Dato 8. januar 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 15/16658-9 Side 1/8 Påbud vedrørende overkørsel til Skådevej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 17. november 2015, over Aarhus Kommunes påbud af 16. oktober 2015 om, at du skal stoppe med at køre fra Oddervej 174 til den private fællesvej Skådevej. Du skriver blandt andet, at kommunens afgørelse er truffet på et forkert grundlag. Endvidere mener du ikke, at ejeren af Skådevej 9A kan foretage en række ændringer på den private fællesvej. I mail af 3. december 2015 har du uddybet din klage. Du skriver blandt andet, at Vejdirektoratets afgørelse af 17. juni 2015 1 er truffet på forkert grundlag, blandt andet fordi kommunen ikke har inddraget naboer kommunen ikke har taget hensyn til materiale, som du har fremsendt, og ejeren af Skådevej 9A har udøvet selvtægt ved at f.eks. at have plantet hæk og udlagt sten på vejarealet Vestre Landsrets dom af 25. februar 2015 ikke tager stilling til spørgsmålet om vejret, og at Vejdirektoratet er inhabil, fordi ejeren af den private fællesvej Skådevej er ansat i Vejdirektoratet. Vi har den 11. december 2015 sendt udkast til afgørelse i sagen. Hertil har du i mail af 5. januar 2016 sendt dine bemærkninger, hvor du gentager tidligere fremsatte synspunkter blandt andet, at du har vundet hævd på brugsret til den private fællesvej. Vores afgørelse Aarhus Kommunes afgørelse af 16. oktober 2015 er lovlig. Vi kan ikke tage stilling til forhold, som du mener er ulovligt etableret på den private fællesvej Skådevej, matr. nr. 4ae og 4m Skåde By, Skåde, da vi ikke mener, at du har en retlig interesse i disse forhold. Dermed er du ikke klageberettiget i dette. 1 Vejdirektoratets j.nr. 14/07086 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Denne afgørelse vedrører ikke spørgsmål om lukning af Skådevej. Aarhus Kommune kan eventuelt tage stilling til dette spørgsmål ved en selvstændig afgørelse, og i den forbindelse vurdere om du er part og derfor skal partshøres. Baggrund Aarhus Kommune meddelte den 24. maj 2013 tilladelse til dig til at etablere en kørende adgang fra din ejendom Oddervej 174 til Skådevej. Afgørelsen fra kommunen var en offentligretlig tilladelse, hvor kommunen foretog en interesseafvejning, og på den baggrund vurderede, at der ikke var offentligretlige hensyn, der talte imod en tilladelse til den ansøgte overkørsel. Aarhus Kommunes afgørelse blev påklaget af vejejeren, og Vejdirektoratet traf den 16. december 2013 afgørelse 2 om, at kommunens afgørelse var lovlig. Vestre Landsret stadfæstede den 25. februar 2015 Retten i Aarhus dom af 25. april 2014 om, at du, som ejer af Oddervej 174, ikke havde godtgjort at have vejret til Skådevej, matr. nr. 4ae og 4m. Det fremgår blandt andet af landsrettens begrundelse, at den ikke mener, at du over for landsretten har bevist, at vejarealet på matr. nr. 4ae og 4m oprindeligt var anlagt til brug for og anvendt af alle lodsejere i Skåde. Endvidere mente retten ikke, at du havde godtgjort, at matr. nr. 3r, fik vejret til vejarealet. Aarhus Kommune meddelte dig den 23. april 2015, at kommunen tilbagekaldte sin offentligretlige overkørselstilladelse, fordi landsretten havde fastslået, at du ikke har vejret. Kommunen påbød dig i afgørelse af 16. oktober 2015 at stoppe med at køre fra parkeringspladsen på din ejendom til Skådevej. Privatvejslovens bestemmelser Hvilke retsregler? Indledningsvis kan vi oplyse, at bestemmelserne i den nye privatvejslov 3 ikke skal anvendes i denne sag. Det fremgår af vejlovens 4 140, stk. 3, at sager, der verserer i en kommune eller er indbragt som en klagesag for Vejdirektoratet, inden 1. juli 2015 skal færdigbehandles efter de hidtidige regler, dvs. efter regler i den gamle privatvejslov 5. 2 VD j.nr. 13/11566 3 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 4 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. 5 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014. 2
Om overkørsler Overkørsler og overgange til en privat fællesvej i by må ikke etableres eller tages i brug uden vejmyndighedens tilladelse. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1. En overkørselstilladelse til en privat fællesvej er en offentligretlig tilladelse, der alene er udtryk for, at kommunen ikke finder, at almene offentligretlige hensyn taler imod tilladelsen. Disse hensyn er først og fremmest hensyn til færdslen på den pågældende vej og vejtekniske hensyn. Hvis almene, offentligretlige hensyn ikke taler imod etableringen af overkørslen, bør kommunen efter vores opfattelse meddele tilladelsen, medmindre kommunen udtrykkeligt foretager en konkret afvejning af de modstridende private interesser og på denne baggrund meddeler afslag. Kommunen skal derimod som udgangspunkt ikke tage hensyn til, om ansøgeren har den fornødne ret til at bruge den private fællesvej som færdselsreal for sin ejendom. En forudsætning for at kunne udnytte en sådan tilladelse er dels, at ansøgeren har vejret til den pågældende private fællesvej, dels at ansøgeren i henhold til denne vejretsaftale har lov til at etablere en adgang ud til det pågældende sted på vejen. Spørgsmålet om en offentligretlig tilladelse kan udnyttes, og dermed om ansøgeren har de nævnte rettigheder, er et privatretligt anliggende mellem ansøgeren og ejeren af vejarealet samt eventuelt de øvrige vejberettigede. I tilfælde af uenighed henhører spørgsmålet under domstolene. Den der har skabt en ulovlig tilstand ved overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven, er forpligtet til faktisk at lovliggøre forholdet, hvis den nødvendige tilladelse til at bibeholde tilstanden ikke kan opnås. Det samme er ejeren af en tilgrænsende ejendom, hvis den ulovlige tilstand kan henføres til ejendommen. Det fremgår af privatvejslovens 99. Vores kompetence Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 6, her privatvejsloven, jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til det om en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 7, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi har ikke mulighed for at tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. God forvaltningsskik kan bedst beskrives som den måde kommunen tilrettelægger sig daglige drift. Vurderingen af om kommune har håndteret sagen i strid med god forvaltningsskik, kan vi således ikke tage stilling til. 6 Vejloven og privatvejsloven 7 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 3
Vi kan heller ikke rådgive dig om, hvorvidt det er tilrådeligt, at du anskaffer dig juridisk assistance vedrørende de konkrete forhold. Dette må du søge afklaret ved henvendelse til en privat juridisk rådgiver, eventuelt den gratis retshjælp i din kommune. Vores vurdering Tilbagekaldelse af den offentligretlige afgørelse af 23. maj 2013 Som nævnt ovenfor er Aarhus Kommunes tilladelse af 24. maj 2013 en offentligretlig tilladelse i henhold. privatvejslovens 62, stk. 1 8, jf. 56, stk. 1, hvor kommunen på tidspunktet for afgørelsen ikke mente, at der var offentligretlige hensyn, der talte imod kommunens tilladelse til at etablere overkørslen. Vi forstår kommunens brev af 23. april 2015 som en afgørelse om tilbagekaldelse af den offentligretlige tilladelse af 24. maj 2013 på grund af bristede forudsætninger som følge af Vestre Landsrets dom af 25. februar 2015. Retssagen om vejretsspørgsmålet verserede på tidspunktet for kommunens afgørelse, og der var derfor ikke noget til hinder for, at kommunen traf den offentligretlige afgørelse. Kommunen har ikke meddelt en klagevejledning i sin afgørelse af 23. april 2015, og vi kan derfor tage stilling til lovligheden af tilbagekaldelsen. Tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter Vejlovgivningen indeholder ikke regler om, at en afgørelse kan tilbagekaldes. Dette spørgsmål er alene reguleret i forvaltningsrettens grundsætninger om tilbagekaldelse. Det karakteristiske for en tilbagekaldelse er, at myndigheden (kommunen) vil ændre sin egen gyldige afgørelse. Af den forvaltningsretlige teori 9 fremgår, at der er tre almene momenter, der må indgå i vurderingen af, om tilbagekaldelse kan ske. For det første myndighedens konkrete årsag til at tilbagekalde afgørelsen Særligt kvalificerede årsager: Liv, sundhed, velfærd, statens sikkerhed, forebyggelse og opklaring af lovovertrædelser. En bred mellemgruppe af årsager: Her kan saglige hensyn til at tilbagekalde være væsentlige hensyn efter den enkelte lovgivning. På vejområdet kunne væsentlige hensyn fx være hensynet til færdslen eller vejtekniske hensyn. Mindre tungtvejende hensyn kunne eksempelvis være myndighedens ændrede vurdering af sagen, selvom det retlige og faktiske grundlag ikke er ændret. Som udgangspunkt er dette ikke tilstrækkeligt til at tilbagekalde afgørelsen. For det andet tilbagekaldelsens virkninger for parten eller parterne Hvis tilbagekaldelsen er til gunst for parterne vil det normalt være uproblematisk at tilbagekalde. Hvis tilbagekaldelsen er til ugunst for parterne: 8 48, stk.1, i den gældende lov, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer 9 Se eksempelvis Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, s. 942 ff. 4
Myndigheden skal foretage en proportionalitetsvurdering af indgrebets intensitet. Jo mere intensivt indgrebet er, des stærkere tilbagekaldelsesgrundlag kræves der. Hvis grunden til at tilbagekalde er opstået før afgørelsen blev meddelt, burde myndigheden have taget den i betragtning inden afgørelsen. Det følger af princippet om, at myndigheden skal oplyse sagen i nødvendigt omfang til at kunne træffe en korrekt afgørelse 10. Hvis partens egne forhold kan bebrejdes ham kan dette tale for en tilbagekaldelse. Det kunne fx være partens overtrædelse af vilkår, afgivelse af svigagtige oplysninger eller urigtige forudsætninger bibragt af parten som grundlag for afgørelsen. Om parten får en rimelig frist før tilbagekaldelsen får virkning. Om parten får erstatning for tilbagekaldelsen. Hvis tilbagekaldelsen er til gunst for én part i sagen og til ugunst for en anden: Der er større adgang til at tilbagekalde i sager, hvor der kun er én part. Men ikke fri adgang hertil. Afgørelsen kan kun tilbagekaldes (ændres), hvis særlige grunde taler derfor, enten fordi det efterfølgende viser sig, at afgørelsen hviler på urigtige forudsætninger eller fordi omstændighederne har ændret sig. For det tredje den oprindelige afgørelses karakter i øvrigt Der er en videre adgang til at tilbagekalde skønsmæssige afgørelser end lovbundne afgørelser. Vi må konstatere, at der på tidspunktet for meddelelsen af kommunens adgangstilladelse verserede en retssag om, hvorvidt du som ejer af Oddervej 174 havde vejret til Skådevej. Du har anlagt overkørslen, selvom dette spørgsmål ikke var afklaret. Som følge af landsrettens dom, hvorefter du ikke har vejret til Skådevej, matr. nr. 4ae og 4m, er forudsætningen for at kunne udnytte din overkørsel fra Oddervej 174 ikke længere til stede. Vi mener derfor, at Aarhus Kommune lovligt kunne tilbagekalde sin adgangstilladelse af 24. maj 2013, og dermed pålægge dig at ophøre med at bruge overkørslen. Dermed er kommunens afgørelse af 23. april 2015 lovlig. Kommunens påbud af 16. oktober 2015 Aarhus Kommune påbød dig den 16. oktober 2015 at stoppe brugen af overkørslen til Skådevej. Det fremgår af privatvejslovens 99, at den der har skabt en ulovlig tilstand ved overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven, er forpligtet til faktisk at lovliggøre forholdet, hvis den nødvendige tilladelse til at bibeholde tilstanden ikke kan opnås. Da du ifølge Vestre Landsrets dom ikke har vejret til Skådevej, har vi ikke grundlag for at mene, at kommunens påbud er ulovligt. 10 Officialprincippet 5
Manglende partshøring Vi forstår dine bemærkninger af 5. januar 2016 under pkt. 5), således at den manglende partshøring vedrører en eventuel lukning af Skådevej. Dette spørgsmål er ikke relevant for denne afgørelse for så vidt angår overkørselsforholdene. Om vejejerens handlinger på Skådevej Du skriver, at vejejeren har udøvet selvtægt ved f.eks. at have plantet hæk og udlagt sten på vejarealet, uden at kommunen har grebet ind. Endvidere mener du, at Vejdirektoratets afgørelse af 17. juni 2015 11 er truffet på forkert grundlag. Hertil kan vi oplyse, at vi kun kan tage stilling til en klage, når den, der klager over afgørelsen, er klageberettiget. Det betyder, at vedkommende har en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse og udfald. At interessen skal være individuel betyder, at personen skal have en anderledes og mere speciel interesse i afgørelsen end f.eks. trafikanterne på vejen i almindelighed. At interessen skal være direkte gør, at der normalt skal være et vist direkte forhold mellem klager og afgørelsen. En afledet interesse er således ikke tilstrækkelig. Allerede fordi du ikke har en retlig interesse i forhold på Skådevej, fordi du ikke har vejret, og dermed ikke er vejberettiget, kan vi ikke tage stilling til eventuelle klager fra dig over forhold på denne vej. Da vores afgørelse af 17. juni 2015 vedrører et vejareal, som du ikke har vejret til, har vi ikke yderligere bemærkninger i anledning af din klage over vejerens handlinger på den private fællesvej. Om hævd For så vidt angår dine bemærkninger af 5. januar 2016, om at ejendommen Oddervej har benyttet Skådevej i over 20 år og derfor må have vundet hævd på en brugsret, kan vi oplyse følgende: Hævd er en særlig måde at erhverve ejendomsret eller råderet over anden mands ejendom. Bestemmelser om hævd findes i Danske Lov, kap. 5 (5-5-1 til 5-5-5). Den praktiske udmøntning af disse regler er nærmere fastlagt i en omfattende domspraksis. Vejlovgivning indeholder ikke regler om hævd. Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling hertil. Hævd erhverves enten ved ejerens anerkendelse af hævden, eller ved at få dom herfor. Spørgsmålet skal således i sidste ende løses ved domstolene. Kommunens sagsbehandling Du skriver også, at kommunen forsøger at gennemtvinge sin afgørelse af 16. oktober 2015. 11 VD j.nr. 14/07086 6
Som det fremgår ovenfor, mener vi, at Aarhus Kommunes påbud af 16. oktober 2015 er lovligt. Vi vil derfor ikke kritisere, at kommunen søger at få efterlevet påbuddet. Om kommunen kunne have håndteret sagen anderledes er et spørgsmål om god forvaltningsskik. Du har mulighed for at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, hvis du mener, at kommunen har tilsidesat god forvaltningsskik. Vejdirektoratets inhabilitet Forvaltningslovens regler om inhabilitet vedrører ikke spørgsmålet om myndighedsinhabilitet, dvs. tilfælde, hvor myndigheden som sådan kan befinde sig i en interessekonflikt. Dette spørgsmål er ikke reguleret i nogen formel lov. Ifølge praksis på området kan en forvaltningsmyndighed være inhabil i forbindelse med behandlingen af en konkret klagesag. Det forhold, at en medarbejder i Vejdirektoratet er part i en sag i forhold til en kommune, betyder ikke, at Vejdirektoratet er inhabil i forbindelse med en senere klage fra medarbejderen eller i en sag, hvor medarbejderen er part. Vi anser ikke Vejdirektoratet for at være inhabil i forhold til at behandle nærværende klagesag, fordi vejejeren ikke er ansat i Vejdirektoratets juridiske afdeling, der behandler klager over kommuners afgørelsen inden for vejlovgivningen, og heller ikke har haft mulighed for at påvirke behandlingen af klagesagen. Konklusion Aarhus Kommunes afgørelse af 16. oktober 2015 er lovlig. Vi kan ikke tage stilling til forhold, som du mener er ulovligt etableret på den private fællesvej Skådevej, matr. nr. 4ae og 4m Skåde By, Skåde, da vi ikke mener, at du har en retlig interesse i disse forhold. Dermed er du ikke klageberettiget i dette. Denne afgørelse vedrører ikke spørgsmål om lukning af Skådevej. Aarhus Kommune kan eventuelt tage stilling til dette spørgsmål ved en selvstændig afgørelse, og i den forbindelse vurdere om du er part og derfor skal partshøres. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. 7
8