Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1

2 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper Afprøvning 2

3 Retningslinjer for en refleksiv samtale Sæt praktikanten i centrum Opgaven er at stille spørgsmål eller komme med refleksive udsagn Lyt efter det, der optager din praktikant i samtalen Indtag en neutral eller nysgerrig position Giv tid til at spørgsmålene overvejes Hold meninger/gode råd for dig selv (de hører primært til i et andet læringsrum) Prøv ikke at flytte praktikanten et bestemt sted hen Du har ansvaret for at styre samtalen og bevare overblikket, så I når det mål, som praktikanten har sat sig 3

4 Et interview Refleksive læringssamtaler og supervision er at stille et spørgsmål og tie stille Lav et faktisk interview med hinanden derfor skal I finde én, I ikke kender i forvejen. Brug retningslinjerne, vi lige har gennemgået til at guide jer I skal begge prøve begge roller (10 min. til hver) 4

5 Interview om at give supervision til din praktikant 2 & 2 lav det som et reelt interview!! 1. Hvilke tanker har du gjort om at give supervision til din praktikant? 2. Hvordan har du tænkt dig at gribe det an? 3. Oplever du dig kompetent til at gribe opgaven som supervisor? 4. Hvor meget skal være vejledning og hvor meget skal være supervision? 5. Hvad er foreløbigt/ind til nu lykkes godt i din samarbejdsrelation med din praktikant? 6. Hvilke dilemmaer kan du allerede nu forestille dig, at du løber i - set i forhold til din rolle som vejleder og supervisor? 5

6 Spejling som centralt redskab 6

7 Aktiv lytning og spejling Aktiv lytning og spejling er to af måderne på, hvordan supervisanden kommer til at opleve sig set, hørt og forstået. Spejling er en særlig måde at reflektere tilbage til den anden, hvad du har opfattet, denne har sagt. Derigennem viser du, at du lytter, at du ønsker at forstå praktikanten (tjekke budskaber, at forstå det samme ved det samme). Det forudsætter, at supervisor har en oprigtig interesse og opmærksomhed. 7

8 Spejling Definition: en reformulering af den andens udsagn Det er hverken et spørgsmål, en vurdering eller en fortolkning, men snarere en måde at udtrykke dét, man har opfattet, den anden har sagt. En måde at give det hørte tilbage på. En måde at agere spejl ift. den anden. Ikke papegøjesnak brug dig selv som klangbund. 8

9 Aktiv lytning mere end blot at tie og lytte Bruger sin sanser til at se, høre, føle, fornemme. Spørger uddybende; for at forstå, hvad den anden forstår Afbryder; når det har som formål at forstå den andens oplevelse/virkelighed bredere eller dybere Resumerer; med egne ord for at sikre, man har forstået meningen i den andens perspektiv Den aktive lytter har: Øjenkontakt En åben kropsholdning Læner sig fremad Nikker Kommunikerer også med ansigtsudtryk Kommer med opmuntrende småord Tåler pauser 9

10 Dobbelt opmærksomhed 10

11 Hvad er supervision? 11

12 Supervision Supervision betyder i ordets forstand oversyn i betydningen klarhed eller overblik. Supervision er ifølge min forståelse et sprogligt og relationelt samarbejde mellem professionelle voksne, hvor en arbejdsrelateret sag udforskes og udfordres (A.M. Villumsen, I: Hertz og Iversen (red), 2007:95) Sagen Supervisor Supervisand

13 Ønsker bag supervisionen Skabe klarhed og overblik Opnå flere perspektiver og forståelser Udvikle handlemuligheder Bruge og udvikle faglige kompetencer Læring af det effektfulde 13

14 Supervisionens mange ansigter Metodisk; forskellige tilgange og forskelligt antal deltagere Klassisk; individuel supervision kun supervisor og supervisand deltager De mange former: gruppe supervision, kollegial supervision, intern og ekstern supervision, direkte (med borgeren) GRUNDLAGET for al supervision er KONTEKST 14

15 Hvornår er det supervision? Terapi; det personlige, indre og private Supervision; det faglige og arbejdsrelaterede liv Coaching; fokus på mål og opnåelse af resultater Konsultation; stille viden til rådighed. Foregår oftest på gruppeniveau i en organisation og ud fra en kontraktmæssig ramme Vejledning; vejleder er handlingsanvisende og er placeret bagved den vejledte Undervisning; formidling af viden (ofte metodefrihed i form) 15

16 Roller & ansvarsfordeling mellem supervisor og supervisand 16

17 Supervisors ansvar Ansvarlig for og ekspert på proces og kontrakt ikke i formulering af løsninger Ansvar for samtalens struktur herunder målsætning, proces, afrunding, evaluering og opfølgning Behøver ikke være ekspert på faget IKKE ansvarlig for eller ekspert på de handlinger, som supervisanden måtte tage i fremtiden Skal respektere supervisandens måde at tænke på/forstå verden på Skal mestre aktiv lytning og evnen til at stille refleksive spørgsmål Må kunne spørge nysgerrigt og derved fremme supervisandens tænkearbejde 17

18 Supervisandens ansvar Ansvar for at komme med indholdet til supervisionen Må være parat til at tænke nyt Må deltage aktivt og være åben for eventuelle nye og anderledes handlinger i sagen Må have et ønske om at være nysgerrig på eget perspektiv og egne handlinger HVIS der er et reflekterende team; - er de ansvarlige for at hjælpe refleksionsprocessen i supervisionen på vej og bidrage med nye forståelser og perspektiver 18

19 Kontekst afgørende for enhver professionel relation 19

20 Kontekst Kontekst kan forstås som en dynamisk konstruktionsproces. Det indebærer, at kontekst ikke betragtes som noget, man ér eller sættes ind i, men noget man deltager, handler, interagerer i og medskaber. (Lund, i: Villumsen (red.), 2011:186) Kontekst bliver til i et samspil af en mængde faktorer som tid, sted, personer, relationer. Kontekst er en menings- og forståelsesramme, der manifesterer sig som et sæt af spilleregler for, hvad det er muligt at sige, og hvad det er muligt at høre. (Olsen og Molly: De tre domæner en guide til kontekstmarkører) 20

21 Hvad indeholder konteksten? Roller hvilke roller har vi? Position hvordan vil jeg agere overfor dig i netop denne situation (hvad kan praktikanten forvente af vejleder og omvendt) Tid hvor lang tid har vi Kontrakt ret og pligt. Retten til at sige fra og pligten til at sig til, hvis noget ikke giver mening (ansvarliggør jeres praktikant) Hvordan hvordan skal samtalen forløbe? Overskriften hvad er overskriften på det, vi skal tale om? Mål hvad kunne du godt tænke dig, der kommer ud af den her samtale? 21

22 Opskriften på supervision - hvordan gør man det så? 22

23 Opskriften Der er en overordnet model at anvende som styring af supervisionen: 1. Kontekst og kontrakt 2. Overskrift på samtalen 3. Beskrivelse af problematik og udforskningsemne 4. Målet med samtalen 5. Undersøgelse og forklaringer 6. Handlemuligheder 7. Nutid og fremtid Hvert trin er koblet med spørgsmålstyper 23

24 Spørgsmålstyper 24

25 Lineære antagelser Hvem? Hvad? Hvorfor? Orienterende spørgsmål Lineære spørgsmål Cirkulære spørgsmål Strategiske spørgsmål Refleksive spørgsmål Påvirkende spørgsmål Cirkulære antagelser Hvordan? På hvilken måde? Udviklet af Karl Tomm

26 DETEKTIV Lineære antagelser Hvem? Hvad? Hvorfor? KAPTAJN Spørgsmål, der er situationsafklarende Problem definerende Årsagsforklarende Spørgsmål,der er handlingsafklarende Planlæggende Mestring Orienterende spørgsmål Spørgsmål, der er perspektiverende Mønstre, sammenhænge Forskelle Lineære spørgsmål Cirkulære spørgsmål Strategiske spørgsmål Refleksive spørgsmål Påvirkende spørgsmål Spørgsmål der er generende Hypotetiske (fremtidsorienterede) Perspektiver og vinkler på fremtiden ANTROPOLOG Cirkulære antagelser Hvordan? På hvilken måde? FREMTIDSFORSKER

27 Eksempler på lineære spørgsmål Hvordan vil du beskrive din udfordring eller det du er lykkes med i dit arbejde? Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvor lang tid forløb sagen over? Beskriv den seneste situation, hvor du har oplevet din udfordring eller det, du er lykkes med? Hvad gjorde du i situationen? Hvad var dine hensigter i situationen? 27

28 Eksempler på cirkulære spørgsmål I hvilke sammenhænge oplever du, at udfordringen optræder mest? Hvis jeg nu spurgte X-kollega om, hvordan hun/han ser på sagen, hvad ville hun/han så svare? Hvad ville X-kollega fortælle om din måde at håndtere det på? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplever? De andre involverede i sagen (fx borgeren) hvilke gode intentioner kunne borgeren have her? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det er faldet dig nemt at håndtere din udfordring eller det, som du er lykkes med? Har du tidligere været i en lignende situation? Hvad gjorde du dengang? Hvordan kan du bruge de erfaringer i den nuværende situation? 28

29 Eksempler på refleksive spørgsmål Hvis nu der skete et mirakel i nat, og du vågnede i morgen og din udfordring var væk Hvad ville så være ændret? Hvad skal der til for at komme derhen? Hvad tror du, din borger ville lægge mest mærke til? Hvordan tror du, andre ville beskrive det særlige, du har gjort? Hvad ville være det mest vigtige for dig at lykkes med? Kunne man forestille sig, at der i virkeligheden er X på spil for din borger? Kunne man forestille sig, at det ikke hænger sammen, som du tror, men i stedet på X måde? Hvis det gjorde det, hvordan tænker du så om din udfordring? 29

30 Eks. på refleksive spørgsmål (II) Hypotetiske spørgsmål (skaber nye muligheder): Hvilken forskel ville det gøre, hvis problemet var løst? Hvis du gjorde hvad ville der så ske? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville være det udfordrende ved det? Hvis man nu forstod din situation sådan her, hvad ville det så betyde? Det er en mulig måde at tænke på, hvilke andre kunne der være? Konfronterende spørgsmål (give passende forstyrrelser): På mig virker det som om, du er hvad tænker du om det? Du taler meget om andres hvad handler det mon om? Det virker som om, det mere handler om hvad mener du om det? 30

31 Eksempler på strategiske spørgsmål Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt ift. din udfordring? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvilke af de handlinger, som du har skitseret, tror du mest på? Hvad vil du gøre anderledes i en lignende sag næste gang? 31

32 Opskriften Der er en overordnet model at anvende som styring af supervisionen: 1. Kontekst og kontrakt 2. Overskrift på samtalen 3. Beskrivelse af problematik og udforskningsemne Spørgsmålstyper: detektiv og antropolog 4. Målet med samtalen 5. Undersøgelse og forklaringer Spørgsmålstyper: antropolog og fremtidsforsker 6. Handlemuligheder Spørgsmålstyper: kaptajn 7. Nutid og fremtid 32

33 Afprøvning 33

34 Opsamling Det værste der kan ske er, at der ingenting sker! Tag lederskab af processen det giver tryghed hos supervisanden til at være med sin udfordring og se nye muligheder Brug jeres faglige viden til at stille gode spørgsmål frem for løsningsforslag Stil gerne samme spørgsmål flere gange, hvis der ikke er svaret på det Stil ét spørgsmål ad gangen og vent på svaret! Stiller du to spørgsmål på samme tid, svares typisk på det sidste. Bed om eksempler Vær opmærksom på, at det kan være svært at sætte sig i en position, hvor man kan føle sig usikker eller sårbar Supervision er hverken vejledning eller terapi hold fokus på det faglige og på at hjælpe supervisanden med at erkende eller handle Hav fokus på, hvad praktikanten tænker og kan gøre ikke hvad andre burde gøre 34

35 Godt at huske Alle mennesker gør deres bedste. Alle mennesker er ressourcefyldte og har ubrugte potentialer i sig. Mennesker vil gerne videreudvikle sig. Mennesker har selv ansvaret for sit liv, sine handlinger og valg. Menneskers handlinger og adfærd er i overensstemmelse med deres bagvedliggende antagelser og værdier. Vi opfatter verden gennem de briller, som vi har dannet af verden. Der findes ikke kun én sandhed, men flere. Den, der har et problem, er medansvarlig for løsningen, og ejer selv nøglen til bevægelse og nye muligheder. (inspireret af Albatros) 35

36 Betingelser for forandring Maturana opstiller tre betingelser for læring, som gælder for alle deltagere i supervisionen: 1. Respekt Læring kan kun foregå i en atmosfære af respekt og omsorg for hver enkelt 2. Tilpas forstyrrelse Forstyrre den præsenterede historie 3. Ensomhed/tid alene Den lærende organisme skal være alene i en periode den indre refleksion skal have tid 36