Rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner.

Relaterede dokumenter
Læreplan for Privatskolens vuggestue

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Værdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

9 punkts plan til Afrapportering

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Praktikstedsbeskrivelse

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

RAMMERNE FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN KERNEHUSET.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitution Under Egen

Temperaturmåling 2010

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Palmealle Leder: Rita Gravesen

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mælkebøtten Leder: Antoinette Nybo Kjeldsen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Læreplan for Privatskolens børnehave

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Leder: Susanne Holm

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Pædagogisk læreplan

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Nordvestskolens værdigrundlag

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk læreplan 2018

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

De pædagogiske læreplaner og praksis

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Rammer for arbejdet med pædagogiske læreplaner. Den grundlæggende opgave. Det pædagogiske arbejde i daginstitution Drejens tager sit udgangspunkt i Lov om dagtilbud og de i Kolding Kommune til en hver tid fastsatte rammer, ressourcer og målsætninger for dagpasningsområdet. Daginstitutionens grundlæggende opgave består i at tilgodese og understøtte børnenes pasningsmæssige, udviklingsmæssige og sociale behov. Derudover løser Daginstitutionen i samarbejde med andre faggrupper en forebyggende opgave i at sikre en tidlig indsats i forhold til børn i udsatte positioner. Strukturen omkring arbejdet med pædagogiske læreplaner i Daginstitution Drejens. Det er vores opgave at varetage det hele menneskes - det hele barns udvikling og læring. Vi tager udgangspunkt i en praksis, der bidrager til, at ALLE børn kan indgå som aktive og ligeværdige deltagere i sociale fællesskaber. De 6 læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier I arbejdet med de 6 læreplanstemaer er det de personlige og sociale kompetencer, der er omdrejningspunktet for al pædagogisk aktivitet. Den læring, der sker, sker i relationen. Læring og udvikling er det, der sker med os og mellem os, når vi er aktivt deltagende i fælleskaber i aktiviteter og i hverdagen. Vi er derfor især optaget af børnenes evne og mulighed for at skabe relationer. Børnene skal rustes til at begå sig i livet. Cirklerne nedenfor skal illustrere, at hovedfokus for børnenes læring og udvikling ligger på det personlige (følelsesmæssige) og det sociale (venskaber, adfærd) område. De øvrige områder hentes ind for at styrke, udvide, understøtte og komplementere. 1

Sprog Natur Den personlige og sociale udvikling Krop Kultur Vi arbejder dagligt med alle 6 læreplanstemaer, herudover arbejder vi i løbet af året med systematiske læreplansforløb hvor vi har særlige fokus på de 6 læreplanstemaerne. Disse perioder er tilbagevendende hvert år og planlægges indholdsmæssigt med afsæt i den aktuelle børnegruppe. De ansatte i Drejens er inddelt i de fire understøttende læreplansgrupper. Disse grupper er faste og medlemmerne opkvalificeres løbende til at være eksperter på hvert deres område. Både i forhold til planlægning af indholdet i læreplansforløbende og i forhold til, at være konsulenter og tovholdere i udviklingsprojekter for den samlede personalegruppe. Alle teams er repræsenteret i de fire læreplansgrupper. Repræsentanterne for det enkelte team bærer teamets aktuelle børnegruppes udviklingsbehov ind i læreplansgruppen, som afsæt til planlægningen af det kommende læreplansforløb. Børn med behov for sprogvurdering: 2 gange om året forholder primærpædagogen sig til, hvorvidt det enkelte barn skal sprogvurderes. Pædagogen forholder sig ud fra pædagogisk viden om barnets sproglige udvikling, samt de pejlemærker der er beskrevet i husets sprogmappe. Disse to gange, sker i forbindelse med placering af børnene på børnelinealen. 2

Pædagogisk grundlag i Drejens. Vores fokus i de vigtigste relationer mellem børn, medarbejdere og forældre: Faglighed Fællesskab Udfordringer Det overraskende Faglighed Voksen-barn-relationen. Det er den voksne, der har ansvaret for relationen. Alle børn skal mødes af voksne; som påtager sig ansvaret for at forstå barnet og tager ansvar for at etablere sin egen relation til barnet. Observerende og reflekterende tilgang i det pædagogiske arbejde. Den voksne ser systematisk og vedholdende godt efter (ud fra barnets perspektiv) hvad det er, der får barnet til at gøre, som det gør, og hvad det fortæller om, hvilket udviklingsområde det enkelte barn og børnegruppen har brug for at styrke. Kollega-relationen I samarbejdet har den voksne fokus på opgaven og gennemtænker professionel handling. De ansatte har mod til at sætte sig selv i spil. De giver og modtager feedback og reflekterer over praksis i lyset af fælles mål. De ansatte motiverer hinanden til mod og pondus. Forældre-relationen Samarbejdet mellem ansatte og forældre er åbent og baseret på dialog. De ansatte kommunikerer tydeligt institutionens forventninger til forældrene og er samtidig åbne for at inddrage forældrenes forventninger og ønsker i hverdagen. Barnet er omdrejningspunktet i samarbejdet med forældrene. 3

Fællesskab Voksen-barn-relationen De ansatte har fokus på, at sætte rammen for fælleskaber, hvor børnene kan øve sig i at være mig sammen med de andre. I hverdagen tilrettelægges det pædagogiske arbejde så børnene får mulighed for at være en del af en gruppe, hvor kommunikation og balance af forskellige hensyn er en del af målet. Børnene har mulighed for at være en del af et trygt fællesskab i leg, aktiviteter og praktiske gøremål. men også mulighed for inspiration til at kunne rumme og være i moderne, uforudsigelige og pulserende fællesskaber. Kollega-relationen De ansatte har blik for at være én virksomhed med efterlevelse af fælles værdier og mål. De ansatte samarbejder konstruktivt og målorienteret, hvor det bedste argument vinder.?? De ansatte bidrager alle til et stærkt og eftertragtet, kollegialt miljø, som understøttes af en god social stemning. Forældre-relationen Det er en fælles opgave at skabe et godt børneliv i institutionen. De ansatte indgår i samarbejdet med en professionel forståelse af rolle og opgave. Udfordringer det overraskende! Voksen-barn-relationen De voksne vil sammen med tryghed også skabe lege, aktiviteter og en hverdag med overraskelser og øjenåbnere en gang imellem som passende forstyrrelser. Vi vil gøre vejen bred så børnene ikke kun møder det kendte og trygge. At kunne håndtere uforudsigelighed giver mod og pondus til at klare livet. Kollega-relationen De ansatte tør at bringe sig selv og deres faglighed i spil. I et rummeligt samarbejde støtter vi hinanden i at dyrke nye, anderledes og supplerende synsvinkler både i mødet med barnet og hinanden og i refleksioner. De ansatte er ambitiøse og tager udfordringer op det gør os alle bedre. Forældre-relationen Godt samarbejde med forældrene er basis for at levere en stærk kerneydelse og en robust institutionshverdag og er afsæt til at udfordre og afprøve nyt. Samarbejdet mellem forældre og professionelle pædagoger skal give børnene personlighed og robusthed til at drage ud i et dynamisk og pulserende verden. 4

Supplerende værdier-principper og fokusområder. I Daginstitution Drejens er det værdifuldt at: Børnene mødes med empati og omsorg. Børnene er aktive medskabere af egen udvikling og læring. Børnene møder et inspirerende og udfordrende miljø med mulighed for ro og fordybelse. Der tages udgangspunkt i det enkelte barn med respekt for fællesskaber. Forældrene er aktive samarbejdspartnere. Børnene mødes positivt og anerkendende af voksne, der kan, tør og vil. Kulturen i institutionen er kendetegnet ved at: Børnene har en aktiv rolle i egen udvikling og læring. Der er respekt for, at barnets dominerende virksomhed er leg. Børnene anerkendes som unikke personer med hver deres særlige ressourcer. Børnene mødes af anerkendende voksne, som understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings- og læringsmuligheder. Børnenes sociale samspil understøttes gennem de voksnes prioritering af nære relationer; børnene indbyrdes og mellem børn og voksne. Der er tæt samarbejde mellem personale og forældre. Principper for forældresamarbejdet i Daginstitution Drejens. Forældre og ansatte bidrager til samarbejdet ved åbenhed, respekt og lydhørhed. Dialogen og barnet er omdrejningspunktet i samarbejdet mellem forældre og ansatte. Samarbejdet hviler på et gensidigt højt informationsniveau. Informationsniveauet (omfang, tid og form) justeres løbende i forhold til den konkrete familie og det konkrete barn. Forældrene skal mødes af tydelige pædagoger med høj faglighed. Forældrene skal mødes af imødekommende og rummelige voksne. Pædagogiske principper for arbejdet med børnene i Daginstitution Drejens. De ansatte skal drage omsorg for barnet (sørge for at barnet er udhvilet, mæt, har det rigtige tøj på efter omstændighederne osv.) i den tid barnet tilbringer i institutionen og skabe tryghed (være nærværende omsorgspersoner) for det enkelte barn. Der skal skabes plads til det enkelte barns og gruppen af børns behov og ideer. ( behov handler om den voksnes vurdering af, hvad barnet/gruppen af børn har brug for; ideer handler om, hvad barnet/gruppen af børn giver udtryk for, at de har lyst til) De ansatte skal i gennemførelse af pædagogiske aktiviteter se børnenes tegn, give tid og implementere disse i forløbet. Udeliv skal bruges som pædagogisk redskab. De fysiske rammer og livet i institutionen skal rumme mulighed for oplevelser, udfordringer, udforskning og leg. Udelivet skal udfordre børnenes fantasi og kreativitet og indbyde til leg med naturens materialer. Børnene skal i hverdagen inddrages og støttes i at kunne og ville selv. 5

Børnene skal inddrages i institutionens indretning Rammerne og livet i institutionen skal give børnene mulighed for leg og relationer på tværs af afdelinger og teams. Både at børnene selv vælger og voksne, der skaber rammer for samvær på tværs. Rammerne og livet i institutionen skal give børnene kendskab til og mulighed for at lege og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer. Inkluderende tilgang. I afdækning af børnenes udviklings- og læringsbehov i Daginstitution Drejens gennemgås børnene på teamet en til to gange årligt i forhold til børnelinealen og relations skemaet. Teamet får derved et overblik over børnegruppens sammensætning og børnene inddeles i mindre grupper herudfra. De børn, der har særlige behov af enten midlertidig, langvarig eller permanent karakter afdækkes ved brug af kompetencehjulet og evt. inddragelse af eksterne samarbejdspartnere Handleplanen for disse børn tænkes ind i fordelingen af alle børnene i de mindre grupper. De ansvarlige voksne for de mindre grupper tilrettelægger derefter hverdagen og de pædagogiske aktiviteter i forhold til deres konkrete børnegruppes behov. I læreplansgrupperne er det teamets repræsentant/er, der bærer hele teamets aktuelle børnegruppes udviklings- og læringsbehov ind i planlægningen af de fokuserede læreplansforløb. Børn i udsatte positioner. Daginstitution Drejens vuggestueafdelingen. Daginstitution Drejens er en institution med 80 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn. Institutionen består af en børnehaveafdeling med 4 grupper, og en vuggestueafdelingen med 3 teams: Vi arbejder inkluderende, det betyder bl.a. at de 10 børn i udsatte positioner, er fordelt på alle tre teams i vuggestueafdelingen på samme måde som huset almene børn. Vi har i hele institutionen fokus på, at fordele børnene i mindre grupper med mest mulig nærvær og opmærksomhed omkring det enkelte barn. Børnene i udsatte positioner kan være: Børn med mindre handicaps eksempelvis epilepsi, spasticitet m.v. Børn med kroniske lidelser, allergi, diabetes m.v. Børn med problematikker i forbindelse med for tidlig fødsel. Børn der er generelt forsinket i deres fysiske og psykiske udvikling. Børn i risikogruppe pga. manglende forældreevne, psykisk syge forældre, misbrugere m.v. Visitation af børn i udsatte positioner foregår i et visitationsudvalg bestående af psykolog, talepædagog og fysioterapeut fra PPR samt specialpædagogisk konsulent fra børneområdet. Disse børn kan blive i vuggestuen i deres 4. leveår, uden at der skal søges dispensation. Vi arbejder tæt sammen med Pædagogisk/psykologisk rådgivning (fysioterapeut, talepædagog, psykolog, pædagogisk rådgiver og småbørnskonsulent) om det enkelte barns behov. 6

Målet er, at børnene med en tidlig indsats enten: Fortsætter i almene dagtilbud efter barnets 3. eller 4. leveår. Fortsætter i almene dagtilbud med støtte. Henvises til et specialtilbud. Rammebeskrivelse for inkluderende praksis i vuggestueafdelingen. Fordeling af børn og voksne: Hos Tanglopperne og Søstjernerne er fordelingen af børn og voksne: 3 børn i udsatte positioner (0-4 årige) og 17 almene børn (0-3 årige). Et team består af 4 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Pædagogerne har det primære ansvar for gruppens børn og har fordelt ansvaret imellem sig. Hos Blæksprutterne er fordelingen af børn og voksne: 4 børn i udsatte positioner (0-4 år) og 16 almene børn (0-3 år). Blæksprutteteamet består af 4 pædagoger og 2 pædagogmedhjælper. I perioder 1 studerende. Pædagogerne har det primære ansvar for gruppens børn og har fordelt ansvaret imellem sig. Primærpædagog: Primærpædagog betyder IKKE nødvendigvis, at det er den pædagog som er sammen med barnet i hverdagen. Der er udarbejdet skema/struktur for info og sparring mellem primærpædagogen og den pædagog som arbejder med barnet i hverdagen. At være primærpædagog vil sige, at være hovedansvarlig for at: Være særlig opmærksom på primærbørnenes trivsel og generelle udvikling Udarbejde evt. handleplaner, kompetencehjul mv. Udarbejde evt. indstilling til PPR. Samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere. Inddrage teamkollegaer i iagttagelser og pædagogiske overvejelser om børnenes udvikling/trivsel. Inddrage ledelsen, hvis der er bekymring omkring et barn. Være særlig opmærksom og ansvarlig for samarbejdet med forældrene. Afholde opstartssamtale og stå for indkøringen af barnet, eller hvis ikke muligt, sørger for at give opgave videre til en anden. Afholde evt. andre samtaler. Afholde statussamtaler i forbindelse med arbejdet med børn i udsatte positioner. Alle pædagoger er hovedansvarlige for det organisatoriske og pædagogiske arbejde i teamet. Pædagogmedhjælperne er medansvarlige for, at hverdagen fungerer pædagogisk og organisatorisk. At arbejde i teams I vuggestueafdelingen arbejdes der i teams. Fysisk består et team af 2 grupperum med en dør imellem. Bevæggrunden for at arbejde i teams, er at udnytte ressourcerne optimalt, ved at tænke stordriftsfordelen ind. Stordriftsfordelen giver større mulighed for sparring og brug af forskellige personlige og faglige kompetencer. Ved ferie og sygdom er der større mulighed for, at det enkelte team kan dække sig selv ind. Der er større mulighed for, at fordele børnene i grupper, som tilgodeser deres individuelle udviklingsniveau. Ved samarbejde på tværs i institutionen (læreplansarbejde, MED- 7

udvalg, Sundhedsudvalg mv.) bliver et team mindre belastet i forhold til antal mødedeltagere, end hvis der skulle sendes en repræsentant fra hver gruppe. Inddeling af børn og voksne Børnene er inddelt i en basisgruppe fx 1 gruppe i hvert grupperum og en storebørnsgruppe (Kolonihaven i formiddagstimerne). Personalet fordeler sig med ligevægt af pædagoger og medhjælpere i grupperne. En faglig vurdering skal ligge til grund for fordelingen af børn og personale i grupperne ud fra, hvad der er til gavn for det enkelte barn og for hele børnegruppen. Gruppefordelingen af børn og voksne er ikke stationær, men kan ændres hvis dette giver mening. Vi er opmærksomme på, at forældrene skal informeres om, hvilken gruppe deres barn hører til. Det er vores faglige vurdering som vægtes højere end forældreønsker. Der skal så vidt muligt være børn i udsatte positioner i alle grupper, for at tilgodese den inkluderende praksis på bedste vis. Revideret 2015. 8