Integrationsministeriet Brug for alle unge. Beskrivelse af opgaven

Relaterede dokumenter
Integrationsministeriet Brug for alle unge

Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet Fastholdelseskaravanen. Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet Brug for alle unge

Integrationsministeriet for Fastholdelseskaravanen

Intensive vejledningsforløb

Beskrivelse af opgaven

Kravspecifikation for udbud i forbindelse med udvikling af undervisningsmateriale til Foreningsdanmark

Integrationsministeriet. Helhedsorienteret undervisning på erhvervsuddannelserne. Beskrivelse af opgaven. Juli 2010

Integrationsministeriet, Skolestyrelsen og Undervisningsministeriet

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbrev: Levering til kantine.

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Kortlægning af jordstrømme

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbud af to opgaver vedrørende en ekstra indsats mod æresrelaterede konflikter.

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

1. BETINGELSER for udbud med forhandling efter offentlig bekendtgørelse

Væksthus Midtjylland udbyder opgaven vedrørende Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Tilbudsbetingelser. for. Konsulentbistand vedr. tilstrækkelig bredbåndsdækning for digital velfærd

Udbudsbrev Miniudbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Kontrakt. mellem. vedr. Konsulentydelser til Væksthusene - delaftale [ ]

[ ] s opgave er følgende [ ] skal løse opgaven Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene.

ANNONCERING - HUSFOTOGRAF

Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 5

Generelle vilkår. Miniudbud iht. rammeaftale om Borgerskab og Service. Juli 2008

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Kravspecifikation vedr. køb af naturgas til Sønderborg Forsyning.

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand

Indhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

Udbud af kontrakt om udvikling af konceptidé, planlægning, markedsføring samt afvikling af fejringen af 100-året for kvinders valgret og valgbarhed

Ja

Vidensbank og vidensdeling Integration og fastholdelse af højtuddannet udenlandske arbejdstagere og deres familier

Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside

Udbud af kommunikations- og kampagneydelser samt markedsføringsopgaver Udbudsbetingelser

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

2. Udbudsmaterialet Om det samlede udbudsmateriales bestanddele henvises til udbudsbekendtgørelsen.

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Kontrakt. mellem. vedr. Konsulentydelser til Væksthusene - delaftale [ ]

Leveringsaftale. mellem. NaturErhvervstyrelsen. Nyropsgade København V. (herefter benævnt Kunden) [navn] [adresse] [cvr-nr]

Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST

Sagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag XX Udbud af Scale-up Denmark. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udbudsbetingelser. Udbud af aftaler om levering af Konsulentydelser til Væksthusene".

Bilag 9 udgør et mindstekrav og skal således ikke udfyldes af tilbudsgiver. Tilbudsgiver skal i Bilag 9, Appendiks 9 (regneark) angive følgende:

Leveranceaftale. Miniudbud iht. rammeaftale om Borgerskab og Service. Juli 2008

Rammeaftale om levering af konsulentydelser - UDKAST

Udbudsbetingelser for udbud af undersøgelse af selvforsørgede indvandrerkvinders barrierer og muligheder for beskæftigelse og uddannelse.

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Leveringsaftale. mellem. NaturErhvervstyrelsen. Nyropsgade København V. (herefter benævnt Kunden) [navn] [adresse] [cvr-nr]

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Konsekvenser ved forbrænding af shredderaffald

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

BILAG 4 PRISER OG AFREGNING

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Annonceringsbetingelser

Generelle betingelser. I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne.

Forsvarets Materieltjeneste

Laboratoriemålinger af emissioner fra brændeovne ved forskellige fyringsteknikker

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til

Indledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed

Teksten i denne instruktion er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse.

Kravspecifikation for udbud vedrørende evaluering af initiativet Styrket forældreinddragelse

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K

UDREDNINGSPROJEKT VEDRØRENDE DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE STØTTE TIL MEDIER

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par

Udbudsbetingelser. for udvikling, hosting, support og vedligeholdelse af hjemmeside til borgerforslag. Side 1/7

Bilag 1. Målrettet indsat for at mindske metanudslippet fra danske biogasanlæg mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

ANNONCERING AF OPGAVE

Tilbudsbetingelser. for. Operatøropgaven for Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Ja

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Skabelon for delaftale

Begrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af et treårigt erhvervsudviklingsprojekt

Udbudsbetingelser. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Side1

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

Tilbudsindhentning. Socialstyrelsen indhenter hermed tilbud vedr.

UDBUDSBETINGELSER. for. Støtte til salgsproces vedr. udvalgte låneporteføljer

Prækvalifikationsbetingelser. Aarhus Kommune. Udbudsbekendtgørelsens nummer: 2016/S Udbud med forhandling

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

Begrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af web- og kommunikationskoncept for Region Hovedstadens regionale videnstjeneste om uddannelse

Transkript:

Integrationsministeriet Brug for alle unge Udbudsmateriale vedrørende Frivilligkampagnen - et mangfoldigt forenings-danmark Beskrivelse af opgaven April 2009

1. Indledning Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge har som målsætning, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en uddannelse, således at de efterfølgende har bedre vilkår for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Brug for alle unge har iværksat en lang række aktiviteter for at nå målet og ønsker nu at gennemføre en kampagne, der sætter fokus på værdien af at være frivillig i idrætsforeninger og socialt arbejde, herunder hvorledes dette forbedrer de unges fremtidige uddannelses- og jobmuligheder. 1.2 Baggrund for frivilligkampagnen Undersøgelser af frivilligindsatsen i Danmark har vist, at der findes flest frivillige i aldersgruppen mellem 40-50 år, samt at lidt flere mænd end kvinder er frivillige 1. Endvidere viser det sig, at 79 pct. fra aldersgruppen 21-25 år er indstillet på at yde en frivillig indsats, hvis de bliver spurgt, og der er behov for det 2. Mens stadigt flere etniske danskere melder sig som frivillige i foreningslivet, er dette ikke tilfældet blandt de etniske minoriteter. Således har kun tre ud af ti frivillige foreninger medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Foreninger med medlemmer fra etniske minoritetsgrupper er først og fremmest de større foreninger 3. Der foreligger ikke klare oplysninger om, hvor mange unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er frivilligt engageret i det organiserede foreningsliv. De før nævnte undersøgelser viser dog, at mens 38 pct. af etniske danskere er tilknyttet frivillige indsatser, er dette kun tilfældet for 23 pct. af befolkningen med etnisk minoritetsbaggrund. Den lave andel af etniske minoritetsunge blandt de frivillige er problematisk af flere grunde. Dels opnår etniske minoritetsunge ikke de kompetencer og netværk, som frivilligt arbejde kunne give dem i forhold til deres videre uddannelse, fremtidige arbejdsliv og aktive medborgerskab. Dels beriger disse unge ikke det danske foreningsliv med deres særlige kompetencer og kulturelle baggrund. Det er afgørende for den fremtidige rekruttering af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, herunder unge, til idræts- og foreningslivet, at der allerede er en vis mangfoldig repræsentation af frivillige til stede i foreningslivet, der kan agere rollemodeller for kommende frivillige. Ikke alle frivillige foreninger og initiativer oplever en tilgang af frivillige kræfter. Tværtimod oplever de frivillige foreninger og organisationer, der er placeret i eller tæt på udsatte boligområder, mangel på frivillige ressourcer til at imødekomme en stor efterspørgsel på fritidstilbud og andre aktiviteter i disse områder. Dette har betydning for den lokale integrationsindsats, da aktiviteterne ofte hænger sammen hermed. Foreningerne har således brug for flere frivillige, der kan bidrage med ressourcer og overskud. 1 Frivillighedsundersøgelsen, Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark, SFI, 2005. 2 Christensen, Gunvor; Frivilligt arbejde, etniske minoriteter og integration i Det frivillige Danmark / redaktion: Bjarne Ibsen, Thomas P. Boje og Torben Fridberg, Syddansk Universitetsforlag, Odense, 2008 3 ibid.

Informationskampagnen forventes at rekruttere frivillige, med særligt fokus på foreninger i disse områder, og med henblik på at involvere etniske minoritetsunge i det frivillige arbejde. Kampagnen forventes forankret i idrætsforeningerne og de frivillige sociale organisationer, således at de lokale foreninger slutter op omkring kampagnen med konkrete rekrutteringsaktiviteter, der tillige sætter fokus på mangfoldigheden som en ressource blandt de frivillige. 1.3 Målgruppe og fokus for kampagnen 1.4 Formål Frivilligkampagnen skal oplyse unge studerende mellem 18 og 25 år om det fordelagtige ved at være frivillig. Den primære målgruppe afgrænses til at være studerende med etnisk minoritetsbaggrund på første og andet år fra en af femten udvalgte mellemlange og videregående uddannelsesinstitutioner med en høj repræsentation af etniske minoritetsstuderende i København, Odense og Århus. Uddannelsesinstitutionerne udvælges af Brug for alle unge. Et af kriterierne for udvælgelsen er, at de pågældende institutioners studerendes profil, færdigheder og interesser matcher de behov, som idrætsforeninger og foreninger med fokus på frivilligt socialt arbejde ønsker at få dækket via deres korps af frivillige. Eksempler på relevante uddannelsesinstitutioner, som der kan rekrutteres frivillige fra, er socialrådgiver- og jura- og medicinstudiet, idet unge fra disse studier kan forventes at besidde særlige faglige kvaliteter, som kan bringes i spil i det frivillige arbejde. Et andet kriterium anvendt ved udvælgelsen af de 15 uddannelsesinstitutioner er, at en stor del af de studerende tilhører etniske minoriteter. Det er dog vigtigt at påpege, at dette eksplicitte fokus på etniske minoriteter ikke ønskes synliggjort i selve kampagnen, hvor de etniske minoritetsunge tænkes nået indirekte gennem et mangfoldigt kreativt udtryk, der signalerer, at det frivillige forenings-danmark har brug for alle unge. Kampagnen tænkes at fokusere på, hvilke kompetencer den unge kan opbygge gennem en frivillig indsats indenfor idrætslivet og det sociale område. Endvidere skal det gøres klart, hvorledes disse kompetencer er brugbare for den enkelte i forhold til gennemførelse af uddannelse og senere tilknytning til arbejdsmarkedet. Endeligt skal betydningen for den enkelte frivillige af at kunne gøre en forskel for andre gennem frivilligt arbejde pointeres. Bilag 1 indeholder fortegnelse over mulige uddannelsesinstitutioner, som kan indgå i kampagnen. De understregne uddannelsesinstitutioner er udvalgt på forhånd af Brug for alle unge, idet de har været del af en forundersøgelse, se bilag 2. Kampagnens overordnede formål er at styrke mangfoldigheden i foreningslivet i Danmark. Kampagnen bidrager konkret hertil ved at: Forbedre de studerende på 15 udvalgte uddannelsesinstitutioners kendskab til det at være frivillig, herunder deres kendskab til de personlige fordele det kan have at være frivillig Fremme rekrutteringen af frivillige, herunder fra etniske minoritetsgrupper, blandt de studerende på 15 udvalgte uddannelsesinstitutioner til frivillige sociale foreninger og idrætsorganisationer beliggende i uddannelsesinstitutionernes lokalområder herunder foreninger i eller tæt på udsatte boligområder. 1.5 Kampagnens budskaber

Kampagnen skal fremføre følgende budskaber om det at være frivillig over for de unge potentielle frivillige: - De forbedrer deres CV i forhold til fremtidig jobsøgning - De bliver tilbudt kompetenceudviklende kurser - De udvikler evnen til at organisere, koordinere og samarbejde i forhold til en fremtidig jobsituation - De udvikler lederkompetencer - De får et større og differentieret netværk, der kan benyttes i andre sammenhænge, såsom under uddannelse og ved jobsøgning - De møder nye mennesker og får flere venner - De gør en forskel for andre mennesker - De bliver anerkendt af andre for deres frivillige arbejde - De er med til at gøre forenings-danmark mere mangfoldigt. 1.6 Opgaven og dens produkter Den samlede opgaveløsning omkring frivillighedskampagnen indebærer følgende fem produkter, hvis planlægning, udvikling, produktion samt afvikling er tilbudsgivers ansvar. a) Webside Udarbejdelse af en webside for kampagnen, som indeholder information og fakta om det at være frivillig. Siden kan f.eks. indeholde en frivillig-vælger, som kan matche brugerens interesser, igangværende uddannelse, jobønsker og kompetencer med en specifik frivillig indsats. Siden skal indeholde frivillig-profiler, hvor frivillige formidler deres personlige historie om at deltage i frivilligt arbejde, og fortæller, hvad de har opnået herved. Hvis der er tale om et studierelevant frivilligt arbejde, kunne det f.eks. gøres klart, hvordan man får opøvet relevante kompetencer og får adgang til nye, relevante netværk for senere at kunne få drømme-jobbet. Andre historier kunne være møntet på, at man som frivillig opøver generelle kompetencer, såsom at tage ansvar, lede, lære fra sig, samt opnår samfunds- og demokratiforståelse via praksis. Derudover skal de frivillige foreninger kunne annoncere og rekruttere frivillige gennem siden. Siden kunne endvidere tænkes at indeholde korte præsentationsfilm om forskellige frivillige foreninger og de frivillige indsatser, man kan yde hos dem. Tilbudsgiver skal påtage sig at vedligeholde siden 6 måneder efter afslutningen af kampagnen, således at foreningerne fortsat kan annoncere efter frivillige på siden. b) Lokale rekrutteringsevents Planlægning, udvikling og afvikling af i alt fem rekrutteringsevents, som forventes at finde sted i København, Odense og Århus, således at der i hver by afholdes maksimalt to events. Tilbudsgiver har ansvaret for planlægningen og afviklingen af begivenhederne, herunder det praktiske arbejde forbundet hermed. Det er i den forbindelse vigtigt at tilrettelæggelse og afvikling af begivenhederne sker i samarbejde med de 15 udvalgte uddannelsesinstitutioner samt lokale foreninger. Begivenhederne kunne eventuelt rumme mini-frivillig-jobbørser, hvor frivillige foreninger fortæller om dem selv og tilbyder forskellige typer frivillige aktiviteter, eller de kunne indebære, at de studerende aflægger besøg hos de lokale foreninger, for på egen krop at opleve forskellige typer frivilligfunktioner.

Tilbudsgiver opfordres til at tænke kreativt, skævt og utraditionelt i forhold til disse events, som skal tilrettelægges i ét koncept, der kan anvendes i de fem events i de tre byer. c) PR-indsats Kampagnen ønskes lanceret og omtalt i forskellige nationale og regionale medier, via uddannelsesnetværk samt gennem online sociale netværk, for herigennem at skabe opmærksomhed omkring frivilligindsatsen op til kampagnens start og under selve afviklingen af kampagnen. PR-indsatsen skal understrege kampagnens fokus på mangfoldighed i det frivillige foreningsliv. Målgruppen omfatter de unge, foreningerne, samt den brede offentlighed. d) Informationsmaterialer til unge 18-25-årige Til at understøtte de lokale rekrutteringsevents skal udarbejdes informationsmaterialer, såsom pjecer og plakater rettet imod de 18 25-årige studerende. Materialerne skal informere om mulighederne ved at være frivillig, samt om hvordan man rent praktisk bliver frivillig. Materialerne skal distribueres via uddannelsesinstitutionerne, lokale kollegier, online sociale netværk og foreninger op til, under og efter kampagnens afvikling. Materialerne skal kunne anvendes af de lokale frivillige foreninger i fremtidige rekrutteringsindsatser, hvorfor det visuelle udtryk skal være langtidsholdbart, ligesom såvel indhold som udtryk skal matche foreningernes selvforståelse. Endvidere skal materialerne kunne versioneres af de lokale foreninger f.eks. ved at skabelonerne kan downloades på en særskilt del af kampagnens webside eller via Brug for alle unges egen webside. e) Materiale om mangfoldighed til foreningerne Til at understøtte det lokale rekrutteringsarbejde i foreningerne skal udarbejdes informationsmateriale i form af en pjece, målrettet mod foreninger, der gerne vil arbejde med mangfoldighed og rekruttere nye frivillige, herunder frivillige fra etniske minoritetsgrupper. Formålet med materialet er at gøre foreningerne klar til at kunne tage imod de nye frivillige, som kampagnen genererer. Materialet skal derfor informere om, hvad mangfoldighed er (alder, køn, etnicitet), fordelene ved en mangfoldig frivilliggruppe, samt de udfordringer, der kan være herved. Materialet skal ligeledes formidle konkrete råd og redskaber, som f.eks. en simpel tjekliste eller fem gode råd til, hvorledes foreninger kan øge deres mangfoldighed og tage hånd om de nye frivillige. For at sikre foreningernes anvendelse af materialet er det vigtigt, at materialet optræder således, at de frivillige foreninger kan identificere sig selv hermed. Materialet skal distribueres via organisationerne og kampagnens webside op til, under og efter kampagnens afvikling. Det visuelle udtryk i kampagnen skal være mangfoldigt, så alle unge kan relatere til den. Kampagnematerialet skal produceres i et omfang, der muliggør distribution på alle uddannelsesinstitutioner og i foreninger, der er involveret i kampagnen. Tilbudsgiver vil være ansvarlig for planlægning, udvikling, produktion samt afvikling af de fem produkter. Det vil ske i samarbejde med Brug for alle unge, som endvidere skal godkende samtlige endelige produkter. Herudover forventes tilbudsgiver at indgå i samarbejde med de 15 udvalgte uddannelsesinstitutioner samt lokale foreninger og organisationer omkring samtlige produkter, for herigennem at sikre deres engagement og aktive deltagelse i kampagnen. 1.7 Succeskriterier for kampagnen Succeskriterierne for kampagnen er følgende:

1 De studerendes kendskab til det danske foreningsliv og til mulighederne for at være frivillig er øget efter kampagnens afslutning. Opfyldelsen af dette succeskriterium vil blive verificeret på baggrund af fokusgruppeinterviews, hvor der vil blive lagt særlig vægt på, hvorvidt nydanske unge har opnået øget kendskab til det danske foreningsliv. 2 Andelen af de studerende, der ser mulighederne ved som frivillig at styrke faglige og personlige kompetencer, samt at gøre en positiv forskel for andre, er hver steget med 20 procentpoint efter kampagnen. 3 Andelen af de studerende, der ikke er stødt ind i en forening, der har fundet deres interesse, er faldet med 20 procentpoint efter kampagnens afslutning. 4 Antallet af frivillige i de deltagende foreninger er i gennemsnit steget med fire frivillige målt efter kampagnens afslutning. Dette succeskriterium vil blive verificeret på baggrund af oplysninger fra de deltagende foreninger indhentet ved evaluering af kampagnen. Hvorvidt succeskriterierne er nået, vurderes af tredje part i slutningen af 2009. Punkterne 2 og 3 vil blive evalueret i forhold til parametre, som forelå inden påbegyndelsen af kampagnen 4. Succeskriterierne skal ses i lyset af, at erfaringer fra andre holdningsbearbejdende kampagner har vist, at aktiviteterne bør strække sig over en årrække og understøttes af konkrete initiativer for at sikre en langsigtet effekt. Den afsluttende evaluering af lokale rekrutteringsaktiviteter løber over længere tid, og her forventes det, at flere frivillige, heriblandt flere frivillige med anden etnisk baggrund end dansk, er blevet tilknyttet foreningerne. 1.8 Hvad skal tilbuddet indeholde Tilbudsgiveren skal afgive en fast og endelig pris på arbejdet, som inkluderer planlægning, udvikling, produktion og afvikling af kampagnen. Tilbudsgiveren skal i denne forbindelse som minimum præsentere: Pris: - Samlet pris på planlægning, udvikling, produktion og afvikling af kampagnen ekskl. moms - Pris på kampagnens enkelte produkter ekskl. moms, opgjort i de relevante udgiftsposter, specificeret på prisenheder vedr. arbejdstimer og trykning - Angivelse af timesatser for forskellige typer faglig bistand relevante for tilbuddets ydelser, ekskl. moms - Timepris på yderligere ydelser samt ved eventuelt tilkøb af ad hoc arbejde, ekskl. moms Løsningsmodel: - Beskrivelse af samlet opgaveløsning, herunder metodisk tilgang, vedrørende planlægning, udvikling, produktion samt afvikling af frivillighedskampagnen indenfor de ovenfor stående retningslinjer. Der bedes angivet det samlede antal unge kampagnen forventes at komme i kontakt med - Kort beskrivelse af form og indhold på de enkelte produkter, herunder hvor mange unge der forventes kontakt med i de enkelte aktiviteter, samt tekniske specifikationer for udarbejdelse af materialer - Tidsplan for planlægning, udvikling, produktion og afvikling af kampagnen og de enkelte produkter, inden for de angivne rammer Erfaring og bemanding: 4 LG Insight Forundersøgelse i forbindelse med Brug for alle unges kampagne, marts 2009, se bilag 2.

- Liste over udvalgte opgaver/referencer varetaget af tilbudsgiver de seneste tre år med særlig relevans for en informationsindsats om det at være frivillig - Liste over navngivne personer i tilbudsgivers virksomhed, der skal varetage de enkelte dele i løsningen af opgaven, vedlagt beskrivelse af pågældendes uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer samt erfaring med løsning af lignende opgaver - Såfremt der til varetagelse af opgaven påtænkes brug af underleverandører, nævnes disse ved navn, ligesom relevante referencer og erfaringer vedlægges. Derudover skal angives hvilke opgaver, tilbudsgiver forventes at udføre ved opgaveløsningen, samt hvilke forventninger tilbudsgiver har til ministeriets indsats i forhold til kampagnen, herunder hvilke ydelser ministeriet er ansvarlig for. På det samlede udviklede materiale skal der være plads til logo for Brug for alle unge og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Hele leverancen skal ske til fast tid og pris bortset fra variabler såsom antal trykte materialer. Der er tale om en totalleverance. Idet kampagnen er rettet imod uddannelsesinstitutioner og foreningsliv i Danmark, vil alle produkter skulle afleveres på dansk. 1.9 Bod Ministeriet vil forbeholde sig retten til at opkræve bodsbetaling, såfremt udviklingen og produktionen af kampagnens ikke stemmer overens med indgåede aftaler. Disse betingelser vil blive endeligt udformet i kontrakten mellem tilbudsgiveren og Ministeriet. 2. Fællesbetingelser 2.1 Adresse: Udbyder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Brug for alle unge, att: PCT Holbergsgade 6 1057 København K 2.2 Opgavens art 2.3 Pris Opgaven omfatter planlægning, udvikling, produktion og afvikling af frivillighedskampagnen, herunder de beskrevne produkter. Planlægning og udvikling af kampagnen skal ske i perioden juli / august 2009. Produktion skal ske i september 2009. Afvikling i oktober 2009. Vedligeholdelse af kampagnesite skal ske til og med marts 2010. Tilbuddet skal angive fast tid og pris og indeholde alle udgifter også eventuelt uforudsete. Tilbudsgiver skal angive et samlet forslag til løsning af opgaven til max. 1,3 mio. kr.

I forbindelse med udbudsrunden ydes ingen økonomisk godtgørelse for tilbudsgivers udarbejdelse af beskrivelsen af opgavens varetagelse. 2.4 Varighed og tidsplan Tidsplanen er vejledende og den endelige tidsplan aftales ved aftaleindgåelse. Tilbud leveres: 15. juni 2009 kl. 12.00 Kontrakt: 26. juni 2009 Møde med projektgennemgang: 1. juli 2009 Planlægning og udvikling af kampagne: juli / august 2009 Produktion af kampagne: september 2009 Afvikling af kampagnens events: uge 41, 5. 9. oktober 2009 Samlet afregning for ydelse (senest): 31. marts 2010 2.5 Afgivelse af tilbud Tilbud skal afgives i lukket kuvert mærket Frivillighedskampagne i fem skriftlige, trykte eksemplarer, samt på en Cd-rom, og sendes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Brug for alle unge, Holbergsgade 6, 1057 København K. Tilbuddet skal være Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i hænde senest 15. juni 2009 kl. 12. Almindelige betingelser for arbejdet og leverancer af opgaven fremgår af nærværende beskrivelse. Såfremt der er afvigelser herfra, skal disse være anført i tilbuddet. Alle rettigheder til materiale udarbejdet til kampagnen herunder tekster, fotografier, trykte materialer, slogans, designs, layout, resultater mv. tilhører Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og kan ikke være pålagt Copyright. 2.6 Planlægnings- og opfølgningsmøder Tilbudsgiver har det overordnede ansvar for planlægning, udvikling, udarbejdelse og afvikling af kampagnen samt dertilhørende administration. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - Brug for alle unge skal godkende opgaveløsningen og inddrages i afviklingen af den. Der kalkuleres med mellem fem og ti planlægnings- og opfølgningsmøder mellem tilbudsgiver og Brug for alle unge omkring bl.a. følgende emner: - Godkendelse af udkast til kampagnens forskellige produkter; webside, rekrutteringsevents, PR-arbejde, samt informationsmateriale rettet mod de unge samt de frivillige foreninger - Samarbejdet med de frivillige organisationer samt involverede uddannelsesinstitutioner - Præsentation og endelig godkendelse af kampagnens igangsættelse og afvikling

Mødernes deltagere skal være de opgaveansvarlige fra konsulentvirksomheden og tovholderkonsulenten og den kommunikationsansvarlige i Brug for alle unge. Ved det indledende møde skal projektlederen i Brug for alle unge også deltage. 2.7 Udvælgelse af konsulentvirksomhed til løsning af opgaven Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration annoncerer opgaven på Brug for alle unge kampagnens hjemmeside www.brugforalleunge.dk og ministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud. Mindstekrav for at kunne byde på opgaven er, at det endelige produkt leveres på dansk. Såfremt mindstekravet er opfyldt, vil Ministeriet vælge det samlet set mest fordelagtige tilbud, idet udvælgelsen sker ud fra en vægtet vurdering af følgende kriterier: Pris (40 pct.) Løsningsmodellens kvalitet, kreativitet og operationaliserbarhed, herunder tidsplan og antal unge, kampagnen kommer i kontakt med (30 pct.) Tilbudsgivers erfaring med håndtering af lignende opgaver, herunder tilbudsgivers bemanding på opgaven (30 pct.) Ministeriet forbeholder sig ret til at annullere tilbudsrunden og indhente nye tilbud. 2.8 Administration og afregning Skriftlig henvendelse stiles og sendes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K, mærket Brug for alle unge, Frivillighedskampagne. Intet arbejde igangsættes uden skriftlig aftale med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Såfremt tillægsydelser aftales, skal der foreligge selvstændig skriftlig aftale, som vedlægges ved fakturering. Det skal af fakturaen og dokumentationen tydeligt fremgå, hvilket indsatsområde udgiften vedrører. Hele ydelsen afregnes samlet efter opgavens afslutning. Faktura stiles til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K og mærkes med LTL, Brug for alle unge, Frivillighedskampagne, påført den elektroniske faktura. Ministeriets EAN nr. er 5798 000 408 708. Ministeriets betalingsfrist er 30 dage efter modtagelse af fyldestgørende faktura. For at der kan fremsendes fakturaer på ændringsydelser, skal der foreligge skriftlig accept på denne ydelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og ydelsen skal være afsluttet og godkendt. 2.9 Forskrifter, normer og regulativer Arbejdet udføres i overensstemmelse med: 1) De, efter dansk lovgivning gældende bestemmelser 2) Nærværende udbudsskrivelse 3) Anvisninger fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration givet af Brug for alle unge.

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem fornævnte bestemmelser, gælder disse i den angivne nummerorden og i henhold til skriftlige og underskrevne tillægsaftaler. Tilbudsgiveren står inde for, at tilrettelæggelse, produktion og afvikling bliver gennemført som aftalt ved planlægningsmøderne og står inde for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations fulde tilfredshed med det leverede produkt. Tilbuddet må ikke indeholde pornografisk materiale eller på anden måde virke stødende, herunder politisk, religiøst mv. Alle omkostninger til gennemførelse af konsulentopgaven skal indgå i tilbuddet, herunder transportudgifter, ophold, fortæring, tillæg mm. Såfremt der anvendes materialer med copyright, er det konsulentvirksomhedens opgave at sikre sig, at der er indhentet de nødvendige tilladelser til offentlig anvendelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Brug af materiale med copyright må kun ske efter aftale med ministeriet. 2.10 Spørgsmål vedr. indgivelse af tilbud Eventuelle spørgsmål vedrørende indgivelse af tilbud kan stiles til Marianne Sidenius på e- post sii@inm.dk. Spørgsmål og svar vil efterfølgende blive offentliggjort på Brug for alle unges hjemmeside (www.brugforalleunge.dk).

Tilbudsliste for konsulentbistand ved udvikling af frivillighedskampagne Udbyder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Brug for alle unge Konsulentydelse: Frivillighedskampagne Journal nr.: Alle priser er ex. moms. Undertegnede giver hermed tilbud om levering af ydelse i nøje overensstemmelse med det modtagne udbudsmateriale, jævnfør opgavens annoncering om udbud af april 2009, og er dermed forpligtet til at levere den fulde beskreven konsulentydelse med tilhørende materialer til Integrationsministeriet, Brug for alle unge. Samlede pris for hele konsulentydelsen (ex. moms) for i alt kr. Skriver kroner Tilbuddet er afgivet til fast tid og fast pris, og undertegnede er informeret om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration forbeholder sig retten til frit at vælge mellem de indkomne tilbud ud fra en helhedsvurdering. Underskrift: Dato: Virksomhed underskrift Firmastempel

Følgende skal oplyses: Timepris for konsulentydelsen. Timepris for transport: Timepris for andet ikke direkte konsulentarbejde