Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2 Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Jens W. Hansen, Ciarán Murray, Cordula Göke og Ditte L.J. Petersen Dato: August 2012 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (det tidligere DMU) samt notater og rapporter fra andre institutioner, udgøre det faglige grundlag for Naturstyrelsens udarbejdelse af den såkaldte basisanalyse i medfør af det europæiske havstrategidirektiv. Side 1/42 Notatet er udarbejdet af medarbejdere ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. 1. Definition Udledning og tab af næringsstoffer til vandmiljøet fører til eutrofiering, et ord som har sine rødder i to græske ord: eu som betyder godt og trope betyder næret. Den moderne brug er ordet eutrofiering er relateret til tilførsler og effekter af næringsstoffer og organisk stof i økosystemer, specielt næringsstofberigelse af akvatiske økosystemer. På trods af en udbredt fælles forståelse af årsager til og virkningerne af eutrofiering er der på europæisk plan ikke en fælles definition. Der har dog været en fagligt sund tradition for at fokusere indsatserne på kilderne (Elliot et al. 1999, Elliot & de Jonge 2002). Som en konsekvens heraf er eutrofiering defineret i forhold til kilder og sektorer. I byspildevandsdirektivet er eutrofiering defineret som the enrichment of water by nutrients, especially nitrogen and/or phosphorus, causing an accelerated growth of algae and higher forms of plant life to produce an undesirable disturbance to the balance of organisms present in the water and to the quality of water concerned (Anon. 1991a). Nitratdirektivet har en næsten enslydende definition, dog med fokus på tab af nitrater fra landbrug (Anon. 1991b). DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks 358 4000 Roskilde Tlf.: 87 15 55 00 Fax: 87 15 89 01 E-mail: dce@dmu.dk http://dce.au.dk
Side 2/42 Nixon (1995) definerede eutrofiering som an increase in the rate of supply of organic matter to an ecosystem. Denne definition er kort og præcis og understreger, at eutrofiering er en proces, ikke en tilstand som sådan. Eutrofiering og definition(er) af eutrofiering har været genstand for debat som antydet ovenfor og som beskrevet af Jørgensen & Richardson (1996). Den mest almindelige brug af ordet er relateret til tilførsler af næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, til specifikke farvandsområder. Eutrofiering drejer sig derfor om både processen som sådan, de afledte effekter af næringsstofberigelse samt naturlige årsager i forhold til kultur-betingede årsager. På trods af definitionerne i eksisterende EU-direktiver (byspildevands- og nitratdirektiverne) afdækkede implementeringen af vandrammedirektivet (Anon. 2000) et behov for en fælles definition og stærkere koordinering direktiverne imellem. EU-kommissionen ledte derfor en proces med henblik på udvikling af fælles principper og retningslinjer for vurdering af eutrofiering i forhold til alle relevante vand -direktiver (Anon. 2009a). Denne proces førte ikke til en fælles definition af eutrofiering, men afdækkede, at uønsket forstyrrelse bør tolkes som en uacceptabel afvigelse fra referenceforhold, hvorved en fælles definition vil være stort set identisk med vandrammedirektivets normative definitioner (Andersen et al. 2006). I så fald vil en fælles definition på tværs af direktiver kunne lyde: the enrichment of water by nutrients, especially nitrogen and/or phosphorus, and organic matter, causing an increased growth of algae and/or higher forms of plant life to produce an unacceptable deviation in structure, function and stability of organisms present in the water and to the quality of water concerned, compared to reference conditions. Definitionen ovenfor inkluderer årsager ( nutrient enrichment ), direkte/ primære effekter og indirekte/sekundære effekter (også benævnte unacceptable deviation ). Definitionen muliggør desuden en klassifikation af eutrophication status samt tager højde for, at eutrofiering har både kvantitative og kvalitative implikationer et forhold der ikke er direkte indeholdt i Nixon s (1995) definition. 2. Datagrundlag Notatet er baseret på data anvendt i en række internationale vurderinger af eutrofieringstilstanden i Østersøen og Nordsøen. Data fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat hidrører fra OSPAR s anden vurdering af eutrofieringstilstanden, specifikt følgende rapporter: Andersen & Kaas (2008): Danish assessment of eutrophication status in the North Sea, Skagerrak and Kattegat: OSPAR Common Procedure
Side 3/42 2001-2005. DHI Technical Report to the Danish Spatial and Environmental Planning Agency. 86 pp. OSPAR (2008): Eutrophication status of the OSPAR maritime area. Second OSPAR integrated report. OSPAR Commission, London, Publication 372/2008. Til de data, der er anvendt i OSPAR-vurderingen, skal der knyttes følgende bemærkninger: Referenceforholdene blev første gang fastlagt i Andersen & Kaas (2008), men er efter aftale med Naturstyrelsen opdateret for de indikatorer der er interkalibereret som følge af implementeringen af vandrammedirektivet. Data for tilstanden har sin oprindelse i NOVANA-overvågningsprogrammet og for de åbne farvandes vedkommende i Havmodellen, ligeledes en NOVANA-aktivitet (Andersen & Kaas, 2008). Data fra de indre danske farvande hidrører fra HELCOM s tematiske vurdering af eutrofiering og HELCOM s holistiske vurdering af Østersøens sundhedstilstand: HELCOM (2009): Eutrophication in the Baltic Sea. An integrated thematic assessment of the effects of nutrient enrichment in the Baltic Sea region. Baltic Sea Environment Proceedings N0. 115B. 148 pp. HELCOM (2010): Ecosystem Health of the Baltic Sea. HELCOM Initial Holistic Assessment. Baltic Sea Environment Proceedings 122. 63 pp. Til de data, der er anvendt i HELCOM-vurderingen, skal der knyttes følgende bemærkninger: 1) Referenceforholdene blev første gang fastlagt i Andersen et al. (2005), men er for enkelte indikatorer opdateret som følge af implementeringen af vandrammedirektivet samt Henriksen (2009), og 2) data for tilstanden har sin oprindelse i NOVANA-overvågningsprogrammet og for de åbne farvandes vedkommende i Havmodellen, ligeledes en NOVANA-aktivitet (se Andersen & Kaas, 2008). Arbejdet med den indikator-baserede klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande er således baseret på de danske bidrag til hhv. OSPAR og HELCOM. Det har inden for rammerne af udarbejdelsen af dette notat ikke være muligt at opdatere data for den aktuelle tilstand. Data fremgår af bilag 1. De anvendte data (indikatorer) er hovedsageligt: Næringssaltkoncentrationer, klorofyl-a, Secchi-dybde, bundplanter (bl.a. dybdegrænsen for ålegræs) og bunddyr (bl.a. DKI-indekset). Den begrænsende faktor for om en vurdering af eutrofieringstilstanden med HEAT 2.0-værktøjet (se kapitel 3) er mulig, er ikke adgang overvågningsdata fra NOVANA-programmet, men derimod informationer om referenceforholdene. En oversigt over anvendte data fremgår af Tabel 1.
Side 4/42 Tabel 1 Oversigt over antallet af indikatorer anvendt i hvert enkelt af de 26 havområder, per kriterium og samlet. K1 = årsager til eutrofiering (bl.a. næringssaltkoncentrationer), K2 = direkte effekter af eutrofiering (bl.a. algevækst), K3 = indirekte effekter af eutrofiering (bl.a. udskygning af bundplanter og/eller iltsvind) og K4 = andre mulige effekter af eutrofiering. Farvandsområde Antal indikatorer K1 K2 K3 K4 I alt 1. Vadehavet, danske dele 8 3 0 0 11 2. Nordsøen, sydlige kystnære del 8 3 0 0 11 3. Nordsøen åbne dele 8 2 0 0 10 4. Nordsøen, kystnære dele 8 3 0 0 11 5. Ringkøbing Fjord 0 1 3 0 4 6. Nissum Fjord 2 0 1 0 3 7. Skagerrak, åbne del 8 2 0 0 10 8. Skagerrak, kystnære del 8 3 0 0 11 9. Kattegat, nordvestlige dele 8 3 0 0 11 10. Kattegat, vestlige kystnære del 8 2 0 0 10 11. Limfjorden 2 2 6 0 10 12. Mariager Fjord 1 0 1 0 2 13. Randers Fjord 4 2 3 2 11 14. Kattegat, centrale dele 8 3 1 0 12 15. Kattegat, sydlige åbne dele 8 3 0 0 11 16. Kattegat, sydlige vestlige dele 8 2 1 0 11 17. Kattegat, sydlige kystnære del 8 2 0 0 10 18. Isefjorden 2 0 0 0 2 19. Roskilde Fjord 1 0 2 0 3 20. Øresund, centrale dele 2 4 2 0 8 21. Århus Bugt 4 2 1 0 7 22. Fyn, nord for 5 2 2 0 9 23. Odense Fjord 7 3 3 0 13 24. Lillebælt 3 2 3 0 7 25. Hjelm Bugt 3 1 1 0 5 26. Fakse Bugt / Stevns 2 1 1 0 4 3. Metodebeskrivelse Notatet er baseret på et eksisterende vurderingsværktøj, kaldet HEAT, som er anvendt i en række internationale vurderinger af eutrofieringstilstanden i Østersøen og Nordsøen. Historien bag HEAT-værktøjet er i korte træk: Vurderingsprincipperne er oprindeligt baseret på OSPAR s Comprehensive Procedure, hvor eutrofieringstilstanden er vurderet på baggrund af harmoniserede vurderingskriterier, herunder baggrundsforhold, acceptable afvigelse og informationer om den aktuel tilstand. På baggrund af informationerne om baggrundsforhold (identisk med referenceforhold sensu vandrammedirektivet) og aktuel tilstand beregner HEAT-værktøjet en såkaldt økologisk kvalitetsratio (EQR = referencefor-
Side 5/42 hold / aktuelle forhold 1 ) for hver af de anvendte indikatorer. EQRværdien giver mulighed for at integrere flere indikatorer inden for en gruppe. Der er med brugen af EQR-værdier skabt en tæt kobling til vurderingen af økologisk tilstand under vandrammedirektivet. HEAT-værktøjet er udviklet og anvendt i forbindelse med HELCOM s tematiske vurdering af eutrofieringssituationen i Østersøen inkl. Kattegat og de danske sunde og bælter (HELCOM 2009). Senest er HEAT-værktøjet i regi af HARMONY-projektet justeret en smule, så det nu er i overensstemmelse med EU-Kommissionens såkaldte kriterie-beslutning (se Anon., 2010). Denne version benævnes HEAT 2.0. HEAT 2.0-metoden går ud på at klassificere eutrofieringstilstanden i fem klasser, hvor de to bedste klasser (høj og god) er acceptable og svarer til god miljøtilstand, mens de tre laveste klasser (moderat, ringe, og dårlig) er uacceptable og ikke i god miljøtilstand. HEAT-værktøjet er veldokumenteret og transparent og kan anvendes, når der i et givent område er indikatorer med synoptiske informationer om hhv. referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status. Metoden er kortfattet summeret i HELCOM (2009) og HEL- COM (2010). For detaljer henvises til Andersen et al. (2010a) og Andersen et al. (2010b). De foreliggende informationer om referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status kombineres i følgende grundlæggende vurderingsprincip: EutroQO (indikator) = RefCon ± AcDev, hvor EutroQO er et Eutrophication Quality Objective (på dansk: miljømål), RefCon er referenceforhold og dermed et anker for vurderingen 2, og AcDev er acceptable afvigelse 3, altså et mål for hvilken afvigelse fra referenceforholdene der er acceptabel. HEAT 2.0-værktøjet gør følgende: 1) beregner en EQR-værdi per indikator, hvor 1,00 er uforstyrrede forhold og 0,00 er en ekstrem dårlig miljøkvalitet, 2) integrerer indikatorer i grupper (svarende til kriterierne i Anon. (2010)), 3) beregner en vægtet EQR-værdi per kriterium, 4) klassificerer tilstanden per kriterium ved at sammenligne den vægtede EQR-værdi med det vægtede gennemsnit af de enkelte indikatorers grænse mellem god og moderat, og 5) kombinerer klassifikationerne til en samlet vurdering af eutrofieringstilstanden baseret på et princip om, at det mest følsomme kriterium lægges til grund. Udover denne primære vurdering kan HEAT 2.0 også beregne konfidens af den primære vurdering. Dette sker på baggrund af en score for kva- 1 Omvendt for indikatorer med en negativ respons på øget tilførsel af næringsstoffer, eksempelvis Secchi-dybde og dybdegrænsen for ålegræs. 2 De i analyserne anvendte værdier for RefCon stammer alle fra tidligere gennemført analyser i regi af HELCOM, OSPAR eller vandrammedirektivet. 3 De i analyserne anvendte værdier for AcDev stammer alle fra tidligere gennemførte analyser i regi af HELCOM, OSPAR eller vandrammedirektivet.
Side 6/42 liteten af referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status, hvor en samlet konfidens over 50 % vurderes som acceptabel. For yderlige oplysninger henvises til Andersen et al. (2010b). 4. Resultater De åbne dele af Skagerrak (område 7) er klassificeret som høj status, og de åbne dele af Nordsøen (område 3) som god status (Tabel 2). Samtlige øvrige dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og de vestlige dele af Østersøen er klassificeret som eutrofieringspåvirkede. Farvandene omkring Bornholm er i anden sammenhæng bedømt som eutrofieringspåvirkede (HELCOM 2009). Tabel 2 Samlet vurdering af eutrofieringstilstanden i 26 danske havområder. For hver enkelt område er der desuden gjort rede for den vægtede økologiske kvalitetsratio (EQR). K1 = årsager, K2 = direkte effekter, K3 = indirekte effekter og K4 = andre mulige effekter. Se bilag 1 for detaljer. Farvandsområde Økologisk kvalitets-ratio Samlet K1 K2 K3 K4 vurdering 1. Vadehavet, danske dele 0,57 0,47 Ringe 2. Nordsøen, sydlige kystnære del 0,55 0,61 Moderat 3. Nordsøen åbne dele 0,79 0,77 God 4. Nordsøen, kystnære dele 0,71 0,52 Moderat 5. Ringkøbing Fjord 0,85 0,38 Dårlig 6. Nissum Fjord 0,55 0,50 Dårlig 7. Skagerrak, åbne del 0,83 0,91 Høj 8. Skagerrak, kystnære del 0,80 0,65 Moderat 9. Kattegat, nordvestlige dele 0,85 0,60 Moderat 10. Kattegat, vestlige kystnære del 0,74 0,57 Moderat 11. Limfjorden 0,65 0,65 0,39 Dårlig 12. Mariager Fjord 0,52 0,37 Dårlig 13. Randers Fjord 0,37 0,56 0,33 0,58 Dårlig 14. Kattegat, centrale dele 0,65 0,53 0,55 Ringe 15. Kattegat, sydlige åbne dele 0,56 0,35 Dårlig 16. Kattegat, sydlige vestlige dele 0,75 0,46 0,58 Dårlig 17. Kattegat, sydlige kystnære del 0,54 0,40 Ringe 18. Isefjorden 0,60 Moderat 19. Roskilde Fjord 0,76 0,53 Dårlig 20. Øresund, centrale dele 0,51 0,58 0,72 Ringe 21. Århus Bugt 0,53 0,60 0,66 Moderat 22. Fyn, nord for 0,54 0,35 0,58 Dårlig 23. Odense Fjord 0,28 0,46 0,42 Dårlig 24. Lillebælt 0,49 0,27 0,37 Dårlig 25. Hjelm Bugt 0,34 0,84 0,40 Ringe 26. Fakse Bugt / Stevns 0,53 0,84 0,35 Dårlig Et samlet overblik over eutrofieringstilstanden i de danske havområder fremgår af figur 1, hvor de i tabel 2 præsenterede resultater er interpolerede.
Side 7/42 Figur 1 Klassifikation af eutrofieringsstatus i de danske havområder baseret på de data, som er indberettet til hhv. OSPAR og HELCOM (se OSPAR 2008 og HELCOM 2009, 2010 for yderligere oplysninger). Blå = høj status; grøn = god status, gul = moderat status, orange = ringe status og rød = dårlig status. Illustrationen er fremkommet ved interpolation ved hjælp af en minimum curvature spline technique med barrierer 4. Havområderne omkring Bornholm er ikke vurderet. En rangering af havområderne, baseret på den laveste beregnede EQR-værdi i hvert enkelt område, fremgår af figur 2. EQR-værdi 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 7 3 8 9 18 10 2 14 19 21 4 20 6 1 16 17 11 5 12 15 22 26 25 13 23 24 Havområde Figur 2 Rangering af laveste EQR-værdier. Områderne 7 og 3 er de åbne dele af Skagerrak og Nordøen og de eneste der vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af eutrofiering. 4 Punkterne i figuren blev grupperet i 3 kategorier: fjorde, kystnære områder og åbent hav. Kystzonen er her defineret bredden af den jyske kyststrøm, som i dette tilfælde er sat til ca. 22 km. Denne linje udgør sammen med kystlinjen barriererne i interpolationen. Fjordene fik tildelt én enkelt værdi. I anden omgang blev resultatet udglattet ved hjælp af focal mean over en søgeradius af 5 omkringliggende celler (5km).
Side 8/42 EQR-kortet giver et overblik over hvor meget tilstanden i de forskellige områder aktuelt afviger fra referenceforholdene (Figur 3). Figur 3 Aktuelle afvigelser, udtrykt i EQR-værdier, i forhold til reference forholdene. EQR-værdierne går fra 1, som er identisk med referenceforhold, mod 0, som svarer til dårlige miljøforhold. Havområder omkring Bornholm er ikke vurderet. Se figur 1 for forklaring af interpolationen. For områderne 1-8 i Nordsøen og Skagerrak gælder det at kun de helt åbne dele af Nordsøen og Skagerrak er klassificeret som ikke væsentligt påvirket af eutrofiering. De kystnære farvande langs den jyske vestkyst er klassificeret som ringe (Vadehavet) eller moderat (kystnære dele af Nordsøen og Skagerrak). Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge klassificeret som dårlig. For områderne 9-20 i Kattegat og det nordlige og centrale Øresund gælder det at samtlige er klassificeret som værende væsentligt på virket af eutrofiering. De nordlige og nordvestlige dele af Kattegat er klassificeret som moderat, det samme gælder Isefjorden. De centrale dele og sydlige kystnære dele af Kattegat er klassificeret som ringe, mens alle øvrige kystvande er klassificeret som dårlig. For områderne 21-26, alle lokaliseret i Bælthavet eller de danske dele af Østersøen, gælder at samtlige er klassificeret som væsentligt påvirket af eutrofiering. De to mest eutrofierede områder er Lillebælt og Odense Fjord. Farvandene omkring Bornholm er som nævnt ikke direkte vurderet. HELCOM har i forbindelse med dels den tematiske vurdering af eutrofieringen i Østersøen (HELCOM 2009), dels den overordnede vurdering af Østersøen sundhedstilstand (HELCOM 2010) vurderet at Bornholmer-bassinet øst for Bornholm og Arkona-bassinet vest for Bornholm er påvirket af eutrofiering.
Side 9/42 Tabel 3 Samlet vurdering af konfidens i de 26 gennemførte HEAT-vurderinger. For hver enkelt område er der desuden gjort rede for den vægtede konfidens for de fire kriterier. Konfidensskalaen er: 100-75 = høj; 75-50 = acceptabel; < 50 = uacceptabel. For forklaring af metoden, se Andersen et al. (2010b). Farvandsområde Konfidens (%) K1 K2 K3 K4 Samlet 1. Vadehavet, danske dele 50 53 51,7 2. Nordsøen, sydlige kystnære del 50 53 51,7 3. Nordsøen åbne dele 50 50 50,0 4. Nordsøen, kystnære dele 50 53 51,7 5. Ringkøbing Fjord 38 67 52,1 6. Nissum Fjord 50 67 58,8 7. Skagerrak, åbne del 50 53 51,7 8. Skagerrak, kystnære del 50 53 51,7 9. Kattegat, nordvestlige dele 67 63 65,0 10. Kattegat, vestlige kystnære del 67 67 66,7 11. Limfjorden 67 83 78 76,0 12. Mariager Fjord 63 50 56,3 13. Randers Fjord 67 83 75 67 72,9 14. Kattegat, centrale dele 67 72 50 63,0 15. Kattegat, sydlige åbne dele 67 63 65,0 16. Kattegat, sydlige vestlige dele 67 67 75 69,4 17. Kattegat, sydlige kystnære del 67 67 66,7 18. Isefjorden 50 25,0 19. Roskilde Fjord 50 92 70,8 20. Øresund, centrale dele 83 83 72 79,6 21. Århus Bugt 83 83 63 76,4 22. Fyn, nord for 83 96 79 86,1 23. Odense Fjord 83 83 73 80,0 24. Lillebælt 83 79 63 75,3 25. Hjelm Bugt 83 63 31 59,0 26. Fakse Bugt / Stevns 83 63 31 59,0 Helt overordnet har de gennemførte vurderinger og klassifikation en acceptable eller høj konfidens (Fig. 4., panel C), kun Isefjorden har en uacceptabelt lav da der for dette områder ikke foreligger de nødvendige information om referenceforholdene. Dette generelle billede er i overensstemmelse med en lignende vurdering på Østersø-niveau, hvor Danmark lå i top-3 (Andersen et al. 2010b). Det er også interessant at data vedrørende både aktuel status og referenceforhold generelt har en høj konfidens (Fig. 4, panel B), mens data om acceptabel afvigelse i gennemsnit (Fig. 4, panel A) ligger lige under hvad der på Østersø-niveau betragtes som en acceptabel kvalitet af data.
Side 10/42 A B C 10 1,00 1,00 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 Frequency 5 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Final Confidence Rating (%) Figur 4 Sammenfatning af konfidens-vurderinger. Panel A = konfidens af informationerne om hhv. referenceforhold (RefCon), acceptabel afvigelse (AcDev) og aktuel status (AcStat). Panel B = konfidens for hvert af de fire kriterier (C1-C4 svarende til K1-K4). Panel C = frekvens af de samlede konfidens for de i alt 26 vurderede havområder. Område-specifikke opgørelser kan ses i bilag 2. 5. Konklusioner Det anvendte HEAT-værktøj må anses for at være veldokumenteret og velegnet til vurdering af eutrofieringstilstanden i de danske farvande, herunder også vurdering af usikkerheden på den gennemførte vurdering. Datagrundlaget er identisk med de data, som Danmark har lagt til grund for tidligere vurdering, bl.a. OSPAR s anden integrerede vurdering af eutrofieringstilstanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og HELCOM tematisk vurdering af eutrofieringstilstanden i de indre danske farvande. På baggrund af den i 26 danske havområder gennemførte klassifikation af eutrofieringstilstanden konkluderes følgende: 1) Kun de mest åbne havområder er ikke væsentlig påvirket at eutrofiering, 2) Alle øvrige hav- og kystområder er væsentlig påvirket af eutrofiering og 3) Usikkerheden i de gennemførte vurderinger er generelt lav. For de danske dele af Nordsøen og Skagerrak konkluderes: De åbne dele af Nordsøen og Skagerrak er ikke væsentlig påvirket af eutrofiering, tilstanden her er hhv. god og høj. Alle øvrige områder er påvirket af eutrofiering. Resultaterne af den gennemførte faglige vurdering af eutrofieringstilstanden i de danske havområder er sammenfattet i figur 4.
Side 11/42 For området bestående af Kattegat med Isefjorden/Roskilde Fjordkomplekset og de nordlige og centrale dele af Øresund konkluderes: De åbne områder er i større eller mindre grad påvirket af eutrofiering. Alle øvrige områder er i større eller lidt mindre grad påvirket, specielt de fjorde som har store oplande (Randers Fjord) eller ringe vandudveksling (Mariager Fjord og Isefjorden) med de åbne farvande. A North Sea/Skagerrak (8) Kattegat (12) Danish Belts/Baltic Sea (6) ALL (26) 0% 20% 40% 60% 80% 100% B North Sea/Skagerrak (8) Kattegat (12) Danish Belts/Baltic Sea (6) ALL (26) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5 Sammenfatning af status-klassifikation (panel A) og konfidens (panel B) i hhv. Nordsøen/ Skagerrak, Kattegat og Bælthavet/Østersøen samt samlet. Tallene i parentes angiver antallet af havområder. Klassifikationsfarverne er defineret i figur 2. For Bælthavet og de danske dele af Østersøen konkluderes: De åbne områder er i større (specielt de sydlige dele af Lillebælt) eller lidt mindre grad (de centrale dele af Øresund) påvirket af eutrofiering. Alle øvrige områder og fjorde er i større eller lidt mindre grad påvirket, specielt de fjorde som har relativt store oplande (såsom Odense Fjord). Farvandene omkring Bornholm er ikke klassificeret, men vurderes generelt som eutrofieringspåvirket (Miljøstyrelsen 2000, HELCOM 2009). Afslutningsvis skal det understreges, at konklusionerne i dette faglige notat er identiske med tidligere vurderinger af eutrofieringsstilstanden i de danske farvande (Miljøstyrelsen 2000, Ærtebjerg et al. 2003, OSPAR 2008, HEL- COM 2009).
Side 12/42 Referencer Andersen, J.H, F. Møhlenberg, T. Uhrenholdt, M.H. Jensen, B. Sømod & P. Henriksen (2005): Testing of the HELCOM Eutrophication Assessment Tool (HEAT) in Danish Marine Waters. DHI Technical Report. 32 sider. Andersen, J.H., L. Schlüter & G. Ærtebjerg (2006): Coastal eutrophication: recent developments in definitions and implications for monitoring strategies. Journ. Plankt. Res. 28(7):621-628. Andersen, J.H. & H. Kaas (2008): Danish assessment of eutrophication status in the North Sea, Skagerrak and Kattegat: OSPAR Common Procedure 2001-2005. DHI Technical Report to the Danish Spatial and Environmental Planning Agency. 86 sider. Andersen, J.H., P. Axe, H. Backer, J. Carstensen, U. Claussen, V. Fleming- Lehtinen, M. Järvinen, H. Kaartokallio, S. Knuuttila, S. Korpinen, M. Laamanen, E. Lysiak-Pastuszak, G. Martin, F. Møhlenberg, C. Murray, G. Nausch, A. Norkko & A. Villnäs (2010a): Getting the measure of eutrophication in the Baltic Sea: towards improved assessment principles and methods. Biogeochemistry (published online; doi: 10.1007/s10533-010-9508-4). Andersen, J.H., C. Murray, H. Kaartokallio, P. Axe & J. Molvær (2010b): A simple method for confidence rating of eutrophication status classifications. Marine Pollution Bulletin 60:919-924. Andersen, J.H., P. Axe, U. Brockman & K. Norling (in prep.): Towards harmonised and coordinated eutrophication status assessments in the North Sea, Skagerrak and Kattegat area. HARMONY project report. Anon. (1991a): Council Directive of 21 May 1991 concerning urban waste water treatment (91/271/EEC). Official Journal of the European Communities L 135. Anon. (1991b): Council Directive 91/676/EEC of 12 December 1991 concerning the protection of waters against pollution caused by nitrates from agricultural sources. Official Journal of the European Communities L 375. Anon. (2000): Directive 200/60/EC of the European Parliament and of the Council of 23 October 2000 establishing a framework for Community action in the field of water policy. Official Journal of the European Communities L 327/1. Anon. (2008): Directive 2008/56/of the European Parliament and of the Council of 17 June 2008 establishing a framework for community action in
Side 13/42 the field of marine environmental policy (Marine Strategy Framework Directive). Official Journal of the European Union L 164:19-40. Anon. (2009): Guidance document on eutrophication assessment in the context of European water policies. Guidance Document No. 23. Technical Report - 2009-030. 136 sider. Anon. (2010): Commission Decision of 1 September 2010 on criteria and methodological standards on good environmental status of marine waters. Official Journal of the European Union. L 232: 14-24. Elliot, M., & V.N. de Jonge (2002): The management of nutrients and potential eutrophication in estuaries and other restricted water bodies. Hydrobiologia 475-476:513-524. Elliot, M., T.F. Fernandes V.N. de Jonge (1999): The impact of European Directives on estuarine and coastal science and management. Aquatic Ecology 33:311-321. HELCOM (2009): Eutrophication in the Baltic Sea. An integrated thematic assessment of the effects of nutrient enrichment in the Baltic Sea region. Baltic Sea Environment Proceedings N0. 115B. 148B. HELCOM (2010): Ecosystem Health of the Baltic Sea. An initial holistic assessment. Baltic Sea Environment Proceedings No. 122. 63 sider. Henriksen, P. (2009): Reference conditions for phytoplankton at Danish Water Framework Directive intercalibration sites. Hydrobiologia 629:255-262. Jørgensen, B.B., & K. Richardson (eds.) (1996): Eutrophication in Coastal Marine Ecosystems. Coastal and Estuarine Studies, 52. American Geophysical Union. Washington, DC. 273 sider. Miljøstyrelsen (2000): Vandmiljø-2000. Status og perspektiver for et renere vandmiljø. Redegørelsen nr. 7/2000. Miljø- og Energimiinisteriet.48 sider. Nixon, S.W. (1995): Coastal marine eutrophication: a definition, social causes, and future concerns. Ophelia 41:199-219. OSPAR (2008): Eutrophication status of the OSPAR maritime area. Second OSPAR integrated report. OSPAR Commission, London, Publication 372/2008. Ærtebjerg, G., J.H. Andersen & O.S. Hansen (2003): Nutrients and Eutrophication in Danish Marine Waters. A Challenge for Science and Management. Ministry of the Environment, National Environmental Research Institute. 126 sider.
Side 14/42 Bilag 1: HEAT-beregninger fra havområderne 1-26 Bilag 1.1 HEAT 2.0 sheet for de danske dele af Vadehavet. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 15/42 Bilag 1.2 HEAT 2.0 sheet for de sydlige kystnære danske dele af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 16/42 Bilag 1.3 HEAT 2.0 sheet for de åbne danske dele af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 17/42 Bilag 1.4 HEAT 2.0 sheet for de kystnære dele af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 18/42 Bilag 1.5 HEAT 2.0 sheet for Ringkøbing Fjord. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 19/42 Bilag 1.6 HEAT 2.0 sheet for Nissum Fjord. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 20/42 Bilag 1.7 HEAT 2.0 sheet for de åbne danske dele af Skagerrak. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 21/42 Bilag 1.8 HEAT 2.0 sheet for de kystnære danske dele af Skagerrak. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
Side 22/42 Bilag 1.9 HEAT 2.0 sheet for de nordvestlige dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).
Side 23/42 Bilag 1.10 HEAT 2.0 sheet for de vestlige kystnære dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).
Side 24/42 Bilag 1.11 HEAT 2.0 sheet for Limfjorden. Baseret på HELCOM (2010).
Side 25/42 Bilag 1.12 HEAT 2.0 sheet for Mariager Fjord. Baseret på AHELCOM (2010).
Side 26/42 Bilag 1.13 HEAT 2.0 sheet for Randers Fjord. Baseret på HELCOM (2010).
Side 27/42 Bilag 1.14 HEAT 2.0 sheet for de åbne centrale dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).
Side 28/42 Bilag 1.15 HEAT 2.0 sheet for de sydlige åbne dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).
Side 29/42 Bilag 1.16 HEAT 2.0 sheet for de sydvestlige dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).
Side 30/42 Bilag 1.17 HEAT 2.0 sheet for de sydlige kystnære dele af Kattegat. Baseret på HELCOM (2010).
Side 31/42 Bilag 1.18 HEAT 2.0 sheet for Isefjorden. Baseret på HELCOM (2010).
Side 32/42 Bilag 1.19 HEAT 2.0 sheet for Roskilde Fjord. Baseret på HELCOM (2010).
Side 33/42 Bilag 1.20 HEAT 2.0 sheet for de centrale dele af Øresund. Baseret på HELCOM (2010).
Side 34/42 Bilag 1.21 HEAT 2.0 sheet for Århus Bugt. Baseret på AHELCOM (2010).
Side 35/42 Bilag 1.22 HEAT 2.0 sheet for farvandet nord for Fyn. Baseret på HELCOM (2010).
Side 36/42 Bilag 1.23 HEAT 2.0 sheet for Odense Fjord. Baseret på HELCOM (2010).
Side 37/42 Bilag 1.24 HEAT 2.0 sheet for de sydlige dele af Lillebælt. Baseret på HELCOM (2010).
Side 38/42 Bilag 1.25 HEAT 2.0 sheet for Hjelm Bugt. Baseret på HELCOM (2010).
Side 39/42 Bilag 1.26 HEAT 2.0 sheet for Fakse Bugt / Stevns. Baseret på HELCOM (2010).
Side 40/42 Bilag 2: Konfidens-vurderinger fra Nordsøen/Skagerrak, Kattegat og Bælthavet/Østersøen Opsplittede konfidens -vurderinger baseret på figur 5. Delområderne er Nordsøen/Skagerrak, Kattegat inkl. de nordlige dele af Øresund samt Bælthavet og Østersøen. A B C 10 Nordsøen/Skagerrak Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Frequency 5 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Final Confidence Rating (%) 1,00 1,00 10 Kattegat Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 Frequency 5 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Final Confidence Rating (%) 1,00 1,00 10 Bælthavet/Østersøen Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Frequency 5 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Final Confidence Rating (%)
Side 41/42 Bilag 3: Fotos Figur 3.1 Algeopblomstring, som er en direkte eutrofieringseffekt, ved kysten af Nordsjælland. Foto: Kristine Garde, DHI. Figur 3.2 Fisk kvalt af iltsvind, som er en indirekte effekt af eutrofiering i Ålborg Bugt. Foto: Christen Jensen, Naturstyrelsen.
Side 42/42 Bilag 4: Datablad Serie titel og nr.: Titel: Forfatter : Institut: Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikatorbaseret statusvurdering. Jesper H. Andersen, Ciarán Murray, Jens Würgler Hansen, Cordula Göke og Ditte Jansen Petersen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: http://dce.au.dk År for udgivelse: August 2012 Redaktion afsluttet: 2011 Review: Peter Henriksen, Aarhus Universitet Lars M. Svendsen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Finansiering: Naturstyrelsen. Bedes citeret som: Andersen, J.H., C. Murray, J.W. Hansen, C. Göke og D.J. Petersen. 2012. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikatorbaseret statusvurdering. Fagligt notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi. 42 pp. Må citeres med kildeangivelse Sammenfatning: Keywords: Eutrofieringstilstanden i de danske farvande er i dette notat klassificerer ved brug af et indikator-baseret vurderingsværktøj, HEAT. Dette værktøj er i udgangspunktet baseret på værktøjer udviklet af hhv. OSPAR-kommissionen (OSPAR) og Helsinki-kommissionen (HELCOM). Vurderingen er baseret på de indikatorer og data, som Danmark har lagt til grund for eutrofieringstilstande i de danske dele af OSPAR- og HELCOM-konventionsområderne. For kystvande er der, i det omfang det er muligt, anvendt data fra vurderinger foretaget i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet. Overordnet kan det konkluderes at de danske havområder med undtagelse af de helt åbne dele af Nordsøen og Skagerrak er væsentligt påvirket af eutrofiering. Denne konklusion er i overensstemmelse med tidligere konklusioner, såvel national og internationale. Havstrategidirektivet, eutrofiering, næringsstoffer, karakterisering, klassifikation, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de danske bælter, Østersøen Sideantal: 42 Internet version: Bemærkninger: Dette notat kan downloades i elektronisk format (pdf) via DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi s hjemmeside http://dce.au.dk/udgivelser/notater/2012/ Dette faglige notat er ét af i alt 18 notater udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelsen med en faglig karakterisering af miljøtilstanden i de danske havområder, herunder også en vurdering af påvirkningsfaktorer.