RAPPORT SSP Årsrapport 2013
Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Organisationen 2.4 SSP-møderne side 4 2.2 Gadeteam side 5 3. Den opbyggende/ forebyggende indsats side 5 3.1 Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet side 5 3.2 Marbækstrand side 6 3.3 Forældre og børn sejlads. Fremmelse af social kapital side 6 3.4.1 Heimdalsvej Tryghed side 7 3.4.1 Heimdalsvej, hvor vil vi hen? side 8 3.4.3 Hvad gør vi på Heimdalsvej? side 8 3.4.4 Trykhedsvandring side 8 3.5 Byg det op Slangerup side 9 3.6 Kriminalpræventive plan skolerne side 9 3.7 Samarbejde med AKT side 10 3.8 SSP konsulentens forældreoplæg side 10 3.9 Campus Rusmiddelpolitik side 10 3.10 Gadeteam - forebyggende arbejde side 10 3.11 Sundhedsplejersken side 11 3.12 Klubberne - opbyggende/forebyggende indsats side 11 3.13 Grejbank side 12 4. Den forebyggende/foregribende indsats side 13 4.1 Inddrag nu side 13 4.2 Team HMD side 13 4.3 Viso /Skibby side 13 4.4 Livsstilsundersøgelsen side 14 4.5 Social Norms marketing side 14 4.6 Offentlige forældrebreve/ssp til offentligheden side 15 4.7 Gadeteam-forebyggende/indgribende indsats side 15 4.8 Sociale medier side 16 4.9 SSP lærere side 16 5. Kriminalitets forebyggelse/indgribende indsats side 17 Sårbare & truede børn & unge side 17 5.1 Skolerne - indgribende indsats side 17 5.2 Junior Brandkorps side 17 2/18
SSP Årsrapport 2013 1.Indledning I det forgangne år har SSP udover at fastholde og videreudvikle det generelle opbyggende og forebyggende arbejde i den nuværende organisation, haft fokus på at arbejde tryghedsskabende i Frederikssund. SSP Frederikssund har haft fokus på en forebyggende, foregribende og indgribende indsats, som er i forlængelse af det Kriminalpræventive Råds grundbegreber, når de arbejder med forebyggelse af kriminalitet. Denne rapport er emneopdelt for at synliggøre SSP Frederikssunds arbejdsprocesser i de enkelte niveauer. Rapporten er inddelt for at tydeliggøre SSPs arbejde, samtidig med at det giver mulighed for hurtigt at skabe overblik over den enkelte indsats på indsatsniveau. Kriminalitetsforebyggelse Forebyggelse Opbygning Figur 1: DKR s Forebyggelsestrekant 3/18
2. Organisationen 2.1 SSP-møderne Der har i 2013 være afhold møder i de enkelte SSP grupper / netværk. Mødefrekvens og specifikationerne fremgår i oversigten nedenfor: SSP mødeoversigt De 5 lokalgrupper: 6 møder pr. gruppe SSP lærernetværk 4 møder SSP ungegruppen 6 møder SSP koordinationsmøder 10 møder SSP Gadeteam 12 møder SSP tirsdagsmøder (Én rep. fra politi, familieafdeling samt SSP) SSP udvalget m. VISO & arbejdsgruppe. Inddrag Nu kursus 40 møder 3 møder 2 dage Heldagskonferencer u. VISOs ledelse 2 dage 4/18
2.2 Gadeteam tryghed SSP Gadeteam er SSPs opsøgende medarbejdere i nattelivet. Gadeteamet har i en årrække været på gaden hver fredag aften/nat. Gadeteamets medarbejdere kører rundt i byen og observerer, samt intervenerer ved kritiske situationer. Gadeteamet har ofte unge med i minibussen der f.eks. skal køres hjem. Gadeteamet får i disse situationer mange gode informationer fra de unge når snakken går i bussen. Gadeteamet fik igen i år mange henvendelser fra unge og/eller forældre forud for afholdelsen af større fester. Gadeteamet er således orienteret om hvad der foregår, og kikker ofte forbi og hilser på. SSP gadeteam har også været aktive i forbindelse med byfester og andre større arrangementer. Gadeteamet dækker hele kommunen, men indsatsen var på almindelige fredage/lørdage primært centreret omkring Frederikssund midtby. 3. Den opbyggende/forebyggende indsats 3.1 Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet Byrådet godkendte på novembermødet Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016. Som følge af lovgivningsinitiativet Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge under Serviceloven 19 blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skole, ungdomsskole, SSP, politi, familieafdeling, fritidsklub, PPR, jobcenter, UU-vest, voksenafdelingen samt Kultur- og fritidssekretariatet og DEU/Udvikling som tovholder. I processen med udarbejdelse af planen inddrog arbejdsgruppen relevant statistik, forskning og erfaringer. Desuden har arbejdsgruppen benyttet sig af Socialstyrelsens gratis tilbud om rådgivning (VISO). VISO stod bl.a. for gennemførelse af interview med 14 medarbejdere og frivillige, der arbejder med børn og unge i Frederikssund Kommune. Fokus i interviewene var medarbejderne og de frivilliges konkrete erfaringer og oplevelser med kriminalitetsforebyggende indsatser. I arbejdet med planen var der særligt fokus på: Viden om omfanget af udsatte og kriminelle børn og unge i Frederikssund Kommune. Anbefalingerne fra forskning i kriminalitetsforebyggelse. Typen og omfanget af kriminalitetsforebyggende indsatser i kommunen. 5/18
Behov for styrkelse af den samlede kriminalitetsforebyggende indsats. På baggrund af rapportens konklusioner, blev der igangsat arbejde på at styrke og forbedre indsatser indenfor tre områder: Overgange og fastholdelse i uddannelse Samarbejde mellem kommune og frivillige foreninger Forældresamarbejdet. 3.2 Marbækstrand Sommer & Sjov i Frederikssund blev nedlagt i forbindelse med, at fritidsklubberne prioriterede at lave Sommer Games. Ungdomsskolen og SSP gennemførte i stedet et sejltilbud i lighed med Sommer og Sjov. Enkelte fritidsklubber mødte op med grill, og instruktører til sejladsen, og det blev en stor succes. Oversigten over fremmødet ses nedenfor: ; 0 fredag; 110 deltagere onsdag; 80 deltagere torsdag; 45 deltagere Onsdag mødte ca. 80 børn og voksne op, torsdag ca. 45 (pga. dårligt vejr), og fredag mødte ca. 110 friske børn og voksne op, så antallet kom helt op på i alt 235 fremmødte. Der var flere unge (fra 7. klasse og op) der deltog end de tidligere år. En del forældre bakkede op om aktiviteten ved at deltage i sejladsen. Dette førte til, at Fritidsklubberne og SSP konsulenten fik ideen til forældre- og børnesejlads. 3.3 Forældre- og børnesejlads. Fremmelse af social kapital I et ønske om at gøre forældre og børn aktive sammen målrettede SSP /ungdomsskolen og fritidsklubberne et sejltilbud til børn og deres forældre i Frederikssund. Formålet var ligeledes at brobygge til foreningslivet. Projektet forløb over 5 tirsdage i oktober/november måned 2013. Det var initiativtagernes formål, at give børn og forældre mulighed for at afprøve windsurf og havkajak, for herigennem at få sjove oplevelser, motion og friluftsliv i fællesskab. 6/18
I alt var 14 familier aktive de tirsdag aftener, hvor der blev afholdt kursus. Der deltog 8 drenge, 7 piger, 7 fædre, 6 mødre og 1 mormor. Projektet blev afviklet i lystbådehavnen og på stranden bag Vikingebopladsen. Familierne var fra start aktive i det praktiske arbejde med klargøring af udstyr og slæb af kajakker, sejl mv. Det fungerede godt at have forældre og børn sammen. Vi oplevede, at det som udgangspunkt var ressourcestærke familier der deltog, men at nogle af børnene også tilhørte den sårbare gruppe. Her forstået som børn der normalt ikke ønsker at deltage i foreningsaktiviteter. Mange af børnene blev hurtigt gode til især kajaksejlads, tilmed så hurtigt at de sejlede langt bedre end deres forældre. En af ideerne med sejlaktiviteterne var at introducere børnene og forældrene til foreningslivet. Vi havde i alt 3 introduktions aktiviteter. Vi besøgte, eller fik besøg af: Frederikssund og Marbæk junior sejlcenter kom tirsdag i afslutningen af sejladsen og fortalte om, hvad de kan tilbyde børn og forældre. Der blev ligeledes uddelt foldere. Jyllinge sejlklub blev besøgt. De har windsurf, som de gav en super introduktion til. Der blev fortalt om klubben i klubhuset. Frederikssund roklub hentede deltagerne i turkajakker. Turkajakker, som er meget anderledes at ro i end havkajakker, blev afprøvet. Klubhuset blev vist frem og introduktion til klubben blev givet. Projektet var en prøveballon og vi oplevede, at vi i den grad ramte et behov hos forældrene og børnene. Derfor er konklusionen, at SSP og Ungdomsskolen planlægger at gentage sejlprojektet i foråret 2014. 3.4 Heimdalsvej 3.4.1 Heimdalsvej - tryghed Kvarteret omkring Heimdalsvej har nogle sociale udfordringer, som SSP er opmærksom på. Derfor har SSP i samarbejde med medarbejdere fra boligselskabet Rosenvænget og ungdomsskolen nedsat en art task force team. De udfordringer som beboerne synes at have, centrerer sig omkring oplevelsen af utryghed. Utrygheden har været forstærket af episoder med hærværk, 7/18
trusler og anden kriminalitet i området. Derudover har der været episoder med voksne der har handlet uhensigtsmæssigt overfor de unge. Dette har resulteret i nogle sammenstød i 2013, der efterfølgende har forvoldt en oplevelse af utryghed hos beboerne. 3.4.2 Heimdalsvej, hvor vil vi hen? SSP Frederikssund arbejder med den brede indsats på Heimdalsvej. Primært arbejdes der på at skabe tryghed og trivsel for beboerne. Det lader til, at man på Heimdalsvej mangler det fælles tredje, altså noget at samles om, som vil gavne udvikling af den sociale kapital på tværs af alle sociale skel (alder, indtægtsbaggrund, køn og etnicitet). Derfor har SSP i samarbejde med beboerrepræsentanterne igangsat en række initiativer, for at samle kvarterets beboere om noget positivt. Således, at forskelligheder bliver imødekommet med respekt, forståelse og i bedste fald en indsigt i, at alle mennesker indeholder en ressource som kan komme fællesskabet til gavn. SSPs ambition på Heimdalsvej er, at beboerne gennem positive fællesoplevelser, vil få ejerskabet for området. Det handler om at skabe en form for hjemstavnsfølelse og glæde ved at bo på Heimdalsvej. 3.4.3 Hvad gør vi på Heimdalsvej? Vi ønsker at arbejde langsigtet og forebyggende på Heimdalsvej. Helt konkret er der etableret samarbejde med boligselskabet Rosenvænget, med det formål at revitalisere området. Revitaliseringen af området skal forstås som en fornyelse af kulturen i kvarteret omkring Heimdalsvej, der både er tryghedsog trivselsskabende. Der er iværksat afholdelsen af beboermøder, tryghedsvandring, samt forsøg på at fremme en mere fællesskabsorienteret og tolerant kultur. Af de gennemførte tiltag har været street soccer, loppemarked med stort beboer engagement, en kunstgruppe i alders gruppe 12-72 år med efterfølgende fernisering på Heimdalsvej Andre tiltag f.eks. et Raphold og en konference er blevet aflyst på grund af manglende tilmeldinger. 3.4.4 Tryghedsvandring På et afholdt borgermøde for kvarterets beboere i efteråret kom det frem, at flere beboere oplevede utryghed ved at gå i området efter mørkets frembrud. Derfor gennemførte SSP i samarbejde med Politiets forebyggelsesafdeling og Boligselskabet 8/18
Rosenvænget bl.a. en tryghedsvandring. På det forberedende møde i det tryghedsskabende arbejde, mødte ca. 30 beboere i forskellige aldre op. På selve tryghedsvandringen deltog ca. 25 beboere, plus boligselskabet, politiet og SSP konsulenten. Beboerne og boligselskabet udtrykte efterfølgende stor tilfreds med initiativet, der foregik efter Det Kriminalpræventives Råds skabelon. Boligselskabet igangsatte umiddelbart efter tryghedsvandringen forbedringer på områder der var blevet påtalt. Generationskløften mellem beboerne på Heimdalsvej er medvirkende til utrygheden hos de ældre. Der bliver derfor arbejdet målrettet med at sætte ansigter og navne på de unge når de deltager i forskellige fællesaktiviteter. Det handler om, at beboerne opbygger et kendskab til hinanden, således at når de mødes i området, kan de føle sig trygge ved at kontakte hinanden. HMD satte sig for at facilitere arrangementer i samarbejde med private virksomheder, for at fremme det sociale arbejde i og omkring Heimdalsvej kvarteret. Ved at arbejde med aktiv borger inddragelse 3.5 Byg det op - Slangerup I 2013 gik Klub Toppen og Kingoskolen sammen og indsendte et forslag til DR s program Byg det op. Forslaget lød på at samle en skatepark, et parkour område og en multibane sammen med en udendørsscene under ét til de unge i Slangerup. Set fra SSPs perspektiv handlede det om, at Byg det op projektet var et socialt fremmende og lokalt samlende initiativ. Det var en samlende faktor, som forede borgerne på kryds og tværs, i et positivt fælles projekt for lokalområdet. 3.6 Den kriminalpræventive plan skolerne Samtlige skoler i Frederikssund følger Kriminalpræventiv plan - Bh. kl. til 10. kl.. Der er en lærervejledning til den Kriminalpræventive plan. Planen tager udgangspunkt i tryghed, trivsel, de opbyggende og beskyttende faktorer, samt socialpejling/overdrivelser. Planene har netop taget udgangspunkt i socialpejling, fordi forskningen viser, at oplysning i sig selv ikke reducerer risikovillighed, men tværtimod i nogle tilfælde har den modsatte effekt. Frederikssund kommune deltager sammen med Bornholm, Odsherred i Det Kriminalpræventive Råds 3 årige forskning af undervisningsmaterialet for 6. klassetrin Alle andre gør det Arbejdet forventes afsluttet i 2015. 9/18
3.7 Samarbejdet med AKT AKT lærernes arbejde ligger tæt op ad SSP lærerens arbejde på den enkelte skole. Derfor har AKT konsulenten og SSP konsulenten kontinuerligt møder med det formål at styrke den fælles indsats til gavn for børn, unge og deres forældre. I flere tilfælde er det samme lærer på skolen der både er SSP og AKT lærer. Det giver rigtig god mening i forhold til højnelse af den faglige kompetence, samtidig med at det giver mere tid til den forebyggende opgaveløsning. 3.8 SSP-konsulentens forældreoplæg. Ifølge den Kriminalpræventive plan tilbyder SSP konsulenten et oplæg for forældrene til børn i 5. klasse. I kortfattethed, handler oplægget om at klæde forældrene på til at udvikle børnenes selvstændighed, social ansvarlighed og personlig integritet. Oplægget er nu blevet tilbudt skolerne årligt i 5 år. På de skoler som har implementeret SSPs oplæg, har reaktionen været meget positiv. Derfor har enkelte skoler udvidet oplægsordningen således, at SSP nu holder oplæg for forældrene i BH-klassen og 1. klasse. Ud fra en konkret analyse og dialog med hhv. klasselærer og forældreråd, tilbyder og gennemfører SSP hvert år en del oplæg på forældremøder. 3.9 Campus Rusmiddelpolitik Efter en længere proces med hjælp fra Socialstyrelsen har de uddannelsesinstitutioner som er med i Campus Frederikssund, vedtaget en fælles rusmiddelpolitik. Det betyder, at den enkelte uddannelsesinstitution står frem for forældrene og det omgivende samfund med en åben politik omkring rusmidler og misbrug. Hermed forholder de sig åbent til, at der er unge i deres regi der har brug for vejledning og hjælp omkring rusmidler for at kunne gennemføre, eller få det optimale ud af uddannelsen. 3.10 Gadeteam - forbyggende arbejde Gadeteamet har i 2013 haft ekstra tilstedeværelse på gaden. I juni måned oprustede gadeteamet, i forbindelse med branden i Frederikssund motionscenter, for at stabilisere tryghedsfølelsen i området. Derudover har gadeteamet været til stede ved byfesterne i hele kommunen i løbet af 2013. Formålet har været at synliggøre gadeteamets tilstedeværelse som en forbyggende effekt på potentielle konflikter. 10/18
Sillebroen har fået fokus på at få flere vagter i løbet af 2013, idet der gennem året har været en del unge som tager ophold indenfor i varmen på Sillebroen. Det har været til gene for bycenteret, og derfor har de oprustet med vagter. Gadeteamet har parallelt øget sin tilstedeværelse i området. I 2013 øgede Gadeteamet samarbejdet med Campus. Dvs. at Gadeteamet har været til stede i kortere, eller længere tid til samtlige fester der er blevet afholdt på Campus Frederikssund. De fleste fester har været uden uro, men ved enkelte lejligheder har få unge udfordret vagter og personale. Her har Gadeteamet være behjælpelige med at løse konflikterne, hovedsagligt med udgangspunkt i den positive relation der i forvejen har været mellem gademedarbejderne og de involverede unge. Gadeteamet har lavet opfølgningsbesøg på div. daginstitutioner i kommunen der har været haft udfordringer med unge, der tager ophold på institutionerne om aftenen og i weekenderne. 3.11 Sundhedsplejersken Sundhedsplejerskerne har qua deres brede uddannelse og renomme en fantastisk adgang til sårbare børn og unge, derfor er deres faglighed utrolig vigtig i det forebyggende arbejde. Det er vigtigt, at sundhedsplejerskerne deltager aktivt i SSP lokalmøder, fordi det er grundlaget for samarbejde mellem SSP og sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken har dog ikke deltaget i lokalgruppemøderne i 2013, men deltager igen i 2014. 3.12 Fritidsklubberne & Ungdomsklubberne den opbyggende/forebyggende indsats Fritidsklubberne har øget sine tværgående aktiviteter i forhold til de ældste børn i klubberne. Formålet er, at børn og unge skal have et positivt fællesskab på tværs af lokalområderne. Et andet element er, at ruste dem til at håndterer et selvorganiseret ungeliv i Frederikssund kommune. De træner børnene i at tage ansvar og ejerskab for sig selv, andre, og eget lokalområde. Fritidsklubberne har i de senere år haft fokus på overgangen fra SFO til Fritidsklub. Derfor har klubberne et veludviklet koncept for overlevering af børn fra SFO til Fritidsklub. Dette evalueres og revurderes løbende, for at de kan yde den bedst mulige støtte til de udsatte børn som især i overgangsperioder kan udvikle risikoadfærd. 11/18
Fritidsklubberne har i 2013 haft et stort fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til, at kunne anvende samtaler, dialog og interview med børn i en fagprofessionel kontekst. Kompetenceudviklingen er foregået dels i klubberne i relation til skolereformen, og dels på skolerne, enten som en del af undervisningstiden, eller i form af samtaler med børnene i frikvartererne. Gennem dette arbejde har vi observeret og fået kontakt til et stigende antal børn og unge som har behov for støtte. I det omfang det har været muligt at klubberne efterfølgende har lavet handlingsorienterede indsatser for de enkelte børn, eller grupper af børn, har fritidsklubberne gjort det. Ungdomsklubben er en vigtig del af det opbyggende/forebyggende arbejde, idet det er væsentligt at unge har mulighed for at tale fortroligt med flere voksne. Forskningen har vist, at når unge har adgang til andre voksen end deres forældre, proffitterer de af en fortrolighed, som gør dem i stand til at navigere i livet, med de udfordringer og fristelser som uundgåeligt kommer. Samtidig viser forskningen, at det, at kunne møde flere unge der kommer fra flere forskellige udgangspunkter i deres fritidsliv er vigtigt for deres tolerance og udvikling af socialkapital vertikalt som horisontalt. Pædagogerne i klubregi er med til at guide de unge i at navigerer socialt, hvilket afføder at de unge bliver mere robuste til at kunne rumme forskelligheder. I dette socialt opbyggelige arbejde, er ungdomsklubberne et enormt aktiv, som SSP har nydt, og nyder godt af. 3.13 Grejbank Frederikssund Ungdomsskole og SSP har fået økonomiske midler fra Friluftsrådet, til at etablere Grejbank Frederikssund. Grejbanken er planlagt til, at åbne medio april 2014. Visionen for Grejbanken er, at give flere børn og unge, deres forældre, pædagoger og lærere muligheden for at opleve naturen sammen. Visionen er, at give børn og voksne gode oplevelser i naturen, og oparbejder et naturligt forhold og ejerskab til den. Formålet er, at alle Grejbankens brugere oplever et inkluderende fællesskab som er socialt opbyggeligt for alle. I det kommunale PCF regi planlægger Ungdomsskolen/SSP at lave kurser målrettet lærernes og pædagogernes fagområder. Ligeledes vil SSP lave kurser for skoleklassernes kontaktforældreråd i brugen af grejbankens udstyr. Meningen er at de indtænker udstyret i de 1 2 sociale arrangementer som de afholder for skoleklasserne hvert år. På den måde bruger SSP 12/18
Grejbanken som et redskab i det kriminalpræventive og opbyggende forebyggelsesarbejde. 4. Den forebyggende/ foregribende indsats 4.1 Inddrag Nu Inddrag nu er en ide og metodetænkning som bygger på en sociologisk, systemisk og løsningsorienteret tilgang til at samarbejde og løse udfordringer. Metoden supplerer derfor LPmodellen bl.a. fordi aktørperspektivet og samarbejdet er centralt i arbejdsprocessen. Derudover ligger det også i fin forlængelse af tænkningen omkring socialpejling/overdrivelse, som ser borgeren som medskaber af egen og fælles dagligdag. Det er egentlig en arbejdsmetode til at få folk til at tage ansvar for fællesskabet via medinddragelse. SSP har nu gennemført 3 kurser i den Inddragende netværks ide og metode. Det sidste blev dog gennemført i starten af 2014. Nu har i alt 101 personer fra følgende forebyggelsesområder: Sundhedsplejen, Fritidsklubber, PPR, SIIF, Skolerne, Ungdomsskolen, Birkevænget, SSP, og socialrådgivere fra Familieafdelingens ungeteam deltaget i kurserne. Kurserne har været finansieret af satspuljemidler. 4.2 Team HMD I 2013 nedsatte SSP i samarbejde med beboerrådgiver fra boligselskabet Rosenvænget en arbejds- og idégruppe, med det formål at søsætte initiativer, der i samarbejde med andre kan løfte boligområdet Heimdalsvej. Med i gruppen er SSP konsulent, 2 beboerrådgivere, Ungdomsskolen, Ungekonsulent og Klub Nord. Ét initiativ var, at afholde en konference på Haldor Topsøe med de lokale erhvervsfolk, SSP, Frederikssund kommune og resten af lokalsamfundet for at iværksætte en række socialt normdannende initiativer, der kunne være med til at løfte Heimdalskvarteret både socialt, såvel som fysisk. Konferencen blev aflyst p.g.a. manglende tilmeldinger. 4.3 Viso/Skibby SSP rettede henvendelse til Viso, for at få konsulentbistand til hvordan vi kan arbejde mere målrettet med de unge der er gået ud af skolen, er i arbejde/ uddannelse eller burde være det. Unge som vi er bekymrede for om de er i stand til at fastholde arbejde/uddannelse med den risikovillighed vi har vurderet at de 13/18
har. Under Viso ledelse gennemførtes 2 arbejdsseminar, med deltagere fra lokalområdets institutioner, skoler, sundhedsplejen, PPR, familie afdelingen og SSP. Arbejdet kortlagde en del problemstillinger og mundede ud i forslag til konkrete indsatser til håndtering af disse unge og deres problemstillinger. Udmøntning af de konkrete forslag er stadig i proces under Visos kyndige konsulent bistand. 4.4 Livsstilsundersøgelsen For at få et metablik på de unges risikovillighed og et sociologisk indblik i de unges livsbetingelser, fællesskaber, trivsel og kontekster over tid, som grundlag for vores forebyggelsesstrategier og konkrete indsatser, lagde SSP op til at vi skulle lave en livsstilsundersøgelse 3 år i træk, og efterfølgende hvert andet år. Vi startede dette pionerarbejde 2013, med mange udfordringer. Planen var, at resultatet skulle være operationelt inden for det pågældende skoleår. Det lykkedes ikke helt. For det første var den administrative del mere tidskrævende end forventet og efterfølgende konflikt på skoleområdet forsinkede arbejdet yderligere. På baggrund af de indhøstede erfaringer forventede vi at den næste livsstilsanalysen kunne ligge klar på et par måneder. Desværre blev undersøgelsen igen i år forsinket. Livsstilsundersøgelsen forelægges separat for det politiske udvalg 4.5 Social norms marketing Social Norm Marketing også benævnt som Social norms approach handler i sin grundform om, at arbejde med at skabe ejerskab for den sociale adfærd. Ved ikke blot at oplyse de unge om hvad normadfærden i deres egen gruppe er, men udlicitere oplysningsopgaven til de unge selv, således at de selv arbejder med at udbrede de sunde budskaber, og tager medejerskab for at de unge ændrer en usund adfærd. Social norms marketing lægger sig i forlængelse af Ringsted Forsøgets forskningsresultater. De har påvist, at de fleste menneskers adfærd er influeret af deres opfattelse af hvad der er normalt eller typisk adfærd. Problemet er dog, at vi ofte har en fordrejet opfattelse af den typiske sociale adfærd. SSP i Frederikssund arbejder med Social Norms Marketing i samarbejde med Handelsskolen og Gymnasiet på begynderstadiet. Resultatet af social norms marketing i Frederikssund lykkes ikke fuldt gennemført. Dels fordi de unge ikke tog ejerskab for projektet, men også fordi blot 17 meldte tilbage på evalueringsskemaet. Dermed kom der for få besvarelser til at 14/18
forebyggelsesarbejdet kan kaldes for fuldt implementeret. En klasse arbejdede med Social Norms marketing, mens de øvrige klasser ikke blev delagtiggjort tilstrækkeligt til at de gennemførte livsstilsundersøgelsen. Problematikken, der endte med at spænde ben for den komplette gennemførsel, var at eleverne skulle logge ind af egen drift på et skoleintra, finde livsstilsundersøgelsen og efterfølgende besvare den. Vi ved nu, at det er nødvendigt at afsætte tid og ressourcer af til at sikre logistikken for en komplet gennemførelse. 4.6 Offentlige forældrebreve. I foråret 2013 udsendte SSP offentlige forældrebreve. Her blev forældrene gjort opmærksom på at være særligt omsorgsfulde og opmærksomme på deres unges adfærd i sommerferien. I en dejlig lang ferie får mange unge gjort deres første erfaringer, gode som dårlige, inden for risikoområderne. Derfor lød opfordringen, at forældrene skulle forholde sig til hinandens børn ved at tænke i forældrenetværk, for på den måde at hjælpe deres egne børn bedst. 4.7 Gadeteam forebyggende/indgribende indsats Gadeteamet har året igennem besøgt diverse diskoteker m.m. særligt i Frederikssund by. Gadeteamet har en generel positiv opfattelse af, at stederne overholder bevillingsreglerne, aldersgrænser m.m. Vi bliver altid modtaget positivt, både blandt personale og gæster. Teamet har været til stede til byfester i hele kommunen med det formål, at være synlige for have en positivt opbyggelig indvirken på adfærden i det offentlige rum. Marbækstrand er som altid et yndet opholdssted for unge i sommermånederne. 2013 var lidt mere stille i forhold til 2012. Der har været få såkaldte facebookfester, og dem der har været i 2013, har været med få deltagere, derfor kan gadeteamet melde om ro og orden på den kant. Gadeteamet har i 2013 været på opfølgningsbesøg på div. institutioner, for at imødekomme problematikker med ophold af unge om aftenen og i weekenderne på institutionernes arealer. Teamet har derfor, rådgivet institutionerne i håndteringen af unges brug af institutionsområderne. Samtidig har teamet været med under planlægningerne til div. sommerfester, koncerter m.m. som rådgiver til arrangørerne ift. belysning, indretningen af festplads osv., for at sikre at området er let overskueligt og betryggende. 15/18
4.8 Sociale medier. På baggrund af, at der i SSP arbejdet dukkede nogle sager op hvor unge havde truet på Facebook eller misbrugt andre unges profil og lignende, udsendte politiet et brev til forældre via skoleintra. De unge tænker ofte ikke over hvilke alvorlige konsekvenser det kan få for dem selv, såvel som dem det går ud over. I brevet blev der gjort opmærksom på at det er hører ind understraffeloven givet eksempler på tidligere domme. Forældrene blev opfordret til at tage en god snak med deres børn om emnet. SSP følger løbende op på emnet i ungesamtaler såvel som ved oplæg på skolerne. 4.9 SSP lærere Alle folkeskoler i Frederikssund kommune har en SSP lærer. Der er afsat nedenstående timer pr. år pr. skole: Skole med ét spor til og med 6. klasse: 20 timer. Skoler med flere spor til og med 6. klasse: 40 timer. Skoler med overbygning: 60 timer. Til faglig udveksling, netværksdannelse og uddannelse mødes SSP lærerne som gruppe. SSP lærernes opgave på den enkelte skole er: At kunne være forbindelsesled mellem skolens ledelse og SSP samarbejdet Ansvarlig for rådgivning og materiale i forhold til Kriminalpræventiv plan At være forbindelsesled til de enkelte lærerteam, og formidle bekymringer som SSP lokalgruppe bør informeres omkring. At have dialog med skolens AKT lærer(e) omkring fælles udfordringer At kunne tage fortrolige samtaler med elever der har et begyndende svigtende fremmøde i skolen. At være SSP samarbejdets ambassadør på den enkelte skole. SSP-lærer netværkets mødefrekvens er 4x1½ time pr. år. Næsten samtlige SSP lærere været på SSP samrådets 2 dages introkursus, og dermed er de bedre klædt på til opgaven som SSP lærer. 16/18
5. Kriminalitets forebyggelse/ indgribende indsats 5.1 Sårbare og truede børn og unge Gadeteamet er orienteret om hvilke børn og unge der er kendt af politiet. Det sker bl.a. vha. tirsdagsmøder på politistationen. Den information gør således at Gademedarbejderne har haft øget fokus på netop den gruppe, og har givet dem ekstra omsorgsfuld opmærksomhed. Der har på baggrund af bl.a. branden i juni måned 2013 været særligt fokus på unge, der flirter med rocker/bande miljøet. 5.5 Ungdomsskolens Junior Brandkorps Ungdomsskolen har i samarbejde med Frederikssund - Halsnæs Brand- & Redningsberedskab et Juniorbrandkorps i Frederikssund. Junior Brandkorpsets aktiviteter kan være attraktive for unge der er risikosøgende. I 2013 blev der indgået aftale om, at nogle unge, der havde begået kriminalitet, blev optaget i junior Brandkorpset. 17/18
UNGDOMSSKOLEN Odinsvej 4G 3600 Frederikssund Telefon: + 45 47 35 26 00 Telefax: 47 35 10 99 caras@frederikssund.dk www.fusweb.dk 18/18