Side 1 af 7 Grundtvigs Kirke den 24/12-14 kl. 16.00 Juleaften Numre i julehæftet: 1 Det kimer nu til julefest 5 Et barn er født i Betlehem *** 2 Velkommen igen, Guds engle små 9 Julen har bragt velsignet bud Kor og orgelmusik: Præludium: Jean-Francois Dandrieu: Michael lavede larm ved nat (ærkeenglen Michael blev begejstret over det glædelige budskab) Korindslag efter GT-læsningen: Mads Høck: Det folk, der vandrer i mørket Motet efter prædikenen: Morten Lauridsen: O magnum mysterium, O store mysterium og underfulde sakramente, at dyr skulle se den nyfødte Herre liggende i deres krybbe! Velsignede jomfru, hvis liv var værdigt til at bære Herren, Kristus. Halleluja! Postludium: Louis Vierne: Finale
Side 2 af 7 Det skete i de dage. Det skete Julebudskabet har megen poesi og eventyrlighed i sig. Men hvordan det hele nu ellers er gået til, så begynder julebudet altså med at slå fast, at da Guds søn og verdens frelser kom til verden, sker det ved en begivenhed, som griber ind i historien. Det begav sig, som det så smukt hed den gamle oversættelse, nærmere bestemt lige i dage, da Kvirinius og Augustus var ved magten. Her indtræffer et afgørende brud, så verdenshistorien siden er blevet regnet i et før og et efter Kristi fødsel. Dermed julebudskabet os fast på en afgørende erfaring i vores liv: Det er kun i beskeden grad vores egne ønsker og planer, der former vores tilværelsen. Den skabes i langt højere grad af begivenheder, som indtræffer uden for vores rækkevide. Overraskende hændelser og brud. Det afgørende er derimod, hvordan vi tolker livsbegivenhederne og forholde os til dem. På den verdenshistoriske plan kan vi bare nævne murens fald. Det skete til alles overraskelse og ændrede Europas historie. Det samme med 11. september. Der er et før og et efter. Og vores personlige livshistorie bestemmes af begivenheder. Vores fødsel, dette er vi overhovedet er her, er da en ret så håndfast begivenhed. Det første kys. Vores første kæreste.
Side 3 af 7 Det modne ja til den elskede. Børnenes fødsel. Vi taler ganske vist om at lave børn, men når man står med en nyfødt i armene, så overmandes vi af den lykkelige begivenhed. Vi får børn og der er ret beset himmellys og englesang ved enhver barnefødsel. Men også sørgelige begivenheder former vores liv. Det smertelig tab af et elsket menneske tvinger os til at tyde livet på en anden måde og kalder dybere kræfter frem i os. Det skete altså i dage, at Gud greb ind i historien. Lige på den tid da kejser August bestemte sig for at holde folketælling i hele verden. Hele verden er vel at mærke det rige, som kejseren har magt over. Hvad der ligger udenfor interesserer ikke. Alle veje fører til Rom. Dér sidder kejseren ophøjet, abstrakt og fraværende i al sin indbildte guddommelighed. Kejseren tæller og registrerer, som kejsere nu gør. Det griber ind i et ungt pars tilværelsen. Maria og Josef. Hun er gravid, kejseren er ligeglad. De må afsted på den 100 km lange tur for at blive indskrevet. Og sådan registrer vi jo stadig. Nu hedder det Nem ID, og vi har alle fået dekret om registrere os med en E-Postboks senest 1. november, så det offentlig kan komme i kontakt med os. Det er Nemt for mange, først og fremmest for det offentlig. Og Josef ville sikkert have være glad at kunne gå på Borgerservice i stedet for til Bethlem. Men nok engang er det de svage som har problemerne. Også i det digitale IT-
Side 4 af 7 herberg er der nogen, der ikke er plads til. Nogen der skubbes ud i det analoge staldmørke. Og sådan huserer kejserne i vores tilværelsen. Den ophøjede og abstrakte instans, der registrer og kategorisere, hvem er indenfor og hvem der er udenfor. Videnskaben kategoriserer, hvad vi kan acceptere som sandt og rationelt. Magten kategorisere og registrer: Hvem har indfødselsret i riget, hvem har ikke. Hvornår er man integreret, hvornår er man fremmed. Hvem kører ambulanceren efter, når der bliver ringet, hvem siger den kejserlige instruks at vi ikke ofrer ressourcer på. Hele tiden spøger et guddommeligt sanktioneret indenfor eller udenfor. Men julenat, at Guds greb ind og spillede kejseren et puds. Der gik kuk i det, for der blev født et barn udenfor uden for registreringen. Svøbt og liggende i en krybbe i en stald ligger det der ikke desto mindre som en glædelig begivenhed. Guds søn og verdens frelser. Og det er som pladerne i tilværelsens grundvold bliver forskubbet, så det udløser denne voldsomme glædesenergi i lys og englesang. Ære være Gud i det højeste. Men hvad sker der? Det sker det at Gud er blevet far! Julen er børnenes fest, siger vi. Men derfor også på en særlig måde forældrenes fest. Julenat viser Gud en anden side af sig selv. Den ophøjede, abstrakte fjerne herskergud involverer sig i det jordiske udstøde menneske. Gud binder sig til sit skabte
Side 5 af 7 menneske i et levende Fader/Søn forhold. Herefter deler han alle forældres vilkår: han har ikke et roligt øjeblik længere, fordi hans eget liv er bestemt af menneskebørnenes ve og vel. Julenat trækker Gud derved tæppet væk under kejseren og al indbildsk guddommelig magt på jorden: Den oppustede faderfigur vælter. Den abstrakte, ophøjede Anden, som vi dækker os bag. Autoriten, som vi kalder in på scenen og som standser al dialog, al medfølelse og livsudveksling, hvad vi nu kalder den: Den Hårde Realitet. Den Politiske Nødvendig. Den Videnskabelige Stringens. Teorierne. Eksperten. Coachen, Konsulenten, Kejseren hvem vi nu dækker vores menneskelige bag. Alt det er væk julenat. Livgrundlaget er forskubbet, så der er et før og et efter. Der sker en vending i som forplanter sig til jorden. Der i begivenhedens centrum sidder Josef og Maria bliver forældre på en ny måde. Tag bare Josef. Han er svært ramt på sin maskuline stolthed. Kærsten er blevet gravid uden hans medvirken. Helligånden har formidlet undfangelse med Guds Faders himmelske gener, lovmæssigheden og den patriarkalske arvefølge er brud. Nyt liv kommer til verden. Men er Josef ikke den biologisk far, så er han des mere udfordret som social far. Som himmelske Far befrier Gud altså Josef kærlighedsevne som mand og jordisk far. Barnet er der jo, med sit eget
Side 6 af 7 universelle krav på omsorg uanset herkomst. Sådan som et hvert mennesket nu er det som et Guds børn. Og moder Maria. Hun gemmer alle hyrdernes ord i sit hjerte. Og der sidder hun så ellers i en stald Guds søn i sine arme. Det kunne drive enhver moderne mor til vanvid. Hvordan ammer man et guddommeligt barn sådan helt perfekt? Hvordan skal det skiftes? Er der en livsstilsekspert tilstede, som råde og befri os fra beslutning og ansvar..? Men nej. Guds Fader har uanfægtet overladt sit barn i Marias moderhænder. Hun er udfordret til at leve skaberkærligheden som et faktum. Sådan udfordrede Jesus hele tiden Gudfader og mennesker ved at insistere på himmelkærligheden som et faktum og han trak et spor et for og et efter - midt i alt det udstødte, gennem den mørke grav ind i Guds rige. Det skete i de dage. Og det sker i dag. Julefesten står foran os er da mildt sagt en begivenhed. Vi er stimlet sammen til gudstjeneste og sidder her som Maria og Josef med det guddommelige barn midt i mellem os. Der har sandt at i sige været mange små kejsere på spil i forberedelse af festen. Ønskesedler og registrering af gaver så det hele går retfærdigt til og ingen bliver forfordelt. Der er stillet store krav til maden, pynten, gaverne, så festen kan blive helt perfekt. Store diplomatiske forhandlingerne er på
Side 7 af 7 plads om hvem, der skal være hvor juleaften og i juledage, så ingen bliver afvist i herberget. Men Guds ske lov er det ikke det det kommer an på, lyder til til os som frelste og befriede fra os selv. Pyt med at desserten ikke lige er Blomsterberg. For livsglæden ligger i svøb et andet sted. Lige midt imellem os ved bordet, i fællesskabet. Den udfordrer vores kærlighedsevne: Sig det, der ikke bliver sagt. Giv det knus, som ellers føltes for kejtet. Ring til den som det smutte med julekortet for. Luk op for det sårbare, det glædelige og vanskelig som nu engang er imellem os som en kendsgerning. Ja, selv i julesorgen over de kære som ikke er med, udforer Guds os til at holde fest i glæde og kærlighed. For der er ikke noget udenfor. Himmellyset og englesangen har magt i mørket, fordi Gudfader har bladet sig i gennem sin Søn og åbnet himlen for os. Det skete Det sker Glædelig jul.