SPROGTIP 2004
Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest eller højst? 16 Hyppige stavefejl 18 Flere end eller mere end? 20 Navneord med flertals-s 22 Undgå papirord også på papiret 24 Forsk. fork. i alm. da. 26 Pris: 60,00 kr. ekskl. moms ISBN 87-990580-0-6 2004 by Line-by-Line 2
Velkommen til Sprogtip Det er ikke altid let at finde ud af, hvad der er korrekt dansk, for sproget er levende og udvikler sig hele tiden. Hvad der tidligere var forkert, kan i dag være rigtigt, og det omvendte gælder også. Nu kan man roligt gøre folk en bjørnetjeneste, og mange vil også være glade for at blive imødegået. Til gengæld kan det ikke nytte at skrive d i fråse, som man skulle tidligere, og ch hører ikke længere hjemme i en rutsjebane. Pudsigt nok synes vi alle sammen, at netop den udgave af dansk, vores egen generation har lært, er den rigtigste. Men hvis vi fik det, som vi vil have det, ville sproget jo stå stille. Og det er svært at forestille sig, at vi i dag skulle tale og skrive et dansk som på Holbergs tid. Hvis blot en fejl bliver tilstrækkeligt almindelig, ophøjes den til sidst til korrekt sprogbrug. Men indtil da må den regne med at blive rettet af Tjeksproget.dk! Hvad korrekt dansk er for tiden, giver vi tip om, når vi hver måned sender vores Sprogtip via e-mail til en voksende skare af abonnenter. Sprogtip behandler i kort form nogle almindelige spørgsmål om grammatik, tegnsætning, stavemåder og andre sproglige emner. I dette hæfte har vi samlet de 12 Sprogtip fra 2004. Vi håber, at du må få fornøjelse af dem og måske få et brugbart tip eller to til at forbedre dit skriftsprog. Andreas Christensen Direktør PS: Hvis du ikke allerede modtager vores Sprogtip, kan du tilmelde dig på www.tjeksproget.dk. 3
JANUAR De eller dem? Du skal ikke tro, du er klogere end os, skrev Axel Sandemose i sin berømte Jantelov. Men var det egentlig korrekt dansk? Det følger i hvert fald ikke hovedreglen for, hvornår det personlige stedord skal stå i nævnefald eller genstandsfald. Alligevel vil sætningen næppe støde ret mange, for her er et område af sproget, hvor der er mange undtagelser fra reglen, ikke mindst i mere uhøjtideligt skriftsprog. De personlige stedord er: jeg, du, han, hun, vi, I, De og de. Sådan hedder de i nævnefald, mens de i genstandsfald hedder: mig, dig, ham, hende, os, jer, Dem og dem. Hovedreglen er, at man bruger nævnefald, når det personlige stedord er grundled i sætningen, mens man bruger genstandsfald i alle andre tilfælde. Nævnefald: Jeg mødte Ole i går, Anders sagde, at han ville tage hjem. Genstandsfald: Pia besøger os i aften, Det er mig, der er chefen, Læreren gav ham bogen med hjem, Henrik tog bolden fra hende, Det vil glæde mor og mig. Problemerne opstår blandt andet, når det ikke er indlysende, om det personlige stedord er grundled i sætningen. Efter end og som Her vil mange bruge genstandsfald, jf. eksemplet fra Sandemose. Men hvis vi tager sætningen Du er klogere end vi/os og skriver den om, så sammenligningen udtrykkes i en ledsætning, hedder det: Du er klogere, end vi er. Det personlige stedord vi er altså grundled i en skjult ledsætning og skal derfor stå i nævnefald, altså vi. I sætningen Han er ikke så høj som jeg/mig gælder det samme: Skriver vi sammenligningen ud i en ledsætning, lyder sætningen: Han er ikke så høj, som jeg er. Derfor skal det hedde jeg og ikke mig. Hovedreglen burde altså egentlig gælde her. Men mange, måske endda de fleste, opfatter udtrykkene end mig/dig/... og som mig/dig/... som faste udtryk. Derfor vælger de at bruge genstandsfald efter end og som : Du er bedre end os, Han er ikke så høj som mig. Efter undtagen I sætninger, hvor det personlige stedord kommer efter undtagen, kan man også komme i tvivl, fx i sætningen Alle var her undtagen du/dig. Her kan man dog ikke omskrive udtrykket til en ledsætning, for man kan ikke skrive Alle var her, undtagen du var. Derfor er det mest naturligt at opfatte undtagen som et forholdsord og skrive Alle var her undtagen dig. 4 Foran der og som Også når det personlige stedord står lige før en ledsætning, der indledes med der eller som, er mange i tvivl. Men her gælder hovedreglen, og det hedder derfor De, der kommer først, vælger først,
Det er værst for dem, som ikke har bestilt billet, Vi, der valgte regnen, vi har lange, valne fingre..., For os, som er medlemmer, er der et særligt arrangement, Tak til dem, der bar, og tak til dem, der fulgte. Flere undtagelser Der er flere undtagelser fra hovedreglen, fx når stedordet i en efterfølgende henførende ledsætning ikke er grundled. De fleste vil nemlig nok skrive Ham, som vi mødte i går, kom forbi igen i dag og ikke Han, som vi mødte i går, kom forbi igen i dag. Hvis som er udeladt, er undtagelsen endnu mere nødvendig: Dem, vi tager med, får en uforglemmelig oplevelse og ikke De, vi tager med, får en uforglemmelig oplevelse. Endnu flere undtagelser Ved stedord, der står lige foran en forholdsordsforbindelse, et biord eller et navneord, følger man heller ikke hovedreglen. Vi skriver Ham nede fra kælderen fejer gården og ikke Han nede fra kælderen fejer gården, Hende med hatten er min kæreste og ikke Hun med hatten er min kæreste, Han er nu god nok, ham Ole og ikke Han er nu god nok, han Ole. Månedens bydemåde: Stiml! 5