TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER



Relaterede dokumenter
Cand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel.

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Den bedste måde at hjælpe børnene på, er at hjælpe forældrene til at være de forældre, de gerne vil være!

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

Brønderslev d. 3 september De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den Blå Kors, Espergærde

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Råd og redskaber til skolen

Indeni mig... og i de andre

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet klasse.

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

SYSTEMISK OG NARRATIV TEORI OG METODE ANVENDT I FORSTÅELSEN AF FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER OG BØRNENE AFHÆNGIGHED; DEFINITIONER

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference,

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Du er budskabet - præsentationsteknik

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Opgavekort til Stjerneløb

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

DAG 4. Kommunikation

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

Øje for børnefællesskaber

Martin Langagergaard. Agenda

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?


Resultater i antal og procent

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Tidsplan for Kommunikation

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

Transkript:

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby Taarbæk Kommune Den 27.10.2011. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel. 20 46 44 41

DET SETE AFHÆNGER AF ØJNENE, DER SER De seks blinde mænd, der vil lære elefantens egenart at kende: Tegning: Claus Bjarne Christensen Den første støder ind i elefantens store krop og udbryder: "Elefanten er som en mur." Den anden får fat i elefantens stødtand og konkluderer: Elefanten er som et spyd." Den tredje omfavner et af elefantens ben og mener: Elefanten er som en træstamme." Den fjerde griber fat i elefantens hale. Han synes: Elefanten er som et reb." Den femte har opsnappet elefantens snabel og er sikker på: Den er som en slange." Den sjette og sidste blinde mand rører ved elefantens ører og slutter: Elefanten er som en vifte."

MÅLSÆTNING: ET INKLUDERENDE LÆRINGS- MILJØ MED FOKUS PÅ EGEN PRAKSIS Forudsætninger: At kunne se en sag fra mange forskellige sider (elefanten) At kunne variere konteksten (reframing) At nuancere/udvide sin egen (og andres) forståelse (nye punktueringer af hændelsesforløb) At kunne inkludere andres opfattelse som mulige perspektiver på sagen (nysgerrighed, åbenhed) At vælge et anerkendende perspektiv

RAMMEVALG, UDVALG, ORDVALG Når man skal forstå en udfordring/et problemfelt, vil man gøre det ud fra: en foretrukken forståelseskontekst (rammevalg): Pædagogiske-, psykiatriske-, psykologiske-, sociologiske rammer SAL: Kontekst-, aktør- og individperspektiv Domæner; æstetikkens-, refelksionens- og produktionens domæne Man udvælger og fravælger altid noget i et hændelsesforløb Man vælger også bestemte ord, til at beskrive den mening, man tillægger en hændelse/et problem/en udfordring (dominerende eller hjælpsom?)

KONTEKST Sammenhæng. Forståelse. Kultur. Værdier. Sprog. Fysiske rammer. Procedurer Konteksten som en meningsgivende ramme om en række begivenheder Denne ramme kan skabes og omformes Konteksten får hermed betydning for de handlemuligheder, der kan tænkes MAN HANDLER PÅ SIN OPFATTELSE AF SITUATIONEN. NÅR SITUATIONEN ÆNDRER SIG, ÆNDRER HANDLE- MULIGHEDERNE SIG OGSÅ

PUNKTUERING Punktuering af en rækkefølge af begivenheder: Hvad man forstår og udpeger som start- og sluttidspunkt i et hændelsesforløb Hvad man fremhæver, og hvor man har fokus Hvad man vælger ud og sætter sammen, så det giver mening (og/eller for at placere skyld og ansvar) Mennesket har en tendens til at skabe mening (punktuere) ud fra tidligere erfaringer og oplevelser. selvbekræftende Hænges, ej benådes. Hænges ej, benådes O MOR 2O3

LINEÆR- OG CIRKULÆR ÅRSAGSFORSTÅELSE Jannik (1. kl) er meget urolig i timerne. Han er ofte i konflikt med de andre og kan finde på at slå fra sig Sofie skubber til J.s bord Jannik sidder uroligt på stolen. Jannik skubber til Sofie Jannik slår ud efter Kamma Kamma rækker tunge af Jannik Sofie hvisker til Kamma

ÅRSAGER OG KONSEKVENSER Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser Den sociale arv Familieproblemer Traumer Lavt selvværd Krise Angst Depression Ensomhed og isolation Fysiske skavanker Skyld og skamfølelser

REFRAMING Tankemæssig indplacering i ny kontekst/ skabe ny ramme for dermed at skabe ny mening Ulækker Pære: Ormædt eller sund? Drilleadfærd: Irritation eller en måde at udtrykke kærlighed på, eller..? At skændes: Kan ikke lide hinanden eller har et behov for at være tæt på hinanden, eller har brug for at skabe afstand, eller?

REFRAMING METODE ØVELSE Find den mulige intention bag adfærden/holdningen og kom med forsøgsvise antagelser: Det kunne lyde som om, du er et menneske, der...? Vær opmærksom på personens feedback giver omformuleringen mening, eller bliver den afvist? Prøv eventuelt med en ny omformulering

ÅBNE SPØRGSMÅL MED FORSKELLIGE FOKI Helt åbne spørgsmål Hvad vil du gerne have hjælp til Kan du sige noget mere om det? Fortæl lidt om? Åbne spørgsmål med fokus på følelser Hvordan har du det med, at x? - Hvilken følelse får du, når? Hvad gør det ved dig, at? Åbne spørgsmål med fokus på tænkning Hvad tænker du om? Hvilke overvejelser gør du dig om?

ÅBNE SPØRGSMÅL MED FORSKELLIGE FOKI Åbne spørgsmål med fokus på adfærd Hvad gør du, når? Hvem tog initiativ til? Hvad skete der før x Hvad skete der efter x? (ny punktuering) Åbne spørgsmål med fokus på mening Hvilken mening tillægger du? Hvad betyder det for dig? Åbne spørgsmål med fokus på relationer Hvem er involveret i? Når x gør hvad sker der så med y? Hvad tror du, Sofie tænker/føler/gør, når Peter?

REFLEKSIV LYTNING ( KOMBINERET MED ÅBNE SPØRGSMÅL) Anerkendelse af, og respekt for, personens perspektiver: Gentagelse af ord, sætninger Refleksion af: - en følelse ( så det bliver du vred over ) - et meningsindhold ( du har forsøgt, men ingen ser det )

ANERKENDENDE KOMMUNIKATION I GRUPPER Prøv at finde eksempler på et anerkendende perspektiv til nedenstående eksempler: 1. I en klasse er der en pige på 10 år, som hele tiden afbryder de andre og fortæller dem, hvad hun synes, de skal gøre/mene. Hun er meget venlig, når hun afbryder. 2. En dreng på 14 år er meget styrende overfor de andre i klassen og overfor læreren. Han virker ofte vred og taler ned til alle. 3. Forestil dig, at du har en elev, som forholder sig meget passivt til klassekammeraterne. 4. Du har givet nogle gode råd til en elev. Men det viser sig, at han allerede har prøvet de forslag, du kommer med, og at det ikke har virket. Eller han synes, det er nogle umulige forslag. Hvordan kan du acceptere og kvalificere denne elevs feedback?