Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter

Relaterede dokumenter
Standarder for sagsbehandlingen

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Børn og Unge i Furesø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Handicappolitik Med plads til alle

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Vi står til regnskab. redmark.dk

Behandling af børn, unge og deres familier

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Temadag SSP - Silkeborg

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

ressourceforløb, fleks

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere?

Transkript:

Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark

Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt, hvis ikke konflikten håndteres

I nogle tilfælde markant anderledes end de almindelige sager Kræver særlige kompetencer, viden og håndteringsmetoder Ressourcekrævende, særligt hvis ikke man gør noget

Udfordrende og dermed nedslidende for medarbejderne og borgerne Fører ofte til andre alvorlige konflikter såsom kriminalitet, psykiske problemer for flere familiemedlemmer

Interventionen nødvendiggør tværfaglig indsats Kræver langvarigt arbejde, hvis målet er at skabe forandringer Dynamisk og påvirkeligt Foranderligt med den rette indsats og metode

Nationalt tiltag: fordele En service til alle borgere i landet Politisk fokus Økonomiske ressourcer Samlet et sted f.eks. et ministerium Absolut nødvendigt, især i samspil med de lokale tiltag

Nationalt tiltag: ulemper Fjerner ansvaret fra lokale myndigheder Begrænset bæredygtighed (tab af viden og netværk) Symptombehandling Systematisk og vedvarende familiearbejde begrænset

Problemer med inddragelse af lokalsamfundet Tidskrævende (mobilisering af kommunale medarbejdere)

Lokalt tiltag: ulemper Kommunale grænseproblemer Større sårbarhed, da der er brug for ledelsesopbakning, også i reformfaser Vanskeligheder i forbindelse med skiftende medarbejdere

Lokalt tiltag: fordele Hurtigt og målrettet indsats i sagerne Større mulighed for opfølgning Større mulighed for forandringer Kapacitetsopbygning Bedre koordineret indsats

Bedre service til borgerne Større mulighed for at tage hånd om hele familien Lokal indsigt og eksisterende samarbejde mellem forskellige institutioner kan være værdigfuld i håndtering af sagen

Tilegnelse af kompetencer, som også kommer andre borgere til gavn Mindre pres på medarbejderne, da et lokalt tiltag ofte medfører investering i kompetencegivende kurser, hvilket øger summen af viden og analytiske evner

Hvorfor bør man have lokale tiltag? o Problemerne forsvinder ikke, men bliver værre og kan føre til større økonomiske og menneskelige omkostninger o Hurtig og effektiv borgerindsats

Bæredygtige forandringer, da man har større mulighed for evaluering af processerne Målrettede tværfaglige indsatser Tydelig procedure er gavnlig i tilfælde af akutte henvendelser

Kompetenceopbygning kan være med til at forebygge stress hos medarbejderne Bedre livskvalitet for borgere

Hvem kan være med i kompetenceteamet? Yderst vigtigt at der dannes et tværfagligt team der giver en helhedsorienteret service Eksempel for et team: Sagsbehand-lere på børne- og voksenområderne, sundhedsplejersker osv.

Hvordan? Ledelsesopbakning (både politisk ledelse og forvaltningsledelse) Økonomiske midler Kortlægning af problemstillinger i forvaltninger samt i lokalområdet Indsamle statiske data inden tiltagets start

Sammensæt et team baseret på problemets omfang og karakter Skræddersy uddannelsesforløb for teamet og andre nøglemedarbejdere Coaching i oplæringsfasen (meget nødvendigt) Opret arbejdsprocedure for teamet Beskriv teamets rolle i kommunen

Databaserede indsatser og management (styring, metoder) Inddrag erfaringer fra det nationale tiltag Dynamiske ændringer i tiltaget for at tilpasse det til borgernes behov og problemstillinger Dokumentation og erfaringssamling

Tak for ordet og held og lykke med jeres lokale tiltag! Farwha Nielsen