegang ved behov, deltager i undersøgelser, ambulante besøg etc. Orienterer relevante ved indlæggelse Planlægger udskrivelse allerede ved indlæggelse (plan A, B, C) Inddrager netværk under hele indlæggelsen Samarbejder med Aarhus Kommune
Hvad er opgaven hos indlagte socialt udsatte at have øje for, hvad den enkelte har brug for, ift. at gennemføre behandlingsforløbet at have øje på yderligere sundhedsfremme, nu da patienten alligevel er indlagt at være opmærksom på den socialt udsattes andre sygdomme at være bindeled mellem sektorer at rumme ventetiden sammen med patienten
Viden om og formidling sammen med læge: Rusmidlers virkning/skadelige virkninger Stof- og alkoholrelaterede sygdomme Abstinensbehandling Smertebehandling Substitutionsbehandling
Vi er med til at løfte den socialt udsattes sundhedstilstand Koordinerede og veltilrettelagte forløb for socialt udsatte med aktiv patientinddragelse Relationer, der bygger på gensidig forståelse, respekt og værdighed Abstinens- og smertebehandling, der matcher socialt udsattes behov Skaber sammenhæng i den socialt udsattes behandlings- og indlæggelsesforløb Socialsygeplejerskerne har været involverede i ca. 300 patientforløb med indlagte socialt udsatte (ca. 200 unikke cpr.nr)
Case 1 Ole, 51 år. Alkohol- og stofmisbruger. Har været iv. stofmisbruger i over 25 år. Er nu i høj dosis metadonbehandling. Drikker stadig min. 15-20 øl dagligt for at glemme det hele og dulme sine smerter. Psykisk sygdom og kroniske smerter. Ingen uddannelse og intet socialt netværk. Alle venner er døde. Indlagt på sygehus, fordi han er faldet og har brækket sin hofte. Svær at smerte- og abstinensbehandle. Adfærden er ude af kontrol. Socialsygeplejerske tilkaldes, og ved gennemgang kan de se, at Ole kun får en 1/10 af den dosis smertebehandling, han reelt har brug.
Tværsektorielt samarbejde og vidensdeling skaber ny viden Center for Misbrugsbehandling - Gadeklinikken - Kontakthuset / Heroinklinikken - Stofindtagelsesrummet - Drugscene Socialsygeplejersker Sociallægeinstitutionen - psykiater Center for Alkoholbehandling Center for Rusmiddelforskning
Forventede gevinster ved øget tværsektorielt samarbejde om socialt udsatte Øget kvalitet i pleje, behandling og rehabilitering Større grad af tilfredshed med og tryghed i indlæggelsesforløb Hvis I vil vide mere kontakt: Centerchef Anette Schouv, AUH, Akutcentret: ankjel@rm.dk Afdelingslæge Dilek Cakar, AUH, Fælles Akut Afdeling: dilcak@rm.dk Koordinerede og veltilrettelagte forløb med gensidig forståelse, respekt og værdighed Højere grad af lighed i sundhed