Mænd og kvinder i hverdagen 4. semester projekt forår 2014 Hverdagsliv og Kulturanalyse Gruppe 23 Vejleder: Lone Juul Holm Klarup Afleveringsdato: 28/5-2014 Antal ord: 1
2
Camilla Buus Katrine Kessler Michelle Schmidt Ninna Stilling Pernille Fedders 3
4
Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. PROBLEMFELT... 7 1.1 INDLEDNING... 7 1.2 PROBLEMFORMULERING... 9 1.2.1 Begrebsdefinition... 9 1.2.2 Forklaring af problemformulering... 10 1.3 AFGRÆNSNING... 11 1.4 VIDENSHUL... 12 KAPITEL 2. METODE... 14 2.1 VIDENSKABSTEORI... 14 2.2 DESIGN... 17 2.3 FOKUSGRUPPEINTERVIEW SOM METODE... 19 2.4 OBSERVATIONSSTUDIE SOM METODE... 20 2.5 OBSERVATIONSGUIDE... 21 2.5.1 Hvem henter/bringer i daginstitutionen... 23 2.5.2 Hvem kører bilen... 28 2.5.3 Hvem betaler regningen... 30 2.5.4 Hvem tager indkøbspose i supermarkedet... 32 2.5.5 Hvem kører barnevognen... 35 2.6 REFLEKSIONER OVER DELTAGERE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW... 38 2.7 FOKUSGRUPPEINTERVIEWGUIDE... 40 2.7.1 Overvejelser omkring fokusgruppeinterviewsituationerne... 40 2.7.2 Præsentation af interviewguide... 43 2.7.3 Gennemgang af interviewguide... 47 2.7.4 Præsentation af fokusgrupper... 49 2.7.5 Refleksioner over fokusgruppeinterviewene... 50 2.8 ETIK... 53 KAPITEL 3. TEORI... 55 3.1 GOFFMAN... 55 3.2 CONNELL... 59 3.3 REFLEKSION OVER TEORETIKERE... 62 KAPITEL 4. ANALYSE... 62 4.1 ANALYSESTRATEGI... 62 4.2 ANALYSE 1... 65 4.2.1 Direkte indflydelse... 65 4.2.2 Indirekte indflydelse... 72 4.3 ANALYSE 2... 75 4.3.1 Direkte samspil... 76 4.3.2 Indirekte samspil... 80 4.3.3 Indirekte samspil mellem kærestepar... 86 4.3.4 Maskulinitetstypens betydnings for den kvindelige indflydelse... 91 KAPITEL 5. KONKLUSION... 92 5
6
Kapitel 1. Problemfelt Følgende projekt tager udgangspunkt i tematikken Hverdagsliv og Kulturanalyse, hvilket danner rammen for 4. semester sociologi. Dette semester har fokus på hverdagsliv og kulturanalyse ud fra kvalitativ metode, hvorfor dette afspejles i følgende projekt i form af fokusgruppeinterview samt observationsstudie. Igennem hele projektet, gør det sig gældende, at der anvendes Harvard referencer. Er referencen placeret efter punktum refereres der til det foregående afsnit, hvorimod en reference før punktum refererer til den pågældende sætning. I projektet vil hvert hovedafsnit blive præsenteret med en kort metatekst, der har til formål, at give en kort beskrivelse af det pågældende hovedafsnit. I kapitel 1 vil følgende afsnit fremgå; indledning, problemformulering, begrebsdefinition, forklaring af problemformulering, afgrænsning samt videnshul. 1.1 Indledning I følgende afsnit vil projektets problemfelt indkredses, hvilket leder frem til projektets problemformulering. Køn har altid været et omdiskuteret emne, hvilket kan skyldes kønnets betydning både på det individuelle og det samfundsmæssige plan (Connell 1987: 47). Kønnet har betydning for individers interaktion og måde at agere på, eftersom der er fastlagt nogle bestemte normsæt til kønnene, hvilket medfører nogle specifikke forventninger til de enkelte individer (Connell 2005: 22). Køn kan forstås på to måder; det biologiske- og det sociokulturelle køn. Det biologiske køn indebærer de biologiske karakteristika bestående af kroppens anatomi, hormoner og fysiologi (West et. al. 1987: 125). Modsat det biologiske køn, er det sociokulturelle køn dannet gennem sociale normer om forventet kønsorienteret adfærd (Jaggar 1997: 52). Dermed kan det sociokulturelle køn siges at være en social rolle, der gennem en tilpasning i samfundet, internaliseres med det formål at opfylde samfundets forventninger til det respektive køn (Jacobsen et.al. 2013: 461). Der vil i det følgende projekt blive taget udgangspunkt i det sociokulturelle køn, eftersom projektet søger at undersøge, hvordan kønnene gennem samspil påvirker hinanden samt, hvordan maskulinitet dannes kønnene imellem. 7
Historisk aspekt For at opnå en forståelse af kønsbegrebet i dag, er det relevant at se på den historiske udvikling, der ligger til grund for forståelsen af kønnene i det senmoderne samfund. Før kvindefrigørelsen har der været fokus på de maskuline traditioner, der dækker over de store dramatiske ændringer i samfundet såsom krig, revolutioner og den teknologiske udvikling. Mænd fremstod således før kvindefrigørelsen, som værende det dominerende køn, hvorfor dette medførte en ulighed mellem mænd og kvinder. På baggrund af datidens meget mandsdominerede samfund, opstod der i 1960 erne den anden bølge, ud af tre, af den feministiske kvindefrigørelse, som kæmpede for lige sociale og kulturelle rettigheder for mænd og kvinder. Dette skete således gennem ændringer i samfundet i form af mere ligestilling mellem kønnene i hverdagslivet. (Evans 2011: 360-361) Kvindefrigørelsen havde ligeledes indflydelse på kønsfordelingen på arbejdsmarkedet, hvilket kommer til udtryk ved, at der er sket en markant stigning i antallet af kvinder på arbejdsmarkedet siden 1960 erne (Kvinfo 2). På baggrund af den udvikling, der efterfulgte kvindefrigørelsen, kan der argumenteres for, at det kvindelige sociokulturelle køn de seneste 50 år, har gennemgået en forandring, hvilket har medført, at kvinden er blevet et mere selvstændigt og fremtrædende køn. Den udvikling kvinderne har gennemgået, kan argumenteres for, også at have haft indflydelse på udviklingen af mændene og deres maskulinitet. Dette tager afsæt i den ændring, der er sket i den private sfære, som kan ses ved ændringer i faderrollen samt mandens deltagelse i husholdningen. (Coltrane 1997: 3) Manden har fået en større deltagelse i barnets fødsel, børnepasning og derudover er der sket en stigning i mænds barselsorlov (Kvinfo 3), hvilket også kommer til udtryk i den nye faderrolle, der indebærer en større deltagelse i familielivet. (Evans 2011: 365) En forandring inden for husholdningen tydeliggøres af mænds deltagelse i det huslige arbejde, med en stigning på cirka to timer per dag over de sidste 30 år, hvor kvinders tidsforbrug er faldet med en time per dag. Denne stigning er størst i de tilfælde, hvor både mand og kvinde er på arbejdsmarkedet. (Lausten et. al. 2003: 32) Eftersom samfundet har udviklet sig fra at være et maskulint domineret samfund til at være mere præget af feminine værdier kan det være interessant at undersøge, om dette har haft en indvirkning i måden, hvorpå den moderne mand agerer i det senmoderne samfund. Den historiske udvikling har betydet, at kvinden er kommet på arbejdsmarkedet, og derved er blevet mere selvstændig, hvilket skaber en formodning om, at måden, hvorpå mænd og kvinder interagere med hinanden, sker på baggrund af nye præmisser, der er forudsat af kvindens udvikling i samfundet. Dette har ledt frem til en underen omkring, hvorvidt den moderne 8
kvinde har en indflydelse på den moderne mand samt, hvordan maskulinitet dannes i hverdagssituationer i det senmoderne samfund. 1.2 Problemformulering - Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? - Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? 1.2.1 Begrebsdefinition I nedenstående vil problemformuleringens samt projektets væsentlige begreber defineres, for således at sikre en forståelse for de enkelte begrebers betydning samt en ensartet anvendelse af begreberne gennem projekt. Direkte indflydelse: Den direkte indflydelse undersøges i fokusgruppeinterviewet med både mænd og kvinder. Der er her tale om en direkte indflydelse fra de deltagende kvinder på de deltagende mænd. Indirekte indflydelse: Den indirekte indflydelse undersøges i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd. Der er her tale om en indirekte indflydelse på de deltagende mænd fra de respektive kvinder i deres hverdagsliv. Hverdagssituationer betragtes som en konsekvens af samspillet mellem mænd og kvinder. Moderne kvinde/mand: Etniske danske mænd og kvinder i alderen 25-35 år. Denne aldersgruppe repræsenterer den moderne kvinde samt mand, eftersom deres opvækst kan argumenteres for at være præget af de ændringer som kvindefrigørelsen medførte, hvilket kan argumenteres for at have skabt et nyt sociokulturelt køn. Dette kan skyldes, at den moderne kvinde og mands forældre er fra den første generation, som levede under overgangen til det nye sociokulturelle køn, hvorfor det kan argumenteres for at have påvirket denne aldersgruppes opdragelse samt socialisering. Senmoderne samfund: Det senmoderne samfund beskriver det samfund, der eksisterer i dag. Ifølge Giddens er det senmoderne samfund ikke et brud med det moderne samfund, men en særlig periode, der ses som værende under konstant forandring. I det senmoderne samfund brydes der med de traditionelle værdier og traditioner, hvilket tidligere styrede det enkelte individs mulighed for at handle og forstå verden. I det senmoderne samfund har individet i større grad mulighed for at handle efter egen vilje. (Andersen et.al 1996: 404) Dette medvirker til, at køn ikke længere i samme grad er traditionsbundet, men derimod giver mulig- 9
hed for, at individet selv og i samspil med andre kan skabe sin identitet som henholdsvis mand og kvinde. Samspil: Samspil kan i følgende projekt forstås på to måder. Det benyttes både som den direkte interaktion mellem kønnene i fokusgruppeinterviewet bestående af mænd og kvinder, samt som konsekvens af en forudgående interaktion mellem de deltagende mænd i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd og de kvinder de omgås med i hverdagssituationer. Samspillet kan derfor ses som værende direkte eller indirekte. Hverdagssituationer: Hverdagssituationer defineres som ureflekterede handlinger i naturlige omgivelser, der foregår i den offentlige sfære, som dermed ses som en konsekvens af samspil i den private sfære. Dette begreb bruges gennem opgaven om de hverdagssituationer, der observeres. 1.2.2 Forklaring af problemformulering Følgende afsnit har til formål at tydeliggøre, hvordan projektets problemformulering ønskes besvaret samt forklare, hvordan problemformuleringens to spørgsmål hænger sammen, og derunder besvarer den overordnede problematik. Besvarelsen af problemformuleringen opdeles således, at hvert spørgsmål besvares separat. Da der i spørgsmål et; Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? undersøges, hvilken indflydelse den moderne kvinde har på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer, ses det som værende relevant efterfølgende at undersøge spørgsmål to: Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? Det ses som relevant at undersøge, hvordan samspillet, som eksisterer i de hverdagssituationer, der undersøges i projektet omhandlende mænd og kvinder i samspil med hinanden, påvirker deltagernes maskulinitet. Dette undersøges ved at se på det direkte- og indirekte samspil mellem kønnene, hvorfor der ses på deltagernes udtalelser for at vurdere, om der sker en påvirkning, og hvordan denne påvirkning kommer til udtryk igennem udtalelserne. Problemformuleringen har således til formål at undersøge kvinders indflydelse på mænd i hverdagssituationer samt, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. Ud fra besvarelserne af de to spørgsmål undersøges der samtidig også, om maskuliniteten har betydning for, hvorvidt der opstår en kvindelig indflydelse. 10
1.3 Afgrænsning I forbindelse med besvarelse af ovenstående problemformuleringen, vil der herunder være en uddybende afgrænsning af projektets til- og fravalg. Følgende projekt vil tage udgangspunkt i både mænd og kvinder, hvor fokus vil være på den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan maskuliniteten påvirkes gennem samspillet mellem mænd og kvinder, eftersom dette findes sociologisk interessant at undersøge. Dette skyldes, at der i en årrække har været fokus på mandens indflydelse på kvinden i form af feministiske studier, hvorfor det er interessant at undersøge kvindens indflydelse på manden. Med dette aspekt afgrænses der således fra mandens indflydelse på kvinden og femininiteten. Der arbejdes i denne sammenhæng ud fra en formodning om, at samspillet mellem kønnene har indflydelse på, hvordan den moderne mand interagerer i forskellige hverdagssituationer i forhold til den offentlige sfære. I denne forbindelse vil der tages udgangspunkt i observationer af, hvem der henter og bringer børn i børnehave, hvem der kører bilen, hvem der betaler, hvem der tager indkøbsposen, samt hvem der kører barnevognen. Der tages ligeledes udgangspunkt i to fokusgruppeinterviews, der sammen med observationerne, repræsenterer den offentlige sfære. Der afgrænses dermed fra den private sfære, eftersom projektets metoder lægger op til en undersøgelse af problemformuleringen i den offentlige sfære. Dog kan handlingerne i den offentlige sfære argumenteres for, at være et udtryk for det samspil, der foregår mellem mænd og kvinder i den private sfære. Da deltagernes privates sfære ikke undersøges, tages der udgangspunkt i deres udtalelser i fokusgruppeinterviewene. Deres udtalelser antages derfor som en afspejling af virkeligheden og som et udtryk for den private sfære. Der tages i projektet udgangspunkt i etniske danske kvinder og mænd i Aalborg, da undersøgelsen foretages i Aalborg, hvorfor det geografiske aspekt afgrænses hertil. Der afgrænses samtidig til aldersgruppen 25-35 år. Dette skyldes, at det kan argumenteres for, at denne aldersgruppe indgår under den samme referenceramme, som består af en fælles forståelse for de samfundsmæssige normer, værdier og impulser som har været med til at socialisere dem igennem deres dannelse som individer, hvilket ses som en konsekvens af det senmoderne samfund. Dermed ikke forstået, at denne målgruppe indgår i en homogen gruppe, men at der vil være nogle fælles kulturelle og samfundsmæssige påvirkninger. Der afgrænses derfor ligeledes fra ikke-etniske danskere, eftersom det formodes, at der vil være for store kulturelle forskelle på kvinder og mænds forståelsesramme, hvilket kan have indflydelse på projektets resultater. I fokusgruppeinterviewene ønskes der deltagere, der både repræsenterer singler, personer i parforhold samt personer med og uden børn, eftersom dette 11
formodes at medføre et bredere, og mere nuanceret billede af samspillet mellem mænd og kvinder. Der undersøges herudfra kvindens indflydelse på manden i hverdagssituationer, hvoraf samspillet mellem mænd og kvinder er repræsenteret, hvorfor det undersøges, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Der afgrænses ligeledes i de to fokusgruppeinterview fra deltageres indkomst, uddannelsesniveau samt klassetilhørsforhold, hvilket skyldes, at fokus i projektet er på variablerne mand/kvinde i forhold til den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten, hvorfor det ikke ses som relevant for besvarelsen af problemformuleringen. På baggrund af variablerne mand/kvinde anerkendes det biologiske køn i forhold til skabelsen af det sociokulturelle køn. Der vil dog være fokus på det sociokulturelle køn i følgende projekt, eftersom køn kan argumenteres for at blive konstrueret i samspillet mellem individer. Det kan derfor undersøges, hvorvidt der kan opstå en kvindelig indflydelse på manden samt, hvordan samspillet mellem kønnene påvirker maskuliniteten. Der vil i projektet kun tages udgangspunkt i deltagernes udtalelser, hvorfor der afgrænses fra andre faktorer såsom kropssprog. 1.4 Videnshul I nedenstående afsnit vil projektets videnshul blive præsenteret på baggrund af allerede eksisterende forskning, samt skrevne artikler indenfor kønsforskning. Dette har til formål at tydeliggøre projektets sociologiske relevans i henhold til, hvad der tidligere er skrevet om emnet, hvilket vil lede frem til projektets videnshul. Kønsforskning er et bredt og belyst emne, der dækker over mange aspekter. Det feministiske perspektiv af kønsforskningen har dog været mest fremtrædende indenfor dette forskningsfelt, hvorfor kvinden i højere grad end manden har været i fokus (Kvinfo 1). På baggrund af det store fokus på kvinden i de feministiske studier, tages der afstand fra det feministiske perspektiv i dette projekt, hvilket medfører, at projektet adskiller sig fra en stor mængde af den allerede eksisterende kønsforskning. Manden er dog i højere grad end tidligere kommet i fokus, hvilket blandt andet ses igennem nyere studier. Et eksempel på dette er Anna Sofia Kjær, der har skrevet kandidatprojektet Maskuliniteter i krise - en undersøgelse af maskulinitetskonstruktioner i Danmark i kultur og sprogmødestudier, hvor hendes indfaldsvinkel er mænd i krisesituationer (Kjær 2012). Kjærs kandidatprojekt og vores projekt, omhandler begge emnefeltet maskulinitet og er derfor sammenlignelige, hvilket blandt andet skyldes, at vi begge benytter sociolog 12
Raewyn Connells teori om maskulinitet. Projekterne har dog forskellige indfaldsvinkler, hvoraf forskellen kommer til udtryk i form af, at vores projekt søger at belyse kvindens indflydelse på manden samt, hvordan samspillet mellem kønnene påvirker maskuliniteten, hvorfor vores projekt i denne forbindelse belyser en anderledes problemstilling, og derfor afspejler et videnshul. Dette perspektiv adskiller sig derfor fra Kjærs projekt, da der i højere grad er fokus på den moderne mand i hverdagssituationer i vores projekt, hvorimod hun belyser mænd i en konkret kontekst i form af krisesituationer (Kjær 2012). Sociologen Scott Coltrane beskæftiger sig ligeledes med maskulinitet i form af mandens nye rolle. Han har i artiklen Families and gender equity fokuseret på udviklingen af mandens rolle gennem tiden, hvor han ser den nye maskuline rolle som et udtryk for kvindens ændrede rolle. Han har i denne forbindelse særligt fokus på arbejdsforholdene i hjemmet og herunder den nye faderrolle. (Coltrane 1997) Coltranes fokus, som omhandler mandens nye rolle, herunder den følsomme og bløde mand, deles i vores projekt, hvor fokus vil være på den moderne mand i det senmoderne samfund. Interaktion med kvinder og børn ses hos Coltrane som årsag til den nye mere følsomme manderolle. Vores projekt adskiller sig fra Coltranes artikel ved det aspekt, at børn ikke undersøges i forhold til at have en indflydelse på manden i hverdagssituationer. Fokus vil derimod udelukkende være på den kvindelige indflydelse på den moderne mand. I vores projekt ses der kun på børn i samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer, der tager udgangspunkt i handlinger, der omhandler børn, jf. afsnit 2.5.1 og 2.5.5. Coltrane har desuden fokus på det historiske aspekt af manderollens udvikling, hvorved vores projekt adskiller sig fra Coltranes, da fokus i vores projekt vil være på den kvindelige indflydelse på manden i det senmoderne samfund herunder, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten, og der vil derfor ikke videre frem i projektet være en historisk uddybende forklaring af den moderne mand. (Coltrane 1997) Filosoffen Alison M. Jagger beskæftiger sig i artiklen Human Biology in Feminist Theory: Sexual Equality Reconsidered med kønsroller og i denne forbindelse med det biologiske- og sociokulturelle køn (Jaggar 1997). Jagger tager udgangspunkt i det biologiske køn, som forudsætter, at biologien udelukkende fastlægger kønnet. Med dette perspektiv adskiller Jagger sig fra vores projekt, da der i vores projekt ses på det sociokulturelle køn som årsag til konstruktionen af kønnet herunder den moderne mand, hvorfor dette muliggør en undersøgelse af kvindens indflydelse samt samspillets påvirkning på maskuliniteten. Jagger erkender dog eksistensen af det sociokulturelle køn, men ser hovedsageligt kønnene ud fra et biologisk perspektiv, hvilket derfor står i kontrast til dette projekts tilgang. Jagger fremfører 13
i artiklen et feministisk perspektiv, eftersom hun ser manden som det dominerende køn, hvorfor kvinden undertrykkes fra naturens side. Dette perspektiv tager vores projekt afstand fra, eftersom et af fokuspunkterne ligger på kvindens indflydelse på den moderne mand. Ovenstående belyser, hvilke aspekter, der tidligere er skrevet om indenfor køns- og maskulinitetsforskning. Dette medvirker til at specificere projektets videnshul og derved problemfeltet for projektet. Projektets problemformulering; Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? samt Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? kan således argumenteres for at være et relevant problemfelt eftersom netop dette aspekt ikke tidligere er blevet belyst. Projektet kan derfor bidrage til forståelse af kvindens indflydelse på manden og således bidrage til at belyse, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. Kapitel 2. Metode I kapitel 2 vil projektets metode præsenteres ud fra følgende afsnit: videnskabsteori, design, fokusgruppeinterview som metode, observationsstudie som metode, observationsguide, refleksion over deltagere til fokusgruppeinterview, fokusgruppeinterviewguide samt etik. 2.1 Videnskabsteori I følgende afsnit vil projektets valg af videnskabsteoretisk retning, som danner ramme for projektet, blive præsenteret. Projektet arbejder indenfor den sociale definitions paradigme, også kaldet hverdagslivs paradigmet, som er et af de fire sociologiske paradigmer. Det valgte paradigme medvirker således til at strukturere, samt definere opbygningen af projektet, hvorfor dette er styrende for den valgte indgangsvinkel, metode samt analysestrategi. (Ritzer 2011: 12) Det valgte paradigme bevirker, at projektet har en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang, hvorfor der herunder også arbejdes under symbolsk interaktionisme, da dette er et socialkonstruktivistisk perspektiv. (Jacobsen 2013: 138) Udformningen af projektets problemformulering forudsætter en undersøgelse af samspillet mellem mænd og kvinder, for at undersøge, hvilken direkte eller indirekte indflydelse kvinden har på manden, og hvordan samspillet 14
påvirker maskuliniteten, hvorfor projektet er underlagt den symbolske interaktionisme. Dette muliggør en undersøgelse af mænd og kvinders holdninger via menneskelig samhandling igennem symbolsk kommunikation, hvor der ses på sproget og herunder udtalelser. (Bloksgaard 2012: 28) Sproget anses som medvirkende til at skabe individets identitet, hvorfor dette muliggør en undersøgelse af kvinders indflydelse på mænd. Eftersom dette jekt tager afsæt i det sociokulturelle køn, arbejdes der ud fra den socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske tilgang. Denne videnskabsteoretiske tilgang benyttes idet det sociokulturelle køn er socialt konstrueret, hvorfor maskuliniteten kan ses som værende socialt konstrueret. (Laursen 2013: 258) Ligeledes kan den undersøgte kvindelige indflydelse ses som socialt konstrueret, eftersom den direkte eller indirekte indflydelse formodes at ske som konsekvens af samspillet mellem mænd og kvinder, hvilket kommer til udtryk i fokusgruppeinterviewdeltagernes udtalelser. Der arbejdes således i dette projekt ud fra en socialkonstruktivistisk ontologisk overbevisning. Dette skyldes, at socialkonstruktivismen ofte har et kritisk perspektiv, hvilket gør, at virkeligheden ikke accepteres i sin umiddelbare form, hvorfor socialkonstruktivismen forsøger at synliggøre, at selvfølgeligheder er socialt konstrueret. Denne kritik muliggør en forandring af den virkelighed, der ønskes undersøgt, hvorfor socialkonstruktivismen kan argumenteres for at arbejde ud fra en ontologisk overbevisning. Dette bevirker dog ikke, at viden, der er socialt konstrueret, ikke kan betragtes som en del af virkeligheden, eftersom det felt, der undersøges er virkeligt og derfor har virkelige konsekvenser. (Langergaard 2011: 105) Eftersom der arbejdes indenfor hverdagslivsparadigmet benyttes der en kvalitativ metodisk tilgang, hvorfor der arbejdes med fokusgruppeinterviews samt observationsstudier. Dette skyldes, at den metodologiske tilgang indenfor symbolsk interaktionisme, ifølge Blumer, er en direkte undersøgelse af den empiriske verden. (Jacobsen 2013: 140) Der benyttes fokusgruppeinterviews eftersom mennesket under hverdagslivsparadigmet ses som et meningsskabende væsen, der igennem sine handlinger forandrer virkeligheden i samspil med andre individer. (Ritzer 2011: A-11) Dette ses i projektets fokusgruppeinterviews i form af, at deltagerne i samspil med de andre deltagere konstruerer deres holdninger, hvorfor det vil være muligt ud fra et symbolsk interaktionistisk samt socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk perspektiv at se, hvordan de påvirker hinanden. Observationsstudierne er ligeledes opbygget ud fra grundprincipper med afsæt i symbolsk interaktionisme, eftersom der observeres handlinger mellem to individer eller en handling, hvor det formodes, at handlingen opstår som en konsekvens af interaktionen mellem mand og kvinde: 15
Denne symbolske interaktionisme hviler ifølge Blumer på (...) at mennesker handler i forhold til ting på baggrund af den mening og betydning, tingene har for dem. I begrebet ting inkluderer Blumer alt det, mennesker støder på og noterer sig i deres egen verden, det vil sige såvel fysiske objekter som andre mennesker, forskellige kategorier af mennesker (...) og situationer. (Jacobsen 2013: 147-148) Observationsstudierne er lavet på baggrund af et ønske om at observere hverdagssituationer, hvor ureflekterede handlinger kommer til udtryk i samspillet mellem mænd og kvinder. Som det fremgår i ovenstående citat kan situationer, herunder handlinger have mening og betydning for det enkelte individ. Denne betydning ønskes uddybet i fokusgruppeinterviewene, hvorfor spørgsmålene i fokusgruppeinterviewguiden er udformet således, at handlingens betydning i hverdagssituationer uddybes i en diskussion mellem deltagerne. Denne diskussion har desuden til formål at skabe en interaktion mellem deltagerne, hvorved det bliver muligt, ud fra deltagernes udtalelser at undersøge den kvindelige indflydelse på manden og hvordan samspillet mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. Det indsamlede empiri fra fokusgruppeinterviewene vil blive analyseret ved hjælp af den canadiske sociolog Erving Goffman og den australske sociolog Raewyn Connells teorier. Goffmans teori omhandlende det dramaturgiske perspektiv samt ansigtsarbejde går ind under socialkonstruktivismen og herunder symbolsk interaktionisme. Eftersom Goffman arbejder med det sociale møde samt, hvordan individer interagerer med hinanden, kan Goffman argumenteres for at underlægge sig symbolsk interaktionisme. Dette underbygges ligeledes af, at Goffman er en del af Chicagoskolen, som arbejder indenfor den symbolsk interaktionistiske videnskabsteoretiske retning. (Jacobsen 2013: 141) Ifølge Goffman kan individet påtage sig roller i sociale kontekster, hvorfor individet i samspil med andre konstruerer sin egen fremtræden, hvilket medvirker til, at Goffman ligeledes hører under socialkonstruktivismen. Connells teori omhandlende maskulinitetstyper går ligeledes ind under socialkonstruktivismen og symbolsk interaktionisme. Dette skyldes, at maskulinitetstyperne kommer til udtryk i samspil med andre individer, hvorfor de er socialt konstrueret gennem interaktion. I analysen tages der udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, eftersom der ønskes at forstå forholdet mellem del og helhed. (Langergaard 2011: 127) I forhold til projektet skal dette forstås således, at der ønskes en analyse af de enkelte deltagere fra fokusgruppeinterviewene i interaktion med hinanden, samt at analysere de to fokusgrupper separat, hvor hver fokus- 16
gruppe udgør én del. Dette har til formål at undersøge, hvilken direkte eller indirekte indflydelse, der kommer til udtryk i deltagernes udtalelser samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Fokusgruppeinterviewdeltagernes udtalelser skal ligeledes betragtes som dele af en samlet helhed, eftersom disse udtalelser medvirker til en overordnet besvarelse af problemformuleringen. De enkelte deltagere bliver ligeledes anset som en del af en helhed, eftersom der i projektet ønskes at se, hvilken rolle de enkelte deltagere påtager sig, og således påvirker hinanden. Dette er særligt relevant i forhold til mændene i begge fokusgrupper, for derved at kunne vurdere deres maskulinitetstyper i henholdsvis det direkte samspil med kvinder samt i det indirekte samspil, hvilket ses i diskussioner omhandlende hverdagssituationer, hvori der eksisterer et samspil mellem mænd og kvinder. Fortolkningen af den indsamlede empiri vil således ske gennem vekselvirkning mellem del og helhed. (Langergaard 2011: 128) Denne vekselvirkning mellem del og helhed medvirker til en forståelse af den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Der tages således højde for, at der gennem analysen fortolkes på de enkelte dele, hvilket medvirker til en foreløbig forståelse samt analyse af fokusgruppeinterviewene. Denne forståelse udvides og ændres i takt med, at analysen udarbejdes, og der dermed dannes nye forståelser. (Langergaard 2011: 129) Ud fra et hermeneutisk perspektiv vil analysen udarbejdes ud fra en forståelseshorisont. Denne forståelseshorisont danner baggrund for en fortolkningsramme, hvori fokusgruppeinterviewene vil blive analyseret samt fortolket. Det er dog væsentligt at tage i betragtning, at de enkelte deltagere selv handler ud fra en individuel forståelsesramme, hvorfor de har svaret på spørgsmålene ud fra denne. I analysen ønskes der at opnå en forståelse af deltagernes individuelle forståelsesramme og derved deres svar, hvilket medfører en horisontsammensmeltning. (Langergaard 2011: 129) 2.2 Design I nedenstående afsnit vil projektets design blive præsenteret. Dette har til formål at tydeliggøre projektets opbygning samt refleksioner over anvendelse af empiri. Cross-sectional design danner grundlag for projektets opbygning. Dette er et meget anerkendt og brugt design indenfor socialvidenskaben. Formålet med cross-sectional design er at måle forskellen i henhold til variabler, fremfor at måle forandringer over tid. (De Vaus 2001: 171-172) I henhold til dette projekt, kommer designet til udtryk i form af fokusgruppeinterviews, bestående af to fokusgrupper af henholdsvis én gruppe med mænd samt én 17
gruppe med mænd og kvinder. Formålet med fokusgruppeinterviewene er at se, om der opstår en kvindelig direkte- eller indirekte indflydelse på manden samt, hvordan et indirekte eller direkte samspil mellem mænd og kvinder påvirker maskuliniteten. For at undersøge problemformuleringen og således, hvilken indflydelse der ses samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten, ses der på variablerne mand/kvinde, hvorfor det er afgørende at udelukke andre mulige variabler. For at mindske andre variablers indvirkning på resultaterne, er deltagerne i fokusgruppeinterviewene, blevet valgt ud fra kriterier, der skal medvirke til, at hver fokusgruppe overholder de udvalgte kriterier for, hvad der anses som værende den moderne mand og kvinde. Disse kriterier er henholdsvis aldersintervallet 25-35 årige samt, at deltagerne skal være etniske danske mænd og kvinder. Fordelagtigt kunne der være opstillet flere kriterier for at mindske muligheden for, at andre variabler får en indvirkning på resultaterne. Dette er dog ikke muligt, eftersom ressourcerne i dette projekt er begrænsede, jf. afsnit 2.6. Dette har således indflydelse på projektets reliabilitet, eftersom andre variabler kan påvirke deltagernes svar, hvorfor det ikke kan vides med sikkerhed, hvorvidt det er de udvalgte variabler, der har indflydelse på svarene. Dette bevirker, at vi ikke med sikkerhed kan producere de samme resultater ved at gentage undersøgelsen med andre deltagere, der indgår under de udvalgte variabler. Resultaterne kan derfor ikke ses som pålidelige, hvorfor projektets reliabilitet kan ses som lav (De Vaus 2001: 30-31). I projektet foretages der ikke en tilfældig udvælgelse, eftersom det ikke er formålet med projektet at generalisere på den brede befolkning, hvorfor projektet er afgrænset til Aalborg. Der kan dog ligeledes ikke siges noget generelt om projektets resultater i Aalborg, da deltagerne ikke er tilfældig udvalgt fra Aalborgs population. Projektet bærer derfor præg af bekvemmelighedsudvælgelse, idet deltagerne hovedsageligt består af personlige relationer, da dette anses som den mest anvendelige måde at skaffe deltagere på, jf. afsnit 2.6. Dette bevirker således også, at projektets eksterne validitet er lav, eftersom projektets resultater ikke vil være generaliserbar og derfor heller ikke gyldig for den samlede population. Projektets resultater kan derfor ikke overføres til samfundet som helhed (De Vaus 2001: 28-29). For at være i stand til at kunne generalisere projektets resultater i forhold til den bredere befolkning, er det nødvendigt, at fokusgruppeinterviewene består af tilfældigt udvalgte deltagere (De Vaus 2001: 184-185). Dette kræver, at alle etniske danske mænd og kvinder i alderen 25-35 år, har lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt som deltagere til fokusgruppeinterviewene. I cross-sectional designs bliver der oftest benyttet deskriptiv analyse (De Vaus 2001: 194). Endvidere bliver der i projektet, udover den deskriptive analyse, brugt eksplorativ analyse 18
til besvarelse af problemformuleringen. Dette kommer til udtryk i henhold til besvarelsen af problemformuleringen, der er todelt. Analysen af indsamlet empiri til besvarelse af problemformulering bliver derfor ligeledes todelt. Til besvarelsen af: Hvilken direkte- eller indirekte indflydelse har den moderne kvinde på den moderne mand i forhold til hverdagssituationer i det senmoderne samfund? benyttes den deskriptive analyse, der søger at beskrive kvindens direkte- og indirekte indflydelse på den moderne mand i hverdagssituationer. Til besvarelse af denne del af problemformuleringen undersøges den direkte indflydelse i fokusgruppeinterviewet bestående af både mænd og kvinder og den indirekte indflydelse i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd. Besvarelse af denne del af problemformuleringen ses således som deskriptiv, eftersom der i analysen ønskes en beskrivelse af den kvindelige indflydelse. Til besvarelsen af: Hvordan påvirkes maskuliniteten i samspillet mellem mænd og kvinder? benyttes den eksplorative analyse, der søger at forklare, hvordan samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer påvirker maskuliniteten. Begge delspørgsmål undersøges ud fra deltagernes udtalelser til de opstillede hverdagssituationer i fokusgruppeinterviewene. Disse hverdagssituationer baseres på de situationer, der undersøges i observationsstudiet, og som deltagerne i fokusgruppeinterviewene skal diskutere. 2.3 Fokusgruppeinterview som metode Følgende afsnit har til formål at forklare, hvordan fokusgruppeinterview som metode anvendes i dette projekt. Der vil i indsamlingen af empiri til besvarelse af problemformuleringen anvendes fokusgruppeinterview som primær metode i kombination med observationsstudie, der har til formål at inspirere udformningen af fokusgruppeinterviewguiden samt at underbygge analysens resultater. Fokusgruppeinterview benyttes som primær metode, eftersom denne metode er velegnet til undersøgelse af komplekse problematikker samt ofte brugt i eksplorativt orienterede studier. (Jacobsen et.al. 2012: 32) I forhold til problemformuleringen vurderes det, at problemformuleringen indeholder komplekse problematikker, eftersom der både ønskes en undersøgelse af den kvindelige indflydelse på manden samt, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Ligeledes kræver en besvarelse af problemformuleringen, at både mænd og kvinder inddrages i undersøgelsen, hvilket er med til at øge kompleksiteten, eftersom det ønskes at undersøge samspillet mellem kønnene. 19
Ud fra problemformuleringen vurderes metoden; fokusgruppeinterview, at være relevant, da det giver mulighed for at undersøge kvindens direkte- og indirekte indflydelse, samt det direkte- og indirekte samspil og hvordan dette påvirker maskuliniteten. Fokusgruppen bliver således et redskab, der muliggør undersøgelsen af, hvordan holdninger dannes gennem det sociale samspil, der opstår i gruppen. (Jacobsen et.al. 2012: 27) Herved bliver det muligt at undersøge, hvorvidt kvinden har en direkte eller indirekte indflydelse på manden via hans måde at agere på, hans måde at fremstille sig selv samt hvordan han beskriver den moderne mand. Det muliggør ligeledes en undersøgelse af, hvordan samspillet påvirker maskuliniteten. Ved anvendelse af fokusgruppeinterview muliggøres en undersøgelse af, hvordan samspillet mellem individer, påvirker samt har indflydelse på den enkeltes holdninger. Modsat kan der argumenteres for, at den sociale kontrol i interaktion mellem flere individer kan have modsat effekt, eftersom det kan have indflydelse på, hvorvidt et individ vil bidrage med sine oprigtige holdninger. Er dette tilfældet, kan den pågældende situation mindske validiteten i undersøgelsens resultater. Dette kan der argumenteres for ikke at gøre sig gældende i projektet, da der her tages et symbolsk interaktionistisk samt et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk perspektiv. Et sådan videnskabsteoretisk perspektiv medfører en forståelse af holdninger som værende mere dynamiske størrelser, der udvikles i interaktion med andre individer i en bestemt kontekst. Dette bevirker dermed, at det ikke er muligt at have holdninger, der er ikke er præget af andre, eftersom holdninger kan siges at blive produceret i social interaktion. (Jacobsen et.al. 2012: 28-29) 2.4 Observationsstudie som metode Nedenstående afsnit har til formål at forklare, hvordan observationsstudiet som metode anvendes i dette projekt. Der vil, som beskrevet i ovenstående afsnit 2.3 omhandlende fokusgruppeinterview, benyttes observationsstudie som sekundær metode til indsamling af empiri. Observationsstudiet vil i den forbindelse anvendes som metode til at synliggøre de handlinger, der ligger i samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer, som skal benyttes i udarbejdelsen af interviewguiden til fokusgruppeinterviewene samt som underbyggende empiri til analysen. Der ønskes gennem observationsstudiet at observere hverdagssituationer i individernes naturlige omgivelser, hvilket skyldes, at den sociale adfærd vurderes til at være umiddelbar og 20
tilgængelig i disse naturlige omgivelser. Der kan således argumenteres for, at det naturlige miljø afspejler de ureflekterede handlinger, der finder sted i samspillet mellem mænd og kvinder i hverdagslivet. Det er i disse kontekster, at der vil blive undersøgt handlinger i interaktion mellem mænd og kvinder i forhold til projektets problemformulering, for således at kunne opnå en mere dybdegående forklaring af problemformuleringen. I indsamlingen af empiri til udarbejdelse af interviewguide til de to fokusgruppeinterviews, benyttes der et struktureret observationsstudie i naturlige omgivelser med en total observatør rolle. Dette skyldes, at der i projektets observationsstudie ikke ønskes en direkte interaktion med de observerede i feltet, men derimod udelukkende anvender den totale observatør rolle, hvor de observerede i feltet betragtes på afstand. Med en sådan tilgang til observationsstudiet skal der tages højde for, at observatøren ikke er bekendt med de observeredes opfattelser og holdninger, og der er dermed risiko for etnocentrisme, hvorved observatøren har risiko for at misforstå det observerede. (Kristiansen et. al. 2003: 111) Etnocentrisme kan dog undgås ved at være opmærksom på, at de observerede og observatøren kan have forskellige socialt konstruerede forståelser af handlinger og meninger afhængig af forskellige kontekster. Dette skal observatøren tage i betragtning under observationerne, samt under behandlingen af observationernes resultater. Eftersom der arbejdes med afsæt i en total observatørrolle er det ikke muligt at have kendskab til begrundelsen for de observeredes handling, hvorfor det særligt i denne observatørrolle er vigtigt at være opmærksom på de socialt konstruerede common-sense forståelser. Common-sense forstås i denne sammenhæng som selvfølgeligheder for den enkelte. Forståelsen af, hvad der er en selvfølgelighed kan således variere fra individ til individ, eftersom disse er socialt konstruerede. (Kristiansen et.al. 2003: 83) Med afsæt i rollen som total observatør benyttes det strukturerede observationsstudie samt supplerende feltnoter, hvorved der foretages øjebliksiagttagelser af bestemte kontekster for henholdsvis mænd og kvinder i hverdagssituationer. Observationsstudiets resultater indsamles således via frekvensstudieteknikker. (Kristiansen et. al. 2003: 63) Det relevante i dette projekt i forhold til observationsstudie er at forsøge, at registrere mønstre fra de observerede data. 2.5 Observationsguide Følgende afsnit har til formål at præsentere de undersøgte hverdagssituationer i form af observationsstudier af: hvem henter og bringer i daginstitutionen, hvem køre bilen, hvem betaler regningen, hvem tager indkøbsposen i supermarkedet og hvem køre bar- 21
nevognen. De enkelte hverdagssituationer vil blive behandlet således, at der først vil fremgå en beskrivelse af observationsstudiet, hvorefter data vil blive behandlet og slutteligt vil der blive reflekteret over de enkelte observationsstudier. Således vil de enkelte observationsstudier blive behandlet hver for sig. Som beskrevet tidligere, jf. afsnit 2.4, omhandlende observationsstudier, arbejdes der med et struktureret observationsstudie i naturlige omgivelser med en total observatør rolle. Fokus i observationsstudiet vil være på samspil mellem mænd og kvinder i hverdagssituationer. I denne forbindelse er forskellige hverdagssituationer udvalgt til observation af samspil mellem mænd og kvinder, samt handlinger udført af det enkelte køn. Handlinger udført af enten mand eller kvinde formodes i dette projekt at være en konsekvens af forudgående samspil mellem de to køn. Eftersom der ses på samspil mellem de to køn, og i den forbindelse kvindens indflydelse på manden, er det således relevant, at se på, hvem af mænd og kvinder, der henter/bringer børn i dagsinstitutioner, hvem der betaler regningen på cafebesøg, hvem der tager indkøbsposen, hvem der kører bilen, samt hvem der kører barnevognen. Generelt for alle de observerede hverdagssituationer er, at der benyttes frekvensstudieteknik, hvoraf der opstilles nogle scenarier til hvert observationsstudie, som afkrydses i et skema når/hvis disse scenarier opstår. De forskellige scenarier vil blive uddybet i nedenstående omhandlende de forskellige hverdagssituationer, der ønskes observeret. Frekvensstudieteknikken uddybes med mere dybdegående feltnoter under observationen. Disse uddybende feltnoter ses under refleksionerne for hvert observationsstudie. Som tidligere nævnt afgrænses der til aldersgruppen 25-35 år. Denne afgrænsning gør sig dog ikke gældende i observationsstudierne, eftersom det ikke er muligt at vurdere de observeredes alder, og dermed kan det ikke garanteres, hvorvidt de observerede befinder sig indenfor denne aldersgruppe. Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt kun at observere på de to variabler: mand/kvinde, da der vil være faldgruber ved at vurdere de observeredes alder. En faldgrube kan være, at de observerede vurderes som værende udenfor eller indenfor aldersgruppen uden, at dette er tilfældet, hvorfor de observerede data vil være misvisende. Observationsstudiet ses alligevel som værende relevant til udarbejdelse af fokusgruppeinterviewguiden samt som empiri til analysen, eftersom det kan vise mønstre i samspillet mellem mænd og kvinder. I fokusgruppeinterviewene undersøges det således om disse mønstre ligeledes gør sig gældende for den moderne mand mellem 25-35 år. Der ønskes ligeledes en undersøgelse af, hvad der ligger til baggrund for handlingerne baseret på observationssituationerne ved at se på, hvordan mænd reflekterer over scenarierne i fokusgruppeinterviewet kun bestående af mænd modsat, hvordan der re- 22
flekteres over scenarierne i fokusgruppeinterviewet bestående af både mænd og kvinder, hvorfor den direkte- og indirekte indflydelse samt samspil undersøges. De mønstre, der observeres i observationsstudiet ønskes undersøgt i fokusgruppeinterviewene for således at se, om samspillet mellem mænd og kvinder har en påvirkning på maskuliniteten samt, hvilken indflydelse kvinden har på manden. Dette undersøges, ved at tage udgangspunkt i deltagernes udtalelser, hvori hverdagssituationerne fra observationsstudiet diskuteres. Fælles for alle hverdagssituationerne er, at der laves en rubrik til hvert scenarie, hvori der sættes et kryds hvis/når scenariet udspiller sig. Et eksempel i forhold til observationsguiden til hente/bringe situation i daginstitutionen ses nedenfor. Scenarie Antal observation Mand bringer barn Kvinde bringer barn Mand/kvinde bringer barn sammen Mand henter barn Kvinde henter barn Mand/kvinde henter barn sammen 2.5.1 Hvem henter/bringer i daginstitutionen Denne hverdagssituation er udvalgt, eftersom det formodes, at der forinden handlingen har været et forudgående samspil mellem mand og kvinde, der således har indflydelse på, hvem der henter eller bringer børnene i daginstitutionen. Fordelingen af hente/bringe situationen kan således ses som et udtryk for kvindens frigørelse i forhold til manden og de huslige pligter, og dermed kan det også være med til at fortælle noget om kvindens indflydelse på manden samt, hvordan samspillet mellem mand og kvinde påvirker maskuliniteten. Der er en formodning om, at det i det senmoderne samfund er blevet en samfundsmæssig accepteret norm, at manden er en større del af den primære socialisering af barnet, hvorfor det derfor kan ses som naturligt, at manden i lige så høj grad som kvinden, henter og bringer bør- 23
nene. Eftersom der ses på hente/bringe situationen, vil observationerne foregå onsdag den 02.04.14 i tidsrummet 7:00-8:30 og igen fra 15:00-17:00. Dette skyldes, at det forventes, at der vil være størst hente/bringe aktivitet i disse tidsrum, eftersom det formodes, at det er indenfor disse tidsrum at flest møder, samt har fri fra arbejde, og derfor henter, og bringer deres børn. Observationsstudiet vil foregå således, at gruppemedlemmerne opdeles i to hold af henholdsvis tre og to personer til udførelsen af observationerne i daginstitutionen. Der kan argumenteres for, at vores tilstedeværelse bliver tydeliggjort, da den bryder med de vante omgivelser. Dette ses dog ikke som en påvirkning, eftersom den interessante handling; hentning samt aflevering af børn, allerede er fastlagt samt udspillet i tilfælde af, at vores tilstedeværelse bliver kendt for de observerede. Forinden observationsstudiet tages der kontakt til daginstitutionen; Børnehaven Juliane, for at opnå adgang til feltet, og derved få tilladelse til at observere i børnehaven. Denne tilladelse blev opnået ved at kontakte Børnehaven Julianes daglige leder Kim. Der ønskes adgang til feltet, eftersom det kan argumenteres for, at det kan være et lukket felt, hvorfor der kræves adgang. Der ønskes ligeledes adgang til feltet grundet etiske problematikker omhandlende misforståelser angående ikke oplyst tilstedeværelse, hvilket kan skabe nogle uhensigtsmæssige situationer, eftersom der er tale om et felt omhandlende børn. De scenarier, der ønskes undersøgt i denne hverdagssituation er følgende; Mand bringer barn, mand henter barn, kvinde bringer barn, kvinde henter barn, mand/kvinde bringer barn sammen og mand/kvinde henter barn sammen. Præsentation af data Scenarie Antal observation Mand bringer barn 27 (42,2%) Kvinde bringer barn 37 (57,8%) Mand/kvinde bringer barn sammen 0 I alt 64 24
Mand henter barn 31 (38,8%) Kvinde henter barn 48 (60%) Mand/kvinde henter barn sammen 1 (1,2%) I alt 80 I alt 144 Som det fremgår af ovenstående skema, blev der i alt foretaget 144 observationer i forhold til hverdagssituationen; Hente/bringe i dagsinstitution. Herunder blev der således foretaget to observationer af henholdsvis, hvem der henter og hvem der bringer børnene. I observationsstudiet omkring, hvem der bringer barnet, blev der i alt foretaget 64 observationer. Heraf var der 37 kvinder der afleverede, hvilket udgør 57,8%, modsat mændene, hvor 27 afleverede, hvilket udgør 42,2% af det samlede antal observationer omkring bringe-observationen. I observationsstudiet omkring, hvem der henter børnene, blev der i alt foretaget 80 observationer. De ekstra observationer i dette observationsstudie skyldes, at der er blevet afleveret børn efter observationstidspunktet. Heraf var der 48 kvinder, der hentede, hvilket udgør 60%, modsat mændene, hvor 31 mænd hentede børnene, hvilket udgør 38,8% af det samlede antal observationer omkring hente-observationen. Det ses ligeledes i henteobservationen, at der var ét tilfælde, hvor både mand og kvinde hentede et barn sammen, hvilket udgør 1,2% af det samlede antal observationer omkring hente-observationen. Ud fra foretagende observationsstudie, kan der således argumenteres for, at der kan udledes et mønster ud fra begge observationsstudier. I bringe-observationerne, ses der således et mønster, hvoraf flest kvinder bringer. Dog er forskellen kun på 15,6 procentpoint, hvorfor forskellen mellem mænd og kvinder kan argumenteres for ikke at være stor. I henteobservationerne gør samme mønster sig gældende. Heraf ses det også, at flest kvinder henter, men igen kan der argumenteres for, at forskellen mellem mænd og kvinder ikke er stor, eftersom forskellen er på 21,2 procentpoint. Refleksioner Efter det første observationsstudie i Børnehaven Juliane kunne det konkluderes, at der ikke var indsamlet nok data til at kunne udlede et mønster, hvorfor vi foretog endnu en observation onsdag den 09.04.14. Vi forsøgte at få en aftale, således at anden del af observations- 25
studiet enten blev en tirsdag eller en torsdag, for at be- eller afkræfte det mønster, der tegnede sig under observationsstudiet onsdag d. 02.04.14. Dette var dog ikke muligt, hvorfor anden observationsstudie ligeledes fandt sted en onsdag. Eftersom begge observationsstudier foregik på en onsdag medfører dette en faldgrube i form af, at vi har set samme hente/bringe mønster med hensyn til skilsmissebørn og fritidsaktiviteter, se nedenstående afsnit for uddybning. Morgen (aflevering af børn) Vi ankom til børnehaven kl. 06.55 onsdag morgen den 02.04.14, hvor vi blev henvist til at sidde i køkkenet ved et mindre bord i børnehøjde, men inden vi nåede at få sat os og pakket ud, ankom det første barn, der blev afleveret af sin far. I forbindelse med afleveringen af det første barn, gjorde Kim os opmærksomme på, at nogle af børnene var skilsmissebørn, og derfor var det sat meget i system i forhold til, hvem der afleverede og hentede børnene alt efter, hvem de havde været hjemme ved dagen før, og hvem de skulle hjem til om eftermiddagen. Kim kunne derudover fortælle, at netop onsdag var en af de dage, hvor mange af skilsmissebørnene skulle hjem til en anden forældre end den forældre de havde sovet hos. Stort set ingen af forældrene gav udtryk for underen i forhold til vores tilstedeværelse, og de få som gjorde fik svar på deres spørgsmål hos Kim. Kun meget få børn var henne for at tale med os - de var dog mest interesserede i, hvad vi hed. De fleste afleveringer foregik i tidsrummet mellem 07:00-08:00. Observationer Børnehave - Eftermiddag (Hentning af børn) Vi ankom til børnehaven kl. 14.45, hvorefter vi igen blev placeret i køkkenet, hvorfra der var udsigt til entreen, hvor forældre kom ind, når de skulle hente deres børn. Inden vi påbegyndte vores observationer blev vi informeret om, at der lige inden vi var kommet, havde været tre fædre og to mødre for at hente deres børn. Disse informationer blev noteret som en faktisk observation. Dette skyldes, at der i børnehaven var tavler, hvorpå det stod, hvem der hentede børnene, hvorfor vi tog det som en beskæftigelse af, hvad pædagogen havde informeret os om med hensyn til, hvem af forældrene, der havde hentet deres barn inden vi kom. Vi havde generelt et indtryk af, at forældrene, der hentede børnene lå indenfor aldersgruppen 25-35 år med få variationer. Der blev observeret tilfælde, hvor både mor og far hentede deres barn sammen, tilfælde hvor to mænd hentede sammen, tilfælde hvor mor og bedstemor hentede barnet, samt to tilfælde, hvor bedstemødre hentede deres børnebørn. Observationer, hvor bedstemødre hentede deres børnebørn blev beskæftiget af en mandlig pædagog. 26