Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk"

Emma Østergaard
8 år siden
Visninger:

1 Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk Jacob Torfing Roskilde Universitet Aarhus, 11. marts, 2015

2 Fokus påp offentlig innovation Innovation har længe l været set som kilde til økonomisk vækst v i den private sektor Offentlig innovation har derimod været v set som en begrebslig modsætning Men faktisk er den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte

har derimod været v set som en begrebslig modsætning Men faktisk er

3 Tre stærke innovationsfortællinger Den gode: Vi har høje h ambitioner: Danmark uden affald Den onde: Vi står r overfor et stort antal wicked problems: flere biologiske grænser overskredet Den grusomme: Vi står r i et krydspres mellem stigende krav og knappe ressourcer: løse miljøproblemer uden at det koster og helst med gevinst

biologiske grænser overskredet Den grusomme: Vi står r i et krydspres mellem

4 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor skaber masser af innovation,, men innovationsindsatsen er episodisk og beror påp tilfældigheder ldigheder: Nye tekniske muligheder Skandaler og negativ omtale Tidsbegrænsede eksperimenter Nye lederes heroiske indsats Behov for en ny innovationsdagsorden: Innovation skal gøres g til en permanent og systematisk aktivitet

muligheder Skandaler og negativ omtale Tidsbegrænsede eksperimenter Nye lederes heroiske

5 Hvad er innovation? Innovation kan defineres som udvikling og realisering af nye ideer Mere end en løbende forbedring og mindre end en radikal transformation Innovation er en trinvis forandring Innovation i højdespringsteknikh Saksespring (1,59 m.) Eastern Cut-off (1,75 m.) Western Roll (2,00 m.) Fosbury Flop (2,07 m.)

løbende forbedring og mindre end en radikal transformation Innovation er en

6 Innovation involverer et brud Innovation er forandring, men ikke al forandring er innovation Kun forandring, der bryder med gængs g praksis og vante forestillinger, er innovation Kilden til innovation er ikke afgørende: Ligegyldigt om innovation stammer fra en opfindelse eller fra kopiering Hvis noget er nyt i den kontekst, hvor det tages i anvendelse,, sås er det innovation

til innovation er ikke afgørende: Ligegyldigt om innovation stammer fra en opfindelse eller

7 Innovationshelte De sidste år r har den offentlige sektor ledt efter sine særlige s innovationshelte: Politikere Offentlige ledere Private udbydere Medarbejdere Brugere Det er imidlertid sjældent ldent, at offentlig innovation skabes af en enkelt aktør Innovation er en holdsport!!!

Private udbydere Medarbejdere Brugere Det er imidlertid sjældent ldent,

8 Samarbejdsdrevet innovation Alle dele af innovationsprocessen kan styrkes gennem samarbejde, defineret som en konstruktiv bearbejdning af forskelle Samarbejde skaber bedre problem- forståelse, større iderigdom, gensidig læring, l og fælles f ejerskab Samarbejdsdrevet innovation er den eneste metode der sikrer: at det er evnen til at bidrage til innovation og ikke institutionelle og organisatoriske grænser nser,, der bestemmer kredsen af innovatører

læring, l og fælles f ejerskab Samarbejdsdrevet innovation er den eneste metode der sikrer: at det er evnen til

9 Metoder til samarbejdsdrevet innovation Rum uden for men tæt t t påp driften hvor medarbejdere påp kryds og tværs og i dialog med eksperter og brugere udvikler og tester prototyper direkte i driften Partnerskaber der bringer offentlige og private parter sammen med henblik påp at udnytte komplementære ressourcer og dele gevinst/risici Styringsnetværk rk der bringer relevante og berørte rte parter sammen med udgangspunkt i deres gensidige afhængighed

bringer offentlige og private parter sammen med henblik påp at udnytte komplementære ressourcer og dele

10 Metastyring af styringsnetværk rk Gevinsterne ved netværksstyring kan maksimeres og problemerne minimeres gennem en bevidst styring af selvstyrende styringsnetværk rk = metastyring Metastyring Metastyring defineres som forsøg g påp at forme og påvirke p styringsnetværk rk uden at falde tilbage påp traditionelle former for hierarkisk styring

metastyring Metastyring Metastyring defineres som forsøg g påp at forme og påvirke p

11 Metastyringens værktv rktøjskasse 1. Netværksdesign: hvem skal være v med, hvad er formålet og hvordan netværket arbejde og serviceres? 2. Mål l og rammestyring: hvilke politiske, økonomiske og diskursive rammer skal gøres gældende? g 3. Processtyring: hvem skal aktiveres, hvilke input er der brug for, hvordan kan konflikter løses, l og hvordan sikres fremdrift og målopfyldelse? m 4. Netværksdeltagelse: hvordan kan dagsordenen, løsningsmulighederne l og beslutningspræmisserne påvirkes?

Mål l og rammestyring: hvilke politiske, økonomiske og diskursive rammer skal gøres gældende? g 3.

12 Hvem kan metastyre? In princippet alle dem, der besidder NATO-ressourcer: Nodality: Være en centralt placeret aktør r med mange kontakter Authority: Være en aktør r de andre respekterer og lytter til Treasure: Være i stand til at smøre hjulene og betale regningen Organisation: Kunne reflektere over og intervenere i netværket

placeret aktør r med mange kontakter Authority: Være en aktør r de andre

Relaterede dokumenter

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk