GLOSTRUP Observations- og behandlingshjem Barnets Hus Juli 2015 if/bbm Behandlingstilbuddet til familier i familieafdelingen på Glostrup Observations- og behandlingshjem. Nedenfor beskrives vores målgruppe, værdigrundlag, vores behandlingsarbejde samt vores teoretiske referenceramme. Hvem kan bo hos os Mange af de forældre, der bor hos os, er forældre med spæd-/småbørn i alderen 0-6 år. Langt de fleste forældre er enlige med helt små børn. Ofte er det forældre, som har et lille netværk af mennesker, der kan hjælpe, støtte og guide dem i forældrerollen. Alle der bor hos os har behov for at arbejde med udviklingen af forældrekompetencerne gennem et målrettet udrednings- og behandlingsarbejde. Dette for at børnene får den optimale støtte til at fremme tilknytningen og relationen mellem forældre og børn, så børnene kommer i udvikling og trivsel. Familier, der bor på Glostrup Observations- og behandlingshjem, er visiteret hertil fra forvaltningen til observation, udredning og behandling i forhold til deres forældrekompetencer og evne til at knytte sig til børnene, fordi der er en bekymring for børnenes udvikling og omsorgsforholdene i familien. Forældrene kan oftest beskrives som: Forældre med egne problemer Socialt udsatte forældre (manglende bolig, netværk, uddannelse/arbejde, penge) Forældre med manglende indre og ydre struktur Forældre med diagnoser fx depression, ADHD mm. Forældre med misbrugsproblematikker og som enten er i gang med behandling eller udredning. Forældre til børn med særlige behov og særlige udfordringer. Værdigrundlaget for familiearbejdet Alle familier har potentiale til at forandre sig. Alle familier er unikke og har behov for at blive mødt individuelt, hvor det giver mening for dem. Alle familier udvikler sig og vokser af at blive mødt undersøgende, med åbenhed, nysgerrighed, respekt, anerkendelse og tydelighed. Relationen er den bærende i familiebehandlingsarbejdet. Alle familier udvikler sig igennem sociale relationer, og alle har behov for sociale fællesskaber. Alle forældre gør deres bedste og vil deres børn det bedste, ud fra de betingelser og forudsætninger, de har. Alle familier har brug for at have indflydelse i eget liv. Dalvangsvej 108 Tlf. 4396 9907 GlostrupObservationshjem@sof.kk.dk 2600 Glostrup Fax 4345 4821 www.glostrupobservationshjem.dk
I vores familiebehandlingstilbud kan vi tilbyde følgende: 3-4 familier i døgnregi med mulighed for behandling i eget hjem i forbindelse med udslusning. 1-2 familier i behandling i eget hjem. I familieafdelingen arbejder vi eklektisk, hvilket betyder, at vi ikke arbejder ud fra et bestemt teoretisk ståsted, men i stedet ud ud fra en bred vifte af teorier og metoder, som vi anvender til at tilrettelægge og sammensætte gruppebaserede og individuelle behandlingsforløb alt efter, hvad familiens behov er. Metoder vi benytter os af Samtaler med psykolog, familiebehandler og/eller socialrådgiver: Terapeutiske forældrestøttende samtaler. Terapeutiske personlighedsstøttende samtaler. Terapeutiske børnesamtaler. Evaluering og målsamtaler med fx. brug af Signs of Safety. (En løsningsfokuseret måde, hvor bekymringer, ressourcer og nye mål tydeliggøres). Evalueringssamtaler i forhold til evalueringsperiodens arbejde og opstilling af nye mål. Der bruges mødelokale ved evalueringssamtalerne, ligesom der skrives referat, som gives til moderen/forældrene. Samtale vedr. økonomi, enkeltydelser, børneydelser, bolig, job mm. Samtale omkring anamneser. En beskrivelse af, hvordan familiens tidligere liv er forløbet. Familieøvelser: Familieøvelser er planlagte aktiviteter og øvelser med familierne i forhold til det daglige samvær mellem forældre og børn og indeholder hjælp, støtte og vejledning til forældrene til opbygning af en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag for barnet, herunder formidling af viden om barnets behov og udvikling. Øvelserne tilrettelægges i forhold til handleplanen og ud fra den enkelte families mål og behov. Øvelserne kan fx foregå omkring barnet i forhold til badning, putning, spisning, dialog, øjenkontakt, pusling, hygiejne, ture, hentning og bringning til daginstitution samt indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask, oprydning mm. Ovenstående øvelser kan foregå på disse måder: Øvelsen er planlagt og behandleren observerer. Øvelsen er planlagt og behandleren er deltagende i aktiviteten Øvelsen er planlagt og behandleren guider og spejler og giver konkrete anvisninger til, hvordan dagligdags gøremål kan være. Der evalueres undervejs og efter familieøvelserne. Forældrene sætter ord på, hvordan de oplevede øvelsen/aktiviteten, og behandleren giver sin feedback med henblik på, hvad der med fordel kan arbejdes videre med. Familiens samspil kan filmes i forskellige situationer, og der kan gives feedback ved brug af disse optagelser. 2
Gruppeaktiviteter: Her har familierne mulighed for at være sammen i mere uformelle rammer og danne sociale relationer. Fællesspisning Fotobøger Fælles ture Fælles møder (første tirsdag i måneden i ulige uger, kl. 13-14) Fælles hygge (hver søndag kl. 14-15) Samvær omkring faste traditioner (jul, påske, pinse, fastelavn, osv.) Den teoretiske baggrund for arbejdet med mor-barn relationen, børns udvikling. Tilrettelægges med 4 gange/periode Krop og bevægelse Fællesspisning: Alle familier mødes en gang om ugen for at spise sammen, og de skiftes til at have ansvaret for spisningen sammen med personalet. Her har familierne mulighed for at øve sig i at planlægge/strukturere indkøb og madlavning til mange mennesker samtidig med, at barnet er i fokus. Ligeledes skabes bevidsthed om sund kost og fokus på måltidet som et socialt samlingspunkt i familien. Fotobøger: Forældrene laver en bog til barnet, om dets liv med billeder og historier. Formålet er, at familien i arbejdet med bogen, får mulighed for at skabe en historie/fortælling om barnets nuværende og fremtidige liv. Bogen kan indeholde: Livets træ Breve til barnet Historien om hvorfor de bor hos os Tegninger Hvad forældrene ser, at barnet gør og kan Tanker og drømme for barnet. Hvad forældrene glæder sig til Hvad forældrene er bekymret for. Motorik/ krop og bevægelse: Her arbejder forældrene med barnets motoriske udvikling, sammen med en behandler. Det sker via berøring, massage, leg, balancetræning osv. Behandlingsture: De familier, der har et længerevarende ophold hos os, tilbydes at komme på behandlingstur i 2-5 dage, sammen med de andre familier. Her kan vi dels observere, men også arbejde intensivt med familien og se hele den daglige døgnrytme. Derudover byder turene på gode oplevelser og hyggeligt samvær med andre familier og personale. Observationer: I det daglige samvær, i aktiviteter og i øvelser vil der altid blive foretaget iagttagelser og observationer, som viser, hvordan familien interagerer med hinanden, hvor langt familien er i forhold til de nedskrevne mål, og hvad der skal arbejdes videre med. Disse observationer nedskrives og benyttes i det videre behandlingsforløb. 3
Forældrekompetenceundersøgelser: Disse undersøgelser foretages, når forvaltningen ønsker at få et mere indgående kendskab til familien for at kunne træffe afgørelse om, hvordan barnets behov og udvikling bedst muligt kan sikres i fremtiden. Det overordnede formål med undersøgelserne er at afdække forældrenes udviklingspotentiale, ressourcer og vanskeligheder i forhold til at varetage deres barns specifikke behov, samt deres samspil med barnet. Undersøgelserne kan således være med til at afdække forældrenes personlighedsmæssige, følelsesmæssige, kognitive og relationelle kompetencer, ligesom de kan bidrage med en vurdering/undersøgelse af barnets udvikling, ressourcer og vanskeligheder på det kognitive, følelsesmæssige og relationelle niveau. Undersøgelserne kan bestå af: Samtaler med forældrene om egen opvækst, aktuelle situation m.m. Samtaler med forældrene om barnets opvækst og deres syn på barnet. Observationer af samspil mellem forældre og børn (f.eks. ved brug af MIM). Evt. observationer af barnet i daginstitution m.m. Samtaler med andre professionelle om barnet. Evt. psykologisk testning af forældrene vha. f.eks. WAIS-IV, NEO-PI-R, Rorschach, PPT. Evt. psykologisk undersøgelse af barnet (jfr. nedenfor Børneundersøgelser ). Evt. pædagogiske observationer foretaget af familiebehandlere i hverdagen. Børneundersøgelser: I Familieafdelingen foretages de psykologiske børneundersøgelser oftest i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. De kan dog også foretages, hvis der er nogle særlige forhold ved barnet, der bekymrer, hvor der er brug for en nærmere udredning for at vurdere, hvordan barnets udvikling og trivsel sikres bedst muligt fremadrettet. Undersøgelserne kan være med til at afdække barnets aktuelle kognitive, personlighedsmæssige og sociale ressourcer og vanskeligheder og eventuelle behov for støtte. Derudover bliver der i forbindelse med familiebehandlingen foretaget pædagogiske vurderinger af barnets udviklingsniveau og kompetencer. Undersøgelserne/vurderingerne kan bestå af: Personlighedsindekset Kuno Beller MPU Psykologisk testning af børnene vha. f.eks. WPPSI-IV, WISC-IV, Bayley III, CAT, scenotest Legeobservationer Samtaler med forældrene (jfr. ovenfor) og andre professionelle omkring barnet Evt. observationer af barnet i relevante sammenhænge Legeterapi: En mulighed for børn for at få bearbejdet tidligere vanskelige oplevelser i livet. Sundhedsplejerskebesøg: Alle familier får et månedligt besøg af sundhedsplejerske fra Glostrup kommune. Her måles og vejes barnet. Der tales kostvejledning, trivsel og sundhed generelt. Endvidere er der overlevering til sundhedsplejersken i den kommune, som mor og barn skal flytte videre til. 4
Fysioterapeutbesøg: Hvis der er behov for undersøgelse af fysioterapeut, kan dette arrangeres. Overgang til eget hjem: Når familier skal flytte hjem, går vi efter aftale med forvaltningen ind og yder vejledning og støtte i forhold til at sikre, at den nye lejlighed er sikkerhedsmæssig forsvarlig for et barn. Vi sørger for at kommende familiebehandlere bliver informeret om det behandlingsmæssige arbejde vedr. familien. I nogle familier fortsætter vi med at lave behandling i hjemmet ca. en gang ugentlig, for at sikre, at den gode udvikling vi har set under opholdet, fortsætter efter flytning til eget hjem. Hvem samarbejder vi med Mange af de familier, der bor hos os, har et samarbejde med mange andre professionelle. Vi finder det vigtigt, at der etableres et samarbejde med disse andre professionelle, således at det sikres, at vi alle arbejder i samme retning, og hjælper familien bedst muligt. Samarbejdet foregår på mange forskellige måder. Det kan være via samarbejdsmøder, netværksmøder, orienteringsmøder osv. Vi samarbejder bl.a. med: Daginstitutioner og skoler Socialrådgiver/sagsbehandler i kommunen. Familiekonsulenter Sundhedsplejerske Børnelæger Praktiserende læge Hospitaler Fysioterapeuter Diætister Distriktspsykiatrien Misbrugsbehandlingssteder Familieambulatorier Praktiserende psykologer Familiers netværk er ofte et stort aktiv i familiebehandlingsarbejdet, derfor inddrager vi gerne netværket i behandlingsarbejdet, i det omfang det er muligt. Ligeledes indgår vi i Københavns kommunes arbejde med sikkerhedsplaner, hvor familiernes netværk er af stor betydning. Teoretisk referenceramme. Som skrevet er vi ikke inspireret af en enkelt måde at arbejde på, men er eklektiske. Da ingen familier er ens, ser vi det som en styrke og en nødvendighed at kunne trække på flere teoretiske og metodiske tilgange. Dermed skulle børn og familier blive i stand til at udnytte, styrke og udvikle deres kompetencer og indbyrdes relationer på forskellige måder. Indsats og tilgang tilpasses individuelt og justeres løbende i forhold til hver enkelt barns og families behov, muligheder, belastninger og aktuelle formåen. 5
Den systemiske indfaldsvinkel hjælper os til at betragte familien som et system, hvor problemer ikke tilhører det enkelte individ, men i stedet betragtes som symptomer på, at der er noget galt i systemet. Således bliver man optaget af de relationelle processer mellem familiemedlemmerne, da disse skaber og vedligeholder de enkelte familiemedlemmer i fastlåste mønstre og positioner i forhold til hinanden. En væsentlig del af behandlingsarbejdet består i at udfordre historier/fortællinger om disse mønstre og støtte familien i at se sig selv fra andre perspektiver. Dette for at hjælpe familien til handle på andre måder, end de er vant til, for at observere, hvilke effekter det har på deres indbyrdes relationer. Der arbejdes meget med anerkendelse og fokus på det, der går godt. Hensigten med dette er at få mere af det, der virker, ind i familiens liv og at øge forældrenes motivation i forhold til at skabe forandringer, til gavn for deres børn. Et centralt aspekt af dette arbejde er derfor at hjælpe familien til at få øje på egne ressourcer og udvikle disse. Den psykodynamiske tilgang med dens udviklingsteorier giver bud på, hvordan en normal udvikling hos et barn forløber samt beskriver, hvad der er vigtigt i samspillet mellem forælder og barn. Ligeledes giver de psykodynamiske begreber som tilknytning, affektiv afstemning og regulering det muligt i dagligdagen at observere, beskrive og arbejde med barnets motoriske, affektive og sproglige udvikling og det samspil, der finder sted med forældrene. I forlængelse af den almene udviklingspsykologi er vi i vores arbejde også inspireret af den neuroaffektive udviklingspsykologi, som bl.a. beskriver, hvordan barnets oplevelser med og tilknytning til betydningsfulde voksne sætter sine spor i barnets neurale netværk og har betydning for barnets udvikling og evne til kontakt med andre. Den neuroaffektive udviklingspsykologi tager udgangspunkt i, at hjernen er hierarkisk opdelt i tre strukturer (en sanse-, føle- og mentaliseringshjerne), der er tæt indbyrdes forbundne, hvor de øvre lag bl.a. er afhængige af den modning, der er sket på et lavere niveau. Sansehjernen har sin vækstspurt fra fostertilstanden til de første 2-3 levemåneder, hvor reguleringen af de basale sanser (f.eks. sansning af sult/mæthed, kulde/varme, behag/ubehag) og instinktive impulser er i fokus. Følehjernen har sin primære vækstperiode fra 2.-3. levemåned til 12. levemåned. Her forbindes sansninger med grundlæggende følelser. På dette niveau er relationer centrum for opmærksomhed. Den mentaliserende del af hjernen begynder sin udvikling omkring et års alderen og er først færdigmodnet efter teenagealderen. Den er det mest komplicerede system, som kan bearbejde og samordne både det sansemæssige, følelsesmæssige og tankemæssige, så der dannes sammenhæng, mening og forståelse. Barnet bliver her ved udviklingen af præfrontal cortex desuden i stand til at planlægge, strukturere og organisere, samt hæmme impulser. For at barnet kan udvikle disse strukturer optimalt, har det brug for en tryg tilknytning til en omsorgsperson med et mere modent og grounded nervesystem, der kan bevare roen og skabe struktur, forudsigelighed, kendte rytmer i både hverdag og samspil, samt oplevelser af glæde og samhørighed. Vi bruger i vores arbejde bl.a. den neuroaffektive udviklingspsykologi som opmærksomhedspunkter i forhold til at støtte forældrene i at møde barnet i den nærmeste udviklingszone og i forhold til at støtte forældrene i at udvikle de kompetencer, der bedst muligt sikrer børnenes udvikling og trivsel. 6
Både i vores behandlings- og undersøgelsesarbejde er vi desuden inspireret af Kari Killén og hendes mangeårige arbejde med omsorgssvigt. I forbindelse med vores observationer og vurderinger anvender vi bl.a. hendes operationalisering af syv vigtige forældrefunktioner: 1. Evnen til at opfatte barnet realistisk 2. Evnen til at danne realistiske forventninger om de afhængigheds- og følelsesmæssige behov, barnet kan tilfredsstille 3. Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring 4. Evnen til at engagere sig positivt i samspil med barnet 5. Evnen til empati med barnet 6. Evnen til at prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne 7. Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet Nedenfor er skitseret 4 tilgange med eksempler på, hvad vi særlig benytter os af. Systemisk tilgang/løsningsfokuseret tilgang: Signs of safety (SOS) Mere af det der virker Undtagelser der forstørres og gøres mere af Spørgeteknikker Uærbødighed og nysgerrighed Alle har ressourcer der kan udnyttes Ser på enkeltheder, som en del af en helhed. Problemer ses ikke som noget iboende i mennesket, men skal ses i den sammenhæng og kontekst, hvor i de fremtræder. Refleksive samtaler Hvis man forstyrrer/påvirker en del af systemet, påvirker det hele systemet. Narrativ tilgang: Fortællinger, der fortykkes og forstørres. At få ikke fortalte historier italesat. Historiefortælling via fotobøger. Eksternaliserende samtaler. Udviklingspsykologi og tilknytningsteori: Arbejde med samspil. Dialog og øjenkontakt mellem forældre og barn. Se på afstemning i kontakten. Læse barnets signaler og behov i forskellige kontekster i omsorgen for barnet. Miljøterapeutisk tilgang: Italesættelse af struktur, rammer og forudsigelighed i dagligdagen for forældre og barn. Rammebevidsthed og systembevidsthed. Litteratur: Kari Killén: Omsorgssvigt det teoretiske grundlag Andrew Tunell, Mette Vesterhauge-Petersen: SOS, arbejdet med udsatte familier Per Wallroth: Mentaliseringsbogen 7