Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning og elevøvelser

Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i geografi, men også i samfundsfag og historie. Titlerne kan også anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan hver bog stå alene og læses af lyst. Guide til underviseren Denne serie Verdens brændpunkter er primært tænkt til undervisning på de mellemste og ældste klassetrin i fagene geografi og samfundsfag, men den kan også inddrages i fx historie og i flerfaglige sammenhænge. Titlerne kan indgå som supplerende materiale til gængse lærebogssystemer, i projektarbejder og andre sammenhænge. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om titlernes brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. For hver titel er der på hjemmesiden elevstof med links til de enkelte afsnit og oplæg til elevaktiviteter samtidig med, at der er en kort introduktion til underviseren. God arbejdslyst! Hvad består materialet af? De enkelte titler og deres indhold udgør den centrale del i serien, men for at supplere bogen er der på forlagets hjemmeside lagt yderligere stof, så eleverne alt efter behov kan udvide arbejdet. Her er henholdsvis en kortfattet guide til serien, elevopgaver og links til hver enkelt titel og dens afsnit. Det hele kan anvendes direkte fra hjemmesiden på computeren eller det kan printes ud som pdf-filer og uddeles i kopiark til eleverne. Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere den enkelte titel. Det kan være skolens eller elevernes egne omgivelser og erfaringer, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier og naturligvis materialer fra skolebiblioteket, Centre for undervisningsmidlers samt Pædagogiske mediecentres læremiddelsamlinger. Hvorfor arbejde med brændpunkter Aktualitet og omverdensforståelse er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på geografiske brændpunkter. Det kan være en pludselig opstået begivenhed som et undersøisk jordskælv og efterfølgende tsunami-varsel. En grænsestrid. Dansk svineavl og gylleudslip til et vandløb. En tørke- eller oversvømmelseskatastrofe. Et kultursammenstød i en storby eller en region... Eller som de to første titler i denne serie: Sydafrika og Lande omkring Arktis. Hvis et muligt brændpunkt endnu ikke indgår som en del af denne serie, kan eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive et sådant. Hvordan arbejde med temaerne? Hver titel kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus i forløbet. Dun & Dunns læringsstilsmodel med dens forskellige elementer og stimuliområder kan være god at have i baghovedet for derved at skærpe elevernes interesse og udbytte og dermed deres succes med at skaffe sig ny viden og færdigheder på hver deres allerbedste måde. Der skal være variation og differentiering i arbejdet og elevernes styrkesider skal frem i lyset. 3

Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, udendørs områder Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med egen foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og fotos. Via nettet er der adgang til såvel auditive som visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at man som underviser er med til at holde fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale og styrende redskab for et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Hver titel kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige de forskellige, aktuelle brændpunkter. Hvad er målene? Aktualitet og inddragelse af det omgivende samfund såvel fra den nære som fjerne omverden samtidig med, at arbejdet er med til at opfylde fagenes målformuleringer. I Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til de enkelte fag. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der kan være med til at begrunde det eller de valgte brændpunkter som en del af årsplanen. Eleverne har i natur/teknik stiftet bekendtskab med mål som: kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. De har således allerede fra undervisningen i natur/teknik en række forudsætninger for at angribe et tema og dermed også geografiske brændpunkter. Fra geografi kan det være mål som disse: analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima 4

Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima - herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi) anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold. I naturfagene stilles også krav til at inddrage flerfaglige emner i løbet af skoleåret, og her vil Geografiske brændpunkter i mange tilfælde kunne anvendes som et tema på tværs af fx geografi og biologi. Fra samfundsfag kan det være mål som disse: give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer redegøre for den økonomiske globalisering redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv. Fra historie kan det være mål som disse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. 5

Sydafrika natur, miljø og mennesker har fokus på samspillet mellem natur og mennesker. Hvad enten du bruger bogen i geografi, samfundsfag eller historie, i forbindelse med projektopgave eller blot læser den af lyst, er her nogle opgaver & øvelser, som du kan kaste dig over. Kontrasternes land. Side 6-7 Luk øjnene og tænk på Sydafrika som land. Hvilke 10 ord og begreber falder dig først ind? Skriv dem ned. Hvilket er det vigtigste og hvorfor? Gå i grupper på 4-5 elever og vælg nu de tre vigtigste ord/begreber, der kan beskrive landet. I skal kunne argumentere over for hele klassen, hvorfor de er de vigtigste. Kig på kortet side 7. Snup derefter et atlas eller klik ind på www.googlearth.com for at lære mere om landet og dets byer, søer, floder og bjerge. Tjek vejrudsigten i Sydafrika lige nu. Klik ind på www.dmi.dk, www.weatheronline.co.uk, www.weathersa.co.za eller www.yr.no. Er der forskel på vejrudsigterne på de forskellige sites? Landskab og klima. Side 8-9 På side 9 er der hydrotermfigurer for tre byer i Sydafrika. Du kan finde flere på http://www. klimadiagramme.de/afrika/suedafrika.html Udpeg de vigtigste forskelle og ligheder mellem byerne. Brug atlas eller www.at-rejse-er-at-leve.dk/vejr/klimazoner.htm til at lære om verdens klimabælter. Brug internettet og/eller bøger til at lave en kort karakteristik af tropisk, subtropisk, tempereret og polart klima. Hvilke bredde- og længdegrader ligger Sydafrika på? Folket ved regnbuens ende. Side 10-11 Find flere fakta om den sydafrikanske befolkning på https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ eller www.southafrica.dk. Lav en faktaboks herom. På side 10 (og i øvrigt side 20 & 44-45) kan du læse, at der er megen kriminalitet i landet. Find ud af, hvad det danske udenrigsministerium råder danskere med destination Sydafrika til: www.um.dk (led efter rejsevejledning). FN har regnet ud, at 2/3 af verdens befolkning vil bo i storbyer i år 2030. Hvilke konsekvenser vil det have for indbyggerne, tror du? Den tidligere historie. Side 12-13 Læs om Sydafrikas historie. Hvilke begivenheder er de vigtigste for landets udvikling før anden verdenskrigs udbrud i 1939? Diskutér i klassen. De mørke år: apartheid. Side 14-15 Læs om apartheid og klik så ind på FN s hjemmeside med fotos: http://www.unmultimedia. org/photo/. Vælg dét foto fra fotoserien Apartheid, du synes, der bedst viser noget om apartheid. Forestil, at du levede i Sydafrika under apartheid. Skriv et læserbrev til en sydafrikansk avis. Vælg, om du er for eller imod apartheid. Du skal argumentere for dine synspunkter. 6

Nelson Mandela og kampen for frihed. Side 16-17 Skriv et brev til Mandela, da han sad i fængsel (maks. 1 A4-side). Skriv et brev til Mandela i dag (maks. 1 A4-side). Brug internettet og bøger til at finde ud af meget mere om partiet ANC. Hvad karakteriserer partiet? Nævn tre af partiets vigtigste indsatsområder. Stadig problemer. Side 18-19 Find ud af mere om Desmond Tutu og lav en biografi, dvs. kort beskrivelse af hans liv. Læs om politisk korrekthed (definition) og dernæst Odettes udtalelser. Diskutér i klassen, om det er i orden at kalde folk ved deres hudfarver. Ville du selv kalde en anden sort, brun, gul eller hvid? Hvorfor, hvorfor ikke? På besøg i Langa. Side 20-21 Sæt fokus på fattigdom. Hvad vil det sige at være fattig? Prøv at lave en definition, dvs. 3-4 linjer om fattigdom. Sammenlign forholdene i Sydafrika med andre afrikanske lande (vælg tre) med hensyn til økonomi, råstoffer og fattigdom. Brug evt. www.u-web.dk eller nogle af de landefakta, der er i bogen om Sydafrika. Hvis du skulle besøge Sydafrika, ville du så bo hos familien Radebe? Find fordele og ulemper. Drøft i grupper. De kæmper for bedre forhold. Side 22-23 CAFDA er en NGO i Sydafrika. Herhjemme er der også organisationer, der kæmper for at gøre forholdene i Sydafrika tålelige for de fattige. En af dem kan du læse om på side 26 og her: www.sydafrika.dk. Find andre danske organisationer, der laver hjælpearbejde i afrikanske lande. Hvad har de fokus på? Forbered og lav et interview med en talsmand/-kvinde fra Afrika Kontakt (www.sydafrika.dk). Forbered dig grundigt og find ud af, inden du ringer, hvad du vil have ud af interviewet, der både skal handle om apartheid og nutiden. Efter interviewet fremlægger du hovedpunkterne for klassen. Diskutér i klassen, om det er statens eller organisationers opgave at hjælpe fattige. Guld, diamanter og et stort hul & Det sorte guld og platin. Side 24-27 Undersøg, hvilke råstoffer Sydafrika har ud over kul, guld, diamanter og platin. Sammenlign derefter med tre afrikanske lande, som du selv vælger. Find en definition på et udviklingsland (u-land). Brug evt. det danske udviklingsministeriums hjemmeside (www.danida.dk) og www.denstoredanske.dk. Er Sydafrika ud fra din definition et u-land? Hvorfor, hvorfor ikke? Tjek, hvordan Danmark hjælper Sydafrika. På hvilke områder giver vi bistand, og hvor mange penge går til Sydafrika? Brug www.danida.dk Skibsfart før og nu. Side 28-29 Brug bøger og verdenskort til at udpege verdens vigtigste sejlruter. I tekstboksen side 29 kan du læse om en daglejers løn. Har vi daglejere i Danmark? Find ud af, hvad gennemsnitslønnen om måneden er i hhv. Sydafrika og Danmark. 7

Landbrug, fiskeri og utilfredshed & Et stort vinland. Side 30-33 Læs om BNI (også på side 48) og lav en sammenligning af Sydafrikas BNI med landets nabolande. Gå i et dansk supermarked eller til en vinhandler og find ud af, om de har vine fra Sydafrika. Sundhedsvæsenet & Sygdom rammer hårdt. Side 34-37 Hvilke parametre er der ud over spædbørnsdødelighed når man måler et lands sundhed? Sæt fokus på sygdomme og antal læger i landet. Brug evt. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ Sammenlign forekomsten af aids i Sydafrika med landene syd for Sahara. Sammenlign dernæst med Danmark og antal tilfælde her i landet. Uddannelse en daglig kamp. Side 38-39 Hver sjette sydafrikanske elev dropper ud af skolen for at hjælpe til derhjemme. Drøft i klassen, hvad der er vigtigst: skolegang eller arbejde for at hjælpe den fattige familie. Kig på alfabetiseringsgraden (se tekstboksen Så mange! ) i Sydafrika og sammenlign så med to nabolande og Danmark. Forurening hærger & Der kan gøres noget! Side 40-43 På hvilke måder ligner forureningen og klimaproblemerne forholdene i Danmark? På hvilke punkter afviger de? Læs tekstboksen Tænk dig om på side 42. Er der nogle af de ting, som Carole Knight nævner (mobil, computer og tandbørste), du vil droppe, hvis klimaet, naturen og miljøet skal have det bedre? Diskutér i grupper. Nyt guld og nye diamanter: turismen? Side 44-45 Gå sammen i grupper og planlæg en rejse til Sydafrika. Overvej, om I vil vælge en arrangeret rejse (hvor rejsearrangøren tager sig af det hele) eller en rejse, hvor I selv booker fly og hoteller. Find rejsearrangører, flybilletter og hoteller på internettet og undersøg priser. Drøft også rejseform ud fra Cindy Tilneys udtalelser om Sydafrikas styrker og svagheder (kriminaliteten). Lav et forslag til klassen. I klassen drøfter I derefter de fremkomne forslag. Hvilket er bedst? Hvorfor? Ørkenens sønner og synder Sydafrika og nabolande. Side 46-47 Sammenlign Kalahari-ørkenen med Sahara. Hvilke forskelle og ligheder er der? Lav en liste over forhold, der hhv. ligner og ikke ligner. Diskutér, om buskmænd skal have lov at leve i ørkenen og leve et umoderne liv uden rindende vand, eller om det er rimeligt, at de skal flytte til byerne, så der kan udvindes diamanter og i øvrigt være plads til turisterne? Kampen for fremskridt. Side 48-49 Klik ind på www.transparency.dk og find ud af, hvilke parametre man bruger, når man opgør, hvilke lande der er mest korrupte. Interview en fremtidsforsker. Find først ud af, hvad fremtidsforskere laver og kan. Forbered derefter et interview, der skal handle om Sydafrikas fremtid. Du skal vælge tre ting/forhold, som du gerne vil fokusere på. Det kan fx være økonomi. Find evt. en fremtidsforsker vha. disse sites: www.cifs.dk, www.fremtidsforskeren.dk, www.futuria.dk eller www.fremtid.org 8

Afsluttende opgave Kig på bogens forside og bagside og læs bagsideteksten. Levede bogen op til det, omslaget lovede? Eller skulle der have været andre emner med? Kunne noget være gjort anderledes? Skriv meget gerne ris og ros til forfatteren på peter@bejder.org. Hvis du har forslag til kommende titler i serien, må du også meget gerne skrive. 9

10

11