Hvad skal der konkret gøres?



Relaterede dokumenter
SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Sprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Ballerup Kommune

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Procesværktøj om trivsel

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

Årsplan for SFO Ahi International school

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune

Klatretræets værdier som SMTTE

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Give Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Fra børnehavebarn til skolebarn

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Kommunikation i Rønde Børnehus Vigen

Spørgsmål til brug for samtaler om forældretilfredshedsundersøgelsen

Hvordan har du det i børnehaven?

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

i skole Dit barn skal snart

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

OVERORDNEDE FORMÅL MED FORÅRSSFO

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Fælles Pædagogisk Grundlag

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

Antimobbestrategi Gedved Skole

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Overgang fra vuggestue til børnehave

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

ForårsSFO på Abildgårdskolen

Tidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

Transkript:

Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver aktivitet er der en eller flere tovholdere der har sikre at aktiviteten sættes i gang på det planlagte tidspunkt samt at opgaven formidles til det pædagogiske personale der skal forestå opgaven. 1a) Modtagerorienteret kommunikation Hvem skal gøre Formål: At kommunikere på en måde der passer til de forskellige forældre Der skal udvikles en palet af forskellige former for modtageroriente ret kommunikation Der skal udarbejdes skabeloner til forældresedler med billeder på der illustrerer aktiviteten og hvad forældrene skal huske. Disse samles i en mappe der også indeholder de øvrige eksempler på modtagerorienteret kommunikation (fx sms, opslag, telefonbeskeder) Der skal udvikles et system til at registrere hvordan de forskellige former for modtagerorienteret kommunikation virker hvilke former for kommunikation har man benyttet sig af og hvilken effekt havde det på fremmøde mv. Registreringen af brugen af de forskellige former for modtagerorienteret kommunikation sker løbende

Forældrene skal informeres om at sedlerne bruges i en prøveperiode. Overfor forældrene kan man argumentere med at det er vigtigt at både forældre og børn ved hvad sedlerne handler om. Dette gøres ikke i første omgang, men tages i brug hvis der er rigtig mange spørgsmål fra mange af forældrene Formål: At sikre børnenes deltagelse i de voksenstyrede aktiviteter Alle forældre inviteres til at deltage i en (1-2 forældre ad gangen) Der skal udvikles et registreringsark hvor det noteres hver gang en forælder ikke afleverer barnet til tiden eller barnet ikke har det nødvendige udstyr med Registreringsarket udfyldes løbende Via et opslag inviteres alle forældre til at deltage i en De forældre der har tendens til at komme for sent opfordres særligt til at deltage i en Denne del af indsatsteorien præsenteres for resten af det pædagogiske personale på personalemøde Resten af projektgruppen råder Tvillingehuset til at være opmærksomme på at der blandt børnene kan opstå fokus på hvilke forældre der har deltaget i en. Dette kan være medvirkende til at skabe hierarkier inden for børnegruppen hvorfor det er vigtigt at have fokus på at alle forældre bør prioritere at deltage da det er vigtigt for børnene.

1b) Systematisk viden om det enkelte barns interesser Formål: At opnå viden om det enkelte barns interesser til overlevering samt at klarlægge det enkelte barns interesser, resurser, kompetencer og fremtidsdrømme, hvilket gør barnet mere motiveret for aktiviteterne i Tvillingehuset Skoleinterviews der afholdes i januar måned inden forældresamtalen Afholdes med to til tre børn i et aflukket rum under hyggelige omstændigheder. Der afsættes 15 min. pr. barn. Se interviewspørgsmål nedenfor. Skoleinterviewene afholdes i midten af januar. Interviewgrupperne skal sammensættes ud fra overvejelser omkring hvad der vil fungere bedst Der skal findes konkrete datoer for hvornår interviewene kan gennemføres Det elektroniske udstyr skal klargøres sådan at samtalerne kan optages på bånd Dagsordenen for skoleinterviewene skal klargøres og udbredes til det pædagogiske personale der skal stå for gennemførslen af interviewene Efter hvert interview skrives der noter omkring det enkelte barn Disse noter lægges i børnenes mapper der overleveres til skolen ved overlevering Der skal laves en plan for opfølgning på det enkelte barn med henblik på aktiviteter der tager højde for de resurser, kompetencer og fremtidsdrømme som barnet har udtrykt i interviewet Hvem skal gøre

Der skal tages stilling til hvilken information der skal gives til forældrene omkring disse skoleinterviews Indholdet i skoleinterviewene skal tage udgangspunkt i de enkelte børn, men som udgangspunkt skal følgende spørgsmål besvares: o Hvad laver du når du ikke er i børnehaven? o Hvad kunne du godt tænke dig at lave når du ikke er i børnehaven? o Hvad tror du man laver i skolen? o Hvad synes du at du er god til? o Hvad synes du er svært? o Hvad er det sjoveste ved at gå i børnehaven? o Hvad er det kedeligste ved at gå i børnehaven? o Hvem er din bedste ven/bedste venner? o Hvem leger du bedst med? o Hvad laver dine forældre? o Hvad vil du gerne når du bliver stor/voksen? 1c) Systematiske trivselssamtaler Formål: At opnå viden om hvorvidt det enkelte barn trives og sikre at relationen mellem barn og voksen er præget af gensidig tillid og respekt Indføres som fast punkt ved - dog ikke hver dag Der skal evt. udarbejdes et ark til registrering af hvilke børn der byder ind med egen trivsel og hvilke børn der ikke gør Ovenstående ark skal løbende udfyldes Der skal følges op på de børn der ikke ytrer sig (evt. med trivselssamtaler på andre tidspunkter) Der skal laves fremadrettede aftaler med børnene om hvad vi skal øve os på primært i forhold til sociale relationer ansvaret for at Hvem skal gøre Den øvrige projektgruppe bemærker i forbindelse med trivselssamtalerne at det er vigtigt at man som pædagog er opmærksom på at man sætter rammerne for hvad børnene kan og vil sige. Eksperterne vurderer at det er vigtigt at samtalerne er fremadrettede og orienterede mod at alle skal have en god dag.

1d) Troværdighed og stabilitet Formål: At relationen mellem barn og voksen er præget af gensidig respekt og tillid og at børnene samtidig oplever forudsigelighed og tryghed Det pædagogiske personale skal fremstå troværdige og stabile Det pædagogiske personale skal have en anerkendende og positiv tilgang til børnene ved at: Rose og fremhæve positive situationer Spørge ind til og prøve at forstå hvad børnene siger og føler Det pædagogiske personale skal holde hvad de lover og ikke love noget de ikke kan holde. Det er ligeledes vigtigt at der ikke stilles spørgsmål i situationer hvor der ikke er noget der er til diskussion. Det pædagogiske personale skal holde fast i grundlæggende værdier og bruge værdibegreber i samtaler med børnene om situationer, historier, sange m.m. og særligt fremhæve positive situationer hvor værdien har været i spil Det pædagogiske personale har fokus på værdien respekt (at man viser andre respekt og kommunikerer egne grænser til andre) ansvaret for at Hvem skal gøre 1e) Struktur Formål: At børnene oplever

Der indføres fast struktur på e rne Det skal besluttes hvilken selvvalgt start/afslutning man vil arbejde med på en Ovenstående skal formidles til de øvrige ansvarlige for en Formål: På baggrund af viden om det enkelte barn tilpasses aktiviteterne så de passer til børnene så børnene bliver motiverede for at deltage i aktiviteterne Vi tilpasser månedens tema og måder at arbejde med månedens tema på til vores børnegruppe på baggrund af deres interesser Ved spørges børnene om hvilke temaer de godt kunne tænke sig at arbejde med samt hvordan de godt kunne tænke sig at arbejde med de foreslåede temaer (metode). Pædagogerne skal tage beslutninger omkring hvilke af børnenes forslag der kan fungere (jf. indsatsteorien) 1f) Genkendelighed Formål: At børnene oplever forudsigelighed og tryghed Børnene skal opleve fælles forventninger fra de voksne også på tværs af institutionerne. Tankegangen om de tre H er skal udbredes til samtlige medarbejdere på et personalemøde og det skal aftales hvordan man arbejder med de tre H er i det daglige

De tre H er: Hilse Hygiejne Hensyn Det pædagogiske personale skal have fælles forventninger til børnene med udgangspunkt i de tre H er Formål: At børnene oplever genkendelighed på tværs af de tre institutioner Lærere og pædagoger mødes med eller uden børn på tværs af institutionerne og drøfter følgende: Metoder er Fælles forventninger mellem børn og voksne Fælles forventninger mellem faggrupper Der skal følges op på de invitationer der er til besøg på tværs af institutionerne SFO og skole inviteres til at deltage i et personalemøde i Tvillingehuset i februar/marts 2010 Regler for formen på møderne aftales Form og dagsorden udbredes til hele personalegruppen Formål: At sikre børnenes kendskab til denne metode på tværs af de tre institutioner Ved gøres der brug af et bestemt tegn når man ønsker ro: pædagogen løfter højre hånd i vejret og siger ja tak hvorefter børnene skal være stille. Det pædagogiske personale skal introduceres for denne metode Metoden tages i brug til

1g) Spilleregler Formål: At børnene lærer sociale kompetencer og spilleregler Morgensamling: tre spilleregler illustreres v.hj.a. billeder De tre billeder skal findes, printes og lamineres el.lign. De tre billeder skal anvendes ved hver