KPLL-nyt 2007-2 (Maj 2007) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Indhold i dette nummer TEST Reg.nr. 434 Fra KPLL............................................................................................................1 Fremskyndede analyser på KPLL...............................................................................2 Analyse af virusmarkører ved sæddonation...................................................................3 Fra Spermaloboratoriet...........................................................................................3 WebReq (elektronisk rekvirering)...............................................................................3 KPLL s filial i Gentofte...........................................................................................4 Nyt TNI-assay.....................................................................................................4 TPO og subklinisk hypotyroidisme.............................................................................5 Justering af analyseniveauer på KPLL........................................................................5 Meticillin resistente stafylococcus aureus (MRSA)..........................................................5 Hanne Hallgren....................................................................................................6 Allergiudredning...................................................................................................6 Spørgsmål og svar omkring pusteprøven......................................................................7 Spørgeskemaundersøgelse om mikroalbuminuri.............................................................8 Laboratoriesvar over Internettet...............................................................................8 Fra KPLL Kære kolleger Vinteren var kort og mild. En enkelt dag, nemlig d. 23. januar måtte afhentningsordningen dog give op overfor naturens rasen i forbindelse med udtalt snefald. Uregelmæssigheder vil fremover blive meddelt ved opkaldet, hvor lægen tilmelder sig afhentning. Foråret er nu kommet, og også KPLL summer af aktivitet KPLL har pr. d. 1. marts 2007 ansat en ny kardiologisk overlæge, Hanne Hallgren, som kommer fra Køge Amtssygehus. De kardiologiske undersøgelser er i fortsat stigning, så KPLL ser frem til samarbejdet. I forbindelse med afhentningsordningen har der fra flere læger været fremsat et ønske om at kunne få analyseret prøver fremskyndet. En sådan ordning er nu trådt i kraft. Det skal understreges, at det er vigtigt, at de enkelte læger følger anvisningerne omkring fremskyndede prøver nøje som beskrevet på næste side. En del læger er fortsat i tvivl om anvendelsen af pusteprøven. Læs spørgsmål og svar om pusteprøven længere inde i dette nummer. KPLL har inkluderet TPO i diagnosticeringen af thyreoideasygdomme. Hensigten er, at diagnostikken specielt ved subklinisk hypothyreose forbedres. Den nye hospitalsplan for regionen forventes vedtaget af Regionsrådet d. 15. maj 2007. I planen er anført, at der vedrørende klinisk biokemi skal foretages en nærmere udredning af en fagligt og økonomisk hensigtsmæssig opgavevaretagelse i forhold til betjening af praksisområdet. Dette udredningsarbejde begynder nu i slutningen af maj med nedsættelse af arbejdsgrupper også med deltagelse fra almen praksis og fra KPLL. Du ønskes et fortsat godt forår. Niels Mosbæk, adm.chef
2007-2 KPLL-nyt Fremskyndede analyser på KPLL Prøver, der er KPLL i hænde inden kl 14, analyseres samme dag, hvis der er bestilt fremskyndede analyser. Ved KPLL forstås her hovedlaboratoriet i Pilestræde, filialer (i åbningsti- Følgende analyser kan bestilles fremskyndet den) og repræsentanter fra KPLL (chauffør ved afhentning af prøver og bioanalytiker ved prøvetagning på institution eller eget hjem). Ved afhentede prøver skal rekvirenten lægge alle prø- ver hørende til en rekvisition med fremskyndede analyser i en hvid flamingokasse sammen med et Fremskyndet kort (rød seddel) og rekvisitionssedlen eller Webreq-udskriften. Flamingokassen (pakket som til postforsendelse) lægges sammen med de øvrige prøver til KPLL og afhentes af KPLL s chauffør. Alle EDI-svar afgår samme dag fra KPLL. Rekvirenten kan få oplyst resultater, der er blevet færdige, ved henvendelse til tlf. 3374 4040 indtil kl 16. Resultater, der kræver akut medicinsk vurdering, vil uanset om de er bestilt som fremskyndede eller ej, blive ringet til rekvirenten. Træffes denne ikke, vil de samme dag blive vurderet af anden læge. 2 Kortnavn Navn NPU nr KPL00015 NPU02410 NPU10022 Carbamid;P NPU01459 Creatinin;P NPU01807 CRP;P DNK05027 DNK05219 NPU01972 DNK35842 NPU02195 KPL00290 NPU02192 KPL00291 KPL03135 KPL00010 KPL00011 KPL00019 NPU18878 KPL00048 KPL03141 KPL00014 Troponin I;P NPU19923
KPLL-nyt 2007-2 Analyse af virusmarkører ved sæddonation KPLL s hidtidige undersøgelse af sæddonorer for hepatitis og HIV markører i forbindelse med indirekte sæddonation til partner dvs. de tilfælde, hvor sædceller opbevares før brug, er ikke gyldig efter d. 7 april 2007. Sæddonoren skal ifølge vævsloven i disse tilfælde testes for HbsAg, HBc-antistof, HIV 1+2-antistof og HCV-antistof. Analysemetoder til dette brug skal være accepteret af lægemiddelstyrelsen. Dette kræver en særlig godkendelsesprocedure. Det er ikke økonomisk hensigtsmæssigt, at KPLL s allerede akkrediterede analyser skal gennemgå og vedligeholde en sådan godkendelse. Læger, der ønsker personer undersøgt for ovennævnte virusmarkører med henblik på sæddonation, skal derfor bestille virusmarkører ved sæddonation - ikke de enkelte analyser. Dette skrives som supplerende undersøgelse på henvisningssedlen eller i WebReq. Hvis lægen selv ønsker at tage prøven, skal der anvendes et stort lilla glas (EDTA blod) som til blodtype, og prøven med seddel skal sendes til eller afhentes af KPLL. KPLL vil så sende prøverne til et godkendt laboratorium (Blodbanken, Rigshospitalet), hvorfra rekvirenten får svaret direkte. Tilføjelse: Kvinden skal også testes. Brug samme fremgangsmåde. Overlægerne i klinisk biokemi Fra Spermalaboratoriet Fra og med d. 6. december 2006 vil laboratoriesvaret fra Spermalaboratoriet, KPLL være ændret Differentialtælling af abnorme spermatozoer vil helt udgå, og i stedet for antal abnorme spermatozoer vil der stå antal morfologisk normale spermatozoer i %. Grunden til dette er, at ingen har kunnet påvise værdien af at opdele abnorme spermatozoer i mindre grupper. Det er det totale antal spermatozoer, der har betydning. Ændringerne har ingen betydning for tolkningerne, bemærkningerne eller graviditetsprognosekurven. Spermalaboratoriet WebReq (elektronisk rekvirering) 650 læger Nu haster det med at indsende tilmeldingsblanketter til WebReq. Udlån af printer fra KPLL er betinget af, at KPLL har fået tilsendt en tilmeldingsblanket fra lægen senest d. 1. august 2007. Niels Mosbæk, adm.chef. 315 læger 315 læger har WebReq ud af et samlet antal på ca. 650 læger, hvilket svarer til 48% 3
2007-2 KPLL-nyt KPLL s filial i Gentofte er beliggende Hellerupvej 34 ved Hellerup station. I filialen tages blodprøver og foretages EKG-optagelser. Filialen, der er på ca. 125 m2, er i 2006 i gennemsnit besøgt af 70 patienter dagligt. I uge 10 blev man opmærksom på muligheden for tilstedeværelse af skimmelsvamp i filialen. Ingeniør fra Gentofte Kommune, tekniker fra et indeklimafirma og KPLL har inspiceret filialen flere gange og har fundet tegn på omfattende skimmelsvamp i hele ejendommen. Der foreligger endnu ikke resultater på de udtagne prøver. Af hensyn til patienter og personale har KPLL besluttet at lukke filialen midlertidig fra d. 10. april 2007. Patienterne henvises til ambulatoriet i Pilestræde 65, 1016 København K eller til filialen i Gladsaxe, Søborg Hovedgade 124 A, 2860 Søborg. Patienterne kan dog efter ønske besøge hvilken af KPLL s ni filialer, de måtte ønske. Alle læger i KPLL-området er informeret ved brev, der er annonceret i den lokale Søndagsavis, og patienterne informeres desuden ved opslag ved den lukkede filial. Gentofte Kommune har endnu ikke truffet afgørelsen om, hvad der skal ske med ejendommen. KPLL undersøger hvilke muligheder, der på længere sigt vil være de mest hensigtsmæssige. Det være sig en evt. ny filial i Hellerup, et andet sted eller udbygning af en af de eksisterende filialer. Nyt TNI-assay Risikostratificering af patienter med akut koronart syndrom (AKS) bliver til stadighed vigtigere. Dette skyldes bedre indsigt i patogenesen samt nye behandlingsmuligheder. KPLL har november 2006 taget et nyt TNI-assay i brug. TNI-UltraTM-assayet er i stand til at måle lavere koncentrationer af kardielt troponin-i end det tidligere assay. Ved resultater >0,04 µg/l tilføjes følgende svarkommentar: Forhøjet Troponin I;P er udtryk for myokardiecelleskade. Patienten bør udredes for myokardieiskæmi. I akutte diagnostiske situationer bør patienten indlægges. >0,04 µg/l skal tages som et sikkert udtryk for myokardiebeskadigelse. Behandlingen af patienten afhænger af den aktuelle klinik. Dette kan illustreres med nedenstående 2 eksempler: 44 årig mand henvender sig med intermitterende brystsmerter ved anstrengelse. EKG normalt. Troponin I: 0,06 µg/l Konklusion: Denne pt. har behov for kardial udredning med f.eks. primært arbejds-ekg og risikofaktorintervention. 44 årig mand henvender sig med intermitterende brystsmerter ved anstrengelse EKG viser forandringer foreneligt med forvægsinfarkt. Troponin I: 1,50 µg/l Konklusion: Denne pt. bør akut indlægges Jesper Clausager Madsen og Jørn Badskjær 4
KPLL-nyt 2007-2 TPO og subklinisk hypotyreose KPLL har i december 2006 taget bestemmelse af Thyreoidea Peroxidase-antistof (TPO- Ab) i brug som et supplement til thyreoideadiagnostik. Ved bestilling af Thyreoideadiagnostik analyseres der automatisk for TPO-Ab, når der findes tegn på subklinisk hypotyreose (høj TSH med normalt frit T4). TPO katalyserer jodering af tyreoglobulin samt T4 og T3 bundet til tyreoglobulin. Ved autoimmune tyreoideasygdomme findes autoantistoffer mod TPO i serum. Næsten alle med kronisk tyreoiditis (Hashimotos tyreoiditis) vil have forhøjet TPO-Ab. TPO-Ab kan holde sig positiv i mange år. Den bruges ikke til kontrol af sygdomsaktiviteten. Niveauet af forhøjede TPO-Ab-værdier spiller en mindre rolle. Skal subklinisk hypotyreoidisme behandles Der er fortsat ikke tilstrækkelig evidens for effekt af behandling af subklinisk hypotyreoide patienter med en TSH <10 miu/l. Gravide og fertile kvinder bør imidlertid behandles med hormonsubstitution ved lavere grænseværdier end 10 miu/l for at beskytte udviklingen af fosterets hjerne. Ved subklinisk hypotyreose med forhøjet TPO Ab bør man, selv uden behandlingsindikation, overveje hyppig kontrol af patienten (bestil Thyreoideakontrol ). Ved ovennævnte tegn på subklinisk hypothyreose knyttes derfor følgende kommentar til TPO Ab resultatet: Høj TSH med normal frit T4 er foreneligt med subklinisk hypotyreose. Det høje TPO-Ab resultat tyder på pågående autoimmun destruktion af tyreoidea. Hyppig kontrol eller behandling bør overvejes. Overlægerne i Klinisk Biokemi Justering af analyseniveauer på KPLL Nedenstående har næppe den store interesse for de fleste, men bringes for en ordens skyld. Analysers sigte mod sandheden afhænger af kalibreringen. D. 12.april ændredes kalibreringsproceduren for analyse af Albumin, Bilirubin, Carbamid, Cholesterol, Creatinin, Fosfat, Glukose, Jern, Total protein, Triglycerid, Urat og Urin Creatinin. Den forventede virkning heraf er en stigning i patientresultaternes værdier på ca. 2%. Dette vil ikke mærkes i den daglige klinik, men kan f.eks. betyde noget for gennemsnittet af parallelanalyser f.eks. for glukose. Calcium og Lithium blev justeret både d. 12. og d. 17.april. Den samlede virkning her af er ca. 1% nedskrivning af Calciumresultaterne. For Lithium blev den samlede virkning, at der fra det hidtidige resultat fratrækkes 0,05 mmol/l og multipliceret med ca.1,02, hvilket ved det terapeutiske intervals øvre grænse (0,80 mmol/l) betyder 4% fald. Vi mener, at vore resultater herefter er nærmere den ukendte sandhed end før. Overlægerne i klinisk biokemi Meticillin resistente stafylococcus aureus (MRSA) I vore byforretninger er vi begyndt at få disse patienter til blodprøver og ekg. Da der kræves specielle hygiejniske foranstaltninger (overtrækskittel, maske, briller, handsker. indpakning af ekg apparat og speciel håndtering af blodprøver) i forbindelse hermed skal det fremgå af henvisningen, at det drejer sig om en MRSA patient. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vi ikke udføre besøget som planlagt, men må aftale nyt besøg. 5
2007-2 KPLL-nyt Hanne Hallgren Den 1. marts 2007 tiltrådte jeg en stilling som kardiologisk overlæge ved KPLL. Jeg er 53 år gammel og speciallæge i intern medicin og kardiologi, hvor uddannelsesforløbene har ligget dels på københavnske sygehuse dels i Ålborg. De sidste ni år har jeg været ansat på Roskilde Amts Sygehus i Køge (RASK), hvor jeg har været beskæftiget med den noninvasive kardiologi. Det var første gang min fastansættelse blev tidsubegrænset - en herlig fornemmelse, hvor jeg dog nu har ønsket at prøve noget nyt, hvis jeg ikke skal gro helt fast samme sted. Jeg glæder mig meget til mit nye arbejde og samarbejde med nye kollegaer og personaler, og håber at jeg kan bidrage med noget til afdelingen. Jeg er ikke i tvivl om at afdelingen kan give mig noget. 6 Allergiudredning Allergidiagnostik er svært. En allergi screening kan ende med at gøre en mere forvirret end afklaret. Det vigtigste er en grundig anamnese. Den anamnestiske mistanke og de kliniske symptomer skal sammenholdes med et evt. positivt analyse svar. Er der en sammenhæng, er diagnosen med stor sandsynlighed, at pt. er allergisk over for det pågældende antigen. Når det skyldige allergen skal udpeges bør man være opmærksom på at mange allergener krydsreagerer. Vi har bemærket, at en del læger bestiller såvel priktest som allergiscreening (med blodprøve) for de samme allergener. Der er i den indledende diagnostiske situation ingen relevant indikation for at undersøge det samme med to metoder, da de anses for lige sensitive og specifikke. Er man betydende allergisk vil såvel priktest som blodprøve for allergenet være positiv. Ved en allergiscreening undersøges for en lang række allergener (19 i alt). I tilfælde af en positiv allergiscreening analyseres efterfølgende specifikt for 8 af de 19 allergener. Der kan således forekomme situationer, hvor en allergiscreening giver et positivt svar og priktesten et negativt svar. Hvad skal man da rette sig efter En afgørelse heraf må bero på sammenhængen mellem den kliniske mistanke og undersøgelsesresultatet. Hvis priktest og allergiscreen er bestilt på samme henvisningsseddel vil blodprøver fra allergiscreeningen som allerede indgår i priktesten fremover blive afbestilt. Der knyttes en svarkommentar omkring dette. Er der på den specielle allergirekvisitionsseddel bestilt andre allergener udover dem som indgår i priktesten, vil disse naturligvis blive taget og analyseret. Yderligere læsning: se vor specialrekvisition for allergiscreening Jørn Badskjær og Jesper Clausager, overlæger KPLL
KPLL-nyt 2007-2 Spørgsmål og svar omkring pusteprøven Er pusteprøven tilstrækkelig til diagnosticering af Helicobacter Pylori infektion i mavesæk og duodenum Ja Pusteprøven anses for guldstandarden blandt de non-invasive undersøgelser for Helicobacter Pylori med den højeste sensitivitet og specificitet. Yderligere non-invasive undersøgelser er overflødige. Man bør dog være opmærksom på, at DSAM anbefaler at der udføres gastroskopi på patienter >50 år med øvre dyspepsi symptomer uanset resultatet af pusteprøven. Hvad er forskellen på pusteprøver til voksne og til børn Ved pusteprøven til voksne benyttes det sædvanlige pusteprøvesæt incl. testmåltid og sødetabletter - men uden juice. Børnesættet benyttes til børn (3 år -11år). Ved pusteprøven til børn benyttes juice midtvejs i undersøgelsen og barnet må ikke have indtaget mavesårsmedicin en uge forud for undersøgelsen. Der indgives reduceret mængde prøvestof. Hvad er testmåltidet Testmåltidet er ikke et egentligt måltid, men består af en pose med tre naturligt forekommende syrer (citronsyre, vinsyre og æblesyre) i krystalliseret form. Indholdet opløses i ca. 200 ml vand (svarer til et engangskrus) og indtages inden undersøgelses start. Indtagelse af testmåltidet sænker ph i mavesækken så Helicobacter Pylori bakterien tvinges til at producere NH 4 og dermed CO 2, som herefter bestemmes. Testmåltidet erstatter indtagelse af juice midtvejs i undersøgelsen. Ved at benytte Testmåltidet behøver patienter i behandling med mavesårspræparater spec. protonpumpehæmmer, ikke længere at holde pause med medicinen forud for prøven. Testmåltidet skal altid benyttes i forbindelse med pusteprøven til voksne. Må patienten indtage al slags mavesårsmedicin når der benyttes et testmåltid Ja. Testmåltidet overflødiggør pause med med mavesårsmedicin uanset hvilken slags. Overflødiggør testmåltidet indtagelse at prøvestof midtvejs i testen Nej -der skal fortsat indtages prøvestof midtvejs i testen. Prøvestoffet (består af en ikke-radioaktiv 13 C-isotop som) er nødvendigt for at Helicobacter Pylori bakterien kan danne 13 CO 2. Kan de prøvekits som jeg har bruges, når der er kommet et testmåltid De prøvesæt som du har modtaget tidligere kan benyttes sammen med testmåltidet. Testmåltider og sødetabletter kan rekvireres hos KPLL via utensiliesedlen. Hvad gør man, hvis patienten får ondt i maven efter indtagelse af testmåltidet Nogle patienter kan få ondt i maven efter indtagelse af Testmåltidet, som er meget syrligt. Efter undersøgelsen kan patienten indtage antacida for at neutralisere mavesyren. Skal patienten faste forud for undersøgelsen Det er mest optimalt hvis patienten kan faste forud for pusteprøven. Ved diabetes, eller hvis prøven først udføres senere på dagen, kan patienten-indenfor 6 timer forud for undersøgelsens-indtage et let måltid (et stykke brød og en kop te/kaffe/vand). Hvordan skal patienten forberede sig til testen Patienten skal have stoppet antibiotisk behandling mindst en uge forud for pusteprøven. Hvis patienten får antibiotika som indgår i eradikationsbehandlingen, skal behandling være stoppet mindst 4 uger før testen. Herudover er der ingen særlige forberedelser til undersøgelsen. Hvad gør jeg når jeg er løbet tør for patientinformation og mangler testmåltider Patientinformation og testmåltider + sødetabletter kan rekvireres fra KPLL via utensiliesedlen, som kan hentes fra KPLL s hjemmeside. Jesper Clausager, overlæge 7
2007-2 KPLL-nyt Spørgeskemaundersøgelse om mikroalbuminuri Til septembernummeret 2006 af KPLL NYT var vedlagt et spørgeskema om mikroalbuminuri som led i en international undersøgelse. I Danmark var der 124 læger, der svarede. Disse har nu hver især fået eller vil snart få deres individuelle rapport tilsendt med deres besvarelser angivet i fordelingen af samtlige besvarelser. Den generelle rapport, der er identisk med den individuelle bortset fra de manglende individuelle svar, kan ses på www.kpll.dk. Overlægerne i Klinisk Biokemi Laboratoriesvar over Internettet KPLL har nu over 55 millioner enkeltresultater liggende, og derfor har vi været nødsaget til at opgradere databasen. Det har betydet, at levering af laboratoriesvar til KPLL s patientdataportal ( Portalen ) og Sundhed.dk skulle ændres. Disse rettelser er sket for Portalens vedkommende, men desværre endnu ikke for Sundhed.dk. Der arbejdes ihærdigt på ændringen, som forventes afsluttet inden for kort tid. Niels Hornum, IT-chef Undervisning af lægernes hjælpepersonale KPLL kan tilbyde to kurser for lægernes hjælpepersonale i laboratoriemedicin i almen praksis: 1. Eftermiddag eller aftenmøde, gerne på KPLL. Information om KPLL og dets repertoire, henvisningsprocedurer, blodprøvetagning inklusive udfyldning af henvisningsseddel og håndtering af prøver. Praktisk øvelse i blodprøvetagning på fantomarm, evt. på hinanden. 2. Et møde med indhold som ovenfor. Ugen efter mødet træningsdag i ambulatoriet, Pilestræde 65 med blodprøvetagning på patienter. Første kursus vil have relativ kort ventetid, hvorimod det andet kursus er mere resourcekrævende for KPLL og vil derfor ofte have flere måneders ventetid. RIV-grupper og andre kan henvende sig til vores labo- ratoriekonsulenter, som vil tilrettelægge kurserne. Tilmelding til kurserne kan ske på tlf: 33 74 40 20 Laboratoriekonsulenterne 8