Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk afdeling er en del af Århus Sygehus - Århus Universitetshospital og er beliggende på 2 matrikler. Afdeling G udgøres af sengeafsnit, udadgående teams og undersøgelsesenhed. Sengeafsnit G1, det udadgående team G-team og undersøgelsesenheden Faldenheden finder du på Tage Hansens Gade indgang 1D i under og stueetagen. Sengeafsnit G2 finder du på P.P. Ørumsgade - det tidligere Marselisborg Hospital, i bygning 6 + 7. Samarbejdsrelationer Geriatrisk afdeling samarbejder med Ortopædkirurgisk afdeling E, hvorfra vi modtager nyopererede hoftepatienter, og Neurologisk afdeling F hvorfra vi modtager apoplexipatienter. Afd. G har desuden et tæt samarbejde med Medicinsk visitationsafsnit (MVA) på Tage Hansens Gade, røntgenafdelinger, ambulatorier og øvrige senge- og behandlingsafdelinger på Århus Sygehus. Der er et tæt samarbejde med primærsektor, egen læge og patientens pårørende. Patient/borger kategorier Geriatri omfatter undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af funktionstab hos den ældre del af befolkningen, der er blevet syge - oftest med flere samtidige behandlingskrævende sygdomme. Patientmålgruppen er overvejende patienter over 65 år. Patienterne har som regel flere kroniske og/eller akutte sygdomme på samme tid. Det kan f.eks. dreje sig om en patient med både type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse og en nyopdaget apoplexia cerebri, hvor behandling og sygepleje vil rette sig mod alle patientens lidelser. Det er endvidere kendetegnende, at patienterne har mulighed for væsentlig forbedring af funktionsevnen gennem rehabilitering, ligesom der ofte er afledende sociale problemer, som forsøges løst. Det kan f.eks. være et øget plejebehov som følge af funktionstab, boligskift/ændringer og formidle kontakt til f.eks. patientens lokalcenter. Afsnit G1 og G2 har mellem 12 20 patienter med apoplexia cerebri, nyopererede hoftepatienter, patienter med infektions-, hjerte- og respirationsproblemer. Andre sygdomsbilleder kan forekomme, men patienterne har det til fælles, at de er indlagte til rehabilitering. Centrale kliniske problemstillinger Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er en avanceret form for grundlæggende sygepleje. Faget er præget af kompleksitet og mangfoldighed, hvor det ofte er nødvendig at tænke utraditionelt, når opgaverne skal løses. Geriatrisk sygepleje forudsætter et helhedssyn, der anerkender den enkelte patient som et sammensat menneske. Det vil sige et menneske med en biofysiologisk, psykologisk, social og åndelig dimension. Derfor er sygeplejeproblemstillingerne i afd. G knyttet til de fysiologiske behov, de psykosociale og eksistentielle behov/områder som f.eks. krise og ensomhed. Der er sygeplejeproblemstillinger knyttet til Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 6
mestring af sygdom og behandling herunder vejledning og undervisning samt sygeplejeproblemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver som f.eks. medicinering. Geriatrisk sygepleje værner om den ældre patients identitet, integritet og autonomi. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens behov, aktuelle situation, sædvanlige livsførelse og døgnrytme, så der sker mindst mulig indgreb i patientens dagligdag. I planlægningen og udførelsen af sygeplejen tages hensyn til den geriatriske patients behov for tid, rum og nærvær. Den geriatriske sygepleje sigter mod: at genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion at genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom at støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner, ændrede livsvilkår at lindre lidelse og hjælpe til en værdig død Geriatrisk sygepleje tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Alle beslutninger skal træffes sammen med patienten og de pårørende. Geriatrisk sygepleje skal sikre patientens velvære, integritet, profylakse og sikkerhed. Geriatrisk sygepleje forudsætter viden om normale aldersforandringer, sygdomme hos den ældre patient, forebyggelse og sundhedsfremme. Geriatrisk sygepleje indbefatter viden om den ældres livshistorie - livserfaring, livsmønstre og roller - og viden om de samfundsændringer, som den ældre har oplevet gennem livet. Sygeplejen indgår i et udbygget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, således at patienten oplever helhed og sammenhæng såvel under indlæggelse som i overgangen til eget hjem. Sygepleje ydes på sygehuset såvel som i patientens eget hjem. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Sygeplejen indgår i et dagligt integreret tværfagligt teamarbejde med involverede faggrupper afhængigt af patientens problemkompleks. Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, læger, serviceassistenter, socialrådgiver, over- og afdelingssygeplejerske, afdelingsterapeut, specialeansvarlig sygeplejerske, udviklingssygeplejerske og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Oversygeplejerske, udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske har ikke deres daglige gang i afsnittet. Ergo- og fysioterapeuter er ansat i afdelingen og indgår i den daglige pleje- og behandling af patienterne. Af personale med ikke formelle kompetencer kan nævnes nøglepersoner indenfor ernæring, dokumentation, EPJ, hygiejne, medicin, sårpleje, inkontinens og sikkerhed. Afdelingen er uddannelsessted for sygepleje-, ergo- og fysioterapeutstuderende, social- og sundhedsassistent elever, diætist- og socialrådgiverstuderende. Dette giver mulighed for et dynamisk og spændende studiemiljø, hvor du får mulighed for at udveksle erfaringer med studerende fra andre faggrupper og derigennem får styrket din monofaglighed. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 6
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnit G1 og G2 modtager patienter fra akutafdelinger; dvs. vi modtager kun planlagte patienter i dagtiden på hverdage. Indlæggelsestiden svinger mellem 3 dage 2 måneder alt efter patientkategori. Hoftepatienter er ofte indlagt i ca. 10 dage, mens apoplexipatienter ofte har et længere forløb. Nogle patienter er indlagt i få dage i forbindelse med en undersøgelse eller I. V. medicinering. Der arbejdes ud fra tanken om, at patientforløbet rækker ud over indlæggelsen ved hjemmebesøg, følgehjem-funktion og ved opfølgende besøg efter udskrivelsen. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen i afsnit G2 eksemplificeret ved en case: Fru Svendsen er 82 år gammel, gift med en jævnaldrende mand, har tre børn samt børnebørn, som hun har et godt forhold til. Hr. og fru Svendsen bor i en lejlighed på 1. sal. Hr. Svendsen, der er frisk og rask, har taget sig af det huslige og passet hustruen. Fru Svendsen har gigt, hvilket gør, at hun er stiv i kroppen og har svært ved at komme op at stå og ud og ind af sengen. Hun indlægges en nat på Neurologisk afd. med nedsat kraft i venstre side af kroppen, talebesvær og nedsat synkefunktion. Efter 2 dage overflyttes hun til afsnit G2 til rehabilitering med henblik på at kunne klare sig i eget hjem. Under indlæggelsen klager hun over sin tandprotese, der er blevet for stor. Hun har svært ved at tygge maden og har nedsat appetit. Hun har brug for hjælp til personlig hygiejne pga. træthed og nedsat bevægelighed. Efter et par dages indlæggelse får hun en urinvejsinfektion, som tager hårdt på hende. Hun vil helst ligge i sengen hele tiden, får besvær med at holde på vandet og er forvirret - ved ikke om det er dag eller nat. Da fru Svendsen nu ligger meget i sengen, lægges hun på en luftmadras for at forebygge tryksår. Hun er træt og ked af det, og det besluttes at sætte hende i antidepressiv behandling samt anlægge en nasalsonde, så hun kan få tilstrækkelig med næring. I weekenden får hun feber. Via kliniske symptomer, blodprøver og røntgen af lungerne konstateres en pneumoni. Hun sættes i I.V. antibiotisk behandling, der gives CPAP og hun suges for slim for at bedre vejrtrækningen. Efter et par dage får hun det langsomt bedre; får flere kræfter og kommer op at sidde i længere tid ad gangen. Hun går med rollator til og fra toilettet. Hun får fortsat sondemad, men er begyndt at spise små portioner mad ved siden af. Hun og familien kaldes til samtale med lægen, sygeplejersken og fys.- og ergoterapeut for at planlægge hendes videre rehabilitering og på sigt udskrivelse til eget hjem. Ud fra ovenstående patientforløb vil man kunne uddrage følgende sygeplejeopgaver: Modtagelse af patient i afsnittet, måling af blodtryk, puls og temperatur, målsamtale, vejledning om optimal ernæring og opmuntring til at spise, afhjælpe patienten ifht. for stor tandprotese, hjælpe patient med personlig hygiejne, hjælpe patient med udskillelsesproblemer ifht. urin og afføring, prøvetagning af urin, forebyggelse af tryksår, statussamtale, observation af humør, anlæggelse af nasalsonde samt indgift af sondemad og I. V. antibiotika, CPAP, sugning, mobilisering og samtaler med pårørende og patient, kontakt til primærsektor ifht. udskrivelse og vurdering af hjemmehjælp, når hun kommer hjem. Dette er bare et lille uddrag af de mange og komplekse sygeplejeopgaver hos en geriatrisk patient. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 6
Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afsnit G1 og G2 er blevet arbejdsmiljøcertificeret i februar 2008, hvilket forpligter til en kontinuerlig indsats på området med henblik på at sikre det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der arbejdes kontinuerligt med tiltag ift. ernæring, ernæringsscreening og kostregistrering. Desuden er vi er i gang med et toårigt projekt omhandlende ansvars- og kompetenceudvikling af afdelingens social- og sundhedsassistenter, ligesom kvaliteten i patientforløbene forsøges styrket gennem optimering af modtagefunktionen af den planlagte patient (LEAN-projekt). Én gang om måneden afholder vi en tværfaglig pårørendecafé om eftermiddagen, hvor læge, socialrådgiver, terapeut og sygeplejerske fortæller om det at have en apoplexi og svarer på spørgsmål. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til afdækning, vurdering og evaluering af patientens behov for sygepleje i såvel konkret praktisk handling som i den skriftlige dokumentation i journalen. Der arbejdes med både det fuldt kompenserende, delvist kompenserende og det undervisende og støttende sygeplejesystem (Orem). Der anvendes ernæringsscreening, kostregistrering, standardplejeplaner, kliniske retningslinier og procedurer, ABC koncept, diverse kognitive tests, inkontinensudredning, individuelle døgnrytmeplaner for patienterne, lejrings- og forflytningsregimer og ADL-vejledninger. Der holdes tværfaglig konference x 1 ugentligt samt teamkonference når dette findes nødvendigt. Ved disse konferencer gennemgås patienten/patienterne, og det videre patientforløb planlægges. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Kliniske vejledere har ansvaret for den kliniske undervisning, og er som udgangspunkt gennemgående i dagligdagen fra kl. 7.30-15. Praktikvejledere for social- og sundhedsassistenter vil sammen med øvrigt plejepersonale varetage ad hoc vejleder funktionen. Sygeplejestuderende er fordelt i afsnittets to teams. Der arbejdes med individuel- og gruppevejledning. Vejledningen praktiseres som før -, under- og efter - vejledning. Ved før -vejledningen drøfter du og vejleder, det som skal ske, intentioner, handlingsforslag og begrundelser for handlinger med afsæt i dine mundtlige/skriftlige overvejelser herom. Dit ansvar er at gøre opmærksom på dine læringsmål ved dagens begyndelse, og få aftalt med klinisk vejleder/ad hoc vejleder hvornår under-, og efter - vejledning skal ske. Under-vejledning er vejledning i situationen, hvor det aftalte i før -vejledningen gennemføres. Efter -vejledning er vejledning efter gennemførsel af den konkrete situation/forløbet med fokus på det aftalte. Du fremlægger overvejelser omkring handlinger, intentioner og evaluerer forløbet. Den kliniske vejleder stiller spørgsmål, som fremmer refleksion og forløbet evalueres. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra nye erfaringer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 6
Læringsmiljø /Studiemiljø Ved starten af klinisk undervisning modtager du et velkomstbrev fra de kliniske vejledere, hvori du bydes velkommen til afdelingen og modtager information om mødetid og sted den første dag i klinikken. På introduktionsdagen vil du modtage et program for din klinikperiode med mødetider, studiedage og datoer for aflevering af opgaver. Vi forventer, at du udarbejder en individuel klinisk studieplan under vejledning, at du bruger studiebogen, er opsøgende på læringsmuligheder og tager ansvar for egen læring bl.a. gennem dit arbejde med opfyldelse af obligatorisk studieaktiviteter (jf. bestemmelser vedr. studerendes studieaktivitet og bedømmelser). Du vil få mulighed for at arbejde dels selvstændigt omkring en patient, og dels sammen med en medstuderende da der er meget læring at hente ved begge undervisningsmetoder. Der er krav til dig om at formidle dine læringsmål til kliniske vejledere såvel som til ad hoc vejledere. Vi lægger vægt på, at du som studerende primært skal være ved patienterne. Vi har dog tilknyttet et vejlederrum, hvilket ofte bruges til gruppevejledninger samt individuelle samtaler og evalueringer. Der gives meget flotte evalueringer fra de uddannelsessøgende til afdelingen, hvor særligt det at være flere studerende sammen fremhæves, det øvrige personales venlighed og interesse for studerende og elever, de kliniske vejlederes dygtighed og høje tilstedeværelses tid i dagligdagen. Vejlednings- og evalueringstilbud De kliniske vejledere afvikler evaluering og efter -vejledning dagligt, eller når det vurderes, at der er behov for dem. Det foregår individuelt eller i grupper. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere har klinisk vejledermodul på den sundhedsfaglige diplomuddannelse, og den ene er desuden professionsbachelor. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 6
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal dokumentere studieaktivitet bl.a. vha. udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver (max. 2 sider), som danner afsæt for formelle refleksionssamtaler med de kliniske vejledere. I studiebogen finder du afrapporterings- skemaer til følgende opgaver: - Patientfortælling (1 i alt) - Sygdomsforløb (1 i alt) - Pt. forløb (1 i alt) Du skal udarbejde og ajourføre en individuel klinisk studieplan. Der afvikles et seminar i gruppe og en individuel refleksionssamtale. Emnet/opgaven for seminaret anbefales at tage afsæt i en af ovenstående opgaver. Godkendt studieaktivitet; dvs. afvikling af ovenstående opgaver er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på. Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement m.h.t. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamle selvvalgt pensum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 6