Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002



Relaterede dokumenter
Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Den gode arbejdsdag og arbejdsmiljøet

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

ArbejdsPladsVurdering

krydderi Skab engagement i samarbejdet om arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø sætter på din hverdag Branchevejledning til kontorarbejdspladser om:

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Sikkerhedsorganisationens opbygning

Succes med arbejdsmiljøarbejdet

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDSPLADSVURDERING PÅ KONTORARBEJDSPLADSER. APV i sigte? KORTLÆGNING OPFØLGNING VURDERING SYGEFRAVÆR HANDLINGSPLAN

Fra museskader til stress

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdstilsynets screening

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

At-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

Succes med arbejdsmiljøarbejdet

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ARBEJDSPLADS VURDERINGER

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

APV i detailhandlen Branchevejledning om arbejdspladsvurdering for detailhandelsområdet

Staunings Plads København V. Tlf.:

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

Nye arbejdsmiljøregler

Introdag om arbejdsmiljø

valg af sikkerheds repræsentant

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund

Arbejdsmiljøorganisationen

Risikobaseret Tilsyn. 1

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Arbejdspladsvurdering

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2009

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Nedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:

arbejdsmiljøorganisationen

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til evalueringsrapport 2008

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

Kasseassistenters arbejdsmiljø. Branchevejledning til arbejdsgivere og sikkerhedsorganisation

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

Arbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

Arbejdspladsvurdering

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

Arbejdsmiljø og Computermus. Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus?

Arbejdsmiljø og Computermus

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte

Kontormaskiner og arbejdsmiljø

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Danske Fysioterapeuters

APV i detailhandlen Branchevejledning om arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter

God start godt arbejdsmiljø

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

Transkript:

Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende viden om virksomhedens arbejdsmiljøopgaver. Vejledningen beskriver, hvilke arbejdsmiljøopgaver virksomheden har, og hvem i virksomheden, der skal varetage opgaverne, herunder hvilken rolle sikkerhedsorganisationen spiller. Branchevejledningen er udgivet af: Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration (BAR Kontor) Ny Vestergade 17, 1471 København K Tlf.: 33 36 66 10 E-mail: info@barkontor.dk www.barkontor.dk 1. udgave 2002 Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center Tlf.: 36 14 31 31 Varenummer 172013 www.arbejdsmiljobutikken.dk Layout: Gorm Larsen & Partners Trykning: Athene Grafisk ISBN nr. 87-988595-3-6 Opskrifter på arbejdsglæde HK Varenummer: 4404050039

Opskrifter på arbejdsglæde krydderi Et godt arbejdsmiljø sætter på din hverdag Branchevejledning til kontorarbejdspladser om: Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver

Forord Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd herunder Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration (BAR Kontor). BAR Kontor har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne inden for det private kontor- og administrationsområde. F.eks. IT-virksomheder, advokat- og revisionskontorer, vikarbureauer, rådgivende virksomheder, rejsebureauer, arkitekter samt øvrige private kontorarbejdspladser. BAR Kontor giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen i form af branchevejledninger, kampagnemateriale, afholdelse af temadage og andre aktiviteter. BAR Kontor er sammensat af repræsentanter for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer inden for det private kontor- og administrationsområde. Indhold Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø.......................... 1 Virksomhedens arbejdsmiljøopgaver..... 2 Løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøet....................... 2 Gennemførelse af Arbejdspladsvurdering................. 3 Inddragelse af arbejdsmiljø i planlægningen........................ 4 Undersøgelse af eventuelle arbejdsskader........................... 5 Hvem gør hvad i samarbejdet om arbejdsmiljøet.......................... 6 Medarbejderne......................... 6 Arbejdslederne......................... 6 Arbejdsgiveren......................... 6 Sikkerhedsorganisationen............. 7 Virksomheden og sikkerhedsorganisationens samarbejde........... 9 Viden om arbejdsmiljø................... 10 Anden relevant litteratur................ 12 Holdningerne, der udtrykkes i BAR Kontors forskellige vejledninger, viser disse parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for branchen. BAR Kontor vil gerne rette en særlig tak til de virksomheder, som har bidraget med citater og inspiration til denne branchevejledning. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder den i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø Derfor vil mange gerne være med til at sikre det gode arbejdsmiljø men hvor skal der tages fat - og hvem skal egentlig gøre noget? Alle virksomheder, uanset størrelse, har ifølge arbejdsmiljøloven de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet herom skal i alle virksomheder, foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere. I større virksomheder med minimum 10 medarbejdere skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, der skal støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljø. Sikkerhedsorganisationen er virksomhedens egen arbejdsmiljørådgiver. Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har en sikkerhedsorganisation. Vejledningen beskriver, hvilke arbejdsmiljøopgaver virksomheden har, og hvem i virksomheden, der skal varetage opgaverne, herunder hvilken rolle sikkerhedsorganisationen spiller. 1

Virksomhedens arbejdsmiljøopgaver Virksomhedens overordnede arbejdsmiljøopgave er at sikre det gode arbejdsmiljø, herunder at overholde arbejdsmiljøloven. Det indebærer, at virksomheden har følgende arbejdsmiljøopgaver: Det indebærer, at der bør være en løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøet, herunder om arbejdsmiljøloven bliver overholdt, og om der er ved eller er opstået arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder: I starten kan man godt se arbejdsmiljø som et stort monster, men så snart man får blot en smule kendskab til det ja, så er det jo nemt og i virkeligheden sund fornuft. Erik Nordly, sikkerhedsrepræsentant, Sibas ComputerCity Være løbende opmærksom på arbejdsmiljøet Gennemføre Arbejdspladsvurdering (APV) Inddrage arbejdsmiljø i planlægningen Undersøge eventuelle arbejdsskader Alle i virksomheden skal være med til at sikre det gode arbejdsmiljø, men det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at opgaverne bliver gennemført, og sikkerhedsorganisationen, der i praksis sørger for at det sker. Løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøet Virksomheden skal føre kontrol med, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Kontrol betyder ikke, at arbejdsmiljøet konstant skal overvåges, men at virksomheden bør have en fornemmelse af, hvordan det står til med arbejdsmiljøet. Fysiske forhold, f.eks. varme/kulde, træk, belysning og rengøring Ergonomiske forhold, f.eks. variation af arbejdsstillinger Psykiske forhold, f.eks. alenearbejde og chikane/mobning Kemiske og biologiske forhold, f.eks. rengøringsmidler Risiko for arbejdsskader Det er ikke et spørgsmål om at kontrollere eller opfinde problemer, men mere et spørgsmål om at have fingeren på pulsen, hvad angår arbejdsmiljøet. Denne løbende opmærksomhed gør det samtidig nemmere at opdatere og gennemføre virksomhedens arbejdspladsvurdering, som blandt andet omfatter en kortlægning af ovenstående arbejdsmiljøforhold. 2

Gennemførelse af Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder, der har medarbejdere, skal gennemføre en APV. APV er et simpelt værktøj, der giver overblik over virksomhedens arbejdsmiljø - hvad fungerer godt, og hvor er der eventuelle problemer. Et overblik, der samtidig gør det nemmere at planlægge og prioritere arbejdsmiljøtiltag i sammenhæng med virksomhedens øvrige tiltag og udvikling. Der er ingen krav om, hvordan det praktiske APV-arbejde skal foregå. Der er metodefrihed. Det gør det muligt at gennemføre APV på en måde, der passer til den form, som virksomheden normalt arbejder og samarbejder på. Virksomheden skal dog altid sikre, at APV en er skriftlig og omfatter en: Kortlægning Hvad er godt ved arbejdsmiljøet, og er der nogle arbejdsmiljøproblemer? Vurdering Hvad er årsagerne til problemerne, og hvordan kan problemerne løses? Handlingsplan Hvilke problemer skal løses først - hvordan, hvornår og af hvem? Opfølgning Har løsningerne afhjulpet problemet? Via APV har vi først og fremmest fået gjort arbejdsmiljø til noget, vi kan tale om og noget alle har en viden om. Henrik Kaltoft, sikkerhedsrepræsentant, KILROY travels International 3

Da vi byggede om på kontoret, var jeg med inde i processen, f.eks. kommenterede jeg, at der ikke kunne stå reoler, hvor der skulle være en flugtvej. Susanne Petersen, sikkerhedsrepræsentant, PrivatBo APV bør ikke munde ud i en omfattende dokumentation. Omfanget afhænger af mange faktorer, blandt andet arbejdsmiljøproblemernes art, alvor og omfang. En APV er ofte kort, hvis f.eks. kortlægningen viser, at der ikke er arbejdsmiljøproblemer, eller hvis problemerne bliver løst under kortlægningen. Når APV, er gennemført én gang, skal den efterfølgende opdateres, når der sker væsentlige ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet, f.eks. ved om- eller nybygninger. APV, inklusiv kortlægning, vurdering, handlingsplan og opfølgning, skal dog gennemføres hvert 3. år. Men når den er gennemført én gang og i de mellemliggende år er blevet opdateret, er dette ikke en omfattende opgave, da eventuelle arbejdsmiljøproblemer allerede står i APV-handlingsplanen. Inddragelse af arbejdsmiljø i planlægningen Virksomheden kan fortsat sikre et godt arbejdsmiljø og en mindre omfattende APV ved at inddrage arbejdsmiljøaspekter allerede under planlægningen af forhold, som kan få betydning for arbejdsmiljøet, f.eks. større udvidelser eller ombygninger af virksomheden. 4

På denne måde sikres et bedre beslutningsgrundlag, og fejlinvesteringer, arbejdsmiljøproblemer og arbejdsskader forebygges. Der kan rekvireres anmeldelsesblanketter hos Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdomme anmeldes af egen læge. Undersøgelse af eventuelle arbejdsskader I kontor- og administrative virksomheder sker der sjældent arbejdsulykker. Men er uheldet ude, og der sker en ulykke eller opstår en erhvervssygdom/arbejdsbetinget lidelse, skal årsagen findes. En hurtig konklusion vil ofte være, at det f.eks. var et hændeligt uheld. Men det er vigtigt at undersøge årsagen nærmere ved at kigge på blandt andet den enkeltes adfærd, virksomhedens procedurer og indretningen af arbejdspladsen. Når årsagen/-erne er fundet, er der ofte klarhed over, hvilke forhold der skal ændres for at undgå samme type arbejdsskade fremover. Er der tale om en ulykke og den person, der har været udsat for ulykken, ikke er i stand til at arbejde i mindst en dag, ud over den dag skaden skete, skal arbejdsgiveren anmelde ulykken til Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet/arbejdsskadestyrelsen. 5

Hvem gør hvad i samarbejdet om arbejdsmiljøet Sikkerhedsorganisationen har en central rolle, når arbejdsmiljøopgaverne skal gennemføres. Læs mere herom under Sikkerhedsorganisationen. Men at sikre et godt arbejdsmiljø er ikke kun en opgave for de få udvalgte i sikkerhedsorganisationen. Det vigtigste er, at alle i virksomheden ser det som en fælles opgave at sikre det gode arbejdsmiljø. Ifølge arbejdsmiljøloven har medarbejderne, arbejdslederen/-erne og arbejdsgiveren også opgaver og ansvar i forhold til arbejdsmiljøet. Medarbejderne Medarbejderne skal være med til at sikre det gode arbejdsmiljø i virksomheden og deltage aktivt i samarbejdet om arbejdsmiljø. Det indebærer, at medarbejderne i hverdagen skal overholde arbejdsmiljøloven og de regler og anvisninger, virksomheden eventuelt har. Er der arbejdsmiljøforhold, der ikke er i orden, og som medarbejderne selv eller i samarbejde med den nærmeste arbejdsleder ikke kan rette op på, skal de gøre arbejdsgiveren/ledelsen eller sikkerhedsorganisationen opmærksom på det. Arbejdslederne Arbejdslederen har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden inden for det område, denne leder. Arbejdslederen skal overholde arbejdsmiljøloven og de regler og anvisninger, der er i virksomheden. Får arbejdslederen kendskab til arbejdsmiljøforhold, der ikke er i orden, og som arbejdslederen i samarbejde med medarbejderne ikke kan rette op på, skal arbejdslederen give arbejdsgiveren eller sikkerhedsorganisationen besked herom. Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det indebærer, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøopgaverne, som er beskrevet tidligere i vejledningen, bliver gennemført. Arbejdsgiveren skal også sikre, at der bliver etableret et samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheden, blandt 6

andet gennem opbygning af en sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsorganisationen Det er ofte sikkerhedsorganisationen, der på vegne af arbejdsgiveren/ledelsen sørger for, at arbejdsmiljøopgaverne bliver gennemført. Hvem der gør hvad i sikkerhedsorganisationen er individuelt fra virksomhed til virksomhed, men overordnet er rollefordelingen mellem sikkerhedsgruppen/-erne, sikkerhedsudvalget og hovedsikkerhedsudvalget følgende: Sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppen varetager det praktiske arbejde i forbindelse med virksomhedens arbejdsmiljøopgaver inden for det område, gruppen dækker. Har virksomheden ikke et sikkerhedsudvalg, varetager sikkerhedsgruppen også udvalgets rolle. Sikkerhedsgruppen bør i sit daglige arbejde holde et vågent øje med, om arbejdsmiljøloven bliver overholdt, og om der er ved, eller er opstået arbejdsmiljøproblemer. Det er ikke ensbetydende med, at sikkerhedsgruppen skal kigge medarbejdere og arbejdsledere efter i sømmene og opsøge problemer, men at de skal have fingeren på pulsen med hensyn til arbejdsmiljøet og reagere, hvis der er forhold, der ikke er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. I APV-arbejdet spiller sikkerhedsgruppen en central rolle, da sikkerhedsgruppen varetager det praktiske arbejde med hensyn til kortlægning, vurdering, handlingsplan og opfølgning. Sikkerhedsgruppen skal inddrages i planlægningen af væsentlige ændringer, der kan få betydning for arbejdsmiljøet i det område, sikkerhedsgruppen dækker. Sikkerhedsgruppen kan bidrage med sin viden om arbejdsmiljø ved f.eks. en høring af planerne, ved at deltage på møder om eventuelle ny- og ombygninger eller ved møder med leverandører. Sikkerhedsgruppen skal ikke være ekspert, men blot bidrage med sin viden om arbejdsmiljø i forhold til arbejdet i det pågældende område. 7

Hvis der er problemer, som er generelle for hele virksomheden, tager vi dem op i sikkerhedsudvalget og finder en fælles løsning på dem, men hvis en enkelt medarbejder f.eks. får solen i øjnene, så går sikkerhedsgruppen ind og kigger på den enkelte arbejdsplads. Dorthe Nedermark, sikkerhedsleder, KPMG Sikkerhedsgruppen deltager i undersøgelser af eventuelle arbejdsskader i det område, gruppen dækker. Ofte er det sikkerhedsgruppen, der tager kontakt til den, der er kommet til skade, og andre, der har set skaden ske. Ud fra en vurdering af den enkeltes adfærd, virksomhedens procedurer og arbejdspladsens indretning er sikkerhedsgruppen med til at finde årsagen/-erne til skaden og efterfølgende en løsning på problemet. Sikkerhedsgruppen bør også undersøge, om der er andre steder i virksomheden, hvor lignende arbejdsskader kan ske. Sikkerhedsudvalget Sikkerhedsudvalget skal overordnet planlægge, lede og koordinere virksomhedens og sikkerhedsgruppernes arbejde med arbejdsmiljø. Sikkerhedsudvalget opstiller f.eks. de overordnede rammer for APV-arbejdet (metode og plan for gennemførelse) og deltager i APV ens mere besluttende faser, hvis der er problemer af mere generel karakter, eller hvis der skal træffes en central beslutning om tiltag. Sikkerhedsudvalget skal også løbende inddrages, hvis der skal tages beslutninger, som ligger uden for sikkerhedsgruppens kompetenceområde, f.eks. beslutninger, der overskrider sikkerhedsgruppens aftalte budgetramme, eller hvis der skal træffes en central beslutning om tiltag. Derudover skal sikkerhedsudvalget inddrages, hvis der er proble- 8

mer af mere generel karakter, eller problemer, som sikkerhedsgrupperne ikke kan løse. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, som kan få betydning for arbejdsmiljø i hele virksomheden, skal sikkerhedsudvalget inddrages i planlægningen heraf. Det er en god idé at høre sikkerhedsgruppernes eller sikkerhedsudvalgets mening tidligt i planlægningsfasen, så fejlinvesteringer undgås. Sikkerhedsudvalget skal sikre, at årsagen til eventuelle arbejdsskader bliver undersøgt af sikkerhedsgrupperne. Derudover skal udvalget årligt udarbejde en oversigt over skaderne. Hovedsikkerhedsudvalget Hvis virksomheden har et hovedsikkerhedsudvalg, skal det planlægge og koordinere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejde og koordinere virksomhedens generelle arbejdsmiljøaktiviteter. Virksomheden og sikkerhedsorganisationens samarbejde En formel organisation som sikkerhedsorganisationen fungerer bedst, hvis der i virksomheden er en fælles positiv holdning til arbejdsmiljøet og et samarbejde herom, som fungerer i dagligdagen. Sikkerhedsorganisationen kan være med til at skabe denne fælles positive holdning ved at informere alle i virksomheden om, hvad sikkerhedsorganisationen laver, og hvordan medarbejdere, arbejdsledere og arbejdsgivere kan bruge sikkerhedsorganisationen. Derudover bør sikkerhedsorganisationen inddrage medarbejdere og arbejdsledere i arbejdet med arbejdsmiljøopgaverne. En udveksling af ideer og løsninger giver sikkerhedsorganisationen et bedre beslutningsgrundlag og sikrer et større engagement i arbejdsmiljøarbejdet blandt medarbejderne og arbejdslederne. Læs mere herom i BAR Kontors branchevejledning Skab engagement i samarbejdet om arbejdsmiljø, som beskriver hvordan virksomheden i praksis kan skabe et engagement og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen og virksomheden generelt. 9

Viden om arbejdsmiljø Med sund fornuft kan mange arbejdsmiljøproblemer løses, men det er en god idé at have en vis grundlæggende viden om arbejdsmiljø. Viden om arbejdsmiljø fås gennem deltagelse på f.eks. den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, men også gennem arbejdsmiljøloven, branchevejledninger, bøger, tidsskrifter, hjemmesider m.v. Nedenfor listes, hvor denne viden eventuelt kan hentes. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration www.barkontor.dk tlf.: 33 36 66 10 BAR Kontor giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen i form af branchevejledninger, kampagnemateriale, afholdelse af temadage og andre aktiviteter. BAR Kontors materialer og andre oplysninger om arbejdsmiljø kan findes på hjemmesiden. Organisationerne Arbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstagerorganisationer har hver især kompetence til at rådgive om arbejdsmiljø. Her kan der også rekvireres materialer om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet www.arbejdstilsynet.dk tlf.: 39 15 20 00. Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, som fører tilsyn med virksomhederne og udgiver information om arbejdsmiljø. Informationen kan rekvireres på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor også arbejdsmiljøloven, bekendtgørelser, Arbejdstilsynets vejledninger (At-vejledninger) og anden information findes. I arbejdsmiljøloven findes de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven er bindende for virksomhederne. Det kan medføre straf, hvis reglerne overtrædes. Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der også er bindende for virksomhederne. Det kan medføre straf, hvis bekendtgørelserne overtrædes. 10

At-vejledninger beskriver, hvordan Arbejdstilsynet tolker bekendtgørelserne. At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, men bygger på love og bekendtgørelser, der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor f.eks. en virksomhed har fulgt en At-vejledning. At-vejledninger erstatter efterhånden de tidligere At-anvisninger og At-meddelelser. fordi der mangler nye vinkler og ideer til løsning af problemstillingen. I sådanne tilfælde kan det være relevant at hente hjælp udefra. Mod betaling er det muligt at rekvirere sagkyndig bistand hos forskellige konsulentvirksomheder, f.eks.: Bedriftssundhedstjenesten (BST), rådgivende ingeniører, arkitekter, teknologiske serviceinstitutter og arbejdsmedicinske klinikker. Arbejdsmiljørådets Service Center www.asc.amr.dk tlf.: 36 14 31 00 Hos ASC kan der på adressen www.arbejdsmiljobutikken.dk, købes bøger, pjecer og videoer om arbejdsmiljø. ASC udgiver blandt andet Det ny ABF med informationer om nye bekendtgørelser, Atvejledninger, branchevejledninger og andet nyt inden for arbejdsmiljøområdet. ASC udgiver også bladet Arbejdsmiljø, der indeholder aktuelle artikler om arbejdsmiljø. Konsulentvirksomheder I nogle tilfælde kan der være problemer, som kan være svære at løse, enten fordi de stiller krav om en særlig ekspertise, eller 11

Anden relevant litteratur Arbejdstilsynet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om lov om arbejdsmiljø, samt ændringerne hertil nr. 331 af 16. maj 2001 og nr. 437 af 10. juni 2002. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, samt ændringen hertil nr. 491 af 20. juni 2002. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. At-anvisning nr. 6.1.0.4, april 1999 om virksomhedernes sikkerhedsog sundhedsarbejde. At-vejledning F.2.1, marts 2000 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. BAR Kontor Lys og lyd, Branchevejledning 2000 Distancearbejde, Branchevejledning 2001 Arbejde ved skærme, Branchevejledning 2002 Aktuelle branchevejledninger kan ses på: www.barkontor.dk Ovenstående kan ses på www.arbejdstilsynet.dk 12

Hent mere hjælp i BAR Kontors branchevejledninger om arbejdet med arbejdsmiljø I tilknytning til denne branchevejledning har BAR Kontor udarbejdet to branchevejledninger, som kan give yderligere inspiration til virksomhedens arbejde med arbejdsmiljø: Opbygning af en sikkerhedsorganisation, som henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, de skal til at oprette en sikkerhedsorganisation eller overvejer at omorganisere deres eksisterende sikkerhedsorganisation. Skab engagement i samarbejdet om arbejdsmiljø giver uddybende råd om, hvordan der kan skabes engagement og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen og virksomheden generelt. Skal virksomheden ikke oprette en sikkerhedsorganisation, kan der hentes gode råd i Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder. 13