Sigurdsgade København bymæssig fortætning i del af Haraldsgade kvarteret, omkring kaffebrænderiet Merkur

Sigurdsgade København bymæssig fortætning i del af Haraldsgade kvarteret, omkring kaffebrænderiet Merkur boliger och småerherv AFGANGSPROGRAM vinter 2011 Madeleine Sembring, september 2010 Kunstakademiets Arkitektskole, København afdelning 5/Transformation vejleder: Nicolai Bo Andersen Charlie Steenberg Christoffer Harlang

indhold indledning det særlige i det almendlige 5 kontekts Sigurdsgade, Haraldsgade kvarteret 7 kort 1 9-10 Ydre Nørrebro 13 industrisamfundets kulturarv 13 opgaven 17 kort 2 19-20 arkitektionisk intention 21 teori og metode 21 arkitekturen som tidsmaskine Kaffebrænderiet Merkur 25 PROGRAM tvillinghuset Merkur 25 tegning 1 27-28 arbejdsprocess Verktøjskasse 31 1. 1. Kaffebrænderiet Merkur, Sigurdsgade 25 aflevering 39 noter 41

det särliga i det almendliga lokal byudvikling i global kontekst Vi kender storbyen. Vi har besøgt dem, fået en fortælling om dem fra film, eller fra historier af venner og bekendte der har besøgt dem. Vi ved derfor på forhånd, at vi skal besøge Tribeca når vi er i New York, vi ved præcis hvordan Notting Hill skal føles når vi går gennem bydelens gader i London, og vi har en fornemmelse af hvordan det skal være at sidde på en sakebar og synger kareoke i Tokyo - uden at have været der eller sat en fod i nogle af landene. Nutidens generationerne får langt hurtigere kendskab til storbyerne end en helhedsforståelse om landet, hvilket gør storbyerne særlige i en global kontekst. Betragter vi de store metropolerne, er de hver især unikke i deres udtryk og vores perception af dem. Samtidig har de dog en fællesnævner i form af diversiteten og et nærvær til alting. De er det almindelige i mange byboers hverdag, samtidigt som mange tilstrømmende mennesker betragter dem som noget særligt. Det interessante er hvordan dette særlige i det almindelige genskabes i samme form når man talar om byudvikling og etablering af nye byområder. Her i Danmark har det homogene byområde gennem årtier fået et fodfæste i byplanlægning. I nyere tid ser Ørestaden ud til at være et mindre vellykket projekt hvor mange bosteder endnu står tomme og byrumskvaliteten i mange henseende mangler. Dog findes der håb om at det kan laves anderledes, hvilket Carlsberg området aktuel står overfor, med en viderebygning af det givne kulturarv. Kulturarv er en fælles erindring om fortiden. Den er afgrøde som allerede er plantet i området. Betragtes begrebet i en anden sammenhæng end arkitektur, så har restauranten Noma på Christianshavn formået at finde og blive anerkendt for den akkurate formel til nærværende ved at kombinere det nordiske køkken med det højeste gastronomiske niveau. 1. Ud fra denne formel, at kombinere det nærværende med det bedste, var retningen sat for hvilken vej dette projekt skulle tage- i det lokale. Projektet begyndte at tage hånd for et halvt år siden, og var bogstavelig talt lige uden foran mit vindue i den ydre del af Nørrebro, der hvor den sidste teglhuskarrén i København ligger i kvarteret omkring Haraldsgade. byudvikling København Det er opgavens intention at afprøve om metoden gennem en transformation af grundmatriklen for en meget karakterfuld bygning -Kafferbrænderiet Merkur- kan virke som en retningspil for området. 2. 3. 1. 1970erne 2. 2010 rådhuspladsen 3. 2010 ørestaden Kan kulturarvet for et område på randen til indre by, med sin industrialisering og arbejderkultur transformeres om til et område med mere moderne betydning? Kan det med arkitektonisk virkning få samme effekt som Noma eksempelvis og forene det særlige med det almindelige - til det bedste. Med nybyggelse och transformation af eksisterende industribebyggelse skal nye boliger och småerhverv fordeles till en ny tæthed længs med en del af Sigurdsgade. När metron i området, med stationen Skjold Plads, står klar i 2018, står Sigurdsgade forhåbentlig klar med identitet och vittnar om at Storbyen udviklas i forskelligt goda retninger. 5 6

sigurdsgade [haraldsgadekvarteret] projektets kontext l y n g b y v e j 7 S 3 M 9 6 11 8 M s i g u r d s g a d e 10 4 12 S M 2 5 [kort 1] Ydre Nørrebro j a g t v e j t a g e n s v e j 1 Nørrebros Rundel 2 Nørrebro Station 3 Bispebjerg Station 4 sidste teglhuskarrén i København 5 Fogedgården, Kay Fisker, 1942 6 gamla Electrolux fabrikken, idag Iqra-skolan 7 gamla LK-Nes fabrikken, idag kreativt erhverv 8 Skjolds Plads 9 Vibekevang 10 CVU -professionhøjskolen Metropol 11 UCC- professionshøjskole 12 Fælledparken Kaffebrænderi Merkur Vidaregående uddannelse Post-industriell typologi, småerherv Markerade Byggninger Haraldsgadekvarteret th. O- lokalplanen tv. AII-lokalplanen 1 0 100 200 m 7 8

Ydre Nørrebro Området på ydre Nørrebro afgrænset af Tagensvej, Jagtvej, Lersø Parkallé og banelegemet op til Bispebjerg Station [markeret kort 1], har gennem de sidste 100 år udviklet sig fra landlig idyl, over arbejder- og industrikvarter, til et område præget af socialt boligbyggeri og mere eller mindre funktionstømte industriblokke. Således vidner Haraldsgadekvarteret ikke blot om sin egen historie, men også historien om det danske industrisamfunds udvikling, samt historien om Københavns udbredelse fra voldene ud mod Nørrebro efter ophævelsen af demarkationslinjen i 1852. 1 Industrikvarteret i det Ydre Nørrebro blev bygget op omkring Rådmandsmarken, og blev et af Københavns første industriområder. Anlæggelsen af Titanfabrikken i 1890erne var startskuddet, og industrien koncentrerede sig til områderne omkring Titanfabrikken og banelegemet langs Rovsingsgade, omkring LK-Nes fabrikken [7. kort 1]. I opgangsperiode omkring århundredeskiftet og i mellemkrigstiden opstod der således fem karakteristiske industrikvarterer i udkanten af boligkvartererne: på Ydre Nørrebro, på Vesterbro, på Østamager, ved Frederiksberg Station og i Valby. Disse moderne industriområder statuerer eksempel på, at den gamle typologi af det traditionelle industrisamfund, hvor fabrik og bolig samt arbejdsliv og fritid var integrerede, var under afvikling. Bygningerne i disse tidligere industrikvarterer er ofte meget karakteristiske arkitekttegnede anlæg opført til en bestemt produktion. I årene op til århundredeskiftet blev gadeplanen for området udviklet, der startede med de to skrågader over Rådmandsmarken: Haraldsgade og Vermundsgade, i 1893. Disse diagonalgader præger stadig området i dag, og er atypiske i sit udtryk og bredde fra øvrige Københavnske størrelser på gader. Området blev dog aldrig udbygget som et egentlig industriområde, da det i en arkitektkonkurrence år 1909 blev afgjort at Valby var det vigtigste industriområde i Københavns Kommune. 2 Dog er der i dag stadig tydelig præg af industrisamfundets kulturarv, hvor små og mellemstore virksomheder ligger tæt op ad boligbebyggelsen. Erhvervet i området har bestået af mange forskellige kompetencer, så som et klokkestøberi, andre støberier, kapselfabrik, bogtrykkeri, smedefirma, eddikebrygning, skotøjsfabrikation og mineralvandsfabrikation. Ydermere ligger der i dette område de to hidtil yngste af fredede industribygninger i Danmark, Kaffebrænderiet Merkur samt Nielsens og Jespersens Plasticfabrik. Udover disse ligger der dernæst en række andre bevaringsværdige bygninger. industrisamfundets kulturarv haraldsgadekvarteret Haraladsgadekvarteret ligger, hvor byen overgår fra den tætte by i de indre brokvarterer til det mere spredte ydredistrikt. Det findes et præg af at flertallet af grundene, var solgt til private boligspekulanter, og derfor er området generelt kendetegnet af byggeri uden overordnet byplanlægning. Dette kommer i dag til udtryk gennem den store alsidighed i området, hvor fraværet af ensartede træk netop er områdets særpræg. Da området alligevel ikke udviklede sig til et homogent industriområde i starten av århundredet blev der bygget en del arbejderboliger og socialt boligbyggeri i 1920 erne og 1930 erne ud over resten af Haraldsgadekvarteret. Byggeforeningen Vibekevang blev bygget i 1926. [9. kort 1] Hvor Titanfabrikken før lå, er der nu en rodet plæne og et kollegium. Man har i 1991 bygget almene byggeriet Titanparken. Området omkring Rådmandsgade og Titangade er præget af mindre erhvervsdrivende, bilmekanikere og ældre funktionstømte fabrikshaller og fremstår som sin egen bydel, hvor associationen til et havneområde vækkes. Småindustrien er trukket væk fra gaden, og har mange mindre bebyggelser på 1 og 2 etager. Kvarteret blev i 2006 udvalgt til et kvarterløft, som strækker sig i perioden 2008 til 2012. I Københavns Kommunes kvarterplan står det kort: der har længe været et markant behov for at gøre noget for vores kvarter. Hverken fysisk eller socialt fremtræder det som en særlig bydel - tværtimod virker det rodet, forsømt og opsplittet. /.../ 3 billede s. 11 Kaffebrænderiet udsnit af gatufacad billede s. 12 Kaffebrænderiet udsnit af gårdsfacad Fremadrettet vil området omkring Haraldsgade tilføres yderligere ressourcer via metroringen og stationen ved Skjold Plads, hvilket med stor sandsynlighed, vil sætte Haraldsgade på kortet. Det er troen på denne værdiskabelse, at en transformation og brug af den ældre industriarkitektur kan realisere en ny typologi mellem boliger, erhverv, samt en udvidelse af Københavns Universitet. 11 12 13 14 1 Visuelt byggningsregister 2 Bydelsatlas Nørrebro 3 Kvartersplan for Haraldsgadekvarterets områdeløft

överst Vermundsgade, Autoservice nederst Vibekevangen, frontfacade överst tv. LK-Nes fabrikken, 1921 -kreaktive erhverv nederst tv. Haraldsgade -boliger överst th. Vibekevang -boliger nederst th. Titanparken, 1991 -almene byggeri 15 16

opgaven [kort 2] Sigurdsgade H a r a l d s g a d e V e r m u n d s g a d e 11 1 Kaffebrænderiet, matr. 5581 a. KASO- tv (garage byggning) b. træskur c. træskur (yoga) 2 KingsCup Catering 3 Kærlighedens Missionærer, Katolsk Søsterforbund 4 MJ biler 5 Vuggestue/Børnehave 6 Bogbinderi og Snedker 7 Autoservice 8 Musikøvelokaler 9 Datalogisk Institut 10 Dansk Frisør & Kosmetiker 11 Vibekevang, 2-etages stokbebyggelse 12 Titanparken 13 Skjolds Plads Uddannelse / Börneinstitutioner Boligbebyggelse Småerherv Opgave grund Matr. 5581 L e r s ø P a r k a l l é T i t a n g a d e Her m o dsgade 1a 1b 5 6 7 8 1 1c 2 3 4 9 10 13 S i g u r d s g a d e 12 R å d m a n s g a d e 0 10 20 50 m 17 18

intention arkitektionisk intention og opgavens omfang Tiden som perspektiv kommer ind i yderligere et lag. Det er et spørgsmål om at bygge i sammenhæng med bæredygtighed. Bygningen kommer overleve både sin arkitekt og første, anden og tredje bruger, og bliver derfor opfattet og oplevet i længere tid end vi forestiller os. På samme vis som der skal tages stilling til de industribygninger der er til rådighed i dag. Den schweiziske arkitekt Dietmar Eberle har opstillede følgende struktur for levetiden af en bygning og de faser den med typisk forventning gennemgår: I den sydlige del af Haraldsgadekvarteret vil Sigurdsgade som er en af hovedvejene være udgangspunktet i overvejelsen for en bymæssig fortætning. Den allerede byggede struktur registreres, og et forslag til bymæssig fortætning på den nordlige side vil laves fra Sigurdsgade 45 til Skjolds Plads, hvor den nye metrostation vil blive opført i 2018 [markeret kort 2]. Strækningen er ikke nedskrevet i de to nyeste tillæg (tillæg 1 og 3) til lokalplan 076 fra 1982. I opgaven afgrænses der derfor til denne strækning, og kan fortolkes som et tillæg til den gamle lokalplan. Den ene triangelformet karréen er udlejet af Københavns Universitet. Lejen for de eksisterende bilforhandlere sat op, og de små og kreative erhverver vil med al sandsynlighed tvinges ud grundet den økonomiske stigning. Københavns Universitet har ydermere ingen planer for dette område, så udviklingen for området er uklart, men når metroen står færdig, vil denne trække flere ressourcer til området, hvilket taler for stigningen i prisen. sted langt over 100 år struktur over 100 år skärm 50-100 år program 20 år aptering 10 år 2 Nærværende struktur ønsker jeg at arbejde efter og anvende som metode i mit projekt. At skabe en ny helhed som kan vise Haraldsgadekvarteret bygger videre på sin kulturarv og udvikle det til noget nyt. Tyngden i projektet fordeles mellem bidraget til konteksten og materialevalget. På modsatte side af gaden står den nybyggede universitetsbygning CVU Øresund, Professionshøjskolen Metropol, tegnet af KHR arkitekter 2008 [10. kort 1], og ved den afgrænser to boligkarréer af ældre årgang og de almene boliger Titanparken [12. kort 2]. De to midterste karréer med gadefacade mod Sigurdgade består i stor grad af bilforhandlere, mekanikere og små erhverv, samt en enkel nybyggede vuggestue [5. kort 2]. Den arkitektoniske intention er at fortætte området med de gamle bygninger som et springbredt centraliseret omkring det fredede Kaffebrænderi og på den måde tilføre området en ny identitet og helhed med nybebyggelse. At udnytte det allerede etableret små erhverv, supplere dette med et nyt tilskud samt boliger til en større livlig helhed. I området findes der allerede en blandede typologi, hvilket er kvaliteten i området og muligheden for at bygge videre i samme struktur, vil være det mest værdiskabende og ligefremme for den glemte del i Haraldsgadekvarteret. At fortætningen sker på baggrund af et volumestudie er derfor vigtigt - intentionen er at beholde områdets diverse udtryk. 1. I den ældre gældende lokalplan beskrives det, at bebyggelsesprocenten i område AII på 130% hhv. 110% i del O [markeret kort 1]. Det vil vurderes hvorvidt samme bebyggelsestæthed stadig vil gøre sig gældende for den fremtidig udvikling. 2. teori og metode arkitekturen som tidsmaskine och med tiden som ett bärerdygtigt aspekt. Robusthet. any three dimenstional body, existing, is at the same time moving in the time and leaves as a tracing of its movement the temporal, or fourth-dimensional body. We never see or feel this body, because of the limitations of our receptive apparatures... we see the section of it only, which section we call the three-dimensional body. Therefore we are in error in thinking that the three-dimensional body is in itself something real. It is the projection of the four-dimensional body its picture- the image of it on our plane. Ouspensky 1 /.../ it has been important to us that each piece is familiar, that it looks like what it is. This is because we believe that a quest for originality in form is a quest that ignores the essence of the object itself 3. 1. A/S Titan omkring 1900. Den første del af fabrikken blev anlagt ved Ta gensvej 1885. Billedet viser de store åbne arealer, der omgav København omkring år 1900. I baggrunden ses Rådmandsmarkens udebyggede jorder mod Vibenshus. Alléen i baggrunden er Jagtvejen. 2. Sigurdsgade, grunden for tillæg til lokalplan nr. 76 3. The essence of things, Stephen Bates Ouspensky s formulerer ovenfor at med det firedimensionale synspunkt eksisterer alle tilstedeværende aspekter og relationer mellem ting, samtidig. Carsten Thau beskriver dette med andre ord i sin nyudgivet bog arkitektur som tidsmaskine. Tiden er ikke en kontinuerlig opbygget strøm, men danner øer af tid knyttet til stedfæstede begivenheder, der lever sideordnet. Ouspensky s snitt. Det sete og det registrerede er en genskabelse af det som opleves, men oplevelser er sjældent kontinuerlige. Ens intuition, om man så vil, den fjerde dimension. Det er derfor en vigtig del at give stedet plads til at kunne beskrive det ubeskrivelige fænomenologisk i projektet. De ældre bygninger efterladt af industrien som i dag står i Haraldsgadekvarteret skal i lighed med ovenstående betegnelse, kaldes for øer. Disse opleves henholdsvis når man bevæger sig gennem om rådet. Metoden i fortætning bliver at der tages udgangspunkt i de fænomenologiske øer af sansning og bygger midt imellem. Bygninger kan vægtes forskelligt. 1 Philosophy and non-objectivity 21 22 2 Bäredygtighed i et arkitektonisk helhedssyn 23

Kaffebränderiet Merkur 13 juli 1932 fremsendes en uddybende ansøgning til Bygningsinspektøren om tilladelse til opførelsen af en tre etager fabriksbygning og en garagebygning af ingeniør Carl L. Servais for Direktør Anthon Petersen. Bygningen er Kaffebrænderiet på matrikel 5581 i Udenbys Klædebo Kvarter. Den står der den dag i dag og i 1994 blev den fredet af Kulturarvstyrelsen. Byggematerialet er mursten og bygningens form afspejler den funktion, den var opført til. De tre markante skorstene understreger dette yderligere, og bygningen virkede som Kaffebrænderi fra den gang til 60erne. Indenfor er etageadskillelse af armerede betondæk, understøttede med ståldrager, hvor der i ansøgningen ansøgtes om at isolere stålkonstruktionen med terrakottavæv. Rumdisponeringen er generelt åben til fabriksproduktion. Stueetagen er bygget til hovedkontor og ekspedition med et mindre afgrænsende kontor. Henholdsvis første og anden sal står helt blottet for rummets konstruktion, hvor der skulle have været plads til et gasfyret og tre koksfyrede opstillede rister. Anden sal var forbeholdt til råvarelager. De to kortsider på huset huserede to trappetorn samt mindre rum for bland andet toiletfaciliteter. [tegning 1] Efter Kaffebrænderiet nedlæggelse har bygningen været i forskellige hænder, og blevet udlejet til en række forskellige foreninger og virksomheder over årene. 5. 1. De nuværende ejere overtog i 2007, hvor byggeriet i dag rummer en virksomhed mens første og anden sal er ombygget til privatbolig per etage og varetager den åbne struktur der var byggede som fabrikslokale. Vinduerne ud mod gårdsiden er karakteristiske, aflange og strækker sig fra cirka midten af væghøjden helt til loftet. De tre store skorstene går fra 1. sal der hvor de gamle kafferisterne var placerede og up gennem 2. sal videre over taget. Det indebær at de dækker vægarealet mod gadesiden, hvilket også yderfacaden vidner om med kun vinduer ud mod gaden i stueetagen. Der ligger tre fritstående skure på matriklen, hvilket også udlejes til forskellige små erhverv. KAOS tv-studie har overtaget den udspringende tilbygning i mursten som først blev opført i garageformål, de to øvrige to træskure er af senere dato og står ledig til udlejning. Matriklen virker som helhed meget lukket fra gaden med to jernporte ud mod hver side af Hermodsgade og Sigurdsgade. 2. Every object has a history, and if we consider them in perspective they may appear slightly different: it is in these slight differences that they show their meaning in regard to time. Differences may be introduced, varying materials or proportions, but what must remain is the essence of the (object), or rather its relationship with the body. 2. 1. Kaffebrænderiet 2010, Sigurdsgade/Hermodsgade 2 Alvaro Siza Program tvillinghuset Merkur På Sigurdsgade 25 og matrikel 5581 står det omtalade fredede Kaffebrænderi og tre tilbyggede skure. Matriklens nuværende funktion vil overvejes og et bud på en transformation med et nybygget tvillinghus vil omfavne opgaven. På de to tilstødende matrikler findes en række mindre bebyggelse med enkelte tilbyggede skure efter voksende behov fra de enkelte virksomheder. Tilsammen med Kaffebrænderiets tilbygninger tænkes det, at er der plads til nybebyggelse, og skabe den omtalte fortættelse. 4. skur 0 2 4 m [Tegning 1] Kaffebrænderiet Merkur, 1932 matr. 5581 1 Matr. 5581, gårdsrum 2 Gårdsfacade 3 Stueetage 4 1. sal 5 2. sal Sigurdsgade Indgange Fortætningen skal indfatte nybebyggelse av både boliger og små erhverv, det sidste lempeligt placeret i stueetagerne. Strukturen for boligbebyggelsen skal hovedsagelig være boliger af større kvadratmeterareal, som det også er udtrykt i den gældende kommuneplan 2005, samt kvarterplanen. 1 skur En ny slags by-og-familiebolig tilgodeses og det kan også tænkes at være et attraktivt valg for de mennesker og familier, som kommer at få nye interesser i området i takt med at det udbygges. Med dækkende behov for småbørnsfamilier, udbygning af universitet og plads til nyt erhverv kommer nybyggede boliger i høj kurs. De større boliger kan tilmed i sig selv dække et fremtid større behov af hjemmearbejdspladser. For byrummet betyder det en større koncentration af liv og aktiviteter, fordelsagtigt på alle døgnets tidspunkter. En gadeplan for beplantning, parkering, samt nybebyggelsen lysforhold vil være en del af lokalplanforslagets udformning. 3. 1. 24 25 26 1 Kvartersplan for Haraldsgadekvarterets områdeløft

Verktøjskassen arbejdsproces For at skabe helheden som metode afsnittet omhandler, er der behov for værktøj. Området bliver værktøjskassen, og det indsamlede materiale kommer til at være værktøjskassen i arbejdet med området. De store strukturer aflæses men der stilles også spørgsmål til hvad de enkelte bygninger vil. om nuet gives der i nuet ingen hukommelse /.../ det der foregår i nuet er genstand for sansning, det fremtidige er genstand for håbet, og det forgangne er genstand for hukommelsen. Imidlertid foregår alt i husket i tidens løb. 1 Sansningen vil være udsagnet for hvordan fortætningen og transformationen skal arbejdes ind. Det er en sværere opgave at beskrive hvordan sansning skal foretages men med troen på at Fænomenologien gør op med den moderne videnskabs tiltagende abstraktion 2, tager den som det givne redskab. Sansningen vill vara udsagnet för hvordan förtätningen och transformationen skall arbetas in. Det robuste er et alternativ til en arkitektur, som først og fremmest bygger på visuelle kvaliteter, og som derfor ofte har begrænset relevans for arkitekturen i bred almindelighed. Bygningers egentlige betydningsfulde kvaliteter er ofte sammensatte og ikke altid visuelt lettilgængelige. For at kunne bedømmes kræver de et helt andet engagement eller ligefrem nervær. 3 Det robuste skal ikke tolkes som noget groft tilhugget og derfor hårdført på en brutal måde. I stedet har det til hensigt at skabe en holdbar og mange facetteret arkitektur. /.../ Robust arkitektur omfatter projektets kontekst i bred betydning. Dens konkrete fysiske omgivelser er et aspekt af dette. 1. /.../Det robuste er derfor væsentligt, hvis arkitekturen skal tages alvorligt og medvirke til en holdbar samfundsopbygning 4 Redskabet til det fænomenologiske kan sammenfattes i tre dele; Dels at udvide kendskabet til bygningskultur- og historie, dels forfine kendte samt at udvikle nye registrerings- og repræsentationsformer og endelig at studere et eksisterende bygningsværk for en nutidig opmærksomhed som grundlag for en senere transformation. 5 Redskaberne er tegning (opmålinger og rumlige fremstillinger), fotografi og model som verktøjer til at beskrive værkets egenskaber; former, stoflige karakter, lys- og skyggeforhold, rumlige atmosføære etc. Til værktøjskassen hører en række arkitektoniske referencer til. Referencerne på følgende side formidler en vis sammenfatning af nærværende karakterer: 1. massivitet 2. repetition 3. modstand / industrialisering 6. taktilitet 7. proportion 8. lighed 9. lys Disse, og muligvis flere, kommer det refereres til. 1. mursten Kaffebränderiet Det handler om at indoptage det sete og at give det genfødt, idet man giver sig selv. 6 2. 2. verktøjskasse billede s. 32 Gatufacad Sigurdsgade 6 1 Arkitektur som tidsmaskine 2 VærkSted 3 Det robuste, det inderlige 29 30 31 32 4 Det robuste, det inderlige 5 VærkSted 6 om den gamle og den nye Tids Bygmestre

The Red House -Chelsea, London, UK 2001 Tony Fretton Architects The Red House -Chelsea, London, UK 2001 Tony Fretton Architects 33 34 YouHwaDang Book Hall -Paju book city in South Korea Florian Beigel and ARU VH Residence, Lokeren 1995 Vincent van Duysen 35 36 Upper Lawn Pavillon, 1961 Alison and Peter Smithson Gray s Inn, Bloomsbury, London 37 38

aflevering Aflevering 15. december 2010, følgende materiale; En begrundede forståelse i områdets udbredning, og dens punkter/øer af offentlige ophold/erhverv. En visuell beskrivelse af det omtalende i programmet bymæssiga fortætning i Sigurdsgade. Skabelsen af gatufacaden og rækken bagved. lokalplansforslag sigurdsgade skala 1:400 situationsmodell, situationsplan, gatufacade + byfortætningssnitt (1:200) rumlig illustration af gademiljøet Det konkrete nedslag og den videreudvikling af Kaffebrænderiet Merkur og matrikel 5581. Funktionsbestemt, indrettelse af boliger og disponering af små erhverv deludsnit skala 1:50 modell byggningarna sektioner / typer av rum plantegninger opstalter / gårdsrum / gatufacad rumlig illustration af det visuelle og byggningens kvaliteter Udformningen af detaljer karakteriskt for den nye bebyggelse, samt ved renovering af gamla. Kan anvendes som en byggesten i hele området detalj skala 1.5 detaljeringen af vinduer/altaner og indgangspartier markering af indgange og offentligt/privat facadbeklædning Registrering i området for brug af materialer, farversættning, fremstillet i arbejdssark samlade skritseringsprocess medfølger 39 40

Noter tryk Carsten Thau, 2010, Arkitektur som tidsmaskine, København: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag Skov- og Naturstyrelsen, 1996, Nørrebro Byatlas -bevaringsvärdier i byer og bygninger, København: VisoPrint Skov- og Naturstyrelsen,1995, Det Særlige Bygningssyn beretning 1991-1995, København: Stougaard Jensen/Scantryk Sergison Bates, 2007, Papers 2, Sergison Bates architects Paul Crowther, 2003, Philosophy and non-objectivity, Kazimir Malevich: Suprematism Published on the occasion of an exhibition at Solomon R. Guggenheim Museum, New York 2003 (DUBBELCHECK) Charlie Steenberg, Nicolai Bo Andersen og Christoffer Harlang, 2010, VærkSted, opgaveformulering forår 2010, København: Vester Kopi P.V Jensen-Klint, 1901, om den gamle og den nye Tids Bygmestre artikler Johan Celsing, Det robuste, det inderlige, Arkitekten, Juli 2010 vol112, s24 Kjeld Vindum: interview med Dietmer Eberle, Bygningens kulturelle værdi, Arkitekten, November 2009 Peter Andreas Sattrup: om von der Stadt zum Haus Dietmar Eberle og Pia Simmendinger 2007, Bæredygtighed i et arkitektonisk helhedssyn, Arkitekten November 2008 Design is based on understanding and establishing systems of order, yet we believe that the substance of architecture proceeds from subjective feeling Stephen Bates web Københavns Kommune, 1982 (1992, 2007), Lokalplan nr 76 Titangade med tillæg nr. 1 og 3 http://www.kk.dk/politikogindflydelse/byudvikling/byplanlaegning/lokalplaner/vedtagnelokalplaner.aspx Københavns kommune, Center for Bydesign, Kvartersplan for Haraldsgadekvarterets områdeløft 2007-2012, http://www.kk.dk/borger/boligogbyggeri/byfornyelsevedligeholdelse/omraadefornyelse/haraldsgade Arbejdermuseet, 2008, Industri i Nordvestkvarteret http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=82:industri-i-nordvestkvarteret &catid=24:planlaeg-besog Visuelt byggningsregister København SAVE og tilstandsvurderinger, 2006, Beskrivelse af kulturhistoriske forhold i Haraldsgadekvarteret http://www.netpublikationer.dk/kk/10248/pdf/haraldsgade.pdf The Guardian, Tuesday 27 April 2010, René Redzepi s Noma tops list of world s best restaurants, http://www.guardian.co.uk/lifeandstyle/2010/apr/26/rene-redzepi-noma-best-restaurant billedreferencer s. 2 Skov- og Naturstyrelsen,1995, Der Särlige Bygningssyn, beretning 1991-1995 s. 4 1. 09.07.19, http://spacingmontreal.ca/page/100/?s 2. 10.7.16, http://www.copenhagencyclechic.com/ 3. 10.8.28, http://www.flickr.com/photos/station_nord/3797554991/sizes/l/in/photostream/ s. 22 Köbenhavns Bymuseum, foto ca. 1900 s. 30 2. WohnGeist, Basel, http://www.shuminglin.com/blog/2008/05/30/wohngeist-the-hottest-toolbox-in-town/ øvrige billeder er taget af projektinnehavaren, se yderligere under referencer arkitektoniske referencer s. 33, 34 Red House, Tony Fretton http://www.tonyfretton.com/ s. 35 YouHwaDang Book Hall, Florian Beigel and ARU http://aru.londonmet.ac.uk/works/youlhwadang02/ s. 36 VH Residence, Vincent van Duysen http://www.vincentvanduysen.com/#/projects/architecture/residential/vh_residence_lokeren s. 37 Upper Lawn Pavilion, Alison and Peter Smithson flickr.com s. 38 Gray s Inn, Bloomsbury, London Papers 2, Sergison Bates (se ref. oven) 41