Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09

Kvalitetsrapporten Skoleåret 2008/09 BØRN OG UNGE

Indhold 1. Indledning...5 2. Samlet redegørelse...7 2.1 Sammenfattende beskrivelse...7 3. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...12 4. Skolevæsenets...13 rammebetingelser...13 4.1 Grundlag...13 4.2 Politikker på folkeskoleområdet...15 4.3 Udvalgsplan og resultataftale...15 4.4 Skolestruktur...16 4.5 Udgiftsniveau...19 4.6 Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler...22 4.7 Sammenfatning...33 5. De pædagogiske processer...34 5.1 Fælles almene projekter...34 5.2 Resultataftalen Folkeskolen i Fokus...36 5.2.1 Kvalitetsudvikling i forhold til det faglige niveau...36 5.2.2 Indsatsområder...45 5.2.3 Projekter...57 6. Resultater...59 6.2 Afgangsprøver...66 6.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser...68 6.4 Klagesager om vidtgående specialundervisning...72 6.5 Skolernes planlagte undervisningstimer 2005/06-2007/08...73 6.6 Sammenfatning...74 7. Testresultater...75 8. Nøgletal for de enkelte skoler...76 8.1 Gennemførelse af planlagte timer...76 8.2 Lærernes uddannelsesniveau...77 8.3 Lærernes efteruddannelse...86 8.4 Skolernes rammebetingelser...92 8.5 Sammenfatning...95 2

Oversigt over tabeller og figurer Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens Kommune...7 Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne...13 Tabel 4.2 Elevtal fordelt på skoleformer...16 Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Horsens skolevæsen...17 Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune 2004 2019...18 Tabel 4.4a Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev...19 Tabel 4.4b Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev...20 Tabel 4.5a Skolevæsenets elevudgifter i Horsens Kommune...20 Tabel 4.5b Udgifter til specialpædagogisk bistand...21 Figur 4.2 Sammenhæng mellem klassekvotient og gennemsnitlig udgift pr. elev...21 Tabel 4.6 Planlagte og gennemførte timer i Horsens skolevæsen...22 Tabel 4.7a Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens skolevæsen, antal...24 Tabel 4.7b Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens skolevæsen, %-andel...24 Figur 4.3 Fordeling af uddannelsesniveau for lærere, der underviser i udvalgte fag 2007-09...24 Figur 4.4 Fordeling af uddannelsesniveau for lærere, der underviser i udvalgte fag 2008/09...25 Tabel 4.8 Lærere med kompetencer svarende til linjefag, specialpædagogik, 2008/09..25 Tabel 4.9 Lærere med linjefag i faget eller med kompetencer svarende til linjefag...25 Tabel 4.10 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling...26 Figur 4.5 Kursustimer i Horsens Kommune i skoleåret 2006/07-2008/09...27 Tabel 4.11 Rammebetingelser for Horsens skolevæsen...38 Tabel 4.12 Elevoplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune...29 Figur 4.6 Sammensætningen af fravær pr. elev...29 Tabel 4.13 Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune...30 Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for skolerne i Horsens Kommune...31 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for skolerne i Horsens Kommune...32 Tabel 5.1 Øget faglighed i indskolingen...37 Figur 5.1 Skolernes selvevaluering af, hvor langt de er kommet i arbejdet med øget faglighed i indskolingen...37 Figur 5.2 Procentdel af undervisningen, der er organiseret anderledes end den traditionelle klasseundervisning...37 Figur 5.3 Fordeling lærer- og pædagogressourcer i indskolingen...39 Figur 5.4 Skolernes selvevaluering af intensitet i lærer-pædagog samarbejdet...39 Tabel 5.2 Udsnit af kursusaktiviteter for lærerne i Horsens Kommune...42 Tabel 5.3. Oversigt over læsekurser for lærere i skoleåret 2008/09...44 Tabel 5.4 Oversigt over disponering af budget til rummelighed i folkeskolen, kr...54 Figur 6.1 Læseresultat 6. årgang 2008 intensiv læsning af faglig tekst...60 Figur 6.2 Læseresultat 6. årgang 2008 punktlæsning af informerende tekst...60 Figur 6.3 Læseresultat 6. årgang 2008 indholdslæsning af ældre skønlitterær tekst...61 Tabel 6.0a Kategorisystem for læseresultater...63 Tabel 6.0b Læseresultater 2. årgang...64 Figur 6.4 Læseresultater 2. årgang...66 Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2008/09 for skolerne i Horsens Kommune...66 3

4 Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 10. klasse i skoleåret 2008/09 for skolerne i Horsens Kommune...66 Tabel 6.1c Karakterskala...67 Figur 6.5 Oversigt over karaktergennemsnit på landsplan, i Horsens Kommune og udsving mellem skolerne i Horsens Kommune fra to laveste til to højeste i skoleåret 2007/08...67 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser for skolerne i Horsens Kommune...69 Tabel 6.3 Overgangen fra 9. kl. eller 10. kl. til en ungdomsuddannelse for de seneste to skoleår...69 Figur 6.6 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser...70 Figur 6.7 16-19-årige i Horsens kommune, der er i gang med uddannelse...70 Figur 6.8 Oversigt over 16-19-årige, der ikke er i gang med grundskole eller ungdomsuddannelse i Horsens kommune...71 Figur 6.9. Antal unge i Horsens kommune som er i gang med uddannelse fordelt på alder...71 Tabel 6.5 Antal klager over Horsens Kommune til klagenævnet i skoleåret 2008/09 og 2007/08...72 Tabel 6.6 Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik i skoleårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08...73 Tabel 6.7 Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08...74 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i Horsens Kommune...76 Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på skolerne i Horsens Kommune...77 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på skolerne i Horsens Kommune...78 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på skolerne i Horsens Kommune...79 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur/teknik på skolerne i Horsens Kommune...80 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på skolerne i Horsens Kommune...81 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi på skolerne i Horsens Kommune...82 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på skolerne i Horsens Kommune...83 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov...84 Tabel 8.10 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog...85 Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk...86 Figur 8.1 Forskelle mellem skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i faget dansk...87 Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet naturfag...88 Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik...89 Figur 8.2 Forskelle mellem skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i specialpædagogik...90 Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder...91 Tabel 8.15 Rammebetingelser for skolerne i Horsens Kommune...92 Tabel 8.16 SFO andelen på skolerne i Horsens Kommune i skoleåret 2008/09...93 Figur 8.3 SFO andelen på skolerne i Horsens Kommune i skoleåret 2008/09...94

1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten I henhold til Folkeskoleloven skal Byrådet hvert år inden 1. december forelægges en kvalitetsrapport. Formålet er gennem dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. I Horsens Kommune er det intentionen, at kvalitetsrapporten skal være et nyttigt og dynamisk redskab i dialogen om kvalitetsudviklingen af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Da der lægges vægt på udviklingsperspektivet, er det væsentligt, at der tages udgangspunkt i såvel de politiske mål som skolernes erfaringer, og at kvalitetsrapporten kan være med til at skabe en kobling mellem de forskellige niveauer. Samtidig hermed er det vigtigt for dem, der arbejder med og i folkeskolen, at man også får lejlighed til at fortælle om alt det gode arbejde, der gøres - dels for at blive anerkendt for det arbejde, dels for at sikre, at de nye initiativer tager afsæt i det, vi allerede ved, virker. Rapportens datagrundlag og formkrav Denne kvalitetsrapport gælder for skoleåret 2008/09, og det er det tredje år med indberetning, beskrivelse og sammenfatning af nøgletal og data. Arbejdet med at sikre samme grundlag for besvarelse af de forskellige spørgsmål og dermed et solidt datagrundlag er efterhånden ved at være på plads. Alle involverede parter har gjort et stort arbejde for sikre en udvikling fra sidste års kvalitetsrapport. Der er stadig udviklingsmuligheder, og hertil kommer arbejdet med gennem opbygning af databaser og sammenhængende systemer at sikre, at arbejdet bliver mere digitaliseret. Bekendtgørelsen slår fast, at der hvert år skal udarbejdes en ny rapport, og at rapporten baseres på oplysninger om det forløbne skoleår, alternativt - og i mangel af bedre - primært på de senest tilgængelige oplysninger og sekundært på et begrundet skøn. Den enkelte kommune kan inden for rammerne af kvalitetsrapportens bekendtgørelse selv fastlægge indholdet af den årlige kvalitetsrapport. Dog er der nogle emner, der skal beskrives. Samtidig er der en række formkrav, der skal overholdes. Kvalitetsrapporten for Horsens Kommune skal gentage samme metode år efter år, så sammenligning over årene er mulig. Hvis opgørelsesmetoden ændres, skal det begrundes. Kvalitetsrapporten skal behandles af byrådet inden 31. december i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, og den godkendte rapport med udtalelser og beslutning, men uden oplysninger omfattet af tavshedspligt, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Byrådet fastsætter frister for skolebestyrelsernes udtalelser om rapporten. Hvis rapporten giver anledning til handlingsplaner, skal de godkendes af byrådet inden den 31. marts året efter. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget d. 29. marts 2007, og på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning gør rede for formålet med kvalitetsrapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er fastsat i bekendtgørelsen. Kapitel 2 Samlet redegørelse giver en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af de indsamlede data. Kapitlet er en opsamling af de væsentligste resultater fra rapporten. Kapitel 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede handlingsplaner på baggrund af sidste års kvalitetsrapport. Kapitel 4 Skolevæsenets rammebetingelser fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau m.m. via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt vedtagne udvalgsmål, resultataftalen, indsatsområder og pædagogiske processer. Kapitel 5 De pædagogiske processer beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsnet i skoleåret 2008/09. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i rapporten for hver enkelt skole. 5

Kapitel 6 Resultater opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen, afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser m.m. Kapitel 7 Testresultater, som handler om de nationale test, udgår i skoleåret 2008/09, da der ikke har været gennemført nationale tests. Kapitel 8 Nøgletal for de enkelte skoler samler data for alle skolerne på en bred række af områder. 6

2. Samlet redegørelse I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten 4-5 skal kvalitetsrapporten indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Det skal også fremgå, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget. Formålet er at give politikerne og offentligheden mulighed for at få indsigt i Horsens Skolevæsens praksis og særlige problemstillinger med henblik på yderligere udvikling af kvaliteten. Kvalitetsrapporten skal desuden være med til at give en fælles status for resultaterne af den daglige indsats i skolevæsenet og på de enkelte skoler og dermed være med til at inspirere til fortsat udvikling af den pædagogiske praksis. I henhold til bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten indeholde en vurdering af, hvordan elever i specialklasser og elever, der undervises i dansk som andetsprog, klarer sig sammenlignet med andre, når det gælder afgangsprøver og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser. Børn og Unge arbejder for øjeblikket med at finde frem til de metoder, der skal gøre en sådan vurdering mulig. Vi vil bl.a. gerne sikre, at en vis anonymitet kan bibeholdes. 2.1 Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet på baggrund af de politiske visioner og mål for området som det ene ben og den fagligt professionelle interesse i hele tiden at forbedre opgaveløsningen som det andet er blevet sammentænkt i udvalgsplaner, resultataftale og efterfølgende handleplaner fælles for skolevæsenet og for de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten danner derefter rammen for opsamling, refleksion og dialog med efterfølgende opfølgning. Skolernes evalueringskultur I rapporten Klog på egen praksis fremkom evalueringsinstituttet EVA med en række gode råd, både nogle generelle og nogle råd rettet til den enkelte skole. Rådene var bl.a.: 1. Tænk skolens model for kvalitetsarbejde ind i skolens værdigrundlag, så det systematiske kvalitetsarbejde indgår tydeligt i skolens arbejde 2. Brug modellen aktivt og på flere måder - som et overbliksredskab, et dialogredskab og et procedureredskab 3. Vælg som udgangspunkt én model med henblik på at udvikle et fælles sprog 4. Indfør modellen gradvist. Udvælg bestemte og afgrænsede områder, hvor den først skal implementeres Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens Kommune Januar Dialog mellem ledere og udvalg Dialog med skolerne Revision af resultataftale Oktober Kvalitetsrapport Procesplan April Rapporten behandles i byrådet Omsættes til handleplaner for kommende skoleår Rapporten udarbejdes Juli 7

5. Vær omhyggelig med at oversætte modellen, dvs. konkretisere og udfolde den 6. Husk, at modellerne fungerer som hjælpemidler og redskaber, ikke som forskrifter 7. Igangsæt arbejdet med kvalitetsmodeller ved hjælp af særlige arbejdsgrupper 8. Lav en samlet plan for, hvordan modellen skal tages i anvendelse og udbredes på skolen, og overvej i den sammenhæng, hvad der skal til for at opnå en bred forankring af modellen Skolerne har gjort brug af disse råd, hvilket kan konstateres gennem skolebeskrivelserne og planerne på de enkelte skoler. Den mest gennemgående model er den såkaldte SMTTE-model (status, mål, tiltag, tegn og evaluering). De fleste skoler giver udtryk for, at processen i forbindelse med rapporten har givet et rigtig godt skub i udviklingen, fordi det var en proces, der involverede lærerne, og hvor lærerne selv var med til både at afdække status og pege på udviklingsområderne. Evalueringskultur indgår også som fælles indsatsområde i projektet Partnerskab om folkeskolen, der er et fælleskommunalt projekt omfattende 35 kommuner i samarbejde med KL. En evaluering i forhold til området indgår i den statusanalyse, som alle skolerne gennemfører i september 2009. Evalueringen ligger som bilag (bilag 3) til kvalitetsrapporten, da det ikke har været muligt rent tidsmæssigt at indarbejde resultaterne i selve kvalitetsrapporten. Resultatet af statusanalysen vil danne grundlag for analyser både i forhold til skolevæsenet og den enkelte skole. Det faglige niveau Skoleåret 2008/09 var det første år efter vedtagelsen af den fælles læsepolitiske handleplan, og der har været samlet op på læseresultaterne på 2. klassetrin og på 6. klassetrin. Læseresultaterne på 2. klassetrin viser, at 72 % af eleverne opnår sikre læseresultater ved ordlæsning mod 65 % i den sidste landsundersøgelse fra 2003, at 14 % af eleverne opnår langsomme, men sikre resultater mod et landsresultat på 21 %, mens i alt 14 % er usikre læsere sammenlignet med et landsresultat på 17 %. Horsens har ca.10 % flere sikre læsere på 2. årgang sammenlignet med landsnormen. Gruppen af langsomme, men sikre læsere er i Horsens lidt mindre en forskel på 7 %, mens grupperne af usikre læsere ligger tæt med en lille fordel til Horsens på 3 %. Horsens har formået at flytte en del af de sikre, men langsomme læsere op i gruppen af hurtige og sikre læsere. Den svageste gruppe af usikre læsere er også i bevægelse, men kun i mindre omfang. De pæne resultater er sandsynligvis affødt af, at man ude på skolerne har sat fokus på den tidlige læseundervisning og kvaliteten heraf. Man er generelt blevet mere bevidst om betydningen af kvalificeret læseundervisning, masser af tid til læsetræning og grundig information til forældrene om vigtigheden af den daglige læsetræning også i hjemmet. Læseresultaterne på 6. årgang er lidt mere sammensatte, idet resultaterne på to områder (punktlæsning og nærlæsning) ligger tæt på eller lidt over landsnormen, mens resultatet på det tredje område (indholdslæsning) placerer sig under landsgennemsnittet. Prøveresultatet er tilfredsstillende i forhold til landsnormen, men sætter man resultatet i relation til nutidens stigende krav til elevernes faglige læsefærdighed, er det nødvendigt, at niveauet hæves, og flere elever i fremtiden opnår sikre resultater, og at andelen af usikre resultater mindskes. Samlet set er det meget tilfredsstillende resultater, men indsatsen skal fastholdes og i forhold til faglig læsning skal den styrkes. Afgangsprøver Horsens Kommune følger nogenlunde landsgennemsnittet, når det drejer sig om folkeskolens afgangsprøve. Det højeste gennemsnit finder man i færdighedsregning i matematik og det laveste gennemsnit i fysik/ kemi. Det sidste er én af begrundelserne for, at der i skoleåret 2008/09 blev iværksat et 3-årigt initiativ til udvikling af naturfagene. For øjeblikket er det vanskeligt at følge udviklingen i forhold til afgangsprøverne, da der er sket ret store ændringer i forhold til prøverne. Karakterer for skoleåret 2008/09 sammenlignet med forrige år udviser f. eks. en meget generel tendens i forhold til dansk, uanset om det gælder læsning, skriftlig dansk eller mundtlig dansk. Så godt som alle skoler har karakterer, der ligger under forrige års prøvekarakterer. Noget kunne tyde på, at man ikke har fundet frem til den rette sammenhæng mellem opgavetype og vurdering i de nye prøveformer. 8

Fremadrettet vil det være muligt i højere grad at kunne følge den enkelte skoles udvikling, hvilket er det mest interessante. Det kan ikke forventes, at skolerne har et ensartet karaktergennemsnit, og vurderingen af resultaterne skal derfor ske over flere år på den enkelte skole. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er generelt set tilfredsstillende, men der er individuelle forskelle skolerne imellem, som giver anledning til yderligere indsats. Overgangsfrekvensen svinger fra 50 til 62 %, og der er ikke altid sammenhæng mellem skolens afgangsresultater og overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne, hvilket man ellers kunne forvente. Generelt er det få, der forlader 9. klasse, uden at de har planlagt at fortsætte i et undervisningsforløb, men ser man på årgangen et år efter, at de har forladt grundskolen, ser billedet lidt anderledes ud. Der er altså brug for en indsats i forhold til at fastholde de unge i ungdomsuddannelsen, hvilket også er det perspektiv, der er lagt i forbindelse med projekt Alle unge i gang. IT-området Andelen af elever pr. internetopkoblet pc varierer meget fra skole til skole, og dertil kommer, at basisforholdene har været forskellige. I løbet af skoleåret 2008/09 er processen vedrørende harmonisering gået i gang, men den er endnu ikke tilendebragt og på plads. Den udvidede skoledag Skoleåret 2007/08 var første år med udvidet skoledag (6 lektioner dagligt). Alle skoler har valgt særlige fokuspunkter ud i forbindelse med den udvidede skoledag. Områderne er meget forskellige, men 15 ud af 19 skoler har dansk eller læsning som ét af områderne. Alle skoler vurderer, at de er nået langt i forhold til de mål, de har sat for arbejdet i den udvidede skoledag, og de er i gang med at implementere de justeringer, som evalueringen af det første års indsats har givet anledning til. På tværs af forskellene mellem de enkelte skoler deltager pædagogerne med ca. 20 % af ressourcerne i indskolingen. Der er store udsving skolerne imellem, og andelen er typisk mindst, hvor klassekvotienten i indskolingen er lav. Med hensyn til intensiteten i samarbejdet er skolerne blevet bedt om ud fra nogle kriterier at angive, hvad der bedst kendetegner samarbejdet på deres skole. På over halvdelen af skolerne er samarbejdet udviklet til et egentlig samarbejde i forhold til både indhold og børnegruppe, og på de øvrige skoler består samarbejdet i, at man fordeler opgaverne og taler sammen om den enkelte elevs trivsel, årgangens/klassens sociale liv og skole/hjemsamarbejdet. Konklusionen er, at intentionerne med den udvidede skoledag i stor udstrækning er på vej til at blive indfriet. Kompetenceudvikling Planlægning af efteruddannelse sker i et meget positivt og frugtbart samspil på tværs af skolerne i kommunen. I god tid før skoleårets planlægning drøfter forvaltning og skoleledere, hvilke kursusaktiviteter der skal sættes fokus på for det kommende skoleår, herunder også eventuelle flerårige forløb. Den fælles planlægning betyder, at en stor del af efteruddannelsen kan finde sted lokalt, og at det er muligt efterfølgende at bygge netværk op, som kan sikre den fortsatte udvikling og implementering på området. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag, de underviser i, er på alle skoler blevet gjort op i 3 forskellige kategorier linjefagskompetence kompetence svarende til linjefag andre kompetencer Kompetence svarende til linjefag kan være længerevarende kurser kombineret med flere års erfaring, og andre kompetencer kan til eksempel være mindre kurser kombineret med flere års erfaring eller f.eks. ansættelse i udlandet. Vurderingskriteriet i forhold til de fag, der er sat fokus på, er, at der arbejdes frem mod at 80 % af undervisningen skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Kun i faget natur/teknik er dette kriterium ikke opfyldt, men også her er der tale om en stigning i forhold til sidste år. I dette års rapport stammer tallene for kompetenceudvikling fra en landsdækkende undersøgelse, og det er derfor muligt at sammenligne resultatet fra Horsens med landsgennemsnittet. Tallene fra Horsens ligger tæt på landsgennemsnittet med mindre udsving inden for de enkelte grupperinger. Resultatet i forhold til natur/teknik ligger under landsgen- 9

nemsnittet, idet undervisningen i 29 % af tilfældene varetages af lærere, der ikke har linjefag eller lignende kompetence mod 25 % på landsplan. Både sidste skoleår og for det kommende skoleår er der satset meget på at uddanne på dette område. I forhold til specialpædagogik ligger tallene for Horsens Kommune en anelse over landsgennemsnittet, hvor 60 % af undervisningen i specialpædagogik varetages af lærere med uddannelse svarende til linjefag mod 58 % på landsplan. I forhold til dansk som andetsprog gør det samme sig gældende med 75 % i Horsens og 70 % på landsplan. Flerårige uddannelsesplaner og rekrutteringsplanlægning på den enkelte skoler sigter mod at sikre det faglige grundlag. Men med til billedet hører, at der også på lærerområdet er en øget bevægelighed i medarbejdergruppen, så selv om skolen netop har uddannet en lærer inden for et specielt fagområde eller f.eks. uddannet en læsevejleder, kan man godt året efter være tilbage ved udgangspunktet. Det er baggrund for nogle af udsvingene på de enkelte skoler i forhold til sidste år. Den specialpædagogiske indsats Af statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen fremgår det, at det er det specialpædagogiske område, der udviser det mest brogede billede med hensyn til både: status viden om, hvordan systemet fungerer hvilke muligheder, der er til rådighed hvilke mål, der er for området Arbejdet med reorganisering af specialundervisningen i Horsens Kommune, rapporten og de beslutninger, der er kommet i kølvandet på arbejdet, har skabt en afklaring. PPR er gennem en proces i en lang række arbejdsgrupper nået frem til en struktur, hvor man forsøger at tage højde for de forskellige institutioners forventninger og en fortsat udvikling af samspillet. Et nyt chefskifte på PPR har dog bremset denne del af processen op. De fleste skoler arbejder med at kvalificere skolens eget ressourcecenter, og på alle skoler er der nøglepersoner med særlig uddannelsesmæssig baggrund, der kan fungere som ressourcepersoner lokalt. Samtidig hermed er der etableret netværk på tværs af skolerne, så der også sikres videndeling og udvikling. Overordnet er der formuleret mål for området, og for øjeblikket pågår et arbejde med i forlængelse heraf at reformulere målene i de enkelte specialtilbud og at opstille et evalueringsdesign. I forhold til sprog og læsning er der sat nogle processer i gang i et samarbejde mellem dagtilbudsområdet og skoleområdet. I forhold til læse- og sprogområdet er der etableret et videnscenter bestående af de pædagogiske konsulenter og medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet. Et pilotprojekt på Østbirk Skole for elever med læseproblemer er evalueret, projektet er korrigeret i overensstemmelse hermed, og endelig evaluering vil foreligge efter pilotprojektets andet år. Et projekt om IT-støttet undervisning, som strækker sig over 3 år, er planlagt og starter med skoleåret 2009/10. Nøgletal i øvrigt Opgørelsen af elevfravær indeholder både sygdom og andre former for fravær. Den gennemsnitlige elev har et årligt fravær på 10,3 dage, hvilket er et svagt fald i forhold til sidste år. Fraværet varierer fra ca. 6 dage pr. elev på Endelaveskolen, Søvind Skole og Hattingskolen til mellem 16 og 18 dage på Vestbyskolen, Søndermarkskolen og 10. KlasseCentret Opgørelsen rummer tre forskellige former for fravær sygdom, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær - og i den forbindelse er det iøjnefaldende, at der er et sammenfald mellem højt sygefravær og ulovligt fravær. Skolerne har udarbejdet strategier for håndtering af fraværet, på baggrund af en analyse er der sat et projekt i gang i samarbejde med Servicestyrelsen, og der er udarbejdet nye procedurer for håndtering i skolevæsenet. Arbejdet med at formulere nye initiativer i forhold til at imødegå problemet foregår stadig. Konklusion Folkeskolen i Horsens Kommune er velorganiseret og samtidig midt i en målrettet udvikling. I forhold til en harmonisering efter kommunesammenlægningen er der stadig et stykke vej, og både på skolerne og i Børn og Unge arbejdes der med at sikre en fælles ramme med råderum på de enkelte skoler til, hvordan de politiske mål forfølges. 10

Samtidig hermed har folkeskolen en central rolle i byrådets strategi for Horsens som velfærdskommune, og det er medvirkende til, at nye projekter udfoldes på skoleområdet. Folkeskolen i Fokus arbejder inden for fire indsatsområder, og Partnerskab om Folkeskolen udvikler analyseværktøjer, der kan måle de bløde værdier i folkeskolen. Nøgletal for skolevæsenet viser, at der er store variationer mellem skolerne. Det understreger, at de forskellige skoler i Horsens Kommune ikke umiddelbart kan sammenlignes, bl.a. fordi deres opgavegrundlag er forskelligt. Nøgletallene viser, at uddannelsesniveauet blandt lærerne ligger på landsgennemsnittet, og at efteruddannelsesaktiviteten er både høj og målrettet. udbygning på IT-området og iværksættelse af 3-årigt projekt vedrørende IT-støtte i almenundervisningen Udvalgsplanen og resultataftalen er omdrejningspunktet og udmøntes i mere konkrete handleplaner med tydelig ansvarsfordeling og plan for opfølgning og evaluering. Sammenholdes nøgletal og indberetninger, viser det, at skolerne er opmærksomme på de problemstillinger, nøgletallene anskueliggør. Der er f.eks. en god sammenhæng mellem det relativt lave antal lærere med linjefagskompetencer i natur/teknik og den store efteruddannelsesaktivitet på det naturfaglige område. Det samlede billede viser en folkeskole, hvor der er et højt aktivitetsniveau, udvikling på mange fronter og variation i de betingelser, de forskellige skoler har for at udføre deres kerneopgaver. Indsatsområderne for de kommende år afspejler meget fint de forhold, kvalitetsrapporten afdækker og beskriver. Indsatserne fremgår i sin helhed af udvalgsplaner og resultataftale for undervisningsområdet, men som eksempel kan nævnes: fortsat arbejde med strategi for håndtering af bekymrende elevfravær, implementering af ny procedure og projekt HippHopp implementering af visioner og mål på specialområdet samt ny ressourcemodel implementering af læsepolitisk handleplan og samarbejde med dagtilbudsområdet vedrørende sprogdelen naturfagsprojektet Alle unge i gang uddannelsesplanlægning og netværk (læsning, matematik, pædagogiske servicecenter, IT og specialområderne) opfølgning på analyse af ledelsesvilkår strategi for rekruttering differentieret strategi for det tværfaglige arbejde 11

3. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Sidste års kvalitetsrapport tog udgangspunkt i Partnerskab om Folkeskolen, hvor indsatsområderne var: Ledelse Evalueringskultur Faglighed i inklusion Projektet evalueres ved udgangen af skoleåret 2009/10 med henblik på, om indsatsen har haft effekt på elevfraværet. HippHopp-projektet evalueres i et samarbejde med Servicestyrelsen. Her er der tale om et 2-årigt projekt. Kvalitetsrapporten udgør omdrejningspunktet i forbindelse med opfølgning på udvalgsplan og resultataftale, og den er grundlag for dialog med skolerne om, hvor der er brug for en indsats, og hvor der er brug for at sætte fokus. Derfor bliver der også i udmøntningen af udvalgsplaner m.m. hele tiden fulgt op på sidste års resultater. Opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport vil derfor fremgå af afsnittet vedrørende de pædagogiske processer og de enkelte skolers beskrivelser. På et enkelt område blev Børn og Unge bedt om særskilt at følge op, nemlig i forhold til elevfravær. Børn og Unge har på denne baggrund udarbejdet en statusbeskrivelse af de initiativer, der allerede er iværksat og de procedurer, der allerede bliver anvendt på de 3 skoler, der har det største elevfravær. Med udgangspunkt i statusbeskrivelsen lægges der op til følgende initiativer i forhold til arbejdet med at mindske elevfravær på skolerne 1. Temaet indgår på dagsordenen i det tværfaglige arbejde i skoledistriktet 2. Drop-out-procedure på forvaltningsniveau - Liste hver anden måned over elever med et fravær over 10 % inden for de sidste 3 måneder - Skolerne kontaktes for status, indsats og niveau 3. Procedure på skolerne - Etablering af kontaktgruppe - Beskrivelse af indsatsen i forhold til tre niveauer for bekymring 4. Central Task Force - Central gruppe, som kan træde sammen, når basissystemerne ikke kan løse opgaven 5. Projekt HippHopp (projekt i samarbejde med Servicestyrelsen). 12

4. Skolevæsenets rammebetingelser I de følgende afsnit gøres rede for de rammer, der fastlægger vilkårene for det samlede skolevæsen og en eventuel udvikling i de nøgletal, der kan illustrere en del af denne udvikling. Rammebetingelserne for den enkelte skole fremgår desuden af kvalitetsrapporten for den enkelte skole. 4.1 Grundlag Den skolepolitiske vision og mission, sammen med folkeskolens lovgrundlag og styrelsesvedtægten, udgør grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens mission er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf, som blev ændret i skoleåret 2005/06: 1, stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lovgrundlag Lovgrundlaget for folkeskolerne er folkeskoleloven med tilhørende bestemmelser. De lovgivningsmæssige og overenskomstmæssige rammer fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav/centrale bestemmelser Bemærkninger Folkeskoler Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn vederlagsfri undervisning. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer og har ansvaret for området. Bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporten præciserer denne opgave. Undervisningstid Folkeskolelovens 16 angiver et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne opgjort samlet for flere klassetrin og inden for fagblokke. Der skal foretages indberetning til Undervisningsministeriet vedrørende timetallet. Anden undervisning: Specialundervisning, undervisning i dansk som andet sprog, lejrskoler, ekskursioner, skolebibliotekar, elevsamtaler, herunder mål for den enkelte elev Ifølge folkeskolen skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Skoletid - opgaver omkring undervisningen: Forældresamarbejde, afgangsprøver, tilsyn med eleverne, skolebibliotekar, pædagogisk råd, samarbejde med andre, kursusvirksomhed Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. I forhold til afgangsprøver og obligatoriske test er der fastlagt centrale krav Skoleledelse, sekretærtimer m.m. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. 13

Område Lovkrav/centrale bestemmelser Bemærkninger Arbejdstidsbestemte elementer: Individuel tid Udviklingstid (155-t.-puljen) Klasselærertid Tiden til disse opgaver er fastlagt i overenskomsten på området. Mulighed for at indgå ny lokal arbejdstidsaftale Disse forhold kan ikke besluttes eller ændres lokalt. Rammerne er aftalt centralt Øvrig drift på folkeskoleområdet: undervisningsmateriale bygningsvedligeholdelse opvarmning, el og vand osv. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til serviceniveau. Undervisning af børn med særlige behov Ifølge folkeskolen skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Klageadgang vedrørende vidtgående specialundervisning Undervisning af tosprogede børn Der skal i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. Undervisningsministeriet har fastlagt nærmere regler for omfanget. Der skal tilbydes tosprogede børn, der ikke har påbegyndt skolegangen støtte til at fremme deres sproglige udvikling ( 4a). Der skal oprettes særlige tilbud til børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Der skal tilbydes tosprogede børn fra bestemte lande undervisning i deres modersmål Der er fastsat regler for, hvem der er omfattet af bestemmelsen og for omfang. Kommunale bidrag til statslige og private Reelt er der tale om en modregning i bloktilskuddet skoler Skolefritidsordninger Kommunen har pligt til at stille pasningsmuligheder til rådighed ifølge serviceloven. Loven siger ikke noget om under hvilken lovgivning og på hvilket niveau. I forhold til skolefritidsordninger er der ingen centrale bestemmelser om, hvor stor en % andel forældrebetalingen må udgøre af den samlede udgift. Datagrundlag: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet En styrelsesvedtægt, vedtaget af Horsens Byråd, fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring på folkeskoleområdet. En ændring af styrelsesvedtægten kan besluttes af byrådet, men forudsætter høring af skolebestyrelserne. Et bilag til styrelsesvedtægten gør rede for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges og andre generelle bestemmelser. Bilaget til styrelsesvedtægten opsamler endvidere de beslutninger af politisk karakter, som danner rammen for skolernes virksomhed. skolebestyrelserne og repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og elever er der etableret et dialogforum. Formålet med dette forum er at rådgive Undervisningsudvalget vedrørende folkeskolens vilkår og udvikling. Det Koordinerende Forum skal ligeledes virke som initiativtager til og formidler af den pædagogiske debat i kommunen. Det Koordinerende Forum Mellem Undervisningsudvalget, formændene for 14

4.2 Politikker på folkeskoleområdet De politiske mål på folkeskoleområdet fremgår af Udvalgsplan for folkeskoleområdet. Udvalgsplanen indeholder en række overordnede politikker, som også gælder for folkeskoleområdet. Det drejer sig om Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Horsens Kommunes Børnekulturpolitik Sunde borgere i en Sund By i en Sund Fremtid 2007 2009 Målsætning for kommunale klubtilbud for 4. 6. klasse Desuden indeholder udvalgsplanen en overordnet målsætning for folkeskoleområdet, som udmøntes i fire indsatsområder, hvoraf de tre også indgår i Partnerskab om Folkeskolen et fælleskommunalt projekt omfattende 35 kommuner i samarbejde med KL. De overordnede politikker, målsætningerne, udvalgsplan og den toårige resultataftale, der konkretiserer politikker, målsætninger og mål, fremgår i deres fulde udstrækning af bilag 1 og 2. Opfølgningen på disse mål og på resultataftalen vil først i sin fulde udstrækning være at finde i kvalitetsrapporten for skoleåret 2009/10. 4.3 Udvalgsplan og resultataftale Grundlaget for udvalgsplanen og resultataftalen på folkeskoleområdet er Horsens Kommunes overordnede vision og værdier og de overordnede politikker, som er besluttet i Byrådet. Hertil kommer følgende overordnede målsætning for folkeskoleområdet: Skoleområdet skal være kendetegnet ved at være et udviklende og udfordrende læringsmiljø med plads til alle og med læringsmuligheder for alle, så børn og unge får mulighed for og lyst til at realisere deres potentialer og til at indgå i udviklende og forpligtende fællesskaber. Skoleområdet skal være kendetegnet ved, at der sker en kvalitetsudvikling i det professionelle arbejde, og at der finder en videndeling sted på den enkelte skole, mellem skolerne i kommunen og på tværs af skoleformerne og i forhold til samarbejdspartnere. Forældrene har hovedansvaret for deres børns trivsel og opdragelse. Foræl dre og medarbejdere har et fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med hen blik på at skabe de bedste muligheder for at leve op til folkeskolelovens formål. Folkeskolen i Horsens Kommune skal være et sted, hvor kvaliteten er i højsædet, og hvor alle rustes til det videre liv og til videre uddannelse. Den overordnede målsætning udmøntes i fire indsatsområder, hvoraf de tre også indgår i Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med partnerskabet er at understøtte ambitiøse og dokumenterbare resultater i kommunernes arbejde med at udvikle folkeskolen. Partnerskabet vil øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau, udvikle deres kreativitet, innovations- og problemløsningskompetence samt deres evne til samarbejde. Partnerskabet skal desuden give erfaringer om partnerskaber som arbejdsform og indsatsen og resultaterne skal bidrage til at styrke folkeskolens image og til at anerkende arbejdet i folkeskolen. Partnerskabet har i fællesskab identificeret tre indsatsområder, som direkte eller indirekte understøtter målet om at øge elevernes udbytte af undervisningen. 15

Horsens Kommune har valgt at sætte fokus på alle tre indsatsområder, da de harmonerer med de overordnede politiker og initiativer, der allerede er sat fokus på. Horsens Kommune har derudover valgt indsatsområdet Læring med IT. De fire indsatsområder er Ledelse Evalueringskultur Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Læring med IT Måling og dokumentation af resultater spiller en væsentlig rolle i partnerskabet. For det første, fordi arbejdet med dokumentation styrker byrådets muligheder for at løfte det politiske ansvar for folkeskolen. For det andet fordi dokumentationen kan styrke grundlaget for dialogen mellem folkeskolens forskellige interessenter lokalt. Endelig skal dokumentationen anvendes til at løfte den fælleskommunale interesse i at synliggøre, at kommunerne gennem en målrettet indsats kan udvikle resultaterne i folkeskolen. Deltagelse i partnerskabet indebærer derfor også en forpligtigelse til at gennemføre en statusanalyse som minimum ved partnerskabets start og ved slutningen af den 3-årige partnerskabsaftale. Statusanalysen blev udført første gang i oktober 2007, og den gentages i september 2009 og vil blive fremlagt som et bilag til kvalitetsrapporten (bilag 3). 4.4 Skolestruktur I skoleåret 2008/09 undervises 8814 elever i folkeskolen i Horsens Kommune. I tabellen nedenfor fremgår, hvor mange elever, der undervises i Horsens Kommune fordelt på de forskellige skoletyper. Som det fremgår, undervises langt den største del af eleverne på de kommunale folkeskoler i normalundervisningen. Tabel 4.2 Elevtal fordelt på skoleformer Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf Antal elever i normalundervisningen Antal elever i specialklasser og alternativ klasser** Antal elever i Højvangskolens Centerklasser Antal elever Lundagerskolen Antal elever Bakkeskolen Øvrige elever, heraf Antal elever i andre kommuner Antal elever i specialskoler udenfor kommunen*** Antal elever på efterskoler Antal elever på Ungdomsskolen Antal privatskoleelever Alt i alt elever Datagrundlag: Oplysninger fra EA-systemet pr. 5.09. 2008 ** Ekskl. Lundagerskolen og Højvangskolens Centerklasser *** Kommunale specialskoler og regionsskoler Skoleåret 08/09 8.814 8.398 193 86 99 38 1.841 86 58 306 23 1.368 10.597 16

Oversigten i tabel 4.3 viser skolerne i kommunen, elev- og klassetal for hver skole, hvilke klassetrin de enkelte skoler omfatter, samt hvilke særlige opgaver skolerne løser. Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Horsens skolevæsen Skoler Elevtal Klassetal Særlige opgaver Klassetrin Bakkeskolen 38 6 Heldagsskole 0.-7. klassetrin Bankagerskolen 629 29 4 taleklasser 0.-9. klassetrin Brædstrup Skole 463 24 3 specialklasser, 0. 9. klassetrin modtagelsesklasse Dagnæsskolen 452 21 overbygningsskole for Endelave skole 0.-9. klassetrin Egebjergskolen 462 23 3 modtagelsesklasser 0.-9. klassetrin modersmålsundervisning Endelaveskolen 11 Aldersintegrerede klasser 0.-7. klassetrin Gedved Skole 309 18 0.-9. klassetrin Hattingskolen 198 11 0.-6. klassetrin Hovedgård Skole 518 24 6 specialklasser (0. 7. klasse) 0.-9. klassetrin Højvangskolen 660 30 14 specialklasser 0.-9. klassetrin Langmarkskolen 549 31 3 modtagelsesklasser/hold 0.-9. klassetrin alternativklasse Lundagerskolen 99 10 Specialskole 0.-10. klassetrin Lundskolen 409 20 0.-9. klassetrin Midtbyskolen 426 20 3 specialklasser (0. 3. klasse) 0.-9. klassetrin Nim Skole 150 7 0. 6. klassetrin Stensballeskolen 765 33 0.-9. klassetrin Søndermarkskolen 397 21 3 modtagelsesklasser/hold 0.-9. klassetrin alternativklasse Sdr. Vissing Skole 220 14 0.-9. klassetrin Søvind Skole 145 7 0.-6. klassetrin Torstedskolen 818 35 2 læseklasser 0.-9. klassetrin Vestbyskolen 276 19 8 specialklasser (3. 9. klasse) og alternativklasse 0.-9. klassetrin Østbirk Skole 388 18 2 specialklasser (0. 7. klasse) 0.-9. klassetrin 10. KlasseCentret 153 9 modtagelsesklasse/hold for ældre elever 10. klassetrin I alt 8.814 Datagrundlag: KMD ELEV pr. 5.9.2008 17

Udviklingstendenser - elevtal Elevtallet på folkeskoleområdet vil ifølge Horsens Kommunes befolkningsprognose stige i hele prognoseperioden 2009-2019. Stigningen fordeler sig ikke jævnt på kommunens skoler, og der vil på sigt blive behov for udbyg ning i visse områder ud over den kapacitetstilpasning, der allerede er truffet beslutning om. Stigningen i elevtallet varierer meget fra distrikt til distrikt og stiller krav til skolernes lokaleudnyttelse samt til udbyg ning af skolerne. Det stigende elevtal medfører stigende klassekvotienter, hvilket stiller krav til lo kalestørrelse og til grupperum, værksteder m.m. Figur 4.1 illustrerer udviklingen i befolkningstallet for børn i skolealderen. Den øverste (blå) linje viser det faktiske børnetal, som fremgår af den venstre akse, mens den nederste (lilla) linje viser den indekserede vækst med udgangspunkt i 2004 (2004 = 100), som fremgår af den højre akse. For børn i skolealderen forventes en stigning i børnetallet fra 2009 til 2019 på ca. 1.000 børn i alderen 6 16 årige - det vil sige fra 11.175 til 12.177 svarende til en stigning på 10 procentpoint i perioden. Stigningen er konstant i hele prognoseperioden. Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune 2004 2019 Indeks 120 115 110 105 100 95 90 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 12.500 11.500 10.500 9.500 Antal Total Indeks Datagrundlag: Befolkningsprognose for Horsens Kommune 2008-2018 Skolernes fysiske rammer Det stigende elevtal har øget behovet for udvidelse/ ombygning på skolerne. I budgetforliget 2007 besluttede byrådet, at der skulle udarbejdes en samlet plan for udbygnings- og moderniseringsbehovet omfattende samtlige skoler i kommunen på baggrund af den senest udarbejdede befolkningsprognose. En analyse og en samlet plan for udbygning på skoleområdet foreligger, og den viser et samlet finansieringsbehov på 366 mio. kr. i perioden 2009-2017. I prognoseperioden 2010-2019 forventes elevtallet at stige med over 100 elever om året i de fleste år i prognoseperioden og nogle gange op til 150 elever om året. I prognoseperioden vil elevtallet i gennemsnit stige med 100 elever om året. Fra 2009 til 2010 ses en stigning på 63 elever og fra 2010 til 2011 ses en stigning på 75 elever. Stigningen er meget forskellig fra skole til skole, men det stiller samlet set krav til udbygning af skolerne. Det stigende elevtal medfører stigende klassekvotienter. Klassekvotienten er på en del af skolerne meget høj, hvilket ikke i sig selv er et problem, men det stiller krav til klasselokalets størrelse, ekstra lokaler til grupperum, værksteder, muligheder for holddeling m.m. 18

4.5 Udgiftsniveau Dette afsnit fokuserer på kommunens udgifter til skoleområdet. De gennemsnitlige elevudgifter er opgjort i forhold til det samlede skolevæsen og i forhold til den almindelige undervisning. Det første tal indeholder altså de samlede udgifter til folkeskolen, og det vil være det tal, man oftest støder på i sammenligninger mellem forskellige kommuner. De øvrige opgørelser i afsnittet kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre kommuner eller med skoler uden for kommunen, da der kan være forskel i måden, hvorpå beløbene gøres op, og hvordan de forskellige konti er placeret. Beregningerne siger mere om, hvordan udgifterne er fordelt på de forskellige skoler i kommunen. Afsnittet indeholder desuden i tabel 4.5 en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til henholdsvis specialpædagogisk bistand i specialklasser, hold og enkeltintegrerede (enkelte elever, som før kommunesammenlægningen fik støttetimer via Vejle Amt, og hvor tilhørsforholdet til klasse og skole er opretholdt, men med kommunale støttetimer) og til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold. Den gennemsnitlige elevudgift i det samlede skolevæsen var i regnskabet for 2008 på 54.917 kroner pr. elev inklusiv specialområdet. I 2007 var den gennemsnitlige elevudgift på 53.096 kr. pr. elev i 2008 prisniveau.. Tallet ligger over de kommuner, vi traditionelt sammenligner os med. I regnskabet for 2007 ligger Horsens over de byer, vi har et nøgletalssamarbejde med, men forskellen er meget mindre i budgettet for 2008, hvilket skyldes reduktioner på folkeskoleområdet i Horsens i skoleåret 2007/08, hvor bl.a. forholdet mellem undervisningstid og øvrig tid blev ændret. Nøgletalssamarbejdet (7 kommuner) Udgiften pr. elev i Horsens Kommune ligger over de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet. Baggrunden er hovedsageligt Den udvidede skoledag, som sammenholdt med folkeskolelovgivningens minimumstimetal giver eleverne i 0.-3. klasse ekstra timer svarende til mere end et helt skoleår set over fireårsperioden. Dertil kommer et øget timetal på 4./5. klassetrin, et stigende antal tosprogede samt inklusionsinitiativer via videncentre og specialtilbud etableret som mellemformer. Desuden kan der være forskel på, i hvor stor ustrækning kommunerne har etableret specialklasserækker på egne skoler, eller om man benytter sig af andre tilbud uden for kommunen. Det kan bl.a. ses, hvis man ser på udgifterne til specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler, hvor Horsens Kommune ligger en del under de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet bortset fra Holstebro. I nøgletallet for skoleområdet i tabel 4.4a indgår den almindelige undervisning på folkeskoler, men udgifter til SFO indgår ikke. Med hensyn til SFOudgifter ligger Horsens på grund af den udvidede skoledag forholdsvist lavt, så hvis man i stedet ser på summen af skole- og SFO-udgifter vil forskellene mellem kommunerne mindskes. I Horsens Kommune får man relativt mere undervisning og relativt mindre fritidsordning for pengene. I tabel 4.4a og 4.4b nedenfor ses nøgletallene for de kommuner vi traditionelt sammenligner os med (7-by-kommunerne). Tabel 4.4a Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2009-priser Regnskab 2007 Regnskab 2008 Budget 2009 Herning 52.766 51.254 52.492 Holstebro 53.350 54.062 54.061 Horsens 60.092 61.857 62.117 Randers 55.211 53.520 55.293 Silkeborg 55.155 55.334 53.867 Skive 48.396 47.787 47.177 Viborg 52.019 51.224 52.595 Kilde: Nøgletal 2009. Funktion 3.22.01 plus udgifter på funktion 3.22.05, der i forbindelse med indskolingsdelen knytter sig til egentlig undervisning er medregnet, og udgifter på funktion 3.38.76, der vedrører egentlig undervisning og ikke fritidsundervisning, er medregnet. Der er tale om følgende udgiftsområder: den almindelige undervisning undervisning på folkeskoler i andre kommuner specialundervisning tildelt skolerne til skolernes egen planlægning, og hvor skolen visiterer efter rådgivning fra PPR specialundervisning i specialklasser, på mindre hold og ganske få enkeltintegrerede, hvor det centrale visitationsudvalg visiterer undervisning i alternativklasser for elever, der har brug for anden form for undervisning visiteret af et centralt visitationsudvalg undervisning af tosprogede elever i modtagelsesklasser og på hold 19