Lærervejledning og elevøvelser
Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Om Geografiske Brændpunkter Serien Geografiske brændpunkter er velegnet til undervisning i grundskolens ældste klasser især i geografi, men også i samfundsfag og historie. Titlerne kan også anvendes til emnearbejder og faglig læsning, men naturligvis kan hver bog stå alene og læses af lyst. Guide til underviseren Denne serie Verdens brændpunkter er primært tænkt til undervisning på de mellemste og ældste klassetrin i fagene geografi og samfundsfag, men den kan også inddrages i fx historie og i flerfaglige sammenhænge. Titlerne kan indgå som supplerende materiale til gængse lærebogssystemer, i projektarbejder og andre sammenhænge. I denne korte guide er der en række generelle betragtninger om titlernes brug, herunder metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med den konkrete undervisning. For hver titel er der på hjemmesiden elevstof med links til de enkelte afsnit og oplæg til elevaktiviteter samtidig med, at der er en kort introduktion til underviseren. God arbejdslyst! Hvad består materialet af? De enkelte titler og deres indhold udgør den centrale del i serien, men for at supplere bogen er der på forlagets hjemmeside lagt yderligere stof, så eleverne alt efter behov kan udvide arbejdet. Her er henholdsvis en kortfattet guide til serien, elevopgaver og links til hver enkelt titel og dens afsnit. Det hele kan anvendes direkte fra hjemmesiden på computeren eller det kan printes ud som pdf-filer og uddeles i kopiark til eleverne. Herudover kan øvrige stofmuligheder naturligvis inddrages alt efter behov for at supplere den enkelte titel. Det kan være skolens eller elevernes egne omgivelser og erfaringer, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier og naturligvis materialer fra skolebiblioteket, Centre for undervisningsmidlers samt Pædagogiske mediecentres læremiddelsamlinger. Hvorfor arbejde med brændpunkter Aktualitet og omverdensforståelse er seriens hovedærinde. Overalt i deres både nære og fjernere omverden støder eleverne på geografiske brændpunkter. Det kan være en pludselig opstået begivenhed som et undersøisk jordskælv og efterfølgende tsunami-varsel. En grænsestrid. Dansk svineavl og gylleudslip til et vandløb. En tørke- eller oversvømmelseskatastrofe. Et kultursammenstød i en storby eller en region... Eller som de to første titler i denne serie: Sydafrika og Lande omkring Arktis. Hvis et muligt brændpunkt endnu ikke indgår som en del af denne serie, kan eleverne selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive et sådant. Hvordan arbejde med temaerne? Hver titel kan naturligvis læses isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte den i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde yderligere. Selve bogen skal give den grundlæggende indføring i temaet og være med til at holde fokus i forløbet. Dun & Dunns læringsstilsmodel med dens forskellige elementer og stimuliområder kan være god at have i baghovedet for derved at skærpe elevernes interesse og udbytte og dermed deres succes med at skaffe sig ny viden og færdigheder på hver deres allerbedste måde. Der skal være variation og differentiering i arbejdet og elevernes styrkesider skal frem i lyset. 3
Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter I denne forbindelse kan overvejes forhold som disse: Fysiske og miljømæssige forhold som klasseværelset, arbejdsredskaber, bog, elevopgaver, computerbrug, mobil, net, billeder, lyd, nyhedsmedier, pædagogisk servicecenter, udendørs områder Følelsesmæssige forhold som organisering af undervisningen, differentiering, proces, produkt, motivationsaspekt, egne oplevelser og erfaringer Sociale forhold som samarbejdsformer, individuelt arbejde, grupper, klasseundervisning, lærerstyring, kommunikationsmuligheder, variation Fysiologiske forhold som perceptionsmåder/kinæstetisk/taktil, visuel/auditiv, aktivitetsniveau, sansebevidsthed, pauser Psykologiske forhold som mulighed for analytisk eller impulsiv, reflekterende tilgang til arbejdet, variation mellem at læse tekster i bog, på nettet, fotos, videostrimler, faglig tekstskrivning, fabuleringer, opgaveløsning, interviews, selvaktivering, læreren som vejleder Eleverne skal altså have vide mulighed for at vælge arbejdsform, områder og opgaver ud fra erfaring med egen foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge både fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, kort og fotos. Via nettet er der adgang til såvel auditive som visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at man som underviser er med til at holde fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale og styrende redskab for et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Hver titel kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige de forskellige, aktuelle brændpunkter. Hvad er målene? Aktualitet og inddragelse af det omgivende samfund såvel fra den nære som fjerne omverden samtidig med, at arbejdet er med til at opfylde fagenes målformuleringer. I Fælles Mål 2009 og Undervisningsvejledningerne kan der hentes yderligere ideer til de enkelte fag. Her skal blot opridses nogle af de oplagte trin- og slutmål, der kan være med til at begrunde det eller de valgte brændpunkter som en del af årsplanen. Eleverne har i natur/teknik stiftet bekendtskab med mål som: kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter. De har således allerede fra undervisningen i natur/teknik en række forudsætninger for at angribe et tema og dermed også geografiske brændpunkter. Fra geografi kan det være mål som disse: analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima 4
Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima - herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima (fælles med fysik/kemi) anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold. I naturfagene stilles også krav til at inddrage flerfaglige emner i løbet af skoleåret, og her vil Geografiske brændpunkter i mange tilfælde kunne anvendes som et tema på tværs af fx geografi og biologi. Fra samfundsfag kan det være mål som disse: give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer redegøre for den økonomiske globalisering redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv. Fra historie kan det være mål som disse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. 5
Lærervejledning - Geografiske Brændpunkter Specifikt om Lande omkring Nordpolen Lande omkring Nordpolen natur, miljø og mennesker i Arktis har fokus på samspillet mellem natur og mennesker. Hvad enten du bruger bogen i geografi, biologi, samfundsfag eller på tværs af fag, projektopgaven eller blot læser den af lyst, er her nogle opgaver og øvelser, som du kan kaste dig over. Ta` med til Arktis. Du kan opleve midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder i verden. Rusland, Canada, USA, Grønland, Island, Norge, Sverige og Finland har områder, der ligger i det barske, Polare klima. Lande omkring Nordpolen natur, miljø og mennesker i Arktis giver dig et indblik i en Anderledes, arktisk verden. Med GoogleEarth kan du komme endnu tættere på de steder, der beskrives i bogen. Arktis er som en global vejviser, der fortæller resten af kloden, at klimaet for alvor er ved at ændre sig. Her har du forslag til aktiviteter, øvelser og gode links på nettet. Afsnit for afsnit kan du på denne måde arbejde videre med bogens indhold. 6
6-7 Velkommen til Arktis 1. Skriv hurtigt fem ord ned, som du umiddelbart forbinder med Nordpolen eller Arktis. a) Sammenlign dine fem ord med de andres udvalgte ord. b) Vælg i fællesskab de fem ord, som I synes beskriver regionen bedst. Tag disse ord frem igen, når I er færdige med forløbet og se om I på det tidspunkt vil vælge andre ord. 2. Kig på kortet side 7 og tag så fat i en globus, et atlas eller klik ind på www.googleearth.com for at få lært en række stednavne på lande, byer, øer og have i Arktis. a) Afhold en konkurrence om, hvem der kan udpege flest stednavne i Arktis korrekt på et blind-kort (et kort uden navne). 3. På kortet side 7 i bogen er der både store og små byer og bebyggelser med, og en del af dem omtales i selve bogen. Find de fire største byer, der ligger nord for Polarcirklen. Hvad hedder de? (Brug dit atlas). Undersøg dem nøjere ved at zoome ind på dem via www.googleearth.com Interaktivt kort over Arktis På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres, og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. http://www.athropolis.com/map2.htm Film om Arktis over og under vandet På engelsk. Kort film om forholdene i Arktis. Se hvalros, hvaler, fugle og andre dyr i den arktiske sommer. http://news.nationalgeographic.com/news/2007/04/070411-arctic-video.html Arktis oprindelige folk På engelsk. Hovedindgang til en række links om arktiske folk. http://www.arcticpeoples.org/category/united-nations/ Google Earth et virtuelt kortværk www.googleearth.com 8-9 Det kolde nord 1. Find forskellige korttyper (globus, atlas, net, bog ) og se, hvordan Arktis er tegnet på hvert enkelt kort. Hvilken korttype ville du helst bruge til at orientere dig efter, hvis du boede på Nordpolen 2. Find et kort over Jordens klima- og plantebælter (i atlas eller på nettet). Undersøg, hvor på kloden der findes polarklima. 3. Skriv en liste over de i alt otte arktiske stater. Planlæg en rundrejse med fly, så du på turen får besøgt hvert lands hovedstad. a) Hvor mange af hovedstæderne ligger i Arktis? b) Beregn hvor lang turen bliver i alt i kilometer. 4. Forklar hvorfor havnen i fx Tromsø i det nordlige Norge er isfri året rundt, mens have i fx det nordlige Canada og nordøstlige Sibirien kun er isfri i sommermånederne. Brug et kort over havstrømme. Få styr på Jordens tur omkring Solen gennem året På siden vises i en animation, hvordan Jorden kredser omkring Solen i årets løb. Måned for måned ses tydeligt, hvordan Nordpolen og Arktis henholdsvis ligger i lys og mørke. Tegnefilmen stopper sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv og forårsjævndøgn. http://esminfo.prenhall.com/science/geoanimations/animations/01_earthsun_e2.swf 7
Film om dag og nat På engelsk. En animation viser, hvordan længden på dag og nat ændrer sig gennem året. Det viser den nordlige halvkugle og Arktis ser du lige fra oven af. http://www.cs.sbcc.cc.ca.us/~physics/flash/lengthofday.swf Interaktivt kort over Arktis På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted. http://www.athropolis.com/map2.htm Kort over klodens klimazoner Brug jeres atlas, en globus - eller kig på dette kort for at få styr på klimazonerne. http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/vejr/klimazoner.htm 10-15 Rundt om Nordpolen 1. Se på en globus, hvordan længde- og breddegrader er tegnet ind. Hvilke længdegrader samles netop i den geografiske nordpol? 2. Find den magnetiske nordpol på i et atlas. Undersøg evt. ældre kort (gamle atlas) for at se, hvor denne pol lå tidligere. 3. I Danmark kan vi fx finde fossiler (forsteninger) af søpindsvin, der levede i havet i den geologiske periode, der kaldes for Kridttiden (ca. 140-65 mio. år før nu). a) Find i atlas eller på nettet et kort, der viser pladetektonik og Jordens geologiske udvikling. b) Hvor på kloden har det nuværende henholdsvis danske og arktiske område ligget i tidligere geologiske perioder? 4. Undersøg hydrotermfigurer fra andre steder end de fire eksempler, der er i bogen på side 11. a) Find hydrotermer fra andre arktiske egne ved at søge på www.klimadiagramme.de. b) Find tilsvarende steder på fx www.googleearth.com c) Forsøg at forklare forskelle i temperatur og nedbør for de forskellige steder. Brug kort om fx klimazoner, højde over havet og havstrømme. 90 mio. gammel havskildpadde På engelsk. Se en kort fil om et usædvanligt fund i 2006 i den arktiske del af Canada. Klimaet må ud fra dette dyr at dømme have været nærmest tropisk og Ishavet har været ferskvand. Læs også om planten Azolla på side 40-41 i bogen. http://www.youtube.com/watch?v=5zlsvqsbyce Se vejrudsigten Find dagens temperatur, lufttryk, luftfugtighed, nedbør og vindforhold. På denne ide kan du vælge en verdensdel, en region eller et land. Men prøv også nederst at indskrive en bestemt, større arktisk by, fx Murmansk eller Tromsø, og direkte kommer vejrudsigten for denne by frem. http://danish.wunderground.com/ Hydrotermfigurer fra hele verden I bogen side 11 er der hydrotermer for fire arktiske byer. På dette link kan du selv søge mange andre hydrotermfigurer fra andre arktiske byer eller vejrstationer. Prøv selv. www.klimadiagramme.de Film med Nordlys På engelsk. To venner kører ud på snescooter for at opleve Nordlys i det nordlige Norge. 8
http://www.youtube.com/watch?v=qqljmhifmvq Forsøg med is på land Hvad sker der, når gletsjere og indlandsis smelter og tør? Prøv selv. http://www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/landis/index.html Forsøg med havis Hvorfor sker der ikke noget med vandstandens højde, når isbjerge og anden havis tør og smelter. Prøv selv. http://www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/havis/index.html Forsøg med vand og temperatur Hvad sker der, når vand opvarmes i forhold til vandstand og fx havniveau? Prøv selv. http://www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/temperatur/index.html 16-17-18-19 NATURENS RÅSTOFFER 1. Undersøg hvilke råstoffer, der udvindes i den region, du bor i. Reflekter over betydningen for mennesker og miljø og sammenlign det med udvinding af råstoffer i Arktis. 2. Se på illustrationerne side 16-19 i bogen. Diskuter, hvordan udvinding af fossile råstoffer som olie og naturgas kan være med til at påvirke arktiske oprindelige folks udnyttelse af andre af naturens råstoffer. 3. Undersøg mere om udvinding af olie og naturgas i Ishavet. Vurder den metode, der bruges i gasfeltet Snøhvit. Danmarks geologiske Undersøgelser Indgang til danske og grønlandske råstoffer. http://www.geus.dk/ Statoil og Snøhvit-feltet På engelsk. Se her mere om Snøhvit-feltet i Ishavet, hvor gassen udvindes fra et anlæg på havbunden. http://www.statoil.com/en/ouroperations/explorationprod/ncs/pages/snohvitnewenergyhistory- InTheNorth.aspx Grønland som landbrugsland Kort artikel fra DR om fremtidens landbrug i Grønland. http://www.dr.dk/videnskab/noter/2006/09/05124118.htm Landbrugets historie i Grønland Læs om 1000 års landbrug i Grønland. http://www.kulturarv.dk/verdensarv/kandidater/1000-aars-landbrug-i-arktis/ Pladetektonik og råstoffer i Ishavet Norsk. Kort tekst og nogle illustrationer viser den geologiske udvikling i Norge og Barentshavet. http://www.forskning.no/artikler/2006/februar/1140520912.41 9
20-33 FOLK I ARKTIS 1. Hvilken betydning har det for dig, at det danske kongehus blander sig i debatten med erfaringer om Arktis og regionens befolkning? 2. På side 21 ses den procentvise fordeling af oprindelige- og ikke-oprindelige folk i forskellige arktiske stater. Hvor er de oprindelige folk i overtal? Og hvor findes der ingen oprindelige folk? 3. Find flere fakta om de arktiske landes befolkning på https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ 4. Diskuter, hvilke konflikter, der kan opstå mellem oprindelige folk og de ikke-oprindelige folk i forskellige dele af Arktis. 5. Reflekter over, hvordan de arktiske staters magt kan have indflydelse på de oprindelige folks deltagelse og politiske beslutninger for natur og miljø. NORDEN 1. Diskuter betydningen for Arktis fremtid, at de tre tronfølgere interesserer sig regionen og den globale opvarmnings betydning. 2. Undersøg geografiske forhold for det norske samfund på Svalbard. 3. Giv forklaringer på, hvorfor den norske by Tromsø kaldes for Porten til Ishavet. 4. Søg på SAS og andre flyselskaber. Undersøg priser og rejsetider for forskellige destinationer i det nordlige Skandinavien. Se rutekortet på side23 i bogen. 5. Diskuter, hvilken betydning det kan have for eleverne til de britiske lærere, der tager på tur til den grønlandske indlandsis. Se foto side 25 i bogen. 6. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com Viden Om - Jordens ældste sten. TV-program fra Grønland TV. I Vestgrønland har geologer fundet verdens ældste sten. Opdagelsen er ikke mindst sensationel fordi den forlænger tilstedeværelsen af livet på Jorden med et par hundrede millioner år. Se selv http://www.dr.dk/dr2/videnom/programmer/2000/20090623143145_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1.htm Danmarks geologiske Undersøgelser Indgang til danske og grønlandske råstoffer. http://www.geus.dk/ Viden Om - De tre ispoler (2). Grønland TV. Himalaya, Arktis og Antarktis er jordens tre ispoler. Smelter de? Vokser de? Hvor hurtigt går det? I dette andet program om jordens koldeste egne, tager vi med hundeslæde op på den 1 mio. år gamle indlandsis på Grønland. Se selv http://www.dr.dk/dr2/videnom/programmer/viden+om+med+ann+marker/programmerne/2009/0728135629_1_1_3_1_1.htm Visit Grønland http://www.visitgreenland.dk/ Vejret i Grønland http://www.dmi.dk/dmi/index/gronland.htm Fuchs Foundation På engelsk. Undersøg mere om den organisation, der sender britiske lærere på tur i polare egne. Se omtalen i bogen side 24-25. http://www.fuchsfoundation.org/ 10
Destination Tromsø http://www.destinasjontromso.no/ Sametinget, Norge På samisk. Hjemmeside for norske sameting http://www.samediggi.no Sametinget, Sverige På svensk. Hjemmeside for svenske sameting http://www.sametinget.se/ Sametinget, Finland På engelsk. Hjemmeside for finske sameting http://www.samediggi.fi/index.php?lang=english RUSLAND 1. Diskuter citatet af Leonid Tsjugonov, direktør for det store selskab Gazprom. Hvor stor en indflydelse tror I det har på de oprindelige folks levevilkår? 2. Find regionen omkring kuldepolen og den lille by Ojmjakon i atlas eller på www.googleearth. com. Undersøg så mange forskellige faktorer som muligt i forhold til befolkningens levevilkår. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com Se film om nenetserne i Sibirien På engelsk. Hør og se 4 min. video om de oprindelige folk, nenetserne og deres muligheder. http://www.youtube.com/watch?v=sez4qsapaiu Se mere om nenetserne og truslen fra olieudvinding På engelsk. Om rensdyr-slædevæddeløb under en festival og nenetsernes liv med rener. Den største trussel mod nenetsernes traditionelle liv er olie- og gasudvindingen i regionen og bygning af rørledninger. Der er stor risiko for, at miljøet forurenes og ødelægges, så rendrift bliver vanskeligere. http:// www.youtube.com/watch?v=m8ngf8s7ccs Gazprom På engelsk. Hjemmeside for det enormt store og magtfulde russiske gasselskab. http://www.gazprom.com/ ALASKA (USA) 1. Undersøg mineselskabet Red Dog Mines politik i forhold til d oprindelige folks levevilkår. Selskabets hjemmeside finder du i Gode links eller søg selv på internettet. 2. Se i bogen side 31 om inuipat, oprindelige folk. Find flere informationer om dette fangerfolk, der stadig forsøger at leve af naturens resurser. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com Staten Alaskas officielle hjemmeside http://www.alaska.gov/ 11
Iñupiat Heritage Center På engelsk. Hjemmeside for et informationscenter om fangerfolket inuipat. Se også bogen side 31. http://www.nps.gov/inup/index.htm Oliefeltet Prudhoe Bay På engelsk. Hjemmeside for olieselskabet, der udvinder olie ved Prudhoe Bay. http://www.prudhoebay.com/ Trafikvejledning i det nordlige Alaska http://511.alaska.gov/ Red Dog Mine På engelsk. Hjemmeside for mineselskabet Red dog Mine. http://www.reddogalaska.com/ Ta` på caribou-jagt På engelsk. Se hvordan et bureau tilrettelægger og sælger jagtrejser, hvor byttet er vilde caribou. http://www.alaskacaribouhunting.org/ CANADA 1. Diskuter fremtidsmulighederne for indbyggerne i Gjoa Haven. 2. Forestil, at du bor i Gjoa Haven. Teenageren på foto på bogens bagside har været på jagt og slæber en slagtet caribou hjem til byen. Det kunne være dig. Skriv nu en kort artikel til en dansk avis, hvor du fortæller om livet som teenager i Gjoa Haven. 3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com Canadas provinser og territorier Få overblik over de tre nordlige territorier i arktisk Canada. http://no.wikipedia.org/wiki/provinser_og_territorier_i_canada Vejr Verden Rundt - Canada På engelsk. Fem korte video-strimler fortæller om klodens vejr. Filmen starter med Arktis og bevæger sig så videre rundt på kloden. Den giver et hurtigt overblik over klodens forskellige regioner. http://www.teachers.tv/video/40342 My Planet og arktiske Canada Se rejsesider om de tre canadiske territorier. http://www.myplanet.com/da/landeinfo/canada/yukon,+northwest+&+nunavut_/ 34-39 TRAFIK OG TRANSPORT 1. Find oplysninger om nogle af de arktiske opdagelsesrejsende gennem tiderne. Brug skolebiblioteket, nettet eller andre kilder. 2. Søg på snescooter eller snow mobile på nettet, bl.a. You Tube. Find ud af, hvilken betydning dette transportmiddel har for både arktiske indbyggere og turister. 3. Undersøg verdens vigtigste sejlruter i dag. 4. Find en eller flere samarbejdspartnere. I skal på en tur til Arktis og skal selv planlægge rejsen i etaljer og selv betale. Overvej, om I vil vælge en pakke- rejse (hvor rejsearrangøren tager sig af det hele) eller en rejse, hvor I selv booker fly og hoteller. Find rejsearrangører, flybilletter og hoteller på internettet og undersøg priser. Drøft også rejseform ud fra, at I alle skal kunne klare turens strabadser. Fremlæg derefter jeres plan for resten af klassen og 12
afgør som afslutning, hvilken plan der er mest realistisk og bedst. God tur. Rederiet TORM A/S På engelsk. Se mere om det danske rederi og dets skibe. Du kan også se en film om, hvordan det er at arbejde i rederiet. www.torm.com/ Arctic sejler igennem havisen Se på denne korte film, hvordan containerskibet Arctic baner sig vej gennem havisen. http://www.youtube.com/watch?v=g4rqxki3b8w Se foto af Explorer of Sweden Se side 38 i bogen, hvor du møder Ola Skinnarmo, der sejlede gennem Nordøstpassagen i 2009. http://www.marinetraffic.com/ais/shipdetails.aspx?mmsi=265523200 Finsk isbryder Se to minutters film om den fiske isbryder, Otso, der skærer sig gennem isen i Bottniske Bugt. http://www.youtube.com/watch?v=wsy2pm8_5cq&feature=related På tur med russisk isbryder Yamal er atomdrevet og bruges til at sejle turister. I filmen følger vi en familie fra London, der er på tur i Ishavet. http://www.youtube.com/watch?v=x1xmztzelae&feature=related 40-41 NATUR, MILJØ OG KLIMA 1. Hvad kan historien om planten Azolla mon bruges til i forhold til den geologiske historie? Skal historien skrives om? Diskuter, om det ændrer synet på den globale opvarmning og tilliden til forskernes klimamodeller. 2. Undersøg ved hjælp af bøger, internet og andre kilder flora og fauna i Arktis. 3. Find ud af hvad NGOer som fx Verdensnaturfonden (www.wwf.dk) gør for at beskytte plante- og dyrearter i Arktis. Tag kontakt til en eller flere organisationer for at få informationer om projekter. Se mere om arktiske dyr På verdens-dyr.dk kan du se og læse om arktisk dyreliv. http://verdens-dyr.dk/artikel.php?id=881&theme=171&all=1 Flora Groenlandica På dansk/grønlandsk/latin. Grønlandsk flora, fotos og tekst, men mange af disse arter vokser over hele arktis. http://www.finn-j.dk/flora-groenlandica/index.html Om metan-udslip i Arktis Læs denne korte artikel om, hvordan metanudslip er i dramatisk stigning og dermed forøger mængden af drivhusgasser enormt. http://www.klimaupdate.dk/default.asp?newsid=778&opt=1¬e=metan-udslippet Historien om Azolla På engelsk. Her kan du få lidt mere at vide om denne epokegørende opdagelse. Se bogen side 40-41. http://en.wikipedia.org/wiki/azolla_event 13
42-47 FORSKNING SKAL DER TIL 1. Opstil liste over emner i Arktis, som efter din eller jeres vurdering er vigtigst at forske i. 2. Diskuter perspektiverne for, at Nordpolen og omliggende havområder måske en dag bliver grønlandsk område. Rigsfællesskabet skal senest i 2014 indsende evt. krav om forløbet af kontineltalsokkelgrænsen til FN. Se bogen side 43. 3. Undersøg mere om klodens store plader, pladetektonik og kontinentalsoklen. Få styr på nogle de geologiske tidsperioder. Tag fx udgangspunkt i den danske geologi. Polaria Oplevelsescenter i Tromsø, der har fokus på Arktis. http://www.polaria.no/ Norsk Polarinstitut På norsk. Norsk Polarinstitut i Tromsø er Norges helt centrale sted, når det drejer sig om forskning, miljøovervågning og kortlægning i arktiske områder. Det hører under det norske Miljøvernsdepartement. Et lignende center har vi tidligere også haft i Danmark men i dag er det desværre spredt ud på forskellige institutioner. http://npweb.npolar.no/ Kontinentalsokkelprojektet På denne hjemmeside kan du få en grundig indføring i Rigsfællesskabets projekt om kontinentalsoklen i Ishavet. Følg udviklingen i den videre forskning. www.a76.dk Frøbanken på Svalbard På norsk. Læs om Frøbanken på det norske landbrugsministeriums hjemmeside. http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7cda&u=http://www.regjeringen.no/en/ dep/lmd/campain/svalbard-global-seed-vault.html Vejret i Igloolik - Netop nu Se hvordan vejret er netop nu i Igloolik, Nunavut, Canada. På foto side 42 i bogen rengøres og aflæses en soltimemåler i Igloolik. http://news.bbc.co.uk/weather/forecast/4237 Fram-strædet i billeder Læs og se en flot billedrapport fra danske DMI om isen og Framstrædet. Se også kortet side 46 i bogen. http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/rapport_fra_fram-straedet.htm AMAP På engelsk. Læs om det store projekt AMAP, hvoraf noget er beskrevet på side 46 i bogen. http://www.amap.no/ 48-49 ARKTIS - OG RESTEN AF KLODEN 1. Diskuter, hvordan turismen kan blive både en fordel og en ulempe for Arktis i fremtiden. 2. Opstil en liste over emner i Arktis, som efter din eller jeres vurdering skal indgå som en naturlig del af alle turisters opførsel og væremåde, når de rejser i arktiske egne. 3. Opstil et scenarie for Arktis i år 2050. Arctic Change aktuelt stof På engelsk. Hjemmesiden fra amerikanske The NOAA Arctic Change Detection project samler og for- 14
midler helt aktuelle og lettilgængelige informationer fra forskningen om ting, der kan påvirke det arktiske miljø. Siden er tænkt til at skulle skabe dialog og opmærksomhed og i sidste ende til at forsyne politikere og andre beslutningstagere med kvalificeret materiale. http://www.arctic.noaa.gov/detect/index.shtml Undervisningshæfter om Arktis http://www.polaria.no/skole_nedlastinger.php FN også interesseret i Aritis Hovedside til UN/FN Forenede Nationers hjemmeside. Søg selv videre efter arktiske forhold http://www.un.org/ AFSLUTNING - hvad fik du ud af dette forløb om Aktis? Tænk nu grundigt over det stof, som du har været igennem i dette forløb. Kig på bogens forside og bagside og læs bagsideteksten. Levede bogen og de øvrige aktiviteter op til det, du have regnet med? Skulle der have været andre emner og stofområder med? Kunne noget i forløbet være gjort anderledes? Hvordan betragter du Arktis nu i forhold til før forløbet? Hjælp os til at blive bedre. Møder du et link, der ikke virker, så fortæl det til os. Måske er linket forældet eller uaktuelt. Skriv blot til os og fortæl, hvilket link, det drejer sig om. Også hvis du har ideer til nye og andre gode steder på nettet. Skriv meget gerne ris og ros til forfatteren på kaos@viauc.dk. Hvis du har forslag til nye, geografiske brændpunkter og titler i serien, må du også meget gerne skrive. 15