Dagtilbud Viborgvej AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Dagtilbud Viborgvej og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler. 2
Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3
3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for 2012. Ledelse Dagtilbudsleder/leder Pædagogiske ledere Navn Helle Jantzen Kirsten Berthelsen Jørn Bjerre Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 24,64 Pædagogmedhjælpere 15,25 PGU/PAU 1,65 Øvrigt personale Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 77 Børn 3 til 6 år 172 I alt 249 Økonomi Tabel over budget 2012 for Dagtilbud Viborgvej 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv. 16.001.300 kr. Midler til støtte omregnet til helårs effekt 816.500 kr. Grunde og bygninger 505.400 kr. Total 17.323.200 Tabellen viser budgettet for 2012. Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 4
Pædagogisk og faglig profil for Dagtilbud Viborgvej: Med udgangspunkt i vores værdier, arbejder vi ud fra følgende pædagogiske principper: Vores grundlæggende pædagogiske vision er, at vi vil skabe trygge relationer og understøtte udviklingen, for alle børn i dagtilbuddet. Alle børn er forskellige, og alle børn kan noget forskelligt på forskellige tidspunkter. Vi mener, at alle børn grundlæggende skal opleve at være holdt af, som den barnet er. Vi anderkender hvert enkelt barns unikke personlighed. Det er grundlæggende vigtigt, at barnet udvikler et godt selvværd. Et godt selvværd handler om kendskabet til sig selv, og om hvordan barnet kan indgå i relationer og fællesskaber med voksne og med andre børn. Derfor har vi: Fokus på relationer ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Fokus på de 8 samspilstemaer(icdp) er grundlaget for vores samvær med børnene. Fokus på at alle børn har en kontaktpædagog, som i samarbejde med barnets forældre, har ansvaret for barnets tryghed, udvikling og læring. Fokus på at arbejde med børnene i små grupper. Fokus på at vi i vores pædagogiske praksis anerkender og understøtter børnenes venskaber og børnefællesskaber. Fokus på at de fysiske rammer både inde og ude, kan understøtte børns tryghed, udvikling og læring. Fokus på at børnene oplever at der er plads og rum til leg og livsglæde. 5
4. Udviklingsmål for Dagtilbud Viborgvej Mål Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på børnenes muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene. Delmål for læringsmiljø: At læringsmiljøet indrettes, så det understøtter etablering af børns legefællesskaber. At læringsmiljøet hjælper børn til at finde et fælles legefokus. At læringsmiljøet styrker børns fordybelse i legen, og at give alle børn en følelse af, at kunne deltage i, og bidrage til legen. Initiativer, metoder og aktiviteter: At de fysiske rammer i institutionen analyseres med henblik på en vurdering af, om de i tilstrækkelig grad understøtter børns leg. At institutionens legetøj analyseres i forhold til, om det matcher behovene i den aktuelle børnegruppe. At personalets adfærd vurderes i forhold til om de i tilstrækkelig grad medleger, guider, skærmer, inspirerer børnenes leg og deres legerelationer. At der på baggrund af ovenstående i aftaleperioden, arbejdes med 2-3 pædagogiske eksperimenter, der skal understøtte børns legefællesskaber. Succeskriterier At indretningen i institutionen er medvirkende til at legeaktiviteter og legemuligheder bliver synlige og anvendelige for børnene, og at der skabes små rum i rummet, så børn i højere grad kan lege uforstyrret. At vi ved iagttagelse vil se om børnene: - lettere får adgang til legefællesskaber, - at de kan forblive i legen, - over en længere periode, at minimere konfliktniveauet i legen. Delmål For personlige kompetencer: At barnets kompetencer og styrker bliver tydeligere. At barnet kan respektere og rumme andre. At barnet kan fordybe sig. At barnet kan være vedholdende i sin opmærksomhed. At barnet kan dele erfaringer med andre. At barnet kan godtage andres ideer. 6
At barnet kan argumentere for egen mening. Delmål for læreplanstemaet Sociale kompetencer: At barnet får erfaringer med at kunne indgå i forpligtende fællesskaber. At barnet får erfaringer med at kunne bidrage til fællesskabet. At barnet får erfaringer med at kunne løse konflikter i fællesskabet. At barnet får erfaringer med kunne løse opgaver i fællesskabet. At barnet får erfaringer med at kunne give anerkendelse til andre i fællesskabet. At barnet får erfaringer med at få anerkendelse fra andre. Organisering af pædagogisk praksis. At medarbejderne tilrettelægger og organiserer det pædagogiske arbejde med mindre grupper af børn, hvor kun en voksen deltager. At medarbejderne tilrettelægger og organiserer det pædagogiske arbejde med forskellige temaer for leg- og læringsaktiviteter, der tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, herunder de 2 læreplanstemaer Dagtilbud Viborgvej har fokus på. At medarbejderne har fokus på, hvordan de medleger, guider, skærmer, inspirerer børnenes leg og deres legerelationer. 1. Organisering af de fysiske rammer. At medarbejderne har fokus på udvikling af de fysiske rammer i institutionen med henblik på en vurdering af, om de i tilstrækkelig grad understøtter drenge og pigers leg. At medarbejderne forholder sig analyserende til institutionens materialer og legetøj i forhold til, om det matcher behovene i den aktuelle børnegruppe. 2. Organisering af pædagogiske eksperimenter. At medarbejderne arbejder med 2-3 pædagogiske eksperimenter hvert år i aftaleperioden, der understøtter henholdsvis børns læringsmiljø og legefællesskaber. At medarbejderne i arbejdet med de pædagogiske eksperimenter også har fokus på systematiske videofeedback via ICDP, samt videoobservationer af børnefællesskaber, hvor analyse og refleksion, skabe grundlag for fælles læring. Succeskriterier Børn: Alle børn oplever at være deltagende, medlevende, nysgerrige og glade. Alle børn oplever at deres kompetencer og styrker bliver tydeligere. Alle børn oplever at blive set og hørt. Alle børn oplever at have en eller flere gode venner. Alle børn oplever at kunne være deltagende i legefællesskaber over længere perioder. Alle børn oplever at kunne håndtere konfliktsituationer. Personale: Alle medarbejdere oplever sig som inkluderende overfor alle børn. Alle medarbejdere oplever at kunne beskrive, hvordan de arbejder inkluderende. Alle medarbejdere oplever at få erfaringer med at tilrettelægge og udvikle et børnemiljø, der understøtter inklusion. Alle medarbejdere oplever at få erfaringer med indretningen af institutionen i forhold til at fremme børns legeaktiviteter og legemuligheder. Alle medarbejdere oplever at få erfaringer med at skabe rum børns uforstyrrede leg. 7
Forældrene: At forældrene oplever at være en ressource i inklusionsarbejdet At forældrene er vidende om hvordan vi arbejder med inklusionsperspektivet 8
5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio 2014. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december 2012 1. januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9
7. Evaluering af aftalen/aftalerne for 2011-2012 Tema i Birkebo: Børn og kreative udtryksformer. Mål: At børnene gennem skabende processer, bliver styrket og udfordret i at gøre brug af nye uprøvede kreative udtryksformer. At de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Initiativer: Musik, dans og bevægelse i vuggestuen og Teater/drama, cirkus og fortælling i børnehaven. I vuggestuen har der over 2 mdr. været et musikforløb med en professionel musikpædagog/lærer. Det har været en fast ugedag. Samme struktur hver gang og de samme sange og de samme voksne. Der har været fokus på: Sproget Lære nye sange Danse og bevæge sig Styrke fin og grov motorik Sidde stille og lytte Koncentrere sig Være sammen Børnehaven har over en længere periode arbejdet med en cirkus forestilling, som forældrene blev inviteret til at se. Der er blevet arbejdet med temaet flere dage i ugen over en længere periode. Der har været fokus på: Samarbejde At være på Få en rolle Personlige udfordringer og personlig udvikling At få øje på nye egne kompetencer Få styrket selvværd og selvtillid Indgå i kreative processer Initiativernes betydning for børnenes læring: Musik, dans og bevægelse i vuggestuen De synger de sange de har lært på eget initiativ. Øver fagterne selv. Børn uden sprog viser de kender sangene ved brug af fagter og kropssprog. De ældste børn giver selv udtryk for hvilke sange de gerne vil synge. De genkender rutinen og sangene. Bliver glade når de ser hvad der skal ske. Der er taget video af forløbet taget billeder -visualiseret sangene i børnehøjde med tekst og billeder. Efter forløbet bruges de nye sange dagligt. Vuggestuen har selv planlagt et musikforløb med samme struktur og tidsramme. Børnene ønsker selv at synge sangene. 10
Initiativernes betydning for børnenes læring: Teater/drama cirkus og fortælling Børnene har selv været med til at vælge og fordele roller til cirkus. Hvad har jeg lyst til, bliver det altid indfriet? Børnene har erfaret, at man ikke altid kan blive det man helst vil være. ( eks. alle piger prinsesser) Børnene har gennemgået en personlig udvikling i forløbet. Tør optræde for mange har lært en rolle at kende kan huske den har prøvet grænser af og lykkedes med noget de ikke umiddelbart troede de kunne klare. Dette har styrket børnenes selvværd og selvtillid. Børnene har glædet sig, både til at øve og til deres optræden. De har leget cirkus meget efterfølgende. Har selv videreudviklet det via legen. At det har været en tilbagevendende aktivitet har lagt kimen til en god kultur, hele Birkebo har emmet af cirkus og børnene ser frem til, at det skal gentages. Børnene har været en del af en længere kreativ proces hvor de har fået lov selv at sætte deres præg på processen, være med til frem stille kostumer, lave billetter og udsmykning. Tema i Ålykke: Børn og matematikkens mange sprog Mål: At børnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog. At skærpe bevidstheden hos børnene om matematikkens muligheder og betydning for herigennem at skabe gode muligheder for læring. Initiativer: Matematik maskotten Cirkeline Cirkeline har på skift været med børnene hjemme. Sammen med Cirkeline har børnene fået en opgavepose med hjem, hvori der var en lille opgave omkring former eller mængde. På samling har Børnene så fortalt, hvordan de har løst deres lille opgave. Opgavens sværhed er tilpasset barnets alder. Team uger med fokus på matematik: At udfordre børnene matematisk i forhold til deres alder. Arbejde med forskellige former for spil. Have aktiviteter på tid. Give børnene forskellige sorteringsopgaver, med bl.a. former og farver. Tælle biler og skrive nummer plader ned. Arbejde med begreber som stor lille, tung-let, høj-lav, kort-lang. Initiativernes betydning for børnenes læring: Opgaven til et barn kunne være at finde noget, der var rundt. Dette medbringes sammen med Cirkeline i den lille kuffert og fremlægges ved samling. Barnet fortæller selv, hvad det har medbragt, og der bliver snakket om formen rund. Dette styrker både de personlige kompetencer samtidig med der er fokus på formen rund. De andre børn skal lære at lytte og have fokus på kammeratender fortæller. Ved at involvere forældrene har opmærksomheden på temaet været på 2 fronter, der har været en daglig dialog med forældrene, som har givet megen positiv feedback, og de har udtrykt, at børnene snakker meget om matematiske begreber derhjemme. 11
Børnene er blevet meget opmærksomme på: Former- genkender og benævner tingenes form. Størrelsesforhold- store og små sten, korte og lange pinde, vægt hvad vejer mest sten eller blade, tid hvem løber hurtigst, hvor lang tid er der til? Sorterer ting i farver og former. Noget de stadig gør meget på eget initiativ. Vi har indrettet et matematikhjørne med en masse matematik materialer. Dette er blevet en del af vores pædagogiske praksis. De bruger det dagligt og det bidrager til at fastholde alle de nye matematiske begreber og for mange børn er det en del af deres paratviden. Vi hører også de bruger matematiske udtryk i dialogen. De benytter sig af matematik i deres handlinger/lege. I sandkassen laver de sandkager og taler om deres form. De tæller på eget initiativ. Tager tid hvem løber hurtigst. Som voksne er vi blevet mere bevidste om at bruge de matematiske begreber i dagligdagen. Mælk er et halvt eller et helt glas- Æbler skæres i halve og kvarte/ store og små stykker. Tema Vuggestuen Viborgvej: Matematikkens mange sprog. Udviklingsmål: Målet er, at børnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog, da matematik indgår som en stor del af barnets hverdag. Vi mener, det er vigtigt allerede i vuggestuealderen, at præsentere og arbejde bevidst med de forskellige matematiske begreber. At skærpe bevidstheden hos børnene om matematikkens muligheder og betydning for herigennem at skabe gode muligheder for læring. Initiativer i vuggestuen: Vi har arbejdet med: At have fokus på tal og former på stuen og udenfor på legepladsen. At samtale om trekanter, cirkler og firkanter, herunder finde forskellige former i rummet. At forholde os til form og farver i forhold til mad, herunder æbler og appelsiner, (hele og halve store og små). At børnene tælles hverdag. At synge sange omhandlende talbegreber i: ( 3 små aber Tæller til en en elefant kom marcherende..). At lege med hulahopringe (Hoppe på tal kaste med ærteposer med tal m.m.). Initiativer i naturen: Vi har arbejdet med: At finde pinde, sten, snegle, kogler m.m. tælle og sprogliggøre. At finde former på ting, legetøj, redskaber ude på legepladsen og sprogliggøre dem. Succeskriterier. Hvad oplevede børnene Børnene bruger nu en begyndende talforståelse i hverdagen. Børnene kan nu sammen med de voksne fordybe sig i eksperimenter med tal og små mængder. Børnene bruger talforståelsen via sprog og hånd/fingre Børnene kan nu genkende forskellige former og geometriske figurer. Børnene kan nu forholde sig til størrelserne, lille (mindre) og stor (større). Børnene kan se forskelle på farver og sprogliggøre andre. Børnene udviser lyst og glæde ved deltagelse i de planlagte aktiviteter. 12
Tema i Børnehaven Viborgvej: Børn og kreative udtryksformer Mål: At børnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at gøre brug af nye uprøvede kreative udtryksformer. At de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. 1. Kreative aktiviteter i naturen og på legepladsen 2. Genbrugs- og naturmaterialer 3. Teater/drama, cirkus og fortællinger 4. Musik, dans og bevægelse Genbrugs- og naturmaterialer Alle børnene har deltaget i et Remida projekt omhandlende bevægelige mobiler. I hver afdeling har børnene egne mobiler og en stor fælles mobil. Mobilen blev hængt op under en stor skærm, hvor et diodelys med mange farver skabte forskellige lyseffekter, mens mobilen drejede rundt. Alle m o- biler var udstillet på kulturhuset ifm. Remida projektet Lys og bevægelse. I vores naturuger har vi indsamlet forskellige naturmaterialer, bær, frugter, blade, grene og kviste, som vi efterfølgende har arbejdet med i form af forskellige kreative tilgange m.m. Eksempel: hyldebærblade, hyldebær, hyldebærgrene. Børnene har plantet hyldebærkviste. Børnene lærte hyldebærremsen. Børnene lavede fløjter af træets grene. Børnene lavede kollager af træets blade. Børnene lavede hyldebærsuppe og hyldebærmarmelade. Børnene tegnede og fortalte om deres oplevelser med hyldebærtræet. Kunstuger 2011-2012 Alle børn har deltaget i 2 kunstuger i aftaleperioden. I kunstugerne var huset været delt op i 4 forskellige værksteder, hvor børnene i løbet af ugen arbejdede på hvert værksted! Kunstugen afsluttedes med en fernisering, hvor alle børnenes værker var hængt op og tilgængelige for deltagende forældre. Succeskriterier: Børnene har opnået anerkendelse fra de andre børn. Børnenes kreative ideer er blevet ført ud i livet. Børnene har ny viden om forskellige materialers håndtering og brug. Børnene har fået en god oplevelse af, at gøre noget færdigt sammen med andre Børnene har oplevet at gøre det fælles produkt færdigt sammen. Børnene har lært at eksperimenterer med forskellige materialer. 13