Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit. Indenfor er det mit, udenfor er det en andens. Om et fællesskab sættes også et hegn, for at vise hvem som er indenfor og hvem som er udenfor. Foreninger har medlemmer for at man kan vide hvem som er med i foreningen og har stemmeret. Et land sætter grænsepæle for at afgrænse og for at sikre sit territorium. At sætte et skel har både positive og negative betydninger. At sætte markskel er at anerkende sin egen begrænsning, og holde fred om retten til sin jord. At sætte skel mellem mennesker er at dømme inde eller ude, og kan være nødvendigt men er også kimen til racisme og had. Når fællesskaber rammes af store udfordringer får det at sætte skel aktuel betydning. Man må vide hvem man kan stole på og have tillid til. Tiden for det jødiske folk som vi læser om i Det Nye testamente var en tid med store udfordringer. Jesu virke i det jødiske folk betød en udfordring til det jødiske fællesskab. Alt det Jesus gjorde og sagde vendte op og ned på mange ting. Jesus skabte uro omkring sig. Centrale opfattelser i det jødiske folkefællesskab og i deres tro blev udfordret. Hvem er en sand jøde? Hvem er det som gør Guds vilje? Hvem er Guds folk? Den jødiske opfattelse var at de var det udvalgte folk, og at man var født til at være jøde. Jøde var man når man var født af jødisk slægt og vokset op i det jødiske samfund, og når man overholdt de jødiske regler og love. Og inden for det jødiske Side 1 af 6
Bruger Side 2. 10-10-2016 samfund kæmpede grupper om retten til autoritet. De rene og de urene. Dem som fulgte lovens bud, overholdt regler om bøn og faste. Det gav ret og autoritet til lederskab og til at sætte skel. Til at dømme inde og dømme ude. At dømme er at sætte skel og at markere fælles værdigrundlag. Men hvad med toldere og syndere, de udstødte, de syge, de spedalske, de fremmede? Jesus udfordrede med sit budskab de jødiske ledere. De to lignelser vi har fået til i dag handler om dette. Hvem gør Guds vilje, og hvem er Guds folk? Hvem er de sande jøder? I en tid med store omvæltninger og forandringer dukker dette spørgsmål op. Og heller ikke en kirke undgår at dette spørgsmål fra tid til anden bliver drøftet. Hvem er de rigtige kristne? Hvor skal skellet sættes? Hvorfor kommer hun i kirke? Hvem kan man regne med? I en tid med store forandringer spørges det: Hvordan holder vi sammen på det hele og på os selv? Spørgsmålet er reelt, og skal besvares. Jesu to lignelser har denne situation som baggrund. Den første handler om spørgsmålet; Hvem gør Guds vilje? Den anden handler om Hvem er det sande Guds folk? Jesus svarer på disse spørgsmål, men han gør det gennem to lignelser. Hvorfor fortalte Jesus lignelser, og gav sine svar i form af lignelser? Jesus gav os lignelser for at vi skal tænke selv og selv finde svaret ud fra lignelsens billede. Det særlige ved Jesus lignelser er at han får os til at tænke selv og til at skulle svare selv. Svaret vi skal give må gives i mødet med lignelsens billede. Og det særlige ved billeder er at Side 2 af 6
Bruger Side 3. 10-10-2016 spørgsmålet dermed sættes ind i en livets sammenhæng. Det svar vi skal finde sker så at sige i mødet med mennesker. Ikke et skrivebords teoretiske svar, ikke et lovbogens udregnede svar, men et svar i mødet med mennesker. Jeg får så at sige mig selv med ind i spørgsmålet. Jeg er selv en del af problemet og dermed også en del af svaret. Mit eget liv kommer med ind i billedet. Hvis jeg var en af dem, hvad så? Jeg kunne være en af dem i lignelsen. Den første lignelse handler om det at gøre Guds vilje. Jesus fortalte en lignelse om en far og hans to sønner. Faderen har en vingård og den skal passes. Han beder sin ældste søn om at arbejde i vingården. Far og søn er fælles om liv og ejendom. Sønnen lever også af det udkomme vingården giver. Her er hans hjem og familie, og hans daglige brød. Her hører han til og nyder og må yde. Og når forholdet er godt mellem far og søn, så er lydighed og det at hjælpe til, det helt naturlige udtryk for fællesskab. Forholdet mellem far og søn centrum i lignelsen. Men han siger nej, jeg vil ikke. Og går sin vej, men fortryder så og går alligevel ud i vingården og arbejder. Da faderen får det nej af den første, går han til sin anden søn, og beder ham om at gøre arbejdet. Denne siger ja, og går sin vej, men ikke ud i vingården. Og svaret på hvem som gjorde sin faders vilje er jo, at det var ham der sagde nej, men som fortrød sit svar. Han gik og arbejde i vingården. Hvad er det Jesus sætter ind i menneskets forhold til Gud? Rundt om Jesus stod den blandede flok af disciple og farisæere og toldere og syndere og alle hørte lignelsen. Det Jesus sætter ind i menneskets forhold til Gud, er forandringens mulighed. Jesus kalder det også omvendelsens mulighed. Side 3 af 6
Bruger Side 4. 10-10-2016 Den første fortrød sit nej. Da han fik tænkt over sit svar og over sit forhold til sin far, fortrød han, og gjorde det han var bedt om, for sin fars skyld. Den anden søn, spillede skuespil over for sin far. Han gik sin vej. Jesus sætter omvendelsens mulighed ind i menneskets forhold til Gud. Der hvor farisæerne vil sætte skel og dømme ude, der holder Jesus døren åben for et menneske. Og dermed sætter Jesus evangeliets perspektiv ind over os, at et menneske kan forandre sig i livets løb. Det er som om at Jesus siger, du er ikke hvad du var, men du er hvad du skal blive. I stedet for dommen sætter Jesus fremtidens mulighed foran mennesket. Dom og fordom fastlåser mennesker i deres historie. Du sagde, du gjorde, du er sådan. Jesus giver os evangeliet, der siger til os, du var, men følg mig, så vil jeg give dig fremtid og håb. I den anden lignelse handler det om hvem er de sande Guds børn. Og lignelsen er en historie om en vingårdsejer der har lejet sin vingård ud til nogle forpagtere. Det er en historie om Gud og det jødiske folk, fortalt så man genkender folkets brogede historie. Og også Jesu egen historie med folket, at Jesus, som sønnen blev slået ihjel. Hvad handler det om? Det handler om hvem der vil bære Guds rigets frugter. Hvad skal man med en vingård? Hele formålet er at man kan høste vindruer, som kan spises eller laves til vin, som kan drikkes og give glæde til mennesker. En vingård er et naturens overskud. Et overskud af glæde for ejer og nyder. En livets glæde og overskud til deling og glæde for mange. Det gode liv, hvor glæden bobler som gærende vin, til menneskegavn. Vingården er billedet på Guds riget, hvor mennesker lever godt i troen på Gud og i kærlighed til hinanden deler livet. Side 4 af 6
Bruger Side 5. 10-10-2016 Hvor forholdet mellem Gud og menneske er fyldt af tillid og sammenhørighed. Der hvor farisæerne satte skel og hegn, der sætter Jesus et centrum ind i menneskenes verden. Med citatet om hovedhjørnestenen sætter Jesus sig selv ind som et centrum i forholdet mellem Gud og mennesker. Vi mennesker sætter så ofte skel for at afgrænse vores fællesskaber, og for at definere hvem som er inde og hvem som er ude. Og det sker også i religionernes verden, de som gør sådan og sådan er inde, de som ikke gør sådan og sådan er ude. Jesu forkyndelse er ikke en markering af skel, men en åbenhed for omvendelsens mulighed hen mod et nyt centrum for tro og liv. Guds rigets centrum er Jesus Kristus. Den sten, som kaldes hovedhjørnestenen i teksten, er billedet på byggeriets centrum. En hovedhjørnesten blev placeret først i et byggeri, lagt meget nøjagtigt i alle retninger og i rette niveau, og alle andre sten blev lagt efter hovedhjørnestenen. Hele bygningens konstruktion blev målt ud fra den, og bygget på den. Den sten var bygningens udgangspunkt. Kristendommen er bygget på Kristus. Han er centrum for tro og inspirationskilde for livet. Man kan støde sig på ham, chokeres af ham, men han er kristendommens centrum og udgangspunkt. Det særlige ved Jesu budskab er at det kan ikke sættes op i regler og love, det kan ikke sættes op som skel mellem mennesker. Jesu budskab er et centrum, som man kan vende sig mod og hente lys og tro fra. Det er et centrum for tanke og tro, som jeg kan tage med mig ud i det liv som er mit. Side 5 af 6
Bruger Side 6. 10-10-2016 Min tro kan være stor eller lille, jeg kan være på lang afstand af Kristus, men han står der som et lysende centrum, jeg kan leve vendt mod. Og som jeg kan bygge mit liv på. Så livet blandt mennesker får smag af det liv, som Jesus levede i verden. Hvordan skal vi holde sammen på os selv og en verden i store forandringer og i mødet med store udfordringer? Ved at være bevidste om vores centrum for tro og liv, det centrum jeg kan bygge mit liv på. Det centrum som ingen kan tage fra os. Vendt mod Kristus som vil favne alle. Vendt mod ham som har åbnet troens mulighed for verdens mange børn. Side 6 af 6