Dagplejen kursus 2015 - Bente Bakkedal Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Oplæg om hvordan der i praksis kan arbejdes med pædagogisk nærvær og åbenhed for børnenes perspektiver ved, at den voksne hvilet i det nuværende øjeblik og derved gør det muligt for den voksne at forbinde sig med barnets tanker, følelser og intentioner.
Barnet i Centrum Hvad er kvalitet i vuggestue og dagpleje? Det vil forskere, pædagoger og dagplejere, ledere og konsulenter finde ud af sammen gennem dette 2 årige forskningsprojekt, hvor vi mødes 18 gange. Det startede i feb 2013 og afsluttes i 2015. Der deltager 18 kommuner med (350 personer) i projektet, sammen med Århus universitet
De 3 laboratorier i BIC Lab 1: " Voksen- barn samspil og læring" Nøgleordene: samspilsformer- indretning - rytme - nærvær - læring. Lab 2: " Emotionel relatering og modtagelse" Nøgleord: sprog - overgang - kærlighed - inklusions og eksklusionsprocesser. Lab 3: " Dokumentation, planlægning og praksis" Nøgleord: didaktik - refleksion - værdier og ledelse.
Praksisforskning Et af grundelementerne i praksisforskning er en gensidig nysgerrighed og undren hvor praktikere og forskere forstyrrer, hinanden. Der skal skabes et fælles rum til diskussion og refleksion hvorfra vi sammen kan forandre praksis. Samarbejdet mellem praktikere og forskere indebærer bl.a. at praktikere indsamler data om praksis, som vi analyserer, fortolker og diskutere i fællesskab. Derved skaber vi sammen ny viden Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Vi er nysgerrige på! Hvilken betydning har Penselsberøring og massage for samspillet/nærværet mellem dagplejer /barn og barn/barn, og hvilken betydning har det for barnets selvregulering og udvikling af sociale kompetencer?
3 Bevidtshedstilstande! Ifølge seminarielektor Ole Schouenborg (2008) hersker der en urealistisk forestilling om, hvor nærværende og omsorgsfulde mennesker kan være. Han sondrer mellem tre bevidsthedstilstande. 1. En nærværstilstand, hvor man er i et aktivt, engageret, nærværende samspil med et eller flere børn 2. En standbytilstand hvor man er fysisk stede men passiv. Signalerer at man er på tilkald for børnene 3. En fraværstilstand, hvor pædagogen er helt inde i sig selv, med en glasklokke omkring sig. Tør vi italesætte hvor svært det er, at være nærværende og hvor belastende kravet om empati i omsorgsstillinger er Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Pædagogisk nærvær: " Nærvær er en fleksibel sindstilstand hvor man aktivt engagerer sig i nuet, noterer sig nye ting og er sensitiv over for konteksten" ( Langer, 2000, p. 220) I stedet for i samspillet at falde tilbage på vante forstillinger og kategoriseringer udvikler den voksne sensitivitet og åbenhed for variationer i kontekst og perspektiver, og muliggør nye forestillinger om situationen og barnet.( Langer et af., 2012)
Nærværstræning! Chokolade!
God nærværs oplevelse! Snak med din sidemand: Beskriv kort en situation eller en god oplevelse hvor du har været særlig nærværende!
Pædagogisk nærvær og anerkendelse - en sammenligning Anerkendelse 1. Barnet ses som en autoritet i forhold til egne oplevelser 2. Barnet føler sig mødt, set, forstået og accepteret 3. Bekræftelse af barnet og dets oplevelse Selvværd hvilested for selvet Pædagogisk nærvær 1. Hvordan kan jeg være tilstede på en måde som skaber plads til barnets egne oplevelser? 2. Hvordan kan jeg gøre mig åben, så jeg erfarer, hvad der er på færde hos barnet? 3. Hvordan kan jeg justere mig og bringe barnets perspektiv og bidrag i spil? Engagement i meningsfulde relationer og aktiviteter (menneskeliggørelse)
Målet med massage- tryk og berøring! At den voksne er karavanefører og afstemmer sig med børnene At den voksne bliver mere bevidst om eget nærvær i samspillet At alle børnene skal opleve sig sig set og bekræftet At børnene styrkes i at sige til og fra - og mærke sig selv og begynde at kunne forstå andre At øge kropskendskabet og selvfølelsen At give mulighed for afslapning og øget opmærksomhed At skabe samspil og gode relation mellem barn/barn og barn/voksen Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Tryg/ berøring i hverdagen! Sange med tryk/berøring Små fortællinger hvor massage indgår Tegne på ryggen Benævnelse/tryk/nærvær når der tørres fingre og pusles "Håndspålæggelse" når barnet har brug for det Omsorg/trøst når barnet skal "tankes op"
Penselsmassager! Penselmassage er en enkel øvelse der skaber ro og nærvær. Den voksne sørger for en god stemning og hyggeligt område hvor der kan indbydes til nærværs øvelse. Husk det er kun for de børn som kan lide det! Den voksne indbyder til penselmassage, ved at vise børnene, at den voksne maler sig selv på hånden/ansigtet. Fortæller undervejs hvor den voksne stryger med penslen. Begynd med at male barnet uden på tøjet, herefter på armene og i ansigtet med en tør pensel. Det skal ikke kilde. Du kan også male børnene på ryggen. Stop hvis de ikke kan lide det. Lad børnene komme af sig selv, ingen tvang. Stryger barnet på hånden/armen og gentager de samme strøg flere gange, så barnet både mærker og ser det bliver berørt. Så maler jeg hele din pande dine kinder osv Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Penselsmassage øvelse! Gå sammen to og to - lav en lille penselsmassager på hinanden, med udgangspunkt i " slice" og video. Husk at skiftes - udveksle med hinanden hvordan det er at give og modtage massage? Fælles opsamling.
Barnet i centrum "Når jeg ser og bliver set, så er jeg" Spejlneuroner hjælper børnene til at være fælles om øjeblikket og til at skabe empatiske og følelsesmæssig resonans og kontakt.
Læring gennem kroppen - mentalisering! Lige som det lille barn har det større barn også behov for at mærke en ydre afgrænsning af sig selv, "her går jeg til, og der starter verden Ved at mærke sig selv udenpå gennem berøring og tryk - åbner muligheden for at mærke sig selv indefra, hvor følelser og fornemmelser lever og således for at mærke andre. Kropsjegét skal vækkes, barnets fornemmelse af at have en og være en krop er fundamentalt for at barnet kan begynde en spirende fornemmelse for sig selv Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Susan Hart - Den treenige hjerne!
Lige lidt mere om "Den treenige hjerne" Sansehjernen - udvikles det første levemåneder - Det nederste/laveste lag, det autonome system, også kaldet krybdyrhjernen, arbejder instinktivt. Det bidrager til kroppens ligevægtstilstand i alle indre organer. Det er et aktiveringssystem og et beroligelsessystem. Uden dette lag ville følelser ikke kunne sanses, idet følelser og vurde ringer er forankret i kropslige sansninger. I dette lag foregår det førmentaliserende. Følehjernen - vækstperioden fra ca. 2.-3. til 12. Levemåned - Det næste lag, det limbiske system gør det muligt at udvikle det sociale samspil og sociale følelser som legelyst, henrykkelse eller tristhed. Udviklingen af det limbiske system starter i det tidlige samspil mellem omsorgsperson og barn helt fra tre-måneders alderen. På dette niveau udvikles også motivation og lyst til læring. Limbiske følelsesprocesser kan ikke fungere uafhængigt af kropslige tilstande. Det er området for emotionel mentalisering. Metaliseringhjernen påbegyndes i det 2. leveår- det øverste lag, frontallapsystemet, er det tænkende niveau. Her får tankerne om det, som sanses og føles, et sprog. Der bliver skabt mening i det, man opfatter. Her bliver affekter reguleret, og en følelsesmæssig stabilitet kan udvikle et komplekst og nuanceret følelsesliv. Der er således tale om impulskontrol med mulighed for at træffe ét valg frem for et andet. Her udvikles også evnen til at forstå, hvad der følelsesmæssigt sker både i en selv og i andre. Udviklingen af frontallapsystemet foregår i spring. Og systemet er først færdigudviklet i 21-23 års alderen. Det er området for rationel mentalisering. Sammenhængen mellem de tre lag I et modnet nervesystem sammenkæder narrativerne, dvs. fortællingerne, det at sanse, føle og tænke. Og menneskets indre og ydre virkelighed får sammenhæng. Eftertanken kan forbinde en følelse med en forståelse, som kan fortælles og deles med andre. På den måde bliver der bygget bro til et andet menneske.
Samvær og Samspil! At være sammen i stille stunder kan regulerer mængden af indtryk og følelsespåvirkninger. Kontakt og berøring virker stressregulerende for barnet. På det sansemæssige niveau handler det primært om at skabe resonans, ro og balance mellem det aktivt og handlende og det hvilende nervesystem. På det følelsesmæssige niveau handler det om at skabe udvikling indenfor et kontaktfelt. Skabe resonans mellem ansigtsudtryk, blikkontakt, sprogmelodi, kropsbevægelse og timing. Leg og kontakt er i sig selv vigtige næringsveje til barnets udvikling og trivsel og indgår i affektiv afstemningsprocesser. På det tankemæssige niveau handler det om med ord og refleksioner at skabe forståelse for adfærd, handlinger og følelser. Den refleksive mentalisering af følelser og sansninger er grundlaget for personlig udvikling.
Hvem er Bruner? Jerome Seymore Bruner (f. 1915) er en af pædagogikkens mest markante skikkelser, hvis arbejde spænder over næsten et århundrede. Hans banebrydende principper for læring og undervisning i børns tidlige år har inspireret adskillige generationer. Barnets oplevelser og erfaring fra samspillet former ikke kun, hvad barnet kan og ved, de former også barnets oplevelse af at betyde noget for fællesskabet og dannelsen af dets sociale identitet (Bruner, 1998) Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Læringens tre niveauer ( Bruner, 1996) 1) Barnet oplever, at det mestrer det, der i den pågældende kontekst betragtes som vigtig viden eller færdigheder 2) Ved at høre og se pædagogens instrukser, bemærke sig pædagogens tonefald og gestus, gør barnet sig erfaringer med, den pågældende konteksts sociale normer og forventninger til den ønskede adfærd 3) Derved opnår barnets forståelse af sig selv og sin egen formåen hvilket bidrager til barnets identitetsdannelse I samspillet konstruerer den lærende både psykologiske teorier om selv og andre samt et syn på verden (Bruner,1996, p. 57 Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Viden om små børns udvikling og samspillets betydning for børn Sensitivitet, selvforståelse, fornemmelse for egen væren, forholdemåde og bidrag egen tilstedeværelse i nuet Betingelser for samt planlægning og evaluering af det gode samspil Kvalitet i det pædagogiske samspil/ pædagogisk nærvær Opmærksom dvælen, lader sig fortælle noget om barnet og situationen. Åbenhed for barnets perspektiv/intentioner, hvad det forsøger at kommunikere Menneskeliggørelse gennem engagement i meningsfulde relationer og aktiviteter Bringe barnets bidrag i spil, skabe variation og fleksibilitet > målrettet åbenhed Lone Svinth
Bjørnen sover! Her bruges den gode kontakt, tryk og berøring/ tæppe til at regulere barnet. Barnet bliver afstemt fysisk/psysisk og får erfaringer med at være til stede, uden for meget uro i kroppen. Den voksne er " karavanefører " hvilket betyder at den voksne tager ansvaret for at lede vejen - på en måde, så barnets grænser ikke overskrides Den voksne er altid ansvarlig for det gode samspil.
Praksisfortælling Det er fredag eftermiddag klokken er 15.05 jeg sidder på gulvet med 5 børn i alderen 2,5 2,8 år. M vil gerne have massage (han spørger efter det). Vi starter med armene og fingrene. Jeg kører stille penslen op af armen og ned over fingrene alt imens jeg stille benævner kropsdelene. M som er meget træt (har ikke sovet til middag) sidder helt stille og nyder det, mens han kikker på mig. Det udvikler sig til, at alle børnene gerne vil have en pensel, hvilket de får, og de begynder at pensle mig. Vi snakker om, hvilke farver vi bruger, hvilke kropsdele der bliver malet (hoved, hår, nakke, arme, ryg m.m.) Der er hele tiden god kropskontakt og øjenkontakt. Børnene viser god forestillingsevne (sokken er malerbøtten) og jeg giver dem verbalt input til legen (den bøtte(sok) er der gul maling i ) og alle børn er med. M styrer på en god måde legen (siger nu skal vi ). Dog går nogle lidt ud af legen ind i mellem og kommer tilbage, hvilket respekteres af de andre børn og mig. Legen ender med at børnene render rundt og maler på stuen indtil jeg beslutter, at nu skal penslerne sættes på plads. Seancen slutter 15.30.
Analyse udfra Bruner's 3 læringsniveauer! Gå sammen to og to og diskuter hvad det er muligt for M at opleve og erfare med udgangspunkt i Bruners tre læringsniveauer I Denne praksisfortælling bruges penselsmassager som et redskab til at have fokus på nærværet og voksen/barn relationen. Penslerne kunne have været alt mulig andet (en bog, maleaktivitet, en samling) som samlede børnene og den voksne. Giv gerne eks. fra egne oplevelser med din børnegruppe! Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Video -analyse! Video!
Reflektionsøvelse! Beskriv hvilket oplevelser og erfaringer som den voksne muliggøre for børnene med udgangspunkt i Bruner's tre læringsniveauer: (a)hvilke kompetencer, færdigheder og viden bliver muligt for børnene? (b) Hvad bliver der muligt at lære for børnene om socialeregler, Omgangsformer og det at være en del af fællesskabet? (c) Hvilke identitetsdannelse bliver muligt for børnene?
Viden og erfaring! Den voksne får viden og kendskab til hver enkel barn Den voksne bliver mere opmærksom på barnets intentioner Oplever generelt mere ro efter massagen Oplever at børnene bliver mere bevidste om kroppen Oplever at børnene kommer for at få massage Oplever at børnene er mere opmærksomme på hinanden og omsorgsfulde Den voksne oplever mere ro - nærvær - føler sig mere følelsesmæssigt forbundet med børnene. Der opstår flere mødeøjeblikke Oplever at kunne justerer sig i forhold til børnenes perspektiv Oplever at kunne dvæle mere i nuet
Mange tak for jeres opmærksomhed! Hjælpekunst ifølge Kierkegaard: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der (Kierkegaard, 1859, p. 96) Når den voksne lytter, ser og på andre måder tillærme sig barnets perspektiv, bliver det muligt at få indblik i barnets intentioner og meningsdannelse. Det bliver med andre ord muligt, at møde barnet der hvor han eller hun er. Dagplejekonsulent Bente Bakkedal
Observations øvelse: Beskriv, med dine egne ord, hvad du oplever at der sker med dit samspil med et barn når du forsøger at være ekstra opmærksom og åben overfor dets perspektiv? Beskriv, med dine egne ord, hvad du synes der sker med barnet når du forsøger at være ekstra opmærksom og åben overfor det? Har øvelsen haft nogen betydning for hvordan du efterfølgende har mødt dette barn? Dagplejekonsulent Bente Bakkedal