Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015
Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme vigtige dagsordener: velfærd, økonomisk ansvarlighed, mv. Men forskningen viser, at det samtidig er afgørende at have ejerskab til nogle særlige issues: V ejer sundhed DF ejer integrationsdagsordenen LA ejer skattenedsættelser Hvad ejer SF?
Hvordan får man issue ejerskab? Man kan blive ene-ejer til et politisk issue ved at finde og besætte et ledigt issue Man kan også udfordre et modstående parti, der forsøger at få issue ejerskab, og ende med et delt ejerskab LA forsøger i dag at erobre frihedsdebatten: Skal de have lov til det, eller skal de udfordres af SF?
Er frihed et centralt issue for SF? Den demokratisk socialisme er et barn af den moderne oplysningstid: Sætter menneskets frihed over hensynet til nedarvede traditioner, religiøse dogmer og forestillinger om menneskets natur Kravet om frihed, lighed og broderskab er kernen i den Demokratiske Revolution: Liberalismen ønskede at begrænse denne til den offentlige sfære for at friholde den kapitalistiske økonomi og den patriarkalske familie Opgaven er at udstrække den ufærdige demokratiske revolution til alle dele af samfundet SF blev dannet i et opgør med ufrihed
Hånden ned i hvepsereden Det liberale frihedsbegreb rummer: 1. Pluralistisk frisind 2. Individuel autonomi 3. Personlig frihed Problemet er imidlertid, at de tre dimensioner ved frihedsbegrebet let kommer i konflikt med fællesskab og lighed
Tre grundlæggende konflikter 1. I yderste konsekvens undergraver pluralismen samfundets sociale og politiske enhed: Vi bliver nødt til at have en vis enighed om det rette og end ikke det gode (Rawls) 2. I yderste konsekvens er den liberalistiske individualisme uforenelig med forestillingen om et politisk skabt fællesskab: Individet får identitet og handlekraft gennem fællesskabet, men der er mange overlappende og modstridende fællesskaber (Mouffe) 3. I yderste konsekvens er negativ og possessive frihed uforenelig med det kollektive forsøg på at skabe reel og konsekvent lighed: Forskellige goder skal fordeles i overensstemmelse med forskellige retfærdighedsprincipper (Waltzer)
LA: frihed, fællesskab og individ Anerkender at frihed både omfatter frisind, individuel autonomi og personlig frihed Men ser individet som både udgangspunkt og mål for al handling Enhver form for fællesskab, ud over hvad der skal til for at sikre individets frihed under ansvar, er et onde
Men hvad med de andre? Socialdemokraterne: Fremme politisk og social lighed uden at antaste den personlige frihed for meget Udvikle en teknokratisk og formynderisk velfærdsstat, der laver velfærd for borgerne Rummer ikke nogen stor tiltro til borgernes villen og kunnen De borgerlige: Kritiserer klientliggørelsen af borgerne og betoner deres individuelle ansvar for succes Kritikken har ført til en kundeliggørelse af borgerne i fritvalgsordninger Bruges stort set ikke, er dyr i drift og gør ikke mennesket mere handledueligt
Nyt aktivt medborgerskab Hverken rollen som klient i velfærdsstaten eller kunde i fritvalgsordninger skaber det aktive medborgerskab, som borgere i dag efterspørger Klassiske liberale medborgerskab: Medborgeren er en passiv individuel bærer af civile, politiske og sociale rettigheder, som sikres via lovgivning (svagt fællesskab) Nye aktive medborgerskab: Borgerne har både rettigheder og pligter, som sikres gennem aktiv deltagelse i det fællesskab, som de er en del af (stærkt fællesskab) Godt nyt: det aktive medborgerskab vinder frem
Offentlig styring i opbrud Old Public Administration opfattede den offentlige sektor som en myndighed New Public Management ser i højere grad den offentlige sektor som en serviceleverandør I New Public Governance ses den offentlige sektor som en arena for samskabelse
Samskabelse OPA: NPG: Borger Pol. Pol. NPM: Adm. Samskab. Borger Pol. Borger Adm. Off/Priv Lev. Adm.
Veje til samskabelse Politikerne vil gerne styrke deres politiske lederskab, og det kræver tæt dialog med administration, foreninger og borgere Embedsmændene har brug for at involvere private aktører for at løse komplekse problemer Borgerne vil gerne involveres mere direkte i beslutninger, der påvirker deres hverdag, og de søger fællesskab og mening Sager der Samler og Insp er gode eksempler
Samskabelse ændrer rollerne Offentlige sektor er en Politikernes opgave er Lederne er gode til Medarbejderne er optaget af Borgerne opfattes som Myndighed At lave love, regler og afgøre enkeltsager At huske reglerne At gøre det korrekte og retfærdige Serviceleverandør At definere overordnede mål og rammer At lave effektiv styring At være imødekommende over for borgernes behov Arena for samskabelse At lave politisk ledelse af fællesskabet At lede medarbejdere og samarbejde At finde ressourcer hos borgerne og fremme mestring Klienter Kunder Aktive medborgere
Værdien af samskabelse Samskabelse sætter stikket i borgerne og samfundet: Offentlig sektor Borgere & samfund Handler ikke kun om at styrke demokratiet gennem øget deltagelse Men i høj grad også om bedre og effektive løsninger, bl.a. ved at fremme offentlig innovation
Tre stærke innovationsfortællinger Den gode: Høje faglige og politiske ambitioner Den onde: Stigende antal wicked problems Den grusomme: Krydspresset mellem stigende forventninger og knappe ressourcer
Samarbejdsdrevet innovation Alle dele af innovationsprocessen kan styrkes gennem samarbejde Samarbejde skaber: Bedre problemforståelse Større iderigdom og gensidig læring Fælles ejerskab Større spredning Samarbejdsdrevet innovation er kernen i den samskabelsesbølge, der i dag går gennem hele den offentlige sektor En bølge der savner en politisk promoter: kunne det være SF?