Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011
Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner (undtagen F43,0 & F43,1) David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011
Klinisk vejledning Tilpasnings- og belastningsreaktioner (F43,2 F43,9) Definition Diagnostiske kriterier Incidens/prævalens Arbejdsrelateret ætiologi Anden ætiologi Individuel sårbarhed
Udredning og rådgivning Eksponering Tilpasnings- og belastningsreaktioner (F43,2 F43,9) Helbred Diagnosekoder Prognose Rådgivning
Definition diagnoser, der adskiller sig fra øvrige psykiatriske diagnoser ved, at de omfatter tilstande, som karakteriseres ikke alene ved deres symptomatologi og forløb, men også ved tilstedeværelsen af årsagsfaktorer. De belastende omstændigheder er den primære og dominerende årsagsfaktor, uden hvis indvirkning tilstanden ikke ville være opstået.
Diagnostiske kriterier Kendte traumer eller belastninger inden for den sidste måned, (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter som ved PTSD) Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men UDEN AT OPFYLDE KRITERIERNE FOR ANDRE PSYKISKE LIDELSER ELLER TILSTANDE. Varighed < 6 måneder (undtaget F43,21: < 2 år).
Incidens/prævalens Der findes ikke valide tal for incidens og prævalens med reference til dette område. F.43 diagnoserne er ofte anvendt i psykiatriske sammenhænge men også her er det vanskeligt at angive hyppigheden, da diagnosekriterierne er vage og der er betydelig overlap i relation til misbrug og personlighedsforstyrrelse (1). (1) Gur et al (2005) Adjustment disorders: A review of diagnostic pitfalls
Arbejdsrelateret ætiologi Utilstrækkelig baggrundslitteratur omkring F 43 diagnoserne, som belyser sammenhængen med det psykosociale arbejdsmiljø. Mange undersøgelser, der rapporterer positive associationer mellem arbejdsrelaterede belastninger og forskellige mål for stress / psykisk helbred. Antallet af metodisk veludførte studier er begrænset.
Anden ætiologi Tilpasnings- og belastningsreaktioner kan opstå i forbindelse med alle former for betydende livsændringer og belastninger i privatlivet såvel som arbejdslivet.
Individuel sårbarhed ICD-10: Individuel sårbarhed spiller en rolle ikke alene i forhold til risikoen for tilstandens opståen men også for hvordan den kommer til udtryk. MEN, der mangler forskning der dokumenterer dette (2). Meget forskning om individuel sårbarhed i forhold til stress, fx neuroticisme, type-a adfærd, hardiness. Denne forskning omfatter mange forskellige måder at operationalisere stress på. Oftest skelnes der ikke mellem normale stressreaktioner og stressrelaterede patologiske tilstande. (2) Casey P. (2001) Adult adjustment disorder: A review of its current diagnostic status
Udredning og rådgivning: Eksponering Tilpasnings- og belastningsreaktioner er et resultat af interaktioner mellem belastninger i eller udenfor arbejdsmiljøet og en person med bestemte personlighedstræk, copingstrategier, erfaringer, mm. Derfor vigtigt at beskrive betydende forhold både på arbejdspladsen, hos patienten og i patientens liv i øvrigt.
Udredning og rådgivning: Eksponering Arbejdspladsen og arbejdsfunktioner beskrives så konkret og objektivt som muligt: art og størrelse, ledelsesforhold, samarbejde, kommunikation, konflikter, mobning, organisatoriske ændringer, arbejdsmængden, overarbejder, pauser, kompleksiteten, forudsigelighed, indflydelse. Herudover beskrives patientens egen oplevelse af belastningerne: Hvornår begyndte patienten at opleve forholdene som belastende? Hvem er involveret? Er der taler om bestemte situationer eller generelle forhold? Hvordan har patienten forsøgt at takle de oplevede problemer og hvad har dette ført til? Er der taler om belastninger, der opleves af andre? Er der flere der er sygemeldt med baggrund i arbejdsstress? Har arbejdspladsen svært ved at fastholde medarbejdere, osv.
Udredning og rådgivning: Eksponering Der beskrives eventuelle psykiske belastninger uden for arbejdet, f.eks. i parforholdet og familielivet. Man skal være opmærksom på mulige vekselvirkninger mellem arbejde og hjem. Udredningen skal inkludere en beskrivelse forhold med betydning for individuelle sårbarhed- opvækstvilkår, tidligere psykisk sygdom, betydende personlighedsfaktorer og copingstil. Er der f.eks. tale om en ressourcestærk person, én der er pligtopfyldende, perfektionistisk, følsom overfor kritik?
Udredning og rådgivning: Helbred Symptomerne kan omfatter nedtrykthed, angst, bekymring, magtesløshed, uoverskuelighed, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Der kan være vanskelighed ved at fortsætte i den nuværende arbejdsmæssige funktion, samt nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål.
Udredning og rådgivning: Helbred Symptomerne beskrives art, debut, forløb. Der kan forventes stor variation fra patient til patient med baggrund i kontekst- og personspecifikke forhold. Er symptomerne generaliserede eller mere intense i bestemte situationer. Har symptomerne fluktueret i forbindelse med weekender og ferie? Er der igangværende behandling, f.eks. antidepressiv medicin, og i så tilfælde hvilken effekt har der været?
Udredning og rådgivning: Helbred Klinisk observeres patientens fremtræden i forbindelse med undersøgelsen. Hvordan er stemningsleje og affektpræg? Er stemningslejet altomfattende, eller kan patienten afledes? Hvordan er den emotionelle kontakt med patienten? Bliver bestemte symptomer fremprovokeret under samtalen, f.eks. angst eller bekymring, når talen falder på et problematisk forhold til en overordnet eller kollega?
Udredning og rådgivning: Helbred Differential diagnostisk skal man især være opmærksom på depression og angst tilstande, da der kan være betydeligt overlap i symptombilledet. Tilstedeværelsen af evt. somatisk comorbiditet skal altid vurderes, fx stofskiftelidelser, cancersygdomme og rheumatologiske lidelser. Følgevirkninger af medicinsk behandling kan give bla. træthed, cognitive og andre symptomer der kan tolkes som psykisk belastningsreaktion. Evt. testning med henblik på at afklare spørgsmål der opstår under det kliniske interview, fx depressionsskalaer (i differential diagnostisk øjemed).
Udredning og rådgivning: Prognose Generelt er prognosen god, som regel opnås en bedring ved reduktion eller fjernelse af stressorerne. Ifølge de diagnostiske kriterier er der tale om tilstande, hvor symptombedring indtræffer indenfor 6 måneder efter endt belastning (undtagen F43,21), men studier indikere et længere forløb hos nogle patienter.
Udredning og rådgivning: Rådgivning Rådgivning er afhængig af kontekstspecifikke forhold der vedrører belastningen og personen. Som minimum skal udredningen gerne føre til en samtale med patienten, mhp at fremme indsigt i egen belastningsreaktion og handlemuligheder rettet mod konkrete ændringer på arbejdspladsen. Sammen med patienten etableres en handleplan, der kan følges op i evt. kontrolsamtaler. Det skal afklares, om det er er tilrådeligt at fortsætte på den samme arbejdsplads, arbejdspladsens muligheder for at støtte en gradvis genoptagelse af arbejdet, omplaceringsmuligheder.
Anerkendelseskriterier Tilstande omfattet af denne vejledning anerkendes som regel ikke, men der kan være undtagelser.