Kvalitetsrapporten 2010

Transkript

1 Kvalitetsrapporten pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1

2 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og familie 3. august Hensigten med rapporten er at levere et mere overskueligt og mindre kompleks materiale til byrådet forud for behandling af den egentlige kvalitetsrapport, således at de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer hurtigt kan danne sig et overblik over det væsentligste indhold i kvalitetsrapporten. Det er derimod ikke hensigten med materialet at erstatte den egentlige Kvalitetsrapport med en ny og overfladisk model. Ønsker Kommunalbestyrelsen således at få de detaljerede data for et område, vil det fortsat kræve, at man finder informationerne i den egentlige Kvalitetsrapport. Der gøres opmærksom på at enhver forenkling har en pris. I dette tilfælde er prisen bl.a., at det i nogle steder i rapporten kan være marginaler, som afgør, om skolen placerer sig positivt eller negativt. Ligeledes er det pt. ikke muligt at tage højde for socio-økonomiske faktorer ved sammenligning mellem de enkelte skoler. 1. Den sammenfattende helhedsvurdering pr skole 1 er overvejende positiv for alle skoler og for det samlede skolevæsen. Det foreslås derfor at der ikke udarbejdes særlige handleplaner jf. bekendtgørelser om kvalitetsrapport. 2. Særskilte vurderinger a. Den særskilte vurdering af de kommunalt besluttede indsatsområder 2 er tilfredsstillende for alle skoler i kommunen. b. Det er derimod endnu ikke lykkes for kommunen at udvikle en særskilt vurdering af den specialpædagogiske bistand eller af undervisningen i dansk som andetsprog. 1 Grundlaget for den sammenfattende helhedsvurdering er den gennemsnitlige klassekvotient, udgift pr. elev, overholdelse af minimumstimetal, liniefagsdækning, indsats i forhold til undervisningsmiljø, skolens pædagogiske processer samt gennemsnitskarakter i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi og diverse tests udført blandt skolens elever 2

3 3. Rammebetingelser pr skole: a. Personalets sygefravær 3 Skolens navn Større en det kommunale gennemsnit Astrup skole Havbakkeskolen Hvornum skole Mariager skole Onsild skole Rostrup skole Skelund skole Søbakkeskolen Valsgård skole Vebbestrup skole MF 10 Svarer til eller er mindre end det kommunale gennemsnit 3 Opgørelsen over sygefravær dækker sygdom, delvis sygdom, nedsat tjeneste og tilskadekomst i tjenesten. Opgørelsen dækker således også langtidssygdom. Den er opgjort for alle medarbejdergrupperinger under administrationsenheden skole. En tilsvarende opgørelse for administrationsenheden SFO kan findes i den samlede kvalitetsrapport. 3

4 b. Den gennemsnitlige klassekvotient 4 Skolens navn 08/09 09/10 18,3 20,3 17,8 17,8 Astrup skole 13,7 12,6 21,5 21,6 22,7 23,1 Havbakkeskolen 21,2 19,8 20,8 21,6 19,7 20,8 Hvornum skole 12,0 10,9 Mariager skole 21,0 21,3 Onsild skole 15,0 14,4 22,3 22,5 Rostrup skole 10,0 9,0 Skelund skole 16,6 14,9 Søbakkeskolen 13,1 11,9 Valsgård skole 20,2 21,1 Vebbestrup skole 15,7 15,1 MF 10 24,8 22,2 Mariagerfjord 18,1 17,8 kommune 4 Opgørelse over skolernes elevtal opgøres pr. 5. september. 4

5 c. Elevtal i specialklasser opgjort for skoler med specialklasser 5 Skolens navn stigende Ikke stigende (autismespektrumforstyrrelse) (generelle indlæringsvanskeligheder Astrup skole (generelle indlæringsvanskeligheder samt relationsforstyrrelser) (indskolingsvanskeligheder) (indskolingsvanskeligheder samt sproglæse-vanskeligheder) (adfærd-kontakt-trivsels-vanskeligheder) (sprog-læse-vanskeligheder) Onsild skole (generelle indlæringsvanskeligheder) (ADHD/DAMP) Kommunen total Opgørelse over elevtal foretages pr. 5. september. Opgørelsen dækker udviklingen fra skoleåret 08/09 til 09/10. Man bør være forsigtige med at drage sammenligninger på tværs af specialklassekategori. 6 s specialklasse blev etableret ved skoleåret 09/10 og er derfor ny 7 Skolens specialklasserække er etableret fra skoleåret 09/10, men hørte i 08/09 under 5

6 d. Elevtal i dansk som andetsprog 8 Skolens navn Stigende Ikke stigende Astrup skole Havbakkeskolen Hvornum skole Mariager skole Onsild skole Rostrup skole Skelund skole Søbakkeskolen Valsgård skole Vebbestrup skole MF 10 Kommunens modtageklasser Kommunen total (ekskl. modtageklasser) 8 Opgørelsen over elevtal foretages pr. 5. september og dækker udviklingen fra skoleåret 08/09 til 09/10 6

7 e. Udgift pr elev jf. egne nøgletal 9 er i perioden stigende dog undtaget Havbakkeskolen, hvor den er faldende f. Gennemsnitlig udgift pr specialelev i specialklasse 10 Skolens navn Stigende Ikke stigende (autismespektrumforstyrrelse) (generelle indlæringsvanskeligheder) Astrup skole (generelle indlæringsvanskeligheder samt relationsforstyrrelser) (indskolingsvanskeligheder) (indskolingsvanskeligheder samt sprog-læsevanskeligheder) (adfærd-kontakt-trivselsvanskeligheder) (sprog-læse-vanskeligheder) Onsild skole (generelle indlæringsvanskeligheder) (ADHD/DAMP) 9 Opgørelsen er udført på finere detaljeret regnskabstal i skoleåret 09/10. Dette kan betyde, at en sammenligning med skoleåret 08/09 er problematisk, og derfor skal tages med forbehold. 10 Opgørelsen er udført på regnskabstal i regnskabsåret i skoleåret 09/10. Dette kan betyde, at sammenligningen med skoleåret 08/09 er problematisk, hvorfor opgørelsen skal tages med forbehold. Ligeledes bør man være forsigtige med at drage sammenligninger på tværs af specialklassekategori. 7

8 g. Udgift normering - til egentlig undervisning i grundskole pr. elev 11 Skolens navn Stigende Ikke stigende Astrup skole Havbakkeskolen Hvornum skole Mariager skole Onsild skole Rostrup skole Skelund skole Søbakkeskolen Valsgård skole Vebbestrup skole MF 10 h. Overholdelse af minimumstimetal 12 i. Alle kommunens skoler overholder minimumstimetallet, hvilket må anses for at være særdeles tilfredsstillende 11 Opgørelsen er udført på grundlag af normeringsoplysninger for planlægning af skoleåret 08/09 og 09/10. Den giver således ikke et retvisende billede af den nuværende udgift pr elev, da besparelser efterfølgende er gennemført. Opgørelsen baserer sig ligeledes på den eksisterende resursemodel. 12 Der har tidligere været forskellige debatter med Skolestyrelsen om overholdelse af minimumstimetallet. Dette har ført til fornyede indberetninger for skoleårene Denne opgørelse behandler udelukkende status pr skoleåret 2009/

9 i. Overholdelse af lov om undervisningsmiljø 13 Skolens navn Overholder alle krav til lov om undervisningsmiljø Overholder ikke alle krav til lov om undervisningsmiljø Astrup skole Havbakkeskolen Hvornum skole Mariager skole Onsild skole Rostrup skole Skelund skole Søbakkeskolen Valsgård skole Vebbestrup skole MF Der har tidligere været konfereret mellem skole-fagenheden og skolestyrelsen vedr. skolernes overholdelse af lov om undervisningsmiljø. Denne opgørelse dækker status pr 1/ jf. skolernes hjemmeside. Undersøgelsen dækker kortlægningen, beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøproblemer, handleplan med prioritering og rækkefølge, retningslinier for opfølgning på handleplan, samt offentliggørelse på skolens hjemmeside. Det er især områderne handleplan, prioritering og rækkefølge, retningslinjer for opfølgning på handleplan, der volder skolerne problemer. Der er igangsat et projekt som skal forbedre skolevæsenets resultat. 9

10 j. Elevernes undervisningsmiljø 14 Skolens navn Gennemsnitlig over eller omkring landsgennemsnit Astrup skole 15 Havbakkeskolen Hvornum skole Mariager skole Onsild skole Rostrup skole 18 Skelund skole Søbakkeskolen Valsgård skole 19 Vebbestrup skole 20 MF 10 Gennemsnitlig under landsgennemsnit 14 Denne opgørelse dækker de skoler, der har udført undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø i perioden 1. januar 2009 til 1. oktober 2010 som krævet af skole-fagenheden. Opgørelsen dækker gennemsnitsværdien for resultatet af elevernes besvarelser af DCUMs, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Termometerundersøgelse med dertil hørende benchmarking. Denne undersøgelse kan ikke genfindes i kvalitetsrapporten denne gang, men vil fremover blive indarbejdet. De områder, der indgår i undersøgelsen er: generel tilfredshed, klassen og kammeraterne, mobning, konflikter, klasselæreren, timerne og undervisningen, stress, fysiske rammer i skolen, fysiske rammer i klassen, aktivitetsmuligheder, sikkerhed, kost og rygning, helbred og velbefindende, social trivsel, sundhed, det fysisk/æstetiske miljø, lærer-elev-relation, læring samt sluttelig medindflydelse. 15 Skolens elever har kun besvaret en del af undersøgelsen. Resultatet skal derfor tages med forbehold. 16 Skolen har gennemført sin undersøgelse på en måde, så den ikke kan sammenlignes med landsresultatet 17 Se pkt Se pkt Se pkt Se pkt

11 4. Pædagogiske processer i skolevæsenet og på udvalgte skoler a. Summarisk redegørelse for de samlede resultater af de pædagogiske processer I forbindelse med at Mariagerfjord kommune har fået bevilget udfordringsret til at udarbejde kvalitetsrapport på særlige vilkår, udarbejder kommunens skoler en redegørelse med særlig fokus på: 1. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3. Samarbejdet mellem skole og hjem 4. Arbejdet med elever, der har adfærd, kontakt og trivselsproblemer 5. Indsatsen med specialpædagogisk bistand 6. Arbejdet med dansk som andetsprog Skolerne kan derudover lade redegørelsen omfatte andre emner. I det følgende opsummeres resultatet af skolernes redegørelser: Det er karakteristisk for skolerne i Mariagerfjord kommune, at skolelederne er godt tilfreds med arbejdet inden for de nævnte felter, som jf. redegørelserne synes at vidne om god kvalitet. Der er dog nogle variationer. Flere skoleledere peger på, at det kan være vanskeligt at sikre elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, ligesom AKT (adfærd-kontakt-trivsel) er et område, hvor opgaven forstås meget forskelligt. Redegørelserne for skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand fokuserer nogle steder udelukkende på specialklasser, mens andre redegør for en mere bredspektret indsats i forhold til at gøre sig rummelige med anvendelse af f.eks. holddannelsestimer. Dansk som andetsprog er et område, meget få skoler har redegjort for, selv om de har elever, der modtager undervisning i faget. Det kunne tænkes at dække over en usikkerhed over, hvad der er god kvalitet, når man ser på undervisningen i dansk som andetsprog? Alt i alt peger redegørelserne dog på, at der i skolevæsenets skoler foregår et solidt og ambitiøst arbejde med at gøre eleverne kompetente til morgendagens samfund. 11

12 5. Resultater mv. pr skole 2008/2009 a. Skolernes gennemsnitskarakter i dansk, matematik, engelsk fysik/kemi. Over (+)/under (-)/omkring (0) landsgennemsnit 21 Skolens navn dansk Engelsk matematik Fysik/kemi Havbakkeskolen Mariager skole MF Opgørelsen dækker kun skoleåret 2008/2009, da undervisningsministeriet UNI-C- endnu ikke har offentliggjort data fra prøverne i skoleåret 2009/2010. Opgørelsen er videre foretaget således, at den gennemsnitlige prøvekarakter på skolen mindst skal variere 0,3 point pr disciplin, hvis karakteristikken lyder på (+/-) over/under landsgennemsnit. Da 10. klasse ikke indeholder obligatorisk fysik/kemi, er det vurderet, at der ikke med rimelighed kan foretages en sammenligning med landsgennemsnittet. 12

13 b. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 22 Skolens navn Lever op til staten og regionens målsætning (95 %) Lever delvist op til staten og regionens målsætning (95 %) Lever ikke op til staten og regionens målsætning (95 %) Havbakkeskolen Mariager skole MF 10 c. Klagenævn for vidtgående specialundervisning I henhold til årsrapporten for 2009 fra klagenævnet for vidtgående specialundervisning har nævnet behandlet 2 klagesager fra Mariagerfjord kommune, men ingen af disse er blevet omgjort. 22 Opgørelsen dækker oplysninger fra UNI-C og Danmarks statistik for elever, der forlod skolerne i 06/07 samt 07/08 opgjort 3 mdr. efter eleverne forlod skolen. Kategorierne dækker opgørelse over 2 skoleår. Hvis en skole har forskelligt resultat i 2 skoleår placeres den i kategorien lever delvist op til statens og regionens målsætning. Data for overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse er desværre uhensigtsmæssig lang tid undervejs. Der gøres videre opmærksom på, at data for de almindelige folkeskoler (alle undtagen 10. klasse) har indregnet 10. klasse som et uddannelsesforløb. Dette betyder reelt, at skolernes data bliver bedre, end de er i virkeligheden, idet ikke alle elever fra 10. klasse fortsætter i en ungdomsuddannelse. 13