UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Bjørn Schamaitat og David Buhrkall havde gennem nogen tid været faste makkere i at gå med metaldetektor. Bjørn Schamaitat kendte personligt ejeren af ejendommen Nellerødvej 24, Lars Jørgensen, og fik lov til at gå med detektor på marken omkring Høvlsbakke (Nellerød matr. 3a). Ved den første afsøgning efteråret 2014 fandt han en guldbrakteat, hvorefter David Buhrkall kom og hjalp til med afsøgningen. I alt brugte de omkring 30 timer på minutiøst at afsøge arealet omkring fundstedet af brakteaten, hvor de fandt 5 fragmenter af en guldbelagt pragtfibula samt et guldvedhæng, der så ud til at stamme fra samme nedlæggelse som guldbrakteaten. Finderne afleverede 5/12 2014 fundene på Museum Nordsjællands afdeling i Hillerød. Som det er normal praksis ved sådanne skattefund, ønskede Museum Nordsjælland at foretage en efterundersøgelse på fundstedet. Dels for at få samlet og indmålt så meget af skattens oprindelige helhed som muligt, dels for, om muligt, at lokalisere skattens nedlæggelsessted og konstatere, om dette lå i relation til et hus ell. lign., dels for at undgå uautoriseret skattejagt på lokaliteten, når oplysningen om fundet blev kendt i offentligheden. Museum Nordsjælland søgte Kulturstyrelsen om midler til en efterundersøgelse af skattefundet. Kulturstyrelsen bevilgede i brev af 19/5 2015 et beløb til undersøgelsen. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted 1.-2. september 2015. Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard. Som detektormænd medvirkede de to findere Bjørn Schamaitat og David Buhrkall. Detektorbrugerne medvirkede uden løn mod at få danefægodtgørelse for eventuelle fund. Maskinen, en 24T gravemaskine, blev ført af Lars Hansen, som Museum Nordsjælland tit anvender til arkæologiske undersøgelser. Det blev besluttet at gennemføre undersøgelsen til den planlagte tid, skønt kornet på denne fremskredne årstid stadig stod på dele af marken. Fundstederne for skattefundets genstande blev ud fra de koordinater, finderne havde opmålt med håndholdt GPS afsat i marken med GPS. Udgravningsfeltet blev afsat, så der var mindst 3 meter til siderne fra hvert indmålt fund. Man må formode, at fundene primært er spredt i pløjeretningen. Spredningsmønsteret af fundene tydede også på dette, idet genstandene lå i en langstrakt bane i pløjeretningen. Derfor blev der beregnet ekstra buffer til siderne i pløjningens længderetning.
Da der stadig var afgrøde på undersøgelsesarealet, blev kornet først lagt ned af maskinen inden for feltet og fladen afsøgt. Herpå blev mulden afskrabet i 7-8 cm tykke lag ad gangen over hele fladen og siden afsøgt med detektor. Der blev afgravet i 4 niveauer. Da feltet var færdiggravet, blev feltet og anlæg heri opmålt med GPS, hvorpå jordbunkerne blev skovlet ned i feltet med maskinen og arealet under jordbunkerne undersøgt på tilsvarende vis. Dermed blev det samlede undersøgte areal på ca. 900 m2 (se fig. 2). Fund af kulturhistorisk interesse blev indmålt med GPS. Øvrige fund blev indsamlet under ét og ikke indmålt nærmere. Anlæg i fladen (kogestensgruber), som ikke skønnedes at have nogen sammenhæng med skattefundet, blev indmålt med GPS og ikke undersøgt nærmere, idet der ikke var tale om en 27-sag, og fortidsminderne dermed ikke var truet af umiddelbar ødelæggelse. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Museet havde forud for undersøgelsen været i løbende kontakt med mus. insp., dr. phil. Morten Axboe fra Nationalmuseet, der er Danmarks førende specialist i brakteatfund. Han kom med div. råd og vejledning om fundets tolkning og paralleller og besøgte undersøgelsen 2/9 (fig. 12). Bent Jørgensen fra Københavns Universitets Afdeling for Navneforskning bidrog med oplysninger om navnestoffet omkring fundstedet. Museum Nordsjælland havde valgt at hemmeligholde fundet frem til undersøgelsen for at undgå uautoriseret detektorafsøgning på lokaliteten. Journalist Karl Erik Frederiksen fra Frederiksborg Amts Avis blev briefet forud for undersøgelsen og besøgte udgravningen 2/9. Det udmundede i en artikel i avisen 4/9 (se fig. 30). ANLÆGSBESKRIVELSER Genstande fra skattefundet På undersøgelsen fandtes et fragment af fodpladen fra pragtfibulaen (x10, se fig. 10), så fiblen nu findes i 6 dele. Alle stykkerne til fibulaen er fundet inden for et areal af 18 x 13 m (fig. 3). Det nye stykke bidrager væsentligt til spørgsmålet om indridset ornamentik på fibulaens bagside. Øvrige genstande Ud over bestanddelene i skattefundet fandtes med detektor andre genstande, som ikke blev indmålt nærmere: x8 Forgyldt indfatning, formentlig til en ring (fig. 21). x11 Fragm. blystang/blybarre af uvis funktion og datering (fig. 22). x12 Fragm. spænde (fig. 23). x13 Fragm. jernkniv med skafttunge, uvis datering (fig. 24). x14 6 knapper af forskellig type, overvejende bondeknapper fra 17-1800-tallet (fig. 25). Hertil x15, div. genstande bl.a. et projektil, en foderstofplombe og et stykke af en ske (fig. 26).
Kogestensgruber I feltet fandtes to kogestensgruber, A1 og A2 (se udbredelse fig. 4, samt foto fig. 5). Gruberne blev ud over indmåling ikke undersøgt nærmere, da de ikke skønnedes at have relation til skattefundet. Det så ud til, at kun bunden af anlæggene var bevaret. Guldbrakteat Guldbrakteaten, hvis sider er bukket ind mod midten, så det er svært at fotografere motivets helhed, er en C-brakteat med øsken. Motivet er, som klassisk for C-brakteaterne, et mandshoved med perlefyldt diadem og fletning over en løbende hestefigur. Diademet er en forenkling af det romerske kejserdiadem, mens fletningen er et germansk herskersymbol. Her ses det, hvordan man overtager det romerske billedsprog og videreudvikler det. Hovedets mund er presset ind mod dyrets hals. Mandshovedet er antagelig en stiliseret rytter, eftersom man på lignende brakteater kan se en minimeret rytterkrop under hovedet. Rytteren antages normalt at forestille Odin i en rolle som hestehvisker. Ud over ryttermotivet ses et svastika, der er et urgammelt symbol på gode forhåbninger (svastika betyder på sanskrit det som bringer lykke ). Langs siden af brakteaten ses en runeinskription: LLLTHU. Det skal formentlig tolkes som en forkortelse for Lina, Laukar, Lathu (Linned, Løg, Indbydelse), der alle er kendte formelord fra kvindesejden, hvis praktiske symbolske funktioner ses beskrevet i de norrøne kilder. Sammen med Alu (Øl) findes de tre ord i mange variationer på brakteaterne og andre runeinskriptioner fra samme periode.. Morten Axboe gjorde opmærksom på den særdeles interessante iagttagelse, at brakteaten fra Høvlsbakke er stempelidentisk med en af brakteaterne fundet på centralpladsen Uppåkra i Skåne (IK 625). Denne brakteat er fundet i et husområde over en brandtomt. Brakteaten fra Høvlsbakke har derfor fået katalognummer IK 625,2. Brakteaten fra Høvlsbakke er bukket sammen i begge sider. Det må være sket i oldtiden, og er altså en del af brakteatens livshistorie. Det samme ses på en af brakteaterne fra Uppåkra. Ornamentikken omkring øskenet er meget slidt, så man kan se, at brakteaten har været langvarigt brugt, før den endte i jorden. Brakteaten er fundet 16 m fra den nærmeste af de øvrige bestanddele af fundet, men der kan næppe være tvivl om, at de skal ses som dele af den samme nedlæggelse. Brakteaten kan dateres til slutningen af 400-tallet, men selve nedlæggelsen er som følge af dens slid snarest sket en årrække herefter. Der kendes tre øvrige fund af guldbrakteater fra Nordsjælland. Alle de øvrige fund er gjort i ældre tid under ikke-fagmæssige omstændigheder. Det ene, Danmarks allerførste brakteatfund, er fundet ved bredden af Esrum Sø, angiveligt af Christian V selv kongen, som introducerede begrebet danefæ i dansk lovgivning og i hvis regeringstid begrebet brakteat blev indført. Alle de fire fund er kendetegnet ved at stamme fra lokaliteter, hvor der ikke er noget, der peger i retning af særlig bebyggelse ell. lign. Pragtfibula Pragtfibulaen eller relieffibulaen, som typen også kaldes, er fundet i 6 stumper over et areal på 15 x 18 m (se fig. 3). Den er formentlig slået i stykker af ploven i nyere tid og siden spredt over et afgrænset område. Fibulaen er dog ikke komplet: et stykke af hovedpladen, hele bøjlen og en stump af fodpladen mangler. Med andre ord: der er stadig noget at finde på Høvlsbakke. Fibulaens dyreornamentik kan henføres til Haseloffs stilfase 1 B, der er dateret til 2. halvdel af 5. årh. eller 1. halvdel af 6. årh.
Fibulaen har en nær parallel i fundet fra Hove Mølle (020212-56), der ligger ved Smørumnedre, 28 km syd for Høvlsbakke (se fig. 19). De to fibler adskiller sig kun fra hinanden i detaljer i dyreornamentikken, så det er muligt, at de stammer fra samme værksted. Fibulaen var åbenbart godt brugt, før den endte i jorden, idet den er repareret med en sølvplade pånittet fodpladens bagside (se fig. 18). Et særligt træk ved fiblen er, at den er ornamenteret på bagsiden, hvilket umiddelbart vil synes underligt, eftersom denne side ikke har været synlig, når fiblen blev båret. Ornamentikken er ridset ind i såvel hovedplade som fodplade med et spidst instrument. Bagsideornamentikken på hhv. hovedplade og fodplade er meget forskellig: mens hovedpladens ornamentik tydeligvis er foretaget med lineal, er fodpladens tegnet i fri hånd. Motivet på hovedpladen (fig. 17) er to forbundne kvadrater indrammet af en dobbeltstreg. Inden for rammen er en korsformet figur. Figurerne og deres indramning minder påfaldende om de hjørnefigurer, der ses på hovedpladens forside. Så meget, at man forledes til at tro, at dette motiv har haft en særlig, i dag ukendt, symbolsk betydning. Den firetakkede stjerne ses også på en romersk mosaik fra 2. årh. sammen med et svastika, så måske skal tolkningen ses i samme (lykkebringende) betydningskreds som denne? Fiblens fodplade er som nævnt også ornamenteret på bagsiden. Ornamentikken, der er ridset med fri hånd, går tydeligvis ind under den sekundært pånittede sølvplade, så den må i hvert fald være ældre end denne (se fig. 18). Motivet ser ud til at være en form for dyreslyng, der snor sig rundt langs kanten af fodpladen. Motivet er ikke symmetrisk, det ser m.a.o. ikke ud til, at der er tale om to profilsete dyrefigurer, som på forsiden. Ornamentikkens formål har øjensynlig ikke været at skulle ses indridsningen er også næsten usynlig på afstand. Snarere har den tjent en form for amuletfunktion. På bagsiden af en relieffibula fra Jättendal i Nordsverige (fig. 18) ses runde ornamenter med dyrefigurer i stil med D-brakteaterne, hvilket understreger en amuletfunktion af bagsideornamentikken. Guldvedhæng Guldvedhænget (fig. 20) har et påsat øsken af samme art som brakteaten og to koncentriske randtråde med perlebånd, men ikke noget inden for rammen. Vedhænget har formentlig været båret som en del af et samlet brystsmykkesæt sammen med brakteaten og reliefibulaen. Lignende vedhæng kendes fra skattefundet fra Dalsgård ved Sorte Muld på Bornholm, der er fundet sammen med brakteater og guldperler. Disse har dog et korsformet perlebånd i midten, der ikke ses på stykket fra Høvlsbakke. Skattens nedlæggelsessted relation til ældre kortmateriale Skattefundet er nedlagt på en lille holm omgivet af vådområder til alle sider. Holmen ligger på et trekantet næs, hvor to åer mødes: Hessemose Å mod øst og et mindre unavngivent tilløb mod vest (se fig. 29). Holmen ligger for foden af den markante bakke Høvlsbakke. Bent Jørgensen fra Navneforskningsinstituttet har oplyst, at navnet betyder Høj-holts-bakken, dvs. Bakken med højen i den lille skov. Hverken høj eller skov kan genfindes på Original 1-kortet fra 1813. Derimod er Fensmarks kort fra 1782 mere givende (fig. 27). Her ses det, at skoven har haft en betydeligt større udbredelse, helt op til vestenden af Høvlsbakke, og en lille firkant af skoven strækker sig ind over toppen af bakken, hvilket må være den omtalte holt. Marken med Høvlsbakke kaldes Bovne Lod, hvilket viser, at der må have været en bavnehøj på bakketoppen engang, hvilket kan forklare den ekstra lille blindtarm af skoven, der går ind over højtoppen, der formentlig repræsenterer selve bavnehøjen, der således må være sløjfet i årene frem mod 1813. Om denne bavnehøj oprindeligt har været en gravhøj fra oldtiden vides ikke, da der ikke kendes nogen fund fra stedet.
Stednavnet Helledbakke på nabogrunden er også undersøgt for det tilfælde, at det kunne indeholde ordet hellig. Det afviser Bent Jørgensen på det bestemteste: navnet kan kun føres tilbage til generalstabens guideoptegnelse 1857 med formen Hellesbakken. Jørgensen mener snarest navnet er en sammensætning med subst. hælde, der er meget almindeligt som navn på skråt terræn. På kortet fra 1813 (fig. 28) ses Hessemose Å klart markeret som en å med slyng, mens den vestlige å blot er aftegnet som et langstrakt vådområde. På målebordsbladet fra 1842 (fig. 29) ses det, at den vestlige å nu er opgravet som regulært åløb. Det har ledt mig til en hypotese, som man må have in mente ved fremtidige undersøgelser på stedet: Eftersom der ikke var tegn på nedgravning af skatten på fundstedet, må man overveje muligheden, at den kan være tilført andetstedsfra. Disse offerfund er typisk nedlagt i vådområder, hvilket fundstedet ikke var eller havde været. Da man et sted mellem 1813 og 1842 opgravede åen, må der være kommet en stor mængde opgravet materiale, som snarest har været spredt på markerne omkring åen. Måske er skattefundet i virkeligheden opgravet fra vådmarken og sammen med det øvrige materiale spredt ud over marken til siderne? Hvis det er tilfældet, kan andre dele af fundet ligge et andet sted på marken langs åen. KONKLUSION Et areal på ca. 1000 m2 omkring fundstedet for en guldbrakteat, stumper af en guldbelagt relieffibula samt et guldvedhæng nedlagt i begyndelsen af 6. årh. blev undersøgt med maskine og detektor. Her blev fundet yderligere et stykke af relieffiblens fodplade, som viste, at fiblen som noget usædvanligt har indridset dyreornamentik på bagsiden. Fiblens fodplade er sekundært blevet repareret med en pånittet sølvplade. Hovedpladens bagside er også forsynet med indridset ornamentik med to indrammede kors-/stjerneformede figurer, som går igen på fiblens forside og sandsynligvis har haft en, i dag ukendt, symbolsk betydning. Der var ikke på fundstedet nogen spor af skattens nedlæggelsessted i form af gruber, stolpespor ell. lign. to kogestensgruber på stedet skønnes ikke at have nogen sammenhæng med fundet. Studier af ældre kortmateriale viser, at åen mod vest er opgravet i starten af 1800-tallet. Skatten kan dermed muligvis oprindelig være nedlagt i kanten af vådområdet og siden spredt på de omgivende marker sammen med det opgravede materiale. Under alle omstændigheder ligger mindst tre stumper af relieffibulaen stadig derude. Det forholdsvist beskedne udbytte af maskinafgravningen kan ikke umiddelbart berettige yderligere arkæologiske undersøgelser på stedet, så ny information om skatten fra Høvlsbakke må komme, når marken efter næste pløjning giver nye muligheder for detektorafsøgning. Et marknavn fra 1700-tallet viser, at der på toppen af Høvlsbakke har ligget en bavnehøj, sløjfet i forbindelse med udskiftningen. Detektorundersøgelser kan måske afklare, om denne bavnehøj oprindelig har været en gravhøj fra oldtiden? Gilleleje 27. november 2015 Tim Grønnegaard Arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland
OVERSIGTSKORT Lokaliteten er indsat på kortet. Fig. 1
OVERSIGT FELT Udgravningsfeltet er indsat på luftfotoet. Fig. 2
UDBREDELSE DETEKTORFUND Udbredelse detektorfund Fig. 3 Kun fund tilhørende skattefundet er medtaget. Rød signatur: Guldbrakteat. Orange signatur: Fragmenter af relieffibula. Fragment x7 havde påskrevet forkert koordinat og indgår derfor ikke. Gul signatur: Guldvedhæng med øsken.
ANLÆGSSPOR Anlægsspor (kogestensgruber) i fladen. Fig. 4 Kogestensgrube A2 i fladen. Fig. 5
FOTOS Udgravningen set fra N. Fig. 6
FOTOS Afsøgning af flade efter første afskrabning. Fig. 7 Afsøgning af flade på overgangen til undergrunden. Fig. 8 Færdigafgravet felt, set fra S. Efterfølgende blev arealet under jordbunkerne afsøgt. Fig. 9
FOTOS David Buhrkall finder endnu et stykke af relieffibulaen. Fig. 10 Ejeren (th.) besøger undersøgelsen. Fig. 11 Morten Axboe fra National- Fig. 12 museet besøger undersøgelsen.
GENSTANDSFOTOS x1 C-brakteat med motiv af mandshoved, hest, svastika samt en runeinskription LLLTHU. Fig. 13 Brakteat fra Uppåkra (IK 625) stempelidentisk med fundet fra Høvlsbakke. Tegning: Poul Wöhliche Fig. 14
FUND AF BRAKTEATER I NORDSJÆLLAND Skattefund fra Nordsjælland, hvori indgår guldbrakteater. Fig. 15
GENSTANDSFOTOS Relieffibula fra Høvlsbakke opsat i omtrent anatomisk orden. X-numre fremgår af figuren th. Fig. 16
GENSTANDSFOTOS Fig. 17 Bagsiden af relieffibulaens hovedplade sat sammen af x2-4 med indridset ornamentik af en korsformet figur indsat i et kvadrat. Ornamentikkens streger er udført med lineal. Ornamentikken er fremhævet med rødt, da den ellers er næsten usynlig. Forneden ses udsnit af ornamentikken fra fiblens forside samt fra Hove Mølle-fibulaen. Som man ser, ligner ornamentet påfaldende det fra fiblens bagside. Øverst th. ses en romersk mosaik fra 2. årh. med en tilsvarende figur, hvor også svastika indgår (jfr. guldbrakteaten).
GENSTANDSFOTOS Foto: G. Hildebrand Bagsiden af relieffibulaens fodplade sammensat af x5, x7 og x10. Her ses den Fig. 18 pånittede sekundære reparation. Den indridsede ornamentik af dyreslyng er fremhævet med rødt. Som man ser, går ornamentikken ind under reparationen og må således være ældre end denne. Foroven th. ses bagsiden af en relieffibula fra Jättendal i Nordsverige. Her ses runde ornamenter med dyrefigurer i stil med D-brakteaterne.
GENSTANDSFOTOS Relieffibulaen opsat ved siden af fibulaerne fra Hove Mølle, som ligner den meget. Fig. 19 Dalshøj-skatten fra Sorte Muld på Bornholm. Her optræder mellem brakteater og guldperler to lignende vedhæng som fra Høvlsbakke. x6 Hængesmykke af guld med øsken. Fig. 20
GENSTANDSFOTOS Tv.: x8 Forgyldt indfatning, formentlig til ring. Fig. 21 Th.: x12 Fragm. spænde. Fig. 23 x11 Fragm. blystang/barre. Fig. 22 x13 Fragm. jernkniv med skafttunge. Fig. 24 x15 Div. metalgenstande. Fig. 26 x14 Div. knapper. Fig. 25
FENSMARKS KORT 1782 Fensmarks kort 1782 Fig. 27 Udsnit af Ole Fensmarks kort fra 1782. Her er den vestlige del af marken skovklædt og en lille tunge af skoven skyder sig ind over toppen af Høvlsbakke (angivet med pil), der antagelig har givet navn til den ( Bakken med højen i den lille skov. Som det fremgår, hedder marken Bovne Lod (dvs. Baune-lod ), hvilket viser, at der har været en baunehøj på bakkens top, der formentlig blev sløjfet sammen med skoven i forbindelse med udskiftningen få år senere. Fundstedet for skatten er markeret med rødt.
ÆLDRE KORT Udsnit af Original 1-kort over Nellerød By fra 1813. Vådmark er fremhævet med blåt. Hessemose Å er tydeligt angivet med slyng, mens åtilløbet mod vest kun optræder som sumpet areal. Fundstedet er indtegnet med rødt. Fig. 28 Udsnit af målebordsbladet fra 1842. Her er det vestlige åforløb tydeligt indtegnet som regulær å, og er derfor snarest opgravet i den mellemliggende periode. Fig. 29
FREDERIKSBORG AMTS AVIS Frederiksborg Amts Avis 4/9 2015. Fig. 30