karen skovgaard-petersen Den digitale Holberg Et dansk-norsk udgivelsesprojekt L udvig Holberg (1684 1754) er en hovedskikkelse i Oplysningstiden i Skandinavien, og hans store og alsidige forfatterskab står centralt i både dansk og norsk litteratur. Alligevel findes en samlet, tekstkritisk, kommenteret udgave af Holbergs værker ikke. Det er baggrunden for det nye udgivelsesprojekt jeg her vil præsentere. Det er projektets mål at udgive Holbergs samlede værker i en ny tekstkritisk udgave. Alle teksterne skal forsynes med kommentarer der både skal hjælpe den umiddelbare forståelse og sætte Holbergs tekster ind i en bredere litteratur- og idehistorisk sammenhæng. Det primære produkt er digitalt, en internetudgave, som vil være åbent og gratis tilgængelig på nettet. Men udvalgte værker vil også blive ud givet i bogform. Som sagt findes der ikke en samlet, tekstkritisk, kommenteret udgave af Holbergs værker. De samlede værker er ganske vist blevet udgivet i en tekstkritisk udgave en gang tidligere, nemlig Carl S. Petersens Ludvig Holbergs Samlede Skrifter, der kom i 18 store foliobind i årene 1913 1963 (eller mere præcist: Carl S. Petersen forestod bind 1 17, der udkom 1913 1942, og Aage Hansen og F. J. Billeskov Jansen udsendte i 1963 bind 18, der indeholder tekstkritik og variantnoter). Det var en stor bedrift, men i dag er udgaven ikke alene vanskelig at opdrive, den er også i flere henseender utilstrækkelig (og ret uhåndterlig). Dens tekstkritiske niveau er højt for en del af teksternes vedkommende, men kvaliteten er svingende. Og nok så vigtigt, den rummer ingen kommen tarer eller introducerende indledninger eller anden form for hjælp til forståelsen af Holbergs tekster. Vi ser det derimod som en væsentlig mening med den nye udgave at yde en sådan hjælp i form af kommentarer, ordforklaringer, introduktioner og tematiske essays. Hermed er det også målet at gøre opmærksom på alsidigheden og iderigdommen i Holbergs forfatterskab og på den tematiske sammenhæng mellem de mange værker. Det skal jeg vende tilbage til. I dag kendes Holberg først og fremmest for komedierne (endda kun en mindre del af de 33 han skrev i alt). Hvad den øvrige del af forfatterskabet angår, findes der fremragende kommenterede udgaver af enkelte værker f.eks. har Billeskov Jansen udgivet og kommenteret Holbergs Epistler, og Aage Kragelund hans Levnedsbreve men forfatterskabet fortjener at blive gjort tilgængelig for moderne læsere i sin helhed. Der er tale om et dansk-norsk samarbejdsprojekt bestående af to redaktioner, den ene ved Universitetet i Bergen under ledelse af Eiliv Vinje, den anden ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (ledet af undertegnede). De to redaktioner er økonomisk uafhængige, men arbejder i praksis tæt sammen. Det er en fælles udgivelse efter fælles retningslinjer vi bygger op. Vi har delt teksterne mellem os således at man i Norge tager sig af Holbergs sagprosa historieskrivning, jura, og også den essayistiske del af forfatterskabet og vi i Danmark står for de skønlitterære tekster, dvs. komedierne, epigrammerne, det parodiske helteepos Peder Paars, den utopiske rejseberetning om Niels Klim m.fl. Det er en grov inddeling med talrige gråzoner, men i praksis er det 83
operationelt. Sproget på webstedet bliver både dansk og norsk. Projektet har været i støbeskeen i en del år. Ideen blev undfanget allerede i begyndelsen af dette årtusind og lanceret i 2004. Først i sidste del af 2008, og for alvor i 2009, blev arbejdet skudt i gang. Udgivelsen skal være afsluttet i 2014 i anledning af 200-året for Norges selvstændighed. Og til den festlige anledning skal vi også producere en såkaldt pragtudgave i bogform af Holbergs store Danmark-Norges beskrivelse (1. udg. 1729). Den nye udgave skal altså stå på to ben og både gøre det som Carl S. Petersen gjorde med sin udgave af Holbergs samlede værker, nemlig etablere pålidelige, tekstkritiske udgaver af de samlede værker, og samtidig søge at formidle Holbergs tekster til såvel forskere som en bredere offentlighed. Det betyder at kommentarer og ind ledninger skal tage højde for forskellige slags brugerbehov. Der er forskel på hvad en gymnasieelev og en idehistoriker ønsker at få forklaret og uddybet, og ideelt set skal de begge kunne bruge udgaven med udbytte. Med til udgaven hører også en række supplerende ressourcer. Webstedet vil omfatte en række essays om overordnede emner såsom Holbergs sprog, bogverdnen på Holbergs tid, teaterforhold etc. og som en yderligere hjælp til Holberglæsningen er den store Holberg-ordbog blevet digitaliseret og vil blive tilgængelig fra vores websted. holbergsskrifter.no holbergsskrifter.dk Til at hjælpe os med de digitale og tekniske aspekter, xml-opmærkning, stilark osv., har vi allieret os med Uni Digital (tidligere»aksis«), en enhed knyttet til Universitetet i Bergen som har specialiseret sig i digitale tekstudgivelser. Det er tanken at Uni Digital skal bistå os intenst i de første 1 2 år, altså i den fase hvor de digitale faciliteter udvikles og finpudses, og derefter skal vi i stigende grad være selvkørende. Vores websted er offentligt tilgængeligt og rummer i skrivende stund en såkaldt prototype. Ideen med prototypen er at afprøve nogle af de helt basale funktioner i form af navigation mellem tekst og kommentar, tekst og digital faksimile, og at gøre det med en række forskelligartede tekster: et af Holbergs skæmtedigte, nogle akter af komedien Barselstuen, nogle Epistler og enkelt af de Moralske Tanker og endelig et lille uddrag af den utopiske rejseroman om Niels Klims underjordiske rejse, ledsaget af en ny oversættelse til dansk. Det faktum at den nye Holbergudgave er født digital, dvs. at vi skal tilrettelægge udgaven til internettet fra begyndelsen, indebærer at en række vilkår er helt forskellige fra forberedelsen af en trykt udgave. Et centralt træk ved en webudgivelse er det principielt ufærdige. Et websted kan altid udbygges, nye elementer kan tilføjes, andre fjernes, fejl kan rettes, en kommentar kan uddybes. Og ikke bare er disse operationer mulige, de er også nødvendige. At holde et websted i live indebærer at der til stadighed foretages justeringer og forandringer. Derfor er det afgørende at det altid er tydeligt tilkendegivet hvad der fremlægges på et givent stadium. Det hænger sammen med et andet digitalt moment, nemlig brugerinddragelse. Det vil være oplagt og helt sikkert endnu mere oplagt i 2014 at åbne for input udefra i form af supplement til kommentarer, korrektioner o.l., ikke sådan at andre end redaktørerne skal have adgang til at redigere i filerne, men netop som brugerkommentarer, en slags blogs, der fremstår som sådanne. Det principielt ufærdige, altid udbyggelige, aspekt ved et websted er et tveægget sværd. Det er næsten lidt for let at få nye ideer til hvad en webudgave kan beriges med. Det kan synes oplagt at tænke i multimedie-baner og vise gamle og nye filmklip, linke til oplæsninger etc. Men vi altså de to redaktioner i Danmark og Norge er et lille projekt med en mindre pengepung end andre tilsvarende digitale udgivelsesprojekter og med en forholdsvis stram tidsfrist. Derfor er det afgørende at holde fokus på den forpligtende kerneydelse som er den tekstkritiske og gennemkommenterede tekstudgivelse. Desuden har vi defineret nogle tillægsydelser, som vi anser for vigtige og håber at kunne levere inden for projektets rammer: Det drejer sig bl.a. om en engelsk version, måske ikke en fuldstændig version, men dog med nogle af de centrale tekster (og kommentarer og indledninger) på engelsk. For når nu Holbergs værker faktisk kommer ud til hele verden på internettet, og når nu vi håber at kunne vise at han er en interessant stemme i den tidlige Oplysningstid så bør vores websted også blive en større offentlighed til del end den 84
skandinaviske. Tilsvarende er det et ønske for os at præsentere i hvert fald nogle af Holbergs tekster i en nænsomt moderniseret version, dvs. med en vis justering af ortografi og interpunktion, og med inddeling i læservenlige afsnit, kort sagt i en version der kommer den moderne læser mere i møde end de tekstkritiske udgaver der vil være projektets kerneydelse. Det tekstkritiske arbejde nogle centrale principper Tekstgrundlaget for den nye udgave er førsteudgaverne af Holbergs tekster. Det er deres tekst vi udgiver, med rettelser af fejl, emendationer, efter en række udstukne principper. Derfor er det vigtigt at vi kan tilbyde adgang til digitale faksimiler af førsteudgaverne af alle Holbergs tekster. Vi vil vise disse førsteudgaver som digitale faksimiler i deres helhed, og det betyder at læseren selv kan tage stilling til førsteudgavens læsemåder, og at vi kan inddrage dem i argumentationen for vores tekstkritiske beslutninger. Vi kan også gøre opmærksom på den oprindelige typografi og layout, elementer hvis retoriske udsagnskraft i stigende grad understreges i den nye bog- og litteraturhistorie. Den digitale publiceringsform giver nye muligheder for præsentation af forskellige versioner af en tekst. Det gælder også de forskellige ud gaver af samme tekst der kom i Holbergs levetid. Hvis man sørger for omhyggelig registrering af varianter i senere udgaver, vil det være muligt at eta blere visninger af teksten i dens forskellige udgaver. Så ambitiøst stiler vi dog ikke i første omgang. Vi nøjes med at registrere semantisk interessante varianter i de senere udgaver. Nogle af dem er ganske omfattende for eksempel tilføjelse af hele afsnit og endnu har vi ikke lagt os fast på hvordan de skal vises. Det tekstkritiske arbejde som sådan er imidlertid ikke anderledes end det ville være hvis slutproduktet var en trykt udgave (omend arbejdet med den digitale kodning gør det betydeligt mere tidskrævende). Den webbaserede udgivelsesform giver os imidlertid mulighed for at lægge en detaljeret redegørelse for vores tekstkritiske principper ud på webstedet således at læseren kan få et mere detaljeret indblik i vores tekstarbejde end man traditionelt tilbyder i trykte udgaver. I det følgende vil jeg ganske kort skitsere nogle centrale principper. Valget af førstetryk beror på, for det første, at der ikke er bevaret nogen manuskripter fra Holbergs hånd, stort set. For det andet danner førsteudgaven for at låne en vending fra Johnny Kondrup der som optakt til projektet udstak de overordnede retningslinjer for det tekstkritiske arbejde»krydsningspunktet mellem værkets tilblivelseshistorie og dets virkningshistorie«. Med den første udgave på tryk har teksten nået en grad af afsluttethed fra forfatterens side, uanset om han senere foretager ændringer i nye udgaver, og her, med førsteud gaven, begynder samtidig tekstens receptionshistorie. For det tredje sikrer valg af førstetrykkene som tekstgrundlag et ensartet tekstgrundlag. En del af Holbergs værker kom i flere udgaver i hans egen levetid, men ikke alle. Vælger man at tage udgangspunkt i den sidste udgave fra Holbergs hånd, vil man altså for nogle værkers vedkommende have at gøre med en førsteudgave, men i andre med anden-, tredjeeller endda syvendeudgaver. De senere udgaver fra Holbergs levetid konsulteres imidlertid når vi overvejer om en given læsemåde i førsteudgaven skal anses for en fejl der skal rettes. Og er ordlyden på det pågældende sted ændret her, indgår det i vores vurdering af om der skal gribes ind i teksten. Som udgangspunkt dokumenterer vi alle rettelser i det kritiske apparat, herunder de mange indlysende sætterfejl såsom omvendte bogstaver og manglende ordmellemrum. Men i den slags tilfælde af oplagte fejl som kun kan rettes på én måde hvis et»n«for eksempel er blevet vendt om så der står»u«anfører vi i den tekstkritiske note kun den fejlagtige form i førsteudgaven. Vi kører ikke det tunge skyts frem og lister senere udgavers læsemåder op her. Vi skelner med andre ord mellem sådanne simple noter, som vi har døbt bagatelnoter, og noter der angår mere intrikate tekstkritiske problemer. I sidstnævnte inddrager vi ikke alene læsemåder fra senere udgaver der udkom i Holbergs levetid, men også Carl S. Petersens udgave. I de tilfælde hvor vores udgave afviger fra Petersens, anføres det i en tekstkritisk note. Endelig noterer vi det når vi overtager en tekstrettelse fra andre senere udgaver (og»senere«vil sige efter Holbergs død). Stiltiende rettelser forekommer ikke eller 85
næsten ikke. Vi anfører altså ikke hvis førsteudgaven har en læderet type eller satsen er skæv. Den slags grafiske karakteristika vil fremgå af en generel beskrivelse i indledningen, med henvisning til de digitale faksimiler af førsteudgaven. Vi går konservativt til værks i den forstand at vi søger at rette mindst muligt i førsteudgavens tekst. I erkendelse af at retskrivningen langt fra lå i faste rammer på Holbergs tid, har vi besluttet at respektere ortografiske inkonsekvenser, for så vidt en stavemåde ikke anses for en fejl. Vi accepterer således at samme ord staves på flere forskellige måder i samme tekst (f.eks.»arbeyde«,»arbejde«,»arbeide«;»smuckt«,»smukt«,»smugt«). Det tekstkritiske arbejde et eksempel Lad mig give et enkelt eksempel på et tekstkritisk problem og vores behandling af det. Det er hentet fra komedien Barselstuen, der udkom første gang i tome to af Hans Mikkelsens Comoedier i 1724. Der drikkes meget kaffe i Barselstuen. Hovedpersonen Corfitz, barselskonens mand, beklager sig i et længere udfald henvendt til naboen Jeronimus over det omsiggribende kaffedrikkeri: Det er allereede det 6te Pund Caffee, som er bleven fortæret i denne Barselstue [ ] Jeg troer ingen anden er Autor til denne Caffee-Drikken end Lucifer, thi dend er verre at komme i med, end Brendeviin [ ] Jeg har merket, Naboe, en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner, jeg har seet mange Koner og Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kircke, men, saa snart de har faaet dette brendte Dievelskav i Livet, begynder Mundene at løbe paa dem som Peberqverne. Problemet er ordet»synderlig«i sætningen»jeg har merket, Naboe, en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner«. Det kan betyde både»særlig«og»besynderlig«, her snarest det sidste. I førsteudgaven står der imidlertid ikke»synderlig«, men»syndelig«. Ordet kendes i ældre dansk (omend det vist nok ikke er almindeligt) i en ganske anden betydning, nemlig»syndig«. Det kunne godt give mening, for Corfitz hævder jo netop at Lucifer, Djævelen selv, er ophavsmand til kaffe drikkeriet. Men er det det der er meningen her? Det viser sig at de senere udgaver fra Holbergs tid både eftertrykket af Hans Mikkelsens Comoedier der udkom året efter, i 1725, og de to autoriserede udgaver fra 1731 og 1742, alle skriver»synderlig«. Også det giver udmærket mening, altså at Corfitz tilskriver kaffen»en besynderlig virkning«. Ordet»syndelig«forekommer i øvrigt ikke hos Holberg, hverken i betydningen»syndig«eller»besynderlig«. Vi har derfor valgt at opfatte førsteudgavens»syndelig«som en sætterfejl og rette til»synderlig«i øvrigt modsat Carl S. Petersens udgave der beholder»syndelig«og i sit tekstkritiske apparat anfører at det betyder»syndig«. Den tekstkritiske note er holdt i denne genres lapidariske form (idet a er eftertrykket 1724, B udgaven 1731, C udgaven 1742 og SS Samlede Skrifter, dvs. Carl S. Petersens udgave): synderlig] a B C, syndelig A; syndelig SS Det mener vi dog ikke giver tilstrækkelig oplysning om sagens elementer, herunder den semantiske implikation af at rette fra»syndelig«til»synderlig«. Derfor har vi udnyttet muligheden for at uddybe problemet i en kommentar til stedet: synderlig] besynderlig. Førstetrykket har her formen»syndelig«, men de øvrige tekstvidner fra Holbergs tid»synderlig«. Carl S. Petersen opretholder»syndelig«, og det anføres i SS tekstkritiske apparat at det skulle betyde»syndig«. I 1500- og 1600-tallet kan ordet findes i den betydning, men det kendes ellers ikke fra Holberg, og det er derfor overvejende sandsynligt en sætterfejl. (Kommentarens forfatter er Finn Gredal Jensen, medlem af den danske Holberg-redaktion). Kort sagt: Et lille»r«gør en forskel, og vi kan ikke sige at vi er fuldstændig sikre på om Holberg her lader Corfitz understrege kaffens mærkværdige virkning eller om han snarere lader ham hævde at kaffe er en synd. Vi bruger også kommentarapparatet til at diskutere tekstkritik, ikke mindst når det som her har en semantisk dimension. Et net af referencer Internettet giver nye muligheder for at kombinere tekster. Som led i en webbaseret udgave kan der opbygges et omfattende net af referencer. I vores tilfælde betyder det ikke bare at vi kan linke mellem vores tekst og førsteudgaverne i de digitale faksimiler og mellem tekst og kommentar. Vi kan også linke fra en kommentar til én tekst 86
hen til en helt anden Holbergtekst hvor han behandler samme emne, og fra en kommentar til én tekst til en kommentar til en anden tekst. Og vi kan linke eksternt til andre tekster som Holberg citerer, parafraserer eller på anden måde alluderer til. Disse referencer i form af links ser vi som et helt centralt perspektiv for webudgaven. Holbergs forfatterskab er overordentlig velegnet til nettets intertekstuelle reference-muligheder. Holberg vender og drejer de samme temaer igen og igen gennem hele forfatterskabet i de mange forskellige genrer han bevæger sig i. Det gælder et emne som kaffe, herunder de sociale og fysiologiske aspekter af kaffedrikkeriet som vi har set i Barselstuen, og det gælder mere abstrakte temaer såsom hvad der konstituerer en sand helt. I Heltehistorierne, Holbergs samling af biografier over store mænd fra 1739, er diskussionen om den sande helt et centralt tema. Holberg erklærer at: En Heros er en udi Dyder fuldkommen Mand, som af Himmelen er dannet heller til Menneskets Frelse og Conservation, end til dets Ødeleggelse, og er derfore en god Huusfader, der har bragt et Douzaine vel optugdede Børn til Verden, nærmere ved Heroismum, end den store Alexander, der opofrede fast million Mennesker. (Fra Adskillige store Heltes sammenlignede Historier, 1739, indledningen til biografierne over Ziska og Scanderbeg) Få år senere lod han netop en sådan husfar med mange velopdragne børn blive fejret som en helt i idealsamfundet Potu i romanen om Niels Klim og Niels Klim selv reflekterer (i Peter Zeebergs oversættelse fra latin til dansk): Samtidig er de [de borgere der får mange børn] de eneste der får tilnavnet»den Store«i modsætning til hos os hvor det er dem der begår forbrydelser mod menneskeheden der kaldes»den Store«. Det er let at gætte hvad de underjordiske ville mene om [Aleksander den Store] eller [Julius Caesar], eftersom de begge døde barnløse og slog titusinder af mennesker ihjel. (Fra Nicolai Klimii Iter Subterraneum, 1741, kap. 7) Disse indre tråde i forfatterskabet kan komme til at danne et tæt net i form af links rundt i tekster og kommentarer. Dertil kommer alle de tråde der kan trækkes ud af Holbergs tekster og rundt i et enormt reservoir af tekster, fra Holbergs samtid og nære fortid og fra den græsk-romerske litteratur. Lad os tage et eksempel: I Niels Klim er der på et tidspunkt indlagt en beskrivelse af en rejse som en af de underjordiske har foretaget til Europa. Han iagttager alle de mærkværdige skikke og indretninger stort og småt og ikke mindst undrer han sig over de akademiske institutioner. Ved de europæiske universiteter sætter man en ære i ikke selv at danne sig sin egen mening, men blindt at følge en eller anden autoritet. Den rejsende udtrykker det således: De lader sig drive som vinden blæser, til en eller anden opfattelse, og den klynger de sig så til som et klippeskær. Det de siger, er at de i et og alt stoler på den de anser for en klog mand, og det kunne jeg gå med til hvis det overhovedet var noget simple og uvidende folk kunne bedømme, men at fastslå hvem der er klog, det kan netop kun den kloge. (Fra Nicolai Klimii Iter Subterraneum, 1741, kap. 13) Denne passage, på latin, har Holberg hentet ord til andet fra Cicero, nærmere bestemt fra et af Ciceros filosofiske skrifter, Academica (45 f. Kr.). I passagen for klarer han hvordan filosoffer flest er bundne af en særlig skoles dogmer, mens dem der hører til den akademiske skole (som Cicero selv), er uafhængige og bygger deres stillingtagen på argumenter (3, 8 9). Det er den holdning den underjordiske rejsende savner på europæiske universiteter. Holberg lader med andre ord den underjordiske rejsende udtrykke sin kritik af europæernes blinde autoritetstro med ord han selv henter fra en klassisk autoritet par excellence, Cicero. Det er, set med moderne øjne, et paradoks. Det er et paradoks der meget godt fanger en dobbelthed hos Holberg, hans stadige appel til den selvstændige stillingtagen og den uhildede fornuft på den ene side og på den anden side hans dybe fortrolighed med, og udbytte og udnyttelse af, ældre og nyere europæisk litteratur. Han skriver i høj grad inden for et humanistisk, intertekstuelt paradigme og lader et væld af tekster inkorporere i sine egne nogle gange angivet som citater, men fuldt så ofte umarkeret, blot i form af passager han overtager anonymt. Til at trække tråde rundt til alle disse tekster byder internettet på muligheder til at finde frem til Holbergs kilder og forlæg og til at etablere links til dem. Stadig flere tekster vil blive tilgængelige, flere lån vil kunne erkendes og flere tråde 87
trækkes. Også i den forstand vil en kommentar aldrig være færdig men altid i proces. Det bringer mig til en allersidste betragtning, nemlig Holbergudgavens fremtid. Holbergprojektet har sine grænser, kronologiske og økonomiske. Det er en udfordring for os undervejs at tilrettelægge webstedets videre skæbne efter 2014 således at det kan leve videre, ikke bare statisk opbevaret, men dynamisk, i udvikling. Det kræver at nogen må have ansvar for vedligeholdelse og videreudvikling. Det må gælde alle de store webudgivelser der lanceres i disse år, at de kun lever så længe nogen er udpeget til at have det redaktionelle og det tekniske ansvar for deres videre liv. 88