Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund for tanker om mljøets terapeutske potentale - defnton - den mljøterapeutske grundmodel - mljøterapeuten - kan medcn være et supplement? Karakterstka ved det befordrende mljø Inger B. Beck, maj 2011
FORSVARSSTRATEGIER HOS MISBRUGEREN 1. JEG - SPLITTING MEKANISMEN - d.v.s. at have 2 selvblleder som gensdgt udelukker hnanden. Det ene bllede er: den samvttghedsfulde, der har haft svære vlkår f. eks. mødt megen modgang eller har haft en svær barndom omgvet af uforstående personer. Det andet bllede er: den total værdløse, som ødelægger alt omkrng sg, sn famle, sn økonom, sg selv. Dette forsvar skal redde selvfølelsen, ellers truer både skamfølelsen og oplevelsen af underlegenhed med at tage overhånd. Forsvaret bdrager effektvt tl at forhndre etablerng af dybere relatoner. I et nært og vedvarende forhold vl msbrugeren uundgåelgt blve konfronteret med sn måde at undgå vrkelgheden på. For mange msbrugere er det alt for pnefuldt, at skulle se begge blleder samtdg. De vælger at fortsætte msbruget som regel på bekostnng af relatonen. 2. PROJEKTION - d.v.s. placere ansvaret for og kontrollen over sn adfærd på noget eller nogen udenfor sg selv. Det kan f. eks. være msbrugsobjektet (alkohol, hash, amfetamn o.s.v.), andre mennesker eller omstændghederne. Dette forsvar skal også redde selvfølelsen. Forsvaret medfører ansvarsforflygtgelse og forhndrer dermed, at skulle erkende egen andel af udvklngen, men rummer også en nedvurderng af egen kapactet. Den person, der har, omend fornægtet, en domnerende selvforagt, er kke motveret for at tage noget dybere ansvar for sg selv. Den selvdestruktve adfærd bekræfter det negatve selvbllede.
Der fndes ngen undersøgelser, som på overbevsende måde vser, at msbrugere har specfkke karaktertræk nden de begynder msbruget. Både bologske, psykske og socale forhold har betydnng for udvklng af msbrug senere lvet. Når msbruget starter udvkles der dermod gennem årene en stadg større psykologsk og karaktermæssg lghed mellem msbrugerne. Karaktertræk som f. eks. kan forveksles som betydende for udvklng af msbruget. Det kan være karaktertræk som : eftergvenhed prrelghed jalous lav angst tolerance Msbrugende forældre får ofte børn, som blver msbrugere. Det mest afgørende denne sammenhæng er, at dsse forældre er uskre, upåldelge, omskftelge og ambvalente overfor deres børn. Det er skadelgt for barnets udvklng af selvfølelse og jegstyrke. Barnet oplever følelsesmæssgt ubehag, som kan medføre destruktv regresson Jeg ets tjeneste, så ubehaget forsvnder forbgående.
Hyppgste psykatrske dagnoser hos msbrugende unge er: ADHD Personlghedsforstyrrelse Adfærds- og emotonelle forstyrrelser Psykoser nkl. skzofren Depressoner
VÆRDIER for VELLYKKET BEHANDLING er: Frvllghed Tlgængelghed Rummelghed Værdghed Høj grad af selvbestemmelse At behandlngen tlstræber at se msbrugerens lv nd en helhed - kke kun beskæftge sg med msbruget og dets følger
MIS - BRUG Præfkset ms- betegner noget forkert, noget negatvt Der skelnes generelt mellem: ABUSUS: - forbrug, som beskrver psykske og socale problemer forbndelse med msbruget DEPENDENCE: - beskrver udvklngen af msbruget forhold tl fysologsk afhængghed, tolerans-øgnng og lgnende Det er svært at afgrænse det socalt acceptable og msbrug fra hnanden. Et vs mål af msbrug er uadskllelgt fra den rette brug af alt.
Regresson Jeg ets tjeneste - forbgående og vederkvægende hvle fra vrkelghedens vlkår og krav, som samtdg også lader os få kontakt med de ndre klder. Følelsen af ansvar og skyld mndskes og v oplever en mere ntens følelse af nærvær og eksstens. I prncppet går man nd det llle barns legende verden, hvor man åbent og rskofrt kan lave om på vrkelgheden. Den regressve tlstand er et fundamentalt menneskelgt behov. Regresson Jeg ets tjeneste kan være: 1. Så den tjener Jeg et f.eks. ved kreatvtet, dans, musk, seksualtet, naturoplevelser, teater, ltteratur, relgøstet og blver postv for den vdere personlge udvklng d.v.s. KONSTRUKTIV eller 2. DESTRUKTIV, når den har negatve følgevrknnger for ndvdet og/eller omgvelserne Lvet kan være så belastende, svært og forurolgende, at v får behov for at søge forskellge slags trøst og hvle fra hverdagen. Ved regresson Jeg ets tjeneste ndfres en gammel (tdlg lvet) længsel, som er umulg at opfylde og forbundet med behov og følelser, som v dårlgt nok kan sætte navn på.
Rusen kan være et mddel tl: regresson Jeg ets tjeneste som: 1. - let tlgængelg mdlertdg hjælpemddel eller 2. - som domnerende faktor, der efterhånden blver et mål sg selv Prncpelt burde et menneske kunne gå nd regressonen Jeg ets tjeneste uden nogle kunstge hjælpemdler. Alle kulturer anvender rusmdler hyppgst alkohol, som blot fordrer sukkerholdg frugt som forgæres. Alkohol er det hyppgst anvendte rusmddel Norden. I Afrka bruges Khat, Sydamerka Kokan, Mellemamerka Mescaln, Mellemøsten og den nære Orent Cannabs og Sydøstasen Opum Fra at være et hjælpemddel fællesskabets regressve adfærd, kan rusmdlet efterhånden blve et mddel tl at gennemføre regressonen uden fællesskabet og uden den eventuelle rtuelle sammenhæng f. eks. fest, relgøstet o.s.v.
Når udvklngen blver tl, at rusmdlet blver: et nødvendgt mddel for at opnå regressonen, blver det sværere, at kontrollere forbruget. Rusmdlet for fetch- værd for brugeren. Helt på lne med overgangsobjektet for det llle barn f. eks. en kær bamse. Det menneske, som kke har lært eller er stand tl at fnde en vej tl regressonen Jeg ets tjeneste uden brug af rusmddel, vælger derfor let den destruktve regresson gennem rusen. Det karakterstske for den destruktve regresson er: fornægtelsen af omverden eller flugten fra omverden Legen - den legende regresson - er ophørt. Det er blevet tl en gentagen adfærd, som ndebærer en søgen mod døden. Ikke forstået som et målrettet selvmordsønske, men (ofte ubevdst) et ønske om at ødelægge eller dræbe aspekter af sg selv eller omverden. Dsse rratonelle følelser er svære at påvrke med ratonelle argumenter.
At opgve at opnå regresson Jeg ets tjeneste uden rusmddel kan gve anlednng tl: akutte psykoser selvmordsadfærd alkoholmsbrug narkotkamsbrug For at begrænse destruktve regressoner, må der skabes mere plads for konstruktve regressoner Jeg ets tjeneste både vort menneskesyn og fremfor alt det konkrete samfund. Den kreatve og legende regresson har dag et mndre område at udfolde sg på end tdlgere. Der er stærke kommercelle kræfter, der tager sg af at markedsføre noget, der LIGNER den gode regresson Jeg ets tjeneste sær ndenfor underholdnngsndustren, som har trængt sg nd de fleste kulturelle sammenhænge. Det er regresson, som hverken kræver nogen personlg anstrengelse eller har nogen deologsk eller rtuel betydnng dybere forstand, og som derfor kke blver forløsende for den dybe længsel, som gver anlednng tl ndre uro og uskkerhed.
UNGE, MISBRUG og SINDSLIDELSER Knapt 80% af behandlngstlbud tl unge med msbrug gver sg kke af med at dagnostcere. Afgørende er det, om der er ansat sundhedsuddannet personale, som er uddannet tl at tænke dagnostsk retnng.