Unges sårbarhed og robusthed Odense konference Unges robusthed 21. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen
Dagsorden Mange unge er udsa;e, sårbare, giver op er i risiko for dropout Spørgsmålet er både hvorfor? Og hvordan vi giver dem mod og robusthed Fl at overvinde deres sårbarhed? Nøgleordene er sårbarhed robusthed og karakterdannelse
Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil hun måske også læse videre Fl sygeplejerske, siger hun hun bor sammen med mor, stedfar og fire mindre søskende i en tre- værelses lejlighed Hun synes det er svært at finde Fd Fl sig selv
hun er Fl Fder plaget Hun har mange negafve tanker om sig selv Om sit udseende, som hun ikke er Flfreds med hendes overvægt bekymrer hende Hun synes de andre i klassen ser ned på hende Derfor siger hun ikke så meget i Fmerne Holder sig oqe for sig selv Har svært ved at sove om na;en Føler sig udma;et og irritabel Hun kan ikke koncentrere sig om skolen synes at verden er grå og trist og kan pludselig begynde at græde
Hvis Pia var robust så Så havde hun en indre ro og styrke Fl ikke at lade sig gå på af sin egen selvusikkerhed Så kunne hun overveje og tænke løsninger, der kunne stø;e hende Så ville hun forsøge at gøre noget akfvt
Hvordan hjælper vi Pia? Hun skal ud af sin ensomhed Involveres i sociale relafoner Fl de andre unge i gruppen Have et godt og tæt bånd Fl en eller flere voksne Kunne tale om sin situafon: eksternalisering Vi skal over broen ind i Pias verden og stø;e
Hvad er sårbarhed? Gene;sk sårbarhed Tidlig erhvervet sårbarhed Forhøjet sensifvitet Lav selvværd Selvusikkerhed Social marginalisering Svage coping- ressourcer
Risikomodellen sårbarhed Belastning reaktion Beskyttende faktorer
UngdomsFden er udfordrende UngdomsFden er en overgangsperiode med stadige valg Selvforståelsen skal finde nye forankringer IdenFtetens spørgsmål: Hvem er jeg? Udfordringen: leve op Fl krav og forventninger og finde sit ståsted Forvirring, usikkerhed og krise Sårbarhed er udbredt derfor skal vi ikke sygeliggøre Men hvornår er sårbarhed dysfunkfonel?
Opbrudssamfundet Individualiseringen Den svage opdragelse Nye kompetencer, fx at kunne vælge Social konkurrence Et marked, der aldrig hviler og appellerer Fl både forbrug og fantasi
Opskrivning af subjek;vitet Jeg føler Jeg tænker meget på mig selv Er jeg god nok? Slår jeg Fl, får jeg anerkendelse Selvkredsen Spørgsmålet om kontrol Angsten for tab af kontrol
Mellem drøm og mareridt Lisbeth Bendtsen Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og skam Kravet om selvrealisering - leve op Fl. Oplevelsen af ikke at slå Fl Ydre kontrol indre kaos NegaFve billeder: dæmonisering og skam Vejen frem: anerkendelse og stø;e NarraFv terapi
Selvdisciplin? Naomi Katznelson (Poli;ken, 2013) Mange unge kæmper med selvdisciplin andre har for meget af den Vi kan se behovet for at selvmo;vere sig bliver større, men ingen kan byde ind med, hvordan man lærer unge at mo;vere sig selv og disciplinere sig. Det er en stor opgave for uddannelsessystemet fremover: hvordan fremmer vi det?
12- tals piger i Informa;on Kun hvis jeg få 12, er jeg god nok Jeg er i gang med et uendeligt maraton Følelsen af at være i et hamsterhjul Mine veninder kunne nikke genkendende ;l symptomerne, en havde konstant prikken i højre arm et halvt års ;d, som gjorde, at hun hvad svært ved at sove
overflade;lpasning 12talspigerne forsøger en ensidig anerkendelse via deres præstafoner På bekostning af en dybere selvforståelse Det kan ses som en overflade;lpasning Der har en omkostning på længere sigt
Mikkel 19 år det er hårdt at være mr. 12 tal Jeg ved godt, at det ikke er alle, der søger ;lflugt i karaktererne, som jeg gjorde Jeg kan skrive under på, at 12- tals besæyelsen er en lidelse, der æder én op indefra Jeg beundrer de studenter, der forlod gymnasiet med livslange venskaber og drømme, de vil jagte resten af deres liv Informa;on 29. sept. 2015
15 årige, symptomer dagligt 35 30 25 20 15 10 piger drenge 5 0 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 17
SFI undersøgelsen 2010 19 årige emofonelt sårbare 30 pct. har modtaget psykologbistand 21 pct. har haq psykiske lidelser 27 pct. føler sig pressede ganske mange unge kvinder er følelsesmæssigt risikoudsaye: de døjer med psyko- emo;onelle problems;llinger, der ytrer sig ved indadvendte symptomer og tager form som tristhed og selvskadelig adfærd.
Hvad er robusthed? Robusthed er et godt gammeldags ord for hårdfør, stærk og kraqig. Det har lafnsk afstamning robustus afledt af robus, der betyder styrke Robusthed som et karaktertræk rummer evnen Fl at håndtere sin sårbarhed
TeoreFsk om robusthed Forskning fokuserer på tre begreber Resilience Hardiness Efficacey Involvering og indflydelse tro på at kunne ændre Fngene Her skabes mod og mofvafon Tro på at have betydning
Hvordan læres robusthed? Det sker i en social sammenhæng Med struktur og normer En social kultur med værdier om Tætheden i relafonerne Tilbagemelding og anerkendelse Teamarbejde, mentor og makkerskaber Betydningen af de sociale processer Men hvad er det, der læres?
Selvregulering At kunne tåle en vis frustrafon uden at bryde sammen udsæ;e en belønning Tænke lidt langsigtet Overveje en situafon Være krifsk Kunne vælge fra
Søren Kierkegaard har ret Selvet vokser ud af treklangen krop - psyke og ånd Mennesket er en syntese af det sjælelige og det legemlige. Men en syntese er utænkelig, når de tvende ikke enes i det tredje. DeYe tredje er ånden. vi gør ånden og sjælen hjemløs Derfor får mange børn og unge ondt i sjælen
Hvad er kernen i selvet? Det jeg er Det jeg ved Det jeg kan
Men hvad er det jeg er? De Flbagevendende selvoplevelser Troen på at være noget værd De personlige refleksioner Oplevelser af at kunne regulere egne følelser og reakfoner Selvet er dybtliggende mønstre af erfaringer med selvregulering
Hvor ligger robustheden? Grundlaget lægges i den Fdlige barndom Basal Fllid Fl verden og Fl sig selv Det jeg kan: buffer- effekten, stødpude, at handle socialt, mobilisere netværk Det jeg ved: se alternafver, fortolke posifvt Det jeg er: tro, drømmen, fantasien, håbet
Hvordan styrker vi unges robusthed og karakterdannelse? Skabe et fællesskab med normer og rammer og samtale- kultur Hjælpe unge Fl at blive bevidste om, hvad de gør - og deres valgmuligheder Fokusere på processen mere end resultatet selv at tage del i processen Men hvor ligger processen?
Hvordan går man ind i processen? Drengen der har været i Zoo med sin far Gå over broen Tage del i den, spørge Fl den, udvikle den: give ny erkendelse Tegningen, matemafkopgaven, guitartræningen, kartoffelskrælningen, sfleskrivningen, beretningen Det kræver nærvær
Over broen Fl Pia Fortæl om dine tanker hvor er du nu hvad tænker du mest på, når du vil ud af tristheden? Stø;e hende i refleksionsprocessen og Hendes afprøvning af nye selv- strategier frem mod selvværd og autonomi RelaFonens troværdighed Normer, der stø;er en personlig dannelsesproces frem for konkurrence
Er der veje ud af problemet? Opdragelsen InsFtuFoner med vægt på dannelse mere end præstafoner fra formal - mod material dannelse PoliFsk fokus på kulturen som ramme OpposiFon mod markedsgørelsen Og præsta;onsorienteringen Styrkelse af karakterdannelsen