Beskriivellse af det klliiniiske underviisniingssted og klliiniiske underviisniingsforlløb Anæstesiiollogiisk afdelliing Operratti ionssaffssni itt:: Parrenkymki irrurrgi i Karrki irrurrgi i Orrttopædki irrurrgi i Anæssttessi iaffssni itt:: Opvågning Ansvarlig Klinisk Underviser Laila Frederiksen lgfr@regionsjaelland.dk tlf.: 58 55 92 60 Revideret den 31. august 2016
Indhold 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 3 1.1 Organisatoriske forhold 3 1.2 Plejepersonalet 3 1.3 Operationsafsnittene 3 1.3.1 Mave - tarm - karkirurgi 3 1.3.2 Ortopædkirurgi 4 1.4 Opvågningen 4 2. Sygeplejefaglige forhold 4 2.1 Sygeplejen 4 2.2 Sygeplejefaglige udviklingsområder 5 3. Uddannelsesmæssige forhold 6 3.1 Studiemiljø 6 3.2 Læringsredskaber og metoder 7 3.3 Organisering af den kliniske vejledning 7 3.4 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb 9 2
1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Organisatoriske forhold Slagelse Sygehus er akut sygehus med åben skadestue og fælles akutmodtagelse døgnet rundt. Du kan læse mere på: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/slagelsesygehus/sider/default.aspx Slagelse Sygehus er administrativt lagt sammen med Næstved sygehus, som er et specialesygehus. Indtil videre er Ringsted sygehus (mammakirurgi) også en del af dette fællesskab. Sygehusene har en lineær ledelse, der er specialeopdelt med afdelingsledelse. Anæstesiologisk afdeling har en afdelingsledelse, der består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Anæstesiologisk afdeling består af følgende afsnit: Sterilcentral Anæstesi og opvågning Intensiv og Intermediær Operationsafsnit: Mave tarm - og karkirurgi Ortopædkirurgi Hvert afsnit har egen afdelingssygeplejerske og plejepersonale. 1.2 Plejepersonalet Erfarings og kompetencemæssigt skal en operationssygeplejerske helst have 2 års klinisk erfaring fra f.eks. sengeafsnit inden pågældende søger et operationsafsnit. Oplæringen i operationsafsnittet foregår ud fra oplæringsprogram, evalueringer, kompetencekort og for operationssygeplejersker, der ikke har operationserfaring, specialerettet undervisning for operationssygeplejersker, der er et 2 uger kursus. Operationssygeplejersken er efter 6 mdr. oplært i specialet, og kan indgå i vagtberedskabet. Efter ca. 2 år i operationsafsnittet er det muligt at uddanne sig i operationssygeplejen indenfor fagspecifikke moduler i diplomuddannelsen. En anæstesisygeplejerske skal man helst have 2 års klinisk erfaring fra anden afdeling / afsnit. Anæstesiuddannelsen er en specialeuddannelse. Sygeplejersken ansættes i kursusstilling, der varer 18 måneder. En opvågningssygeplejerske kan have erfaring fra medicinsk eller kirurgisk afsnit, eller være uddannet intensiv- eller anæstesisygeplejerske. Opvågningssygeplejen kræver et 6 ugers kursus i opvågningssygepleje. 1.3 Operationsafsnittene 1.3.1 Mave - tarm - karkirurgi I det mave - tarmkirurgiske afsnit udføres akut - elektiv - og cancerkirurgi på patienter med sygdomme i mavetarmkanalen. Dette kan f. eks være: Sygdomme i mavesæk, galdeveje eller tarmgebet. 3
Cancerkirurgi, f.eks. i endetarm. Operationer, der har et akut forløb som f. eks ulykker og pludselig opstået sygdom som blindtarmsbetændelse. Operationerne foregår ved explorativ laparotomi (åben kirurgi) eller laparoskopisk (kikkertkirurgi). Det karkirurgiske afsnit er det eneste i Region Sjælland. Her opereres patienter med: Forsnævringer i arterierne (arteriosklerose) f. eks Aorta, a. femoralis etc. 1.3.2 Ortopædkirurgi Afsnittet har specialefunktion indenfor håndkirurgi. I ortopædkirurgisk afsnit opereres patienter med: Kroniske og akutte skader i bevægeapparatet som muskler, sener, nerver, og led. Elektive, akutte skader i hånden eller udskiftning af led på fingrene. Større eller akutte skader, som fraktur på de store knogler som f.eks. lårbensknoglen. 1.4 Opvågningen Operationerne i de forskellige afsnit foregår i universal anæstesi, spinal, epidural eller ledningsanalgesi. Opvågningen modtager fra samtlige afsnit patienter, der har været igennem en eller anden form for anæstesi. I opvågningen foregår helhedsplejen omkring operationspatienterne, som bliver observeret, til de er klar til at komme i sengeafsnit. Patientens habituelle tilstand bliver regelmæssigt kontrolleret samtidig med respiration, blodtryk, puls, temperatur, smerter, blødning fra operationssåret, operationsdræn, og/eller blærekateter. I operationsforløbet 1 er der et tæt samarbejde mellem plejepersonale og læger. Samtidig er der et tværfagligt samarbejde mellem portører, rengøringspersonale, sekretærer, sterilcentral og sengeafsnit. 2. Sygeplejefaglige forhold 2.1 Sygeplejen På hver operationsstue bliver der arbejdet i team. Hvert team består af anæstesipersonale (sygeplejerske og læge), operationspersonale (sygeplejersker og/eller sygehjælper) og kirurger. Teamet er ansvarlig for afvikling af dagens operationer og dermed også ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af en individuel tilpasset sygepleje. Det betyder meget, at der er respekt, omsorg og etik omkring patienten i operationsforløbet. Derfor bliver patienten aldrig overladt til sig selv, men har altid en person ved sin side. Når patienten er bedøvet, er det altid et personale i teamet, der fuldstændig varetager patientens behov og skal handle til dennes bedste. 1 Ved operationsforløb forstår man tidsrummet fra patienten forberedes til operation og indtil forbindingen er anlagt på operationsstuen. Dansk Standard 2451-5, 3.16 4
Sygeplejen består af meget instrumentel sygepleje, som udføres i respekt for patienten. Der anvendes adskilligt medicoteknisk apparatur, som sygeplejersken skal kunne betjene kompetent for ikke at skade patienten. Hygiejne og aseptik er optimeret på en operationsstue. Der arbejdes efter aseptiske regler, som har stor betydning for patientens videre sygdomsforløb og helbredelse. Varme og ventilation under operationen er vigtige forudsætninger for at undgå postoperative komplikationer. For at sikre den højst mulige kvalitet er sygeplejerskerne specialiseret således, at hvert afsnit har eksperter på specielle områder. Eksperterne er ansvarlige for ajourføring, oplæring og undervisning af det øvrige personale, samtidig er de kontaktpersoner til læger og repræsentanter for medicinsk udstyr. 2.2 Sygeplejefaglige udviklingsområder Anæstesiologisk afdeling er med i implementering og akkreditering i forhold til de krav og forventninger, der er til sundhedsvæsenet i forbindelse med Den Danske Kvalitets Model (DDKM) http://www.ikas.dk/sundhedsfaglig/sygehuse/2.-version.-akkrediteringsstandarder-forsygehuse.aspx Afdelingens kvalitetsteam mødes flere gange årligt for at planlægge udviklingstiltag og gennemgå resultater af intern survey i forbindelse med DDKM. Retningslinje for håndhygiejne og retningslinje for peroperativ infektionsprofylakse er en kvalitetssikring i patientforløbet i forhold til de personalekategorier, der kommer i forbindelse med den kirurgiske patient. Indikator for kvalitet sker flere gange årligt ved intern survey. Sygeplejen bliver kvalitetssikret ved hjælp af instrukser, der kontinuerligt bliver udviklet og revideret ud fra dokumenteret viden og/eller konsensus. Sygeplejen bliver i operationsforløbet dokumenteret i OPUS patient. Intermitterende miniprojekter og postoperative undersøgelser bliver foretaget i de forskellige afsnit. Dette er med til at forbedre/sikre sygepleje og bidrage til at kvaliteten bliver gjort synlig. Patientoplevet kvalitet er en af de seneste undersøgelser. Sygehusene arbejder med LEAN. Hele grundstenen i Lean er, at arbejde med løbende forbedringer, som handler om, at ingen proces er perfekt og derfor kan den forbedres. Operationsafsnittene holder hver tirsdag morgen møder, hvor KPI (key performance indicator) bliver gennemgået med henblik på forbedring af udvalgte problemstillinger, som personalet har udvalgt. Utilsigtede Hændelser bliver indberettet elektronisk. Indberetningen bliver brugt som refleksion over, hvordan handlingen er foregået og udvikler dermed en anden måde, handlingen kan foregå på. Registrering af utilsigtede hændelser er set ud fra det synspunkt at, mennesket altid træffer de bedste afgørelser, de kan, ud fra den viden og de ressourcer de har adgang til. 5
Sikker kirurgi er en udvidelse af de fem trin, som sundhedsstyrelsen anbefaler i forbindelse med operation. Sikker Kirurgi er anbefalet af WHO, og er et led i organisationens bestræbelser for at reducere antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med operationer verden over. Det centrale i Sikker Kirurgi er en tjekliste, der skal anvendes i tre afgrænsede faser i forbindelse med operationen: 1) Tjek ind (før anæstesi), 2) Time out (før det kirurgiske indgreb påbegyndes) og Tjek ud (før patienten forlader operationsstuen). http://patientsikkerhed.dk/projekter-og-redskaber/redskaber/forbedringsprojekter/sikkerkirurgi.aspx Anæstesiologisk afdeling har udarbejdet fagspecifikke kompetenceprofiler for alle afsnit. De fagspecifikke kompetenceprofiler kan bruges ved Medarbejder- Udviklings- Samtaler. De er samtidig også baggrund for udarbejdelse af kompetencekort for nyansatte operationssygeplejersker. 3. Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Studiemiljø Hvert operationsafsnit og opvågning har minimum 2 uddannede kliniske vejledere, som hver studerende er tilknyttet, og som sammen med den studerende er ansvarlig for læringsmulighederne. De kliniske vejledere har alle 1/6 diplom uddannelse. Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske har en Master i Voksenuddannelse, og er ansvarlig for at koordinere vejledning, undervisning, studieredskaber, læringsmetoder etc. Vejledergruppen holder sig a jour med nye læringsmetoder ved aktivt at deltage i kurser og temadage. Kliniske vejledere og ansvarlig klinisk underviser afholder årligt 1 temadag, hvor undervisningsforløbet bliver evalueret og nye tiltag udviklet. Anæstesiologisk afdeling er et aktivt uddannelsessted for falckreddere, medicinstuderende og sygeplejestuderende. Samtidig modtager vi studiebesøg fra andre afsnit på sygehuset, som SSA elever og sygeplejestuderende. Desuden foregår der kontinuerligt uddannelse af kursister, læger, anæstesi operationssygeplejersker. Operationsafsnittene og opvågning modtager sygeplejestuderende i modul 13. Der bliver sammensat et forløb ud fra den studerendes ønsker i 2 4 uger, som f.eks. opvågning anæstesi - og operationssygepleje. Forløbet kan kombineres med skadestue og/eller intensiv. Operationsafsnittene og opvågning modtager sygeplejestuderende i modul 11 og 12 i 10 eller 20 uger. I et 10 ugers forløb studerer den studerende den komplekse sygepleje i et af de udvalgte operationsafsnit. Selvstændig funktion i den usterile assistance er centrum for uddannelsesforløbet. Portfolio og studieplan er styrende for læringsudbyttet. I de første 5 uger er læringen observerende og interagerende. Den studerende har fokus på læringen i specialet og kan ikke koncentrere sig om ret meget andet. Efter 5 uger begynder den studerende at kunne se sammenhængen i operationsforløbet og patientforløbet. Det er nu tid for studiebesøg, opsøgning af ny viden etc. 6
I et 20 ugers forløb er de første 10 uger som ovenstående. Modul 12 handler især om patientforløb, ledelse og udvikling. De første uger af modulet giver plads til observationspraktik i anden afdeling/ afsnit, hvor den studerende har sat sig et mål for studiet. Patientforløbet kan give baggrund for fordybelse i et emne, hvor studeibesøg i relaterede afsnit er relevant f.eks. ambulatorium, opvågning etc. Ledelse, organisation og kompetencer er også et fokusområde, der bliver arbejdet meget med. Udviklings og forskningsarbejde er i fokus i modulet, som slutter med eget miniprojekt, som fremlægges til eksamen for udvalgte personaler, kliniske vejledere og eksaminatorer.. 3.2 Læringsredskaber og metoder Undervisningsforløbet starter allerede ved valget af operationsafsnit. Vi forventer, at den studerende fra start prøver at være bevidst om, hvilken læring den studerende vil have ud af undervisningsforløbet. Vi forventer, den studerende er aktiv i at forberede sig til undervisningsforløbet, og sætter sig ind i dagens program ved at tilegne sig den viden, der er nødvendig til den aktuelle operation. Vi forventer også, at den studerende udfordrer de kliniske vejlederes sygeplejehandlinger - ikke kun, hvordan handlingen udføres, men også hvorfor, således at handlingen bliver italesat og viden bliver diskuteret. Vi forventer, den studerende møder i samme tidsrum, som klinisk vejleder for at opleve kontinuiteten i sygeplejen. D.v.s. deltagelse i vagter kunne blive aktuelt. Vi forventer, den studerende anvender portfolio og dermed udvikler sine evner til at forholde sig kritisk, analyserende og reflekterende til den somatiske sygepleje og handlinger. Vi er opmærksomme på, at der skal være tid og rum til læring, vejledning og evaluering. Derfor har den studerende mulighed for at trække sig tilbage og bruge portfolio til refleksioner, opsøgning af viden, og dermed danne grundlag for daglig fordybelse og refleksion. Efterfølgende kan vejlederen læse det skrevne og evaluere/reflektere over oplevelserne sammen med den studerende. Vi forventer, at den studerende hver uge afleverer en skriftlig refleksion. Refleksionen bliver efterfølgende brugt ved fælles refleksion sammen med øvrige studerende. Vi arbejder med kompetencekort og fokusemner. Formålet med kompetencekort er at italesætte og synliggøre de krav, der er til de studerendes kompetenceudvikling. Formålet med vurderingerne er, at den studerende får indsigt i sit eget faglige niveau, og hjælpe med til at få øje på, hvilke kompetencer der er stærke og hvilke, der skal arbejdes med. Kompetencekortene giver også de kliniske vejledere et overblik over, hvornår der er behov for vejledning. At arbejde med kompetencekort er en lille eksamen og er en god øvelse og forberedelse af handlekompetenceprøven. At arbejde med fokusemner er en god læringsmetode til aktivt at fordybe sig i et emne både ved hjælp af kompetencekortene, men også ved at være aktivt opsøgende f.eks. i D4 og kliniske retningslinjer. 3.3 Organisering af den kliniske vejledning Ca. fire uger inden start i afsnittet vil den studerende modtage en introduktionsmappe. Introduktionsmappen indeholder oplysninger om undervisningsforløbet, introduktionsugen, samtaler, undervisning, klinik etc. 7
Når den studerende starter i afsnittet, er der udarbejdet en oversigt over undervisningsforløbet. På oversigten vil det fremgå, hvem der er vejleder, hvornår samtaler / refleksioner, undervisning, klinik, etc. skal foregå. I løbet af undervisningsforløbet tilføjer den studerende fokus på læring, studiebesøg, studiefridag etc. Studieplanlægningssamtalen bliver foretaget indenfor den første uge. Udgangspunktet er præsentationsportfolio, læringsmetoder, udvikling af kompetencer, kompetencekort og læringsudbytte. Sammen planlægger vi det kliniske undervisningsforløb med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og læringsstil. Aftaler og konklusion på studieplanlægningssamtalen skriver den studerende på samtalearket, der underskrives af både klinisk vejleder og studerende, som opbevarer den i portfolio. Evalueringssamtaler og/eller refleksionssamtaler planlægges én gang om ugen. Kompetencekortene er i spil i begge samtaler. Evalueringen vurderer læringsindsatsen og læringsudbyttet ved hjælp af kompetencekort. Læringsmuligheder bliver evalueret og planlagt. Brug af portfolio bliver evalueret således, at den bliver medvirkende til læring og kompetenceudvikling. Refleksionen kobler teori og praksis, dvs. kan belyse en praksissituation ved hjælp af teoretisk viden. Refleksionsprocessen indebærer en intellektuel og følelsesmæssig bearbejdning af den studerendes erfaringer og skal danne basis for konstruktion af viden, forståelse og føre til udvikling af kompetencer. Refleksion sammen med vejleder kan være i relation til en skriftlig refleksion, som bliver uddybet ved den mundtlige. Kompetencekort kan være en del af refleksionen. Ikke planlagte evalueringer og refleksioner foregår kontinuerligt i løbet af studiet mellem den studerende og klinisk vejleder. Metoden er afhængig af hvor langt den studerende er kommet i sin læring. Vejledning og/eller refleksion kan foregå på operationsstuen eller andre steder, hvor der er en rolig periode. I modul 11 har vi planlagt 3 undervisningsdage og 4 fælles refleksionsdage. 1. undervisningsdag: Om formiddagen udarbejder vi i fællesskab en studieplan i relation til de studerendes oplevelser og udvalgte kompetencekort.. Eftermiddagen foregår i demonstrationsstue, og undervisningen handler om lejring af operationspatienter, aseptik, katheteranlæggelse og huddesinfektion. 2. undervisningsdag: Forberedelse til klinik, hvor de studerende om formiddagen reflekterer over en oplevelse/situation. De øvrige studerende spørger ind til fortællingen ud fra refleksionscirklen 2. I relation til refleksionen gives eksempler på hvordan denne kunne bruges til klinik. Eftermiddagen foregår i demonstrationsstue, hvor den sterile assistance under operationen bliver øvet. Mange studerende prøver under vejledning at assistance til operationer i den sidste del af studiet. 3. undervisningsdag: Hele dagen arbejder vi med evidensbaseret viden og kvalitetsudvikling. Vi arbejder med en instruks og undersøger kvalitet, evidens, forskning, DDKM etc., der ligger til grund for den instruks, som vi dokumenterer vores sygeplejehandlinger ud fra. Refleksionsdagene: indeholder refleksionsøvelse, hvor de studerende reflekterer med hinanden og vejledere. 2 I portfolioen er der en god beskrivelse af refleksion og refleksionscirklen. 8
I modul 12 har vi planlagt 1 undervisningsdag og 6 fælles refleksionsdage. Undervisningsdag: om formiddagen arbejder vi med et patientforløb og belyser de forskellige faser og samarbejdspartnere. Vi kommer ind på forskellige patientforløb. Om eftermiddagen kommer vi omkring ledelse, organisation og kompetencer. Refleksionsdagene: indeholder refleksionsøvelse de studerende imellem eller arbejde med en case, som er forberedt af de studerende fra ugen i forvejen. Fokusugen op til eksamen bliver en del af refleksionsdagene Klinik har vi planlagt i modul 11. Ud fra en kort skriftlig præsentation af miniprojektet fortæller den studerende om problemstilling, konklusion ud fra empiri og forskningsbaseret viden. Den studerende har valgfrihed til, hvordan klinikken afholdes og hvilke redskaber, der bruges. De studerende har mulighed for at invitere andre studerende. Klinikken planlægges inden de sidste 4 uger af undervisningsforløbet. Handlekompetenceprøven er afslutningen på modul 11. Det er her den studerende viser hvilke kompetencer, der er opnået i løbet af de sidste 10 uger. Vi har erfaring for, at hvis alle kompetencekort er gennemgået og bestået, bliver eksamen intet problem. Eksamenssituationen øver vi nogle gange. Dels for at afdramatisere prøven, og dels for at den studerende kan øve sig i at planlægge, vise og fortælle om sine kompetencer I modul 12 bliver eksamen en afslutning på miniprojektet, der er arbejdet med i fokusugen. De studerende har de sidste 2 uger inden eksamen til at arbejde med projektet. Eksamen består af fremlæggelse af projektet, spørgsmål fra kliniske vejledere og slutter af med en kort eksamination af eksaminatorerne. Projektet har de studerende arbejdet meget med og det er vores erfaring, at de studerende har en stor glæde ud af at præsentere deres arbejde. Et projektarbejde, som også er en udvikling i afsnittet. Nyd at være studerende. Du har lov til at stille alle de spørgsmål du vil også selv om du synes, de er dumme Du har lov til at udføre alle de handlinger, du har brug for i studiet. Du har lov til at lave fejl - det er kun ved at øve dig, du kan lære af dine fejl Det er vigtigt at huske det, du er god til det er ved at huske følelsen af succes, at du kan udvikle dig. 3.4 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb De studerende evaluerer elektronisk undervisningsforløbet i den sidste uge i operationsafsnittene. Resultaterne af de elektroniske evalueringer registreres 1 gang årligt, og drøftes efterfølgende med de ansvarlige kliniske vejledere og med de ledende sygeplejersker. Herefter er uddannelseskoordinatoren ansvarlig for at iværksætte en handlingsplan til forbedring eller fastholdelse af niveauet for den kliniske undervisning. Laila Frederiksen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske. 9