NR.6. Nye strenge optagelseskrav giver færre studerende. Merkantilt praktikchok. Praktikstederne mangler viden om den nye uddannelse.

NR.6 Nye strenge optagelseskrav giver færre studerende Merkantilt praktikchok Praktikstederne mangler viden om den nye uddannelse Vision 2020

NOVEMBER 2008 LEDEREN 3 Din kunde forventer en professionel synsundersøgelse Danmarks Optikerforening har satset megen energi og engagement på ændringen af optikeruddannelsen til en mellemlang, videregående uddannelse. Dermed er den danske optikeruddannelse i den absolutte topklasse, sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Det betyder, at optikeren i samarbejde med andre sundhedsfag kan og skal være med til at sikre befolkningen en god synspleje. Danmarks Optikerforening har været med til at give befolkningen et bredt kendskab til synet, synsmiljø og synshjælpemidler. Det har betydet, at der hos mange mennesker er en klar bevidsthed om, at optimal og tryg synspleje og rådgivning fås hos optometristen. Det er et stort ansvar for optikerne at leve op til disse forventninger i deres daglige virke. Ansvaret for, at der fokuseres på, at kunden får en grundig synsundersøgelse, ligger på den enkelte indehaver, daglige leder eller kæde. Optikere i Danmark foretager mere end 90% af alle synsundersøgelser. Vores kunder forventer, at optikeren er i stand til at opdage synstruende øjensygdomme på et så tidligt stadie, som det er muligt med de undersøgelsesmuligheder, vi har i dag. Det er en stor udfordring for den enkelte butik at beherske både de sundhedsfaglige og modemæssige kvalifikationer. Det bliver opgaven fremover. Den nye uddannelse tiltrækker studerende, der netop har valgt vores fag, fordi de ønsker at arbejde i sundhedssektoren. Det er derfor uheldigt, hvis de studerende oplever et merkantilt praktikchock, som det beskrives i en af artiklerne inde i bladet. Med den nye uddannelse og med fagets efteruddannelse bliver der sat øget fokus på den sundhedsfaglige profil. Vi skal ikke ende som refraktionerende modehandlere, som der provokerende siges i en anden artikel inde i bladet. Vi skal ikke overlade synsplejen i Danmark til andre fagpersoner i sundhedssektoren. Det er optikerne, der har den relevante uddannelse til at varetage den primære synspleje, og sørge for, at relevante klienter kommer videre i sundhedssystemet - et sundhedssystem, hvor der i høj grad mangler kapacitet. God arbejdslyst Bjarne Hansen Redaktør

OPTIKEREN NUMMER 6 2008 Indhold LEDER............................................ 3 Bjarne Hansen INDHOLD 5 NYE STRENGE OPTAGELSESKRAV GIVER FÆRRE STUDERENDE.. 6 Claus Suk Yong Jacobsen MERKANTILT PRAKTIKCHOK......................... 10 Claus Suk Yong Jacobsen Forside PRAKTIKSLEDERNE MANGLER VIDEN OM DEN NYE UDDANNELSE.................................... 12 Claus Suk Yong Jacobsen MENS VI VENTER................................... 16 Jørgen Bruun-Jensen VISION 2020...................................... 18 Jette Rosenstand Møller DEN BIOMIMETRISKE LINSE?........................ 20 Carol A. Morris Nyhed hos Nyt Syn! Det hotte New York'er mærke Vera Wang Nyt Syn: tlf. 7026 0908. www.nytsyn.dk INTRAOKULÆRT TRYK VARIERER MED AKKOMODATIONEN............................. 25 Karseten H. Nielsen FOKUS PÅ DE GODE VANER.......................... 28 Henning Tonsgaard KLINISK TEST OG LABORATORIETEST AF ET SØLVIMPRÆGNERET KONTAKTLINSEETUI.............. 30 CF Amos, M George HVILKEN BETYDNING HAR BEGREBENE MODULUS OG STIVHED FOR KONTAKTLINSETILPASNING?............ 32 Sebastian Marx Oversat af Mona Laursen JEANET LEHMBECK FEJRER 10 ÅRS JUBILÆRUM I OPTO... 36 Bjarne Hansen INVITATION TIL NORDISK KONTAKTLINSE KONGRES....... 37 Per Michael Larsen PRODUKTNYT...................................... 38 BRANCHENYT...................................... 42 KALENDEREN...................................... 46 ADRESSER......................................... 47

FAGLIGT STOF 6 Nye strenge optagelseskrav giver færre studerende Kravene for at blive optaget på optikeruddannelsen er meget strengere end for de andre sundhedsuddannelser. Det passer dårligt til virkelighedens behov, mener inspektør på optikerskolen i København, Jette Aabo. Af Claus Suk Young Jacobsen Foto Kim Agersten Optaget af nye studerende på optikeruddannelsen i København er halveret i forhold til før uddannelsesreformen. Årsagen er ifølge inspektør for optometriafdelingen på Frederiksberg Tekniske Skole, Jette Aabo, at adgangskravene er meget skrappere for de nye studerende på optikeruddannelsen end for andre, sammenlignelige sundhedsprofessioner. Hvis man for eksempel skal være sygeplejerske eller fysioterapeut eller ergoterapeut, så kræver man bare, at man har en studentereksamen. Det kan være HHX, HTX eller HF, bare du har studentereksamen, kan du komme i gang. Men hos os, der kræver man, at vi skal have både matematik, biologi og kemi og engelsk. Det vil sige, at vi har på forhånd afskåret en hel masse fra at søge, siger Jette Aabo. Det første hold, der blev optaget på uddannelsen, bestod af kun 60 studerende i forhold til de 120, som skolen normalt lod starte på uddannelsen under den gamle erhvervsuddannelses-ordning. Andet hold, der netop er begyndt på det nye studie, er på 70 studerende. Tidligere var det almindeligt, at elever kom til uddannelsen med en studentereksamen, selv om det ikke var påkrævet. Men mange havde for eksempel en HHX. De ansøgere er i praksis afskåret fra at komme ind på optikeruddannelsen i kraft af de nye, skærpede adgangskrav. Hvis en student for eksempel vil være jordemoder er det specifikke adgangskrav kemi på C-niveau, der kan tages på et turbo-hold om sommeren. For at blive optiker skal den samme person udover kemi tage biologi og matematik på C- niveau og engelsk på B-niveau, men for eksempel biologi bliver ikke udbudt særlig mange steder som sommerferiekursus. Jeg havde en, som sagde: Hvis jeg skal tage biologi, så skal jeg køre 450 kilometer om ugen i et år, fordi det er det sted, der er tættest på, at det bliver udbudt. Og så vælger man jo en anden uddannelse, siger Jette Aabo. Samtidig er der ikke tegn på, at de studerende er betydeligt bedre klædt på til at begynde uddannelsen end tidligere. Jette Aabo ser gerne, at der blevet lavet om på de specifikke adgangskrav for optikeruddannelsen, så de ikke har så stor en bredde. Ekstra pres for at bekæmpe frafald TEC retter nu henvendelse til ministeriet for at starte en drøftelse af, hvordan adgangskravene kan laves om, så de bedre passer til uddannelsernes behov. Jeg har bedt faget om at overveje at skrive ind til ministeriet, og vores skole skriver også ind til ministeriet og spørger, om vi kan få en fornuftig forklaring på, hvorfor der er så stor forskel? Vi må håbe, det er noget, der kan laves om, for jeg syntes, det er underligt at der er så stor forskel på adgangskravene. De små optag sætter ekstra pres på uddannelsen for at bekæmpe frafaldet. På videregående uddannelser ligger frafaldet på mellem 23 og 56 procent, og frafaldet på den nye optikeruddannelse befinder sig i den tunge ende af spektret. Af de 60 studerende, der startede på det første hold på den nye optikeruddannelse i København, er der kun 35 tilbage. Inspektør på optikerskolen i København, Jette Aabo. Små optag og højt frafald udgør til sammen en bombe under hele optikeruddannelsens eksistensgrundlag. Det gør jo allerede ondt på vores pengepung nu. Hvis vi skal fortsætte med at starte 60 op som det første år og så ende med kun at have en 30-40 stykker, der gennemfører, så smuldrer det jo, siger Jette Aabo. I sidste ende kan uddannelsesinstitutionen få problemer med at opretholde uddannelsens kvalitativt høje niveau. Tilskuddet per elev for en videregående

FAGLIGT STOF 7 TEC, Frederiksberg uddannelse er i forvejen meget mindre end tilskuddet for en erhvervsuddannelse. De studerende skal selvfølgelig også have færre undervisningstimer og lave mere selv, men hvis man skulle have den samme økonomi, så skulle man faktisk have væsentligt flere elever end før, siger Jette Aabo. Samtidig har omlægningen af uddannelsesreformen også medført, at institutionerne ikke længere drager fordel af, at kæderne markedsfører uddannelsen. Dengang virksomhederne kunne tegne en fireårig kontrakt med den studerende, brugte de store kæder også penge på annoncer for at rekruttere unge, der var interesserede i at blive optikere. I en tid med udbredt optikermangel er den næste logiske konsekvens, at branchens grundlag udhules af mangel på nye optikere til at udfylde arbejdspladserne. Hvis det fortsætter på den måde, så er det virkelig en katastrofe. For der er et stort frafald, mens optikerne uddanner sig, men vi har jo også set, at der er et stort frafald, når de er færdiguddannede. Der er mange, der arbejder ude som optikere et år eller to og så går på halv tid eller helt forlader faget. Det er jo ikke alle dem, vi uddanner, der bliver i faget. Nogle bliver måske også brillesælgere eller stel-sælgere ansat hos glas-firmaerne eller på hospitaler, siger Jette Aabo. Man kan ikke læse sig til en profession Ved begyndelsen af andet optag på optometristlinjen på Frederiksberg Tekniske Skole er der et lidt forbedret optag med 70 studerende på startlinjen. Samtidig er der også tegn på, at flere studerende vil vedblive på uddannelsen. Adskillige afhoppere på det første hold reagerede allerede i løbet af de første uger. Efter de første tre uger er de fleste studerende på det nye hold fra september måned 2008 stadig aktive studerende. Forbedringen skyldes, at uddannelsen har sat kraftigt ind for at mindske frafaldet: I stedet for en enkelt introduktionsdag har afsat en hel uge til at informere om faget. Samtidig er klasserne er blevet reduceret fra 30 elever til 24. Og i modsætning til det første år, hvor der kun var 80 procent mødepligt på kurser, der ikke munder ud i en prøve, har skolen nu indført mødepligt på 80 procent på samtlige fag i de første to semestre,

FAGLIGT STOF 8 Det har vi gjort på baggrund af, at den tilbagemelding vi fik fra det første hold elever var, at det er svært at være studerende, når man hverken kender sine klassekammerater eller læreren, og man føler egentlig, at det er lidt lige meget, om man er her, siger Jette Aabo. På trods af, at det er en af målsætningerne for en professionsbachelor at sætte de studerende i stand til at søge læring på egen hånd, er der nogle afgørende forskelle mellem optikerfaget og egentlige akademiske fag. Det er en profession, så man skal også have et vist håndelag, og det får du ikke ved at sidde derhjemme og boge den. Du skal læse meget, men du skal også kunne professionen, understreger Jette Aabo. Flittige studerende Optagelseskrav for professionsbachelorer Optikeruddannelsen ligger helt i top i forhold til en række sammenlignelige uddannelser med nogle af de skrappeste specifikke adgangskrav for studerende, der får adgang via gymnasial uddannelse. Professionsbachelor i optometri Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Engelsk på B niveau og Biologi på C niveau og Kemi på C niveau og Matematik på C niveau Professionsbachelor, Bioanalytiker Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Kemi på C niveau og matematik på C niveau Professionsbachelor, Radiograf Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Fysik på B niveau og Matematik på B niveau Professionsbachelor, Jordemoder Adgang via gymnasial uddannelse: Specifikke adgangskrav: Kemi på C niveau Professionsbachelor, Afspændingspædagog Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Fra 2009 indføres krav om en adgangsgivende samtale. Professionsbachelor, Ergoterapeut Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Professionsbachelor, Fysioterapeut Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Professionsbachelor, Sygeplejerske Adgang via gymnasial uddannelse: Ingen specifikke adgangskrav. Kilde: Bekendtgørelse nr. 96 af 20/02/2008, retsinformation.dk

FAGLIGT STOF 10 Merkantilt praktikchok Det kommer bag på flere studerende, at de som optikere skal stå i en butik, servicere kunder og sælge produkter. Ansøgere til den nye professionsbachelor i optometri har et mangelfuldt indtryk af, hvad optikerfaget handler om. Af Claus Suk Young Jacobsen Foto Kim Agersten Kun tre studerende på optikeruddannelsen i København har under praktikforløbet fået overvejelser om at droppe studiet. Så virkeligheden ude i butikkerne kommer ikke som et stort chok for de studerende, selv om uddannelsen nu har fået status som mellemlang videregående uddannelse. Men en lille smule merkantilt praktikchok opleves der dog, også blandt de studerende, der ikke har ladet sig afskrække af praktikoplevelsen. Jeg var overrasket over, hvor meget salgsteknik, der indgår i praktikken, siger Malene, der er studerende på det første hold under den nye uddannelsesordning. Hun er i færd med den første praktikrunde og er glad for uddannelsen og for sit praktiksted. Men det, at det merkantile er så vigtigt et aspekt af faget, står ikke nødvendigvis helt klart for ansøgerne på den nye uddannelse til professionsbachelor i optometri. Ansøgerne ser nu optikerfaget som en af en række sundhedsprofessioner på linje med ergoterapeuter og sygeplejersker. Hvad indebærer det at læse til optometrist? Det indebærer en masse teoretisk viden, og det indebærer synsundersøgelser, men det indebærer altså også, at du skal stå i en butik og have med kunder at gøre, siger studievejleder Ebbe Schou Hargbøl, TEC, der efterlyser bedre vejledning på gymnasieniveau. Vi har haft en, der holdt op for 14 dage siden, fordi det ikke var hende at stå i butik. Der er to andre, som er ude i praktik i øjeblikket, som siger: Vi havde slet ikke forestillet os, at der var alt det her med butik og salg, fortæller Ebbe Schou Hargbøl. Matematik og patologi tiltrækker Nogle studerende er ganske enkelt ikke forberedt på, at optikere står med det ene ben i sundhedssystemet og det andet dybt forankret i detailhandelen. Malene er for eksempel tiltrukket af optikerfaget, fordi det giver hende mulighed for at beskæftige sig med tunge faglige emner som patologi. Det er i hvert fald en af grundene. Hun har tidligere læst to år til sygeplejerske og har også haft overvejelser om at blive tandlæge. Johan, en anden studerende i færd med den første praktik, er begejstret for udsigten til en bachelorgrad, og han er også interesseret i muligheden for at få en master. Han hører heller ikke til de studerende, der har ladet sig afskrække af realiteten ude i butikkerne. I stedet er han gået i gang med at planlægge sit eget uddannelsesforløb: I sit andet praktikforløb håber Johan på at komme til at være i en øjenlægeklinik. Jeg synes, det ville være rigtig godt at komme ud og se, hvordan det foregår derude og få lært det ekstra, siger Johan. Hans nuværende praktiksted støtter ham i projektet. Butikken har i forvejen samarbejde med øjenlæger, optikerne har ligefrem hjulpet Johan ved at give ham

FAGLIGT STOF 11 en liste over klinikker, der ville være gode at søge om at afvikle sit andet praktikforløb hos. skal ud i praktik igennem en praktikuge. Det er en branchepraktik, hvor de kan gå ud og snuse finde ud af, hvad det handler om, siger Ebbe Schou Hargbøl. Ugen med ulønnet praktik er også et led i en plan, der skal få flere studerende til at søge beskæftigelse hos optikere i studietiden. Hvis de studerende går ud og arbejder hos en optiker i stedet for at sidde i Netto, for eksempel, så får de indblik i, hvad det er for et job, de kan se frem imod, siger Jette Aabo. Både Johan og Malene er i praktik hos nogle af de virksomheder, der har valgt at tage de forberedende kurser, der sætter praktikstedet i stand til at sammensætte et praktikforløb i overensstemmelse med uddannelsesplanens krav. Mere information til studerende, tidligere På erhvervsuddannelsen var det nære forhold mellem elever og erhvervsvirksomheder en selvfølge på grund af ordningen med løn under studiet. I dag er tendensen, at de studerende søger ind på uddannelsen via Internettet, mange af dem uden nogensinde at have været inde i en optikerbutik. Optikerskolen i København er opmærksomme på, at mangelfuld viden om fagets realiteter kan have en indvirkning på frafaldsprocenten. Hvor det første hold måtte nøjes med en enkelt introduktionsdag, bruger uddannelsen nu en hel uge på at informere om faget. Samtidig sender uddannelsen nye studerende en uge ud i virksomhederne, så de ved selvsyn kan danne sig et indtryk af, hvad det er for en branche, de er gået ind i. Vi prøver at lade dem få chokket, inden de

FAGLIGT STOF 12 Praktikstederne mangler viden om den nye uddannelse Praktikstederne er i tvivl om, hvad uddannelsesreformen egentlig betyder for de første studerende på den nye professionsbachelor i optometri. Mere direkte kommunikation er løsningen på skævheder i forhold til uddannelsens krav og branchens forventninger. Af Claus Suk Young Jacobsen Foto Kim Agersten Uddannelsesinstitutionerne og erhvervsvirksomhederne skal finde hinanden som partnere i den opgradering af optikerfaget, som uddannelsesreformen lægger op til. Den første praktikrunde afslører, at mange optikere ikke har et klart billede af, hvad de studerende har lært, og hvad uddannelsen stiller af krav til praktikforløbet. Det er vores indtryk, at eleverne ikke er blevet modtaget med en parathed til den opgave det er at oplære praktikanten. I stedet for hører jeg fra fleres side, at de bare bliver kastet ud i butikken og så finde ud af det selv, og vi har i øvrigt for travlt til at tage os af de spørgsmål, der bliver stillet, siger Ebbe Schou Hargbøl, der er studievejleder og praktik-koordinator på optometri-uddannelsen på Frederiksberg Tekniske Skole. Efter en række samtaler med både praktiksteder og det første hold studerende, der er kommet ud i praktik under den nye uddannelsesordning, står det klart at mange virksomheder ikke er klædt på til at møde de nye uddannelseskrav. De ved ikke, hvad vi kan, og nogle gange forventer de også, at vi kan ting, vi ikke har lært endnu, siger 21-årige Malene fra det første hold af studerende, der er ude i praktik under den nye uddannelsesordning. Praktikstederne forventer typisk, at praktikanterne er parat til at give sig i kast med brilleglas, men det indgår ikke i deres faglige ballast, når de kommer ud i første praktikrunde. Man skal en gang imellem fortælle dem, at de har nogle forventninger, vi ikke kan indfri, siger Malene. Praktikanter kan godt lave synsprøver Den mest udbredte misforståelse drejer sig om kravet til synsprøver. Der er ikke som på anden praktikdel i erhvervsuddannelsen et krav om, at praktikanten skal udføre 100 synsprøver. I stedet beder uddannelsen om fire synsprøver, der bliver gennemgået og bedømt mere detaljeret. Det har i nogle tilfælde ført til, at praktikstedet har opfattet praktikantens behov for at udføre synsprøver som mindre, end det egentlig er. En praktikant får for eksempel kun lov at udføre en synsprøve om ugen, hvor andre foretager op til fire synsprøver om dagen. Det bliver så begrundet med: Vi har ikke tid. Og det er formentlig situationen. Spørgsmålet er bare, om man så skulle have haft en studerende i praktik, siger Ebbe Schou Hargbøl. Uddannelsernes krav til praktikstederne er, at praktikanter på professionsbacheloren skal bruge en tredjedel af deres tid på synsprøver. Kravet om 4 synsprøver skal ses som udtryk for en skarpere kvalitativ bedømmelse af praktikantens arbejde. Som udgangspunkt er praktikanterne allerede efter de første to semestre kvalificerede til at udføre synsprøver i butikken. Det går meget stærkere på første og andet semester end det gjorde på grundforløbet og anden del af erhvervsuddannelsen. Praktikstederne bliver nødt til at sætte tid af til at supervisere de studerende, der skal ud i praktik nu, i en helt anden udstrækning mere end de gjorde før. Man har forventet, at praktikanterne bare kan starte stille og roligt i butikken. Men de studerende, der kommer ud nu, må godt komme ud og tage synsprøver. Det er de faktisk blevet klædt på til i hvert fald under supervision, siger Ebbe Schou Hargbøl. Forberedende kurser for praktiksteder

FAGLIGT STOF 13 Som udgangspunkt er betingelserne for praktik fuldstændig ændret, idet de studerende ikke længere som under erhvervsuddannelses-reglerne indgår en fire-årig kontrakt med en virksomhed allerede ved studiets begyndelse. Nu begynder de studerende på skolen, før de har en aftale med et praktiksted og får SU i stedet for løn under studiet. Praktiksteder finder de studerende undervejs i de første to semestre, og efter de nye åbne regler kan praktikværterne risikere at miste den praktikant, de har investeret tid og ressourcer og viden i den studerende er fri til at vælge et andet sted til praktikforløb nummer to. For det første hold studerende under den nye ordning har det dog haft den negative effekt, at det har været svært at finde en praktikplads ikke mindst fordi deres praktikperiode falder sammen med praktikperioden for det sidste hold, der tager bliver optikere på erhvervsuddannelsen. De vil helt klart hellere have de gamle. Dem kender de, og de ved hvad de kan, siger Malene. Ikke desto mindre har stort set alle de studerende på optikeruddannelsen i København fået en praktikplads. Men kvaliteten af praktikforløbet afhænger i høj grad af, hvor godt forberedt praktikstederne har været på de nye betingelser. Bedst er det gået for de praktiksteder, der har forberedt sig på praktikforløbet ved at tage de to kurser, som optikeruddannelsen i København har arrangeret. Det ene kursus handler direkte om praktikantvejledning, mens det andet er et endags-kursus med titlen Ajourføring i Refraktion. Jeg tror, det ville have gjort en forskel for mange praktiksteder, hvis de havde taget sig tid til at deltage. Det, der i efterfølgende sker er, at vi bliver kontaktet med spørgsmål om, hvad praktikstederne skal gøre, og hvordan de skal gøre det, siger Ebbe Schou Hargbøl. Mere direkte kommunikation med erhvervsdelen Foto: TEC Optometri-afdelingen på Frederiksberg Tekniske Skole har nu taget en række initiativer, der skal knytte en tættere forbindelse mellem optikervirksomhederne og de studerende.

FAGLIGT STOF 14 Vi har besluttet os for at skifte stil, så informationerne kommer fra skolen, og eleverne ikke i så vid udstrækning som det er tilfældet nu er budbringere af information, siger Ebbe Schou Hargbøl. Optikerskolen har andet inviteret kæderne ind til et informationsmøde den 19. november, så de kan præsentere sig for de studerende. Samtidig er der på første semester indlagt et ekstra, ulønnet praktikforløb på en uge, hvor de studerende kan snuse til livet i butikkerne og knytte kontakter med henblik på det egentlige praktikforløb eller bibeskæftigelse i faget, der også kan være med til at udvikle samarbejdet mellem uddannelse og erhverv. Kurserne for praktiksteder og vordende praktiksteder er stadig åbne. Det ene kursus handler helt regulært om vejledning af praktikanter i forhold til de nye uddannelseskrav. Det andet kursus er et kursus i opdateret refraktion, altså synsprøve ud fra de nyeste principper, som der undervises i på optikerskolen. Det er jo første gang, de er i praktik under den nye ordning, og det tager sikkert sin tid. Men man skal også sætte tid af til det. Der er en del information, som praktikstederne kunne have fået kendskab til, hvis de havde haft tid, lyst og lejlighed til at deltage i det forberedende kursus, siger Ebbe Schou Hargbøl. Efterlysning: Interesse for forberedende kurser To endags-kurser, der udbydes af optikerskolen i København til udlærte optikere, skal gøre dem bedre til at tilbyde optimale oplæringsvilkår i praktikperioderne. Ajourføring i Refraktion Kurset er rettet specifikt mod autoriserede optikere, der er udlært efter tidligere uddannelses-modeller. Målet er, at optikere med baggrund i allerede kendte målinger fra basissynsundersøgelsen kan anvende analysemetode efter den nyeste litteratur, foretage korrektionsbestemmelse ud fra disse, føre journal og anvende faglige begreber og formuleringer, som aktuelt benyttes på uddannelsen til optometrist. Praktikantvejledning Kurset er rettet mod autoriserede optikere, der skal fungere som praktikantvejledere for studerende på professionsbachelor i optometri, men er også relevant for optikere, der skal instruere assistenter. Målet er, at deltagerne kan kommunikere hensigtsmæssigt med eleven/lærlingen igennem anvendelse af proaktiv spørge- og samtaleteknik, aktiv lytning og kropssprog.

FAGLIGT STOF 16 - mens vi venter på - Alle forsøger at kigge i krystalkuglen: Hvad vil fremtiden bringe? Mange forsøger sig som spåmænd. Men måske er sandheden, at fremtiden er her og nu. Når det gælder synspleje i Danmark bliver det store problem mere og mere aktuelt: Hvordan kan vi opdage mennesker med synstruende sygdomme så tidligt, at vi med behandling, kan bevare syn hos mange af disse mennesker. Problemet er, at de fleste mennesker har ingen symptomer og har normal synsstyrke i de tidlige faser. Hvis ikke vi opdager disse mennesker, kan det betyde alvorligt synstab, dårlig livskvalitet og mange sociale problemer. Men hvem skal opdage disse mennesker? Nogle øjenlæger mener, at der skal være øjenhelsecentre i større byer. I disse centre kan assistenter (sygeplejersker?) foretage trykmåling, fundus foto og synsfeltundersøgelser under internet supervision af øjenlæger. Mange øjenlæger mener, at ukvalificerede undersøgelser hos optikere vil medføre, at øjenlægernes venteværelser vil blive fyldt op med patienter, der har falske positive undersøgelses resultater. Så kan det blive nødvendigt, at gøre som i Norge, hvor optikere kun må henvise til den praktiserende læge. Lægen skal så fungere som et filter og afgøre, om det er nødvendigt, at ulejlige øjenlægen med denne patient. Men kernen i det hele er, at vi mangler kapacitet inden for det nuværende synspleje område. Der er et stigende misforhold mellem stigende levealder i Danmark og et faldende antal øjenlæger. Hvor kan vi finde den nødvendige kapacitet? Der må komme et stigende fagligt pres på optikerne. Ganske vist er der øjenlæger der mener, at optikere skal vedblive med at være refraktionerende modehandlere. Men over for det står et meget stort behov, for at få en aktiv, opsøgende synspleje, som sagtens kan kombineres med service og kvalitet. Mange mennesker ønsker, at kunne få et positivt tillidsforhold til optikerens faglighed. At optikeren siger til hvis der er noget galt. Et behov som yderligere pustes op af mediernes optimistiske omtale af, at optikeren kan redde dit liv. Men er det nu optikerens ansvar? Det er Sundhedsstyrelsen, som skal holde opsyn med, at alle optikere overholder autorisationen for at sikre, at ingen kunder udsættes for grove fejl. Alle autorisationer må revideres med passende mellemrum. Måske er optikernes autorisation en af dem, der trænger mest til det. Når det gælder Undersøgelser, er der mere eller mindre kaos: Hvad må og hvad skal optikeren? Må optikeren bruge alle de nye apparater? Man kunne fristes til at mene, at autorisationen giver optikerne frihed når bare de ikke bruger den. Men den næste forhindring er: Hvad må optikerne for øjenlægerne? Der er næppe tvivl om, at de store optikerkæder vil føre en forsigtig politik over for øjenlægerne. Vi har jo tidligere oplevet, at en øjenlæge på 2-3 minutter i TV kan flytte mange kunder og indtjening fra en optikerkæde. Selv om medierne skal være kritiske, vil de også være parate til at fortælle, når nogen bryder ud, tager afstand fra vane tænkning og gør en aktiv indsats for en bedre syns-pleje. Mens vi venter på, at nogen tager førertrøjen på, så går der mange mennesker rundt, som er glade for deres nye briller og for optikerens beroligende ord: Du har jo stadig et godt syn. Måske var der alligevel noget, som skulle have været opdaget. Netop det, som kunne være af afgørende betydning for dette menneskes syn. Det er let nok at komme med et pift i en fløjte Men hvad gør vi her og nu? Den historiske mistillid mellem mange optikere og øjenlæger må da kunne løses med en gensidig, fornuftig dialog. Øjenlægerne har behov for at opleve, at optikerne er kompetente, faglige og troværdige sundheds personer. En af vejene er optimale henvisninger til øjenlægerne. Men det vigtigste er nok, at optikere tør fungere på et niveau, der ligner det vi kender fra andre lande omkring os. At optikerne tør foretage de nødvendige undersøgelser. At optikerne tør sætte fokus på faglighed. - det må vi så vente på. Jørgen Bruun-Jensen

FAGLIGT STOF 18 Vision 2020 The Right to Sight Vision 2020 er et globalt samarbejde for at udrydde unødvendig blindhed i verden. Af Jette Rosenstand Møller, kontorchef, Danmarks Optikerforening Vision 2020 blev lanceret i 1999 af World Health Organization WHO, efter at IAPB (International Agency for the Prevention of Blindness http://www.iapb.org/index_plain.htm ), WCO (World Council of Optometry) og ICEE (International Center for Eyecare and Education http://www.icee.org/index.asp) havde arbejdet om dette siden 1994. I 2004 blev WCO anerkendt som samarbejdspartner af WHO og optometrien betragtes dermed som en vigtig faktor for øjensundheden i verden. Vision 2020`s medlemsorganisationer arbejder sammen for at udrydde unødvendig blindhed for at give alle i verden retten til at se. Unødvendig blindhed er defineret som blindhed, som enten kunne have været behandlet eller undgået med kendte, omkostningseffektive midler. At udrydde unødvendig blindhed drejer sig derfor i høj grad om at tilbyde synsundersøgelser og foreskrive synshjælpemidler til mennesker, som ikke har adgang til dette. Og det er jo netop synsundersøgelser og foreskrivelse af synshjælpemidler, vi optikere beskæftiger os med til daglig. FAKTA Ca. 314 mil. i verden er blinde eller svagtseende Af disse er 45 mil. helt blinde og 124 mil. svagtseende. inkluderet er de 153 millioner som er svagtseende pga. ukor rigerede synsfejl, hvor nor malt syn eller tilnærmet nor malt syn i de fleste tilfælde kan opnås med briller eller linser. 75 % af al blindhed er unød vendig, da denne gruppe kan behandles eller korrigeres. 90 % af de blinde bor i ulande, men vi må ikke glemme dem herhjemme. WHO mener at korrigering af synsfejl og forebyggelse af blindhed er en af de mest om kostningseffektive former for nødhjælp. Eksempel på at det nytter: Blindhed pga. trakom =80 mil. i dag mod 360 mil. i `85. Unødvendig blindhed: Katarakt, trakom, flodblind hed, børneblindhed, refraktære fejl, svagsynethed, glaucom, diabetes retinopati, AMD. Som tallene viser, er der selvfølgelig et skrigende behov for hjælp i ulandene. Men, man må ikke glemme at Vision 2020`s ønske om at forebygge og undgå at mennesker bliver unødvendigt blinde også i højeste grad gælder i vores del af verden. Her drejer det sig om information, om at tage vare på synet og vor egen sundhed, samt at kontrollere synet regelmæssigt for at undgå unødigt tab af syn. Hvis man ser nøgternt på det, kan dette give økonomisk gevinst - også for optikeren i det omfang vi ønsker at tage os betalt for det vigtige arbejde vi udfører. Hvorfor være med? Det viser sig, at såkaldt Direkte Service via velgørenhed kun har ringe effekt. Der bør være tale om omkostningseffektive projekter, der er økonomisk holdbare. Når det gælder projekter i ulande må lokalbefolkningen medinddrages i form af hjælp til selvhjælp, uddannelse af sundhedspersonale og forbedret infrastruktur. Det er derfor vigtigt at man ikke arbejder for peanuts når man skal yde nødhjælp. Det kræver grundige undersøgelser at opnå bæredygtige projekter. Dette tilstræbes i Vision 2020. Her har man den fornødne viden om hvordan hjælpen kan nå ud til flest muligt, så den indsats man gør ikke blot gavner et fåtal. Da en stor del af den unødvendige blindhed skyldes refraktionsfejl så er det vores

pligt at tage del i denne simple opgave. Men, set fra optometriens side så er dette også vigtigt for branchen WHO har anerkendt optometrien som vigtig, og det bør vi udnytte således at vore landes myndigheder i højere grad ser at optometrien er en vigtig del af sundhedsvæsenet. FAGLIGT STOF 19 Det er også vigtig at se muligheden for samarbejde på tværs af professionelle skel til gavn for patienterne, også i eget land. Vi er nødt til at samarbejde. Public Health handler om at samarbejde for fælles mål og for Vision 2020 s er dette mål at give alle mennesker retten til at se. Ved at samarbejde på tværs af de nordiske lande bliver vore små lande stærkere. I og med at WHO har anerkendt WCO og dermed optometrien som en vigtig profession, bør vi bevise, at vi er denne anerkendelse værdig. Vi kan, ved at tage initiativet til Vision 2020, vise at vi drager omsorg for øjensundheden hos mennesker både i vore egne lande og i lande med mindre udviklet sundhedssystem. HVORDAN ARBEJDER VISION 2020? Vision 2020, gennem WHO, IAPB og dens medlemsorganisationer, sørger for teknisk support og anden støtte ( advokatbistand ) til forebyggelse af blindhed i hele verden. På det nationale plan ønsker man et stærkt samarbejde mellem øverste sundhedsmyndighed, nationale og internationale NGO er (ikke-statslige organisationer), faglige organisationer (øjenlæger, optikere) og frivillige organisationer i en national komité. Komiteen skal arbejde for at udarbejde en Source: World Health Organization, Prevention of Blindness Programme (WHO/PBD), 2005. effektiv og bæredygtig national plan for øjensundhed i eget land. Vision 2020`s strategi bygger på et fundament omkring en fælles deltagelse med 3 essentielle elementer: omkostningseffektiv sygdomskontrol udvikling af menneskelige resurser (oplæring og motivering) udvikling af infrastruktur Alle tre elementer er fundamentale i arbejdet både nationalt og internationalt. Norge dannede en national komité i 2005 på initiativ af Norges Optikerforbund(NOF), med repræsentanter fra NOF, øjenlægerne, glaucomforeningen, Norges Blindeforbund og synspædagogerne. Målet er at hindre unødvendig blindhed og svagsynethed i eget land samt i ulande. I Danmark er vi endnu ikke kommet i gang. Danmarks Optikerforening vil arbejde for, at optometri sættes på dagsordenen af såvel politikere, myndigheder som forbrugeren. En af måderne at opnå dette på er, et aktivt engagement i Verdens Sundhedsorganisations (WHO) og World Council of Optometrys (WCO) projekt Vision 2020 The right to sight. Faget vil herigennem opnå erkendelse af optometriens afgørende betydning for afskaffelse af unødvendig blindhed, der skyldes ukorrigerede refraktive fejl. Der vil blive sat fokus på ukorrigeret visusnedsættelse og muligheder for korrektion, og netop korrektion/kompensation af refraktionsanamolier vil i stadig højere grad blive inkluderet i nationale planer for forebyggelse af blindhed Foreningens hovedopgaver er at bevidstgøre samfundet om optometristen specialiserede viden og herigennem bevirke, at optikeren bliver den sundhedsperson, der først konsulteres ved synsrelaterede problemer. SOM OPTIKERE HAR VI ET ANSVAR! http://www.v2020.org/

FAGLIGT STOF 20 Den biomimetiske linse? Forfatter: Carol A. Morris, BSc, PhD Oversat fra svensk af: Mona Laursen Indledning Kontaktlinseteknologien har gjort betydelige fremskridt i de senere år. Producenterne har udviklet en række forskellige kontaktlinser, der sikrer kontaktlinsebrugere en enestående komfort og øjensundhed, og har dermed forbedret sikkerheden i forbindelse med brug af kontaktlinser. Inden for det seneste årti har især endagslinser undergået betydelige forbedringer, hvilket ikke alene har resulteret i øget komfort, men også gjort linserne meget nemmere at anvende. De seneste banebrydende fremskridt er for en stor dels vedkommende opnået ved at efterligne den corneale tårefilm. Med lanceringen af Dailies AquaComfort Plus med Triple Action Moisture har Ciba Vision taget et stort skridt hen imod efterligning af øjets naturlige funktioner, hvilket har resulteret i en række fordele for kunderne. Opnåelse af biomimetik Begrebet biomimetik er et udtryk for kunstige biomaterialer og hjælpemidlers evne til at efterligne naturlige former og virkninger. En mulig vej til biomimetik i kontaktlinser er at kopiere corneas evne til at forny overfladens mucusfilm, specielt ved at sikre, at mængden af fugt og smøreevne bevares i hele bæretiden. Linseproducenter skulle dermed kunne tilbyde linsebrugerne en linse med en høj og vedvarende grad af komfort hele dagen. Dette indebærer dog en række udfordringer som f.eks. at kunne tolerere et fremmedlegeme (dvs. en kontaktlinse) på øjet, der fungerer i synergi med blinkningerne uden at forstyrre corneas naturlige forsvarssystem. Store molekyler kaldet muciner spiller en altafgørende rolle for øjets sundhed, og de findes i to former. Den første er en bunden membran, der er indlejret i overfladen af det epitel, der dækker cornea og konjunktiva i form af et klæbrigt lag kaldet glycocalyx. Dette lag øger overfladens evne til at holde sig fugtig og bevirker, at tårevæsken fordeler sig jævnt ud over øjets overflade. Den anden og større form af mucinet udskilles i tårefilmen af de konjunktivale gobletceller og interagerer med overfladen af den bundne mucinmembran. Hvis, der kommer støv eller andre urenheder ind på øjet, samles det op af og pakkes ind i det klæbrige mucinlag. Derefter fjernes både urenheder og mucus fra øjets overflade af øjenlågene, når der blinkes. Det borttransporterede mucuslag erstattes af ny sekret med mucin og et nyt overfladelag af muciner og genopretter dermed balancen på øjet.1 Derfor har cornea en fornybar film, for hvilken blinkfunktionen spiller en væsentlig rolle. Ny forskning understøtter ideen om, at fugtningen i forbindelse med blinkning er nøglen til en biomimetisk linse2. Ved at genskabe det, der sker, når øjenlåget glider ned over en kontaktlinse, ved hjælp af et laboratorieinstrument kaldet et biotribometer er det muligt at måle linsens friktionskoefficient. En undersøgelse af førende kontaktlinser har afsløret, at de linser, der afgiver et fugtgivende middel under blinkningen, havde den laveste friktionskoefficient eller den mindste modstand over tid og dermed formodentlig repræsenterede den mest biomimetiske situation. 2 Producenter som f.eks. Ciba Vision har derfor fundet frem til, at for at efterligne øjets biologiske effekt skal kontaktlinsen bestå af materialer, der opfører sig på samme måde som corneas overflade: De skal stabilisere tårefilmen ved at bevare fugten, og de skal have fugtgivende stoffer, der hele tiden fornyr sig, når der blinkes. De mulige fordele af denne type linse er en uovertruffen komfort for linsebrugeren, svarende til komforten i forbindelse med de naturlige mekanismer. Denne tankegang har påvirket udviklingen af Dailies AquaComfort Plus -linsen. Fordelene ved en sund tårefilm 3 Tilstedeværelsen af en intakt tårefilm er af stor betydning af fire hovedårsager: 1. Den udfylder og udjævner små uregelmæssigheder på det corneale epitels overflade og giver dermed en perfekt, glat og regelmæssig optisk overflade. 2. Tårefilmen har en vigtig mekanisk funktion. Den klæber sig til konjunktivas palpebrale og bulbære overflade, holder overfladerne fugtige og velsmurte og reducerer dermed friktionskoefficienten imellem dem, når de glider mod hinanden. 3. Den ikke-vaskulære cornealoverflade er i høj grad afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra tårefilmen. Ilt fra den omgivende luft opløses i tårevæsken og transporteres til corneas epitel. Endvidere føres næringsstoffer som glukose, der findes i blodet, fra de palpebrale, konjunktivale kapillærer til tårefilmen og videre derfra til cornea.