Interaktionsdesign og brugervenlighed i et behandlingsforløb ved sundhedsvæsenet

Interaktionsdesign og brugervenlighed i et behandlingsforløb ved sundhedsvæsenet Jesper Grann Laursen Kongens Lyngby 2011 IMM-M.Sc.-2011-30

Technical University of Denmark Informatics and Mathematical Modelling Building 321, DK-2800 Kongens Lyngby, Denmark Phone +45 45253351, Fax +45 45882673 reception@imm.dtu.dk www.imm.dtu.dk

Abstract In the recent years, the focus on the requirement of involving users in the development of public IT systems has been increasing. The aim of this project is to develop new user-oriented IT systems for use within the health care system by use of interaction design. Based on the use of observational annotations at the Rheumatology ward at Silkeborg Region Hospital the needs and requests of the users were addressed. The focus of this study will be on two different cases; the first case deals with the subject of patients filling in the health examination form by use of a mobile device. This would provide a better insight into patients daily lives. The prototype identifies how the layout of the content on touch screens of different sizes can be designed. The second case deals with the communication issue between patients and the Rheumatology ward. In the solution, the patients are provided with the possibility of contacting the ward with questions through sundhed.dk. Requests will be presented directly in the electronic patient record at the hospital where they are prioritized and processed. This suggested solution will reduce the number of calls to the ward. Based on the findings of this study it is concluded that the involvement of users in the product development leads to a product, which is found extremely useful within the health care area both for patients and the hospital staff. Keywords: usability, interaction design, health care, mobile prototype development, hci, rheumatology, patients

ii

Resumé Gennem de senere år er der blevet fokuseret mere på behovet for inddragelsen af brugeren i udviklingen af offentlige it-systemer. Dette projekt omhandler brugen af interaktionsdesign til udvikling af nye brugerorienterede it-systemer til sundhedsvæsnet. Ved hjælp af observeringer på reumatologisk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg bliver brugernes behov og ønsker belyst. Brugernes behov bliver i en iterativ process brugt til udvikling af forskellige former af prototyper, der ved hjælp af en agil udviklingsmetode bliver testet og evalueret. Projektet fokusere på to problemstillinger. Den første omhandler udfyldelse af helbredsundersøgelser fra en mobil enhed. Dette hjælper hospitalpersonalet til et bedre indblik i patienternes dagligdag. Prototypen identificer hvordan indhold til trykfølsomme skærme af forskellige størrelser kan designes. Den anden lægger vægt kommunikationen mellem patienterne og den reumatologiske afdeling. Produktet giver patienterne, via sundhed.dk, mulighed for at komme i kontakt med afdelingen med spørgsmål eller forespørgsler til deres behandlingsforløb. Henvendelser bliver præsenteret direkte i hospitalets eksisterende EPJ system, hvor de prioriteres og behandles. Denne løsning skal mindske den store mængde opkald afdelingen i dag modtager via telefonen. På basis af projektet konkluderes det, at inddragelsen af brugerne i produktudviklingen, resultere i et produkt til brug i sundhedsvæsnet som brugerne (både patienter, læger og sygeplejesker) finder nyttigt og meningsfuldt.

iv

Forord Dette projekt blev udført som afsluttende eksamensprojekt på civilingeniørstudiet Digitale Medieteknologier på Danmark Tekniske Universitet. Projektet blev udført ved instituttet Informatik og Matematisk Modellering under vejledning af Jakob Eg Larsen og Michael Kai Petersen. Projektperioden trækkede sig fra 15. september 2010 til 16. maj 2011 og udgør 35 ETS point. Projektet omhandler interaktionsdesign-teknologier til at udvikle grænseflader mellem mennesker og software, hvor brugererne aktivt har indflydelse på produktudviklingen. I projektperioden blev arbejdet udført ved Capgemini Danmark A/S i Aarhus og på Reumatologisk afdelingen på Regionshospitalet Silkeborg. Kgs. Lyngby, maj 2011 Jesper Grann Laursen

vi

Tak til Først vil jeg gerne takke Capgemini for opbakning i projektperioden og skabe formidlingen til Regionshospitalet Silkeborg. Også tak til medarbejder ved afdelingen i Aarhus, som har været venlig og behandlet mig som en ansat som alle andre. Herefter vil jeg gerne takke Regionshospitalet Silkeborg, for at lade projektet foregå der og specielt tak til Rikke Aarhus og Martin Vesterby, som specielt i den indledende fase skaffede forbindelser og hjalp mig i gang med projektdefinitionen. Der skal også ydes en særlig tak til sygeplejerskerne ved Reumatologisk afdeling på regionshospitalet samt overlæge Torkell Ellingsen for at bidrage til projektet og svare på spørgsmål selv i travle og stressede perioder. Jeg vil også gerne takke mine vejledere på DTU, Jakob Eg Larsen og Michael Kai Petersen, for støtte og råd igennem projektperioden. De har været med til at holde projektet kørende og sørget for at projektet holdte sig inden for rammerne for uddannelsen og ikke blev for kommercielt styret. Til sidst vil jeg gerne takke min kone for tålmodighed og støtte igennem hele projektet.

viii

Indhold Abstract Resumé Forord Tak til Indhold i iii v vii xi 1 Introduktion 1 1.1 Movitation... 1 1.2 Problemformulering... 2 1.3 Produkt... 3 1.4 Læsevejledning... 3 2 Baggrund 5 2.1 Mobile computere... 5 2.2 Brug af sociale medier... 8 2.3 Protypeudviking... 8 2.4 Teknologier til applikationsudvikling... 9 2.5 Offentlige sundhedssystemer... 11 2.6 Opsumering... 13 3 Observation / analyse 15 3.1 Participatory design... 16 3.2 Generelt omkring observationerne... 17 3.3 Reumatologisk Ambulatorie... 19 3.4 Informationen ved hovedindgangen... 26

x INDHOLD 3.5 Generelt på hospitalet... 27 3.6 Problemstillinger... 29 3.7 Brugernes ønsker... 31 3.8 Afgrænsning... 32 4 Konceptuelle design 35 4.1 Mobile enheder... 36 4.2 Digitalisering af helbredsundersøgelse... 37 4.3 Kommunikation til hospitalet... 39 4.4 Use cases... 40 5 Bruger interface design 43 5.1 Design mål... 44 5.2 Første udkast til mobiltelefon... 44 5.3 Gigtinformationscenter... 46 5.4 Helbredsundersøgelse... 47 5.5 Kontaktformular... 54 6 Evaluering 59 6.1 Helbredsundersøgelse... 60 6.2 Kommunikationsvej for patienter... 65 7 Diskussion 69 7.1 Fremtidigt arbejde... 71 8 Konklusion 73 Litteratur 77 A Projektbeskrivelse 79 A.1 Projektbeskrivelse... 80 A.2 Projektbeskrivelse... 81 A.3 Projektbeskrivelse... 82 A.4 Projektbeskrivelse... 83 B Prototype 85 B.1 ipad version af informationsprogram omkring gigtbehandlingsforløbet... 85 B.2 Kontaktformular på sundhed.dk... 90 B.3 Patienthenvendelser i EPJ... 93 C Helbredsundersøgelsesskemaer 95 D Danbio skærmbilleder 99

INDHOLD xi E Mobil version af HAQ spørgeskemaerne 103

xii INDHOLD

Kapitel 1 Introduktion 1.1 Movitation I Danmark er der frit sygehusvalg, hvilket medfører en form for konkurence mellem de forskellige hospitaler om at tiltrække og holde på patienterne. Samtidig med at sygehusvæsenet går mod besparelser får de også kamp fra de private klinikker. Det enkelte hospital skal derfor blive bedre til at klare flere patienter men stadig bibeholde en god service. Flere ambulante patienter og konceptet bag sammedagsudredning skal være med til at reducere omkostningerne. Dette kræver, at de forskellige afdelinger og kompetencer samarbejder og udnytter tiden bedst muligt. At levere en god service til patienterne, handler om at få dem hurtigst muligt raske og lade dem få en normal dagligdag. Ventetiden på hospitalet kan have en negativ effekt på patienten. En af de største kampe patienterne har før, under og efter et behandlingsforløb er angst. Der findes mange forskellige former for angstlidelser, men fælles for disse er at de kan være med til at gøre patienter mere syge end før en behandling [Sun07]. En løsning på dette kan være at distrahere patienten ved at få dem til at tænke på noget helt andet end deres sygdom [SNOA03]. Når patienten ønsker kontakt til hospitalet, kan IT med fordel benyttes. I dag bruges telefonsvarer som primær kommunikationsmiddel for patienterne, som

2 Introduktion ringer uden for den ofte korte telefontid. Brugen af telefonsvarer-metoden leder til en del manuel arbejde for hospitalspersonalet, såsom registrering, nedskrivning af beskeder osv. For at følge patienter i deres behandlingsforløb er der udviklet spørgeskemaer - helbredsundersøgelsesskema, som de skal udfylde ved deres besøg på hospitalet. Data fra disse skemaer skal manuelt indtastes af personalet. Ydeligere opstår redundans for patienten, da personen ofte er nødt til at svare på samme spørgsmål ved konsultationen med lægen eller sygeplejersken. Dette projekt er en afslutning på kandidat uddannelsen Digitale Medieteknologier på Danmarks Tekniske Universitet. Uddannelses handler om at udvikle software til digitale medier, samt nye typer af interaktion og grænseflader mellem mennesker og software i en verden præget af netværk og mobile enheder [IMM09]. Motivationen til dette projekt skal afspejle konceptet i at benytte et IT baseret medie til patienterne og læger/sygeplejerskerne, så deres forløb og hverdag bliver nemmere og mindre stresfuld. I dag skal næsten alt kommunikation med det offentlige ske online og ved indførelsen af NemID og Sundhed.dk, giver det hele befolkningen et samlet grundlag for at følge med i deres behandlingsforløb. Det vil derfor være oplagt at anvende disse teknologier i dette projekt, som en del af løsningen. 1.2 Problemformulering Projektet skal afspejle den interaktive fremgangsmåde i produktudvikling, hvilket betyder at de kommende brugere af produktet skal indrages i processen. Det primære formål er at løse og optimere problemstillinger som patienter, læger og sygeplejersker har i dagligdagen. Projektet udføres i samarbejde med Regionshospitalet Silkeborg, som stiller medarbejder og patienter til rådighed for undersøgelse. Hospitalet lægger meget vægt på at være et godt hospital, hvor så mange som muligt af patienternes krav imødekommes og patienterne forlader stedet med en tryg fornemmelse. Det skal være frivilligt om patienterne ønsker at deltage i projektet. Grundprincipperne inden for interaktionsdesign kan defineres som følgende fire punkter Identificering af behov og opstille krav for brugeroplevelsen Udvikling af et design ud fra de opstillede krav Gennemføre en process hvor produktet testes af brugere

1.3 Produkt 3 Evaluere tests og definere problemstillingerne til videre udvikling En del af projektet vil foregå på hospitalet, hvor læger og patienter følges hvorved mere specifikke problemstillinger og ønsker belyses. Hvordan kan et digitalt medie nedsætte misforståelser og angst blandt gigtpatienter? Hvilke informationer ønsker patienterne? Hvordan kan mediet optimere behandlingsforløbet for hospitalet? Hvilke problemstillinger opstår når patienter af forskellig aldersgrupper og teknisk erfaring, får udleveret en elektronisk enhed? Hvordan kan dagligdagen for læger og sygeplejersker gøres lettere, så de har mere tid til at behandle patienterne og vise omsorg. 1.3 Produkt I løbet af projektet vil prototyper af forskellig karakter blive udviklet. Igen vil produktudviklingsmetoden inden for interaktionsdesign blive benyttet. Disse evalueres ved hjælp af forskellige testmetoder. Først blandt hospitalpersonalet for at finde nogle generelle fejl, og senere blandt patienter. Problematikkerne noteres og der opstilles forbedringsforslag. De patienter som vil teste produktet, kommer ofte kun på hospitalet 3-4 gange om året, hvorfor flere tests med de samme personer ikke er en mulighed, grundet den korte projektperiode. I stedet vil der også blive lavet et produkt som henvender sig til de ansatte, hvor det er muligt at gennemgå en gentagen process. 1.4 Læsevejledning Rapporten indeholder følgende kapitler: Kapitel 1: Indledning Dette kapitel bruger en motivation til at fremstille en problemformulering som ønskes belyses i rapporten.

4 Introduktion Kapitel 2: Baggrund Her beskrives hvordan den mobile fremtid sammen med det sociale netværk er på vej frem. Teknologier til prototypeudvikling bliver gennemgået og en kort gennemgang af offentlige systemer bliver beskrevet. Kapitel 3: Observering/Analyse Observering med patienterne hvor deres oplevelser og ønsker beskrives. Kapitel 4: Konceptuelle design Dette kapitel beskriver vigtigheden af hvordan designerens og brugerens modeller skal passe sammen. Der gives nogle eksempler på use cases af programmet. Kapitel 5: Bruger interface design Prototypeudviklingen bliver beskrevet i dette kapitel. Kapitel 6: Evaluering Evaluering fra de prototyper der bliver testet med brugere, er i kapitel beskrevet. Kapitel 7: Diskussion Indeholder beskrivelse af de problemstillinger fra evalueringen og fremtidsperpektiver for prototyperne og andre teknologier ved sundhedsvæsenet. Kapitel 8: Konklusion Problemstillingerne fra problemformuleringen bliver her gennemgået for at konkludere et resultat på projektet.

Kapitel 2 Baggrund Vi ved at digitalisering, hvor data bliver udvekslet digitalt, allerede hjælper patienterne. Det kan være med til at give et hurtigt overblik for patienten og lægerne. Internettet bliver brugt af 90% af danskerne når der skal søges efter information omkring sundhed [Sun11a]. Regionshospitalet Silkeborg har allerede en del erfaring med digitale medier og patienter [Gul10], men ønsker at udvide brugen af IT endnu mere, så de kan udvikle endnu bedre diagnose og behandlingsforløb til patienter. Dette kapitel vil give en baggrundsviden omkring de teknologier, som gør det muligt at levere et allestedsnærværende IT produkt. 2.1 Mobile computere Det sidste år er mængden af håndholdte trykfølsomme computere steget markant, og det tyder ikke på at toppen er nået. Gartner forventer at salget stiger med 181 procent fra 2010 til 2011 og at der vil være over 208 milioner enheder i 2014 [Gar10].

6 Baggrund Videre beskriver Gartner, at tablet-pc ikke er en direkte konkurrent til små bærbare, men mere et ekstra medie når man er på farten. Virksomheder ser ikke nogen grund til at give medarbejderne endnu et digitalt medie, sammen med den allerede udleverede bærbar og mobiltelefon. Derfor købes disse tabletpc er oftes privat men benyttes ofte også på arbejdet. Familien derhjemme får også interesse for det nye medie, hvilket kan medføre at husstanden anskaffer sig flere tablet-pc er [Gar10]. Udviklingen af applikationer skal også følge med den øgede interesse for tabletpc er. I en undersøgelse lavet af IDC sammen med Appcelerator i januar 2011, har de ved en rundspørge blandt næsten 2000 udviklere identificerettre trends inden for mobil applikationsudvikling [IDC11]. Trend #1 - Rapid innovation Set i forhold til sidste år, udgives der 6.5 applikationer per virksomhed. Det er en forøgelse på 184%. Denne udviklingsfremgang er vigtig, da operativsystemer og hardware også er i stærk udvikling. Virksomhederne er derfor nødt til hele tiden at udnytte teknologien. Det er derfor vigtigt at opdateringsfrekvensen er høj. Brugerne forventer at nye funktioner bliver implementeret hurtigt. Trend #2 - Platformuafhængigheder Flere virksomheder begynder nu at udvikle deres applikationer til flere forskellige platforme. Generelt er det gået fra to til fire enheder. Det kunne f.eks. være iphone, Android Phone, Ipad og Android Tablet. Undersøgelsen viser også at BlackBerry og Windows Phone 7 er i en god fremgang. Trend #3 - Allestedsnærværende forbindelse til skyen Den sidste trend beskrives som et nyt paradigme inden for lagring af data. Vi benytter os af mobile applikationer som er forbundet til internettet og skyen hvor alt data gemmes. I år er antallet gået fra 64% til 87% af de adspurgte virksomheder, som benytter skyen til at gemme data. Det er ikke kun private lagringssteder på internettet som er i fremgang, men også de offentlige steder så som Facebook, Flickr og YouTube. Det er ikke kun de unge og teknologi interesserede der tager imod enheder som f.eks. ipad. Den ældre del af befolkningen som ikke før har brugt computere, er også begyndt at bruge denne enhed [AEMH10]. En af grundende til dette, kan være at de kan tage enheden med hen i deres ynglingsstol og bruge enheden til at læse og skrive [you10, ipa10]. Dette paradigmeskifte hvor diverse materiale og arbejdsgange bliver digitaliseret har stået på længe, men en ny facet af dette, er muligheden for at se og interager med det digitale materiale overalt. Apples ipad og den mindre Samsung Galaxy

2.1 Mobile computere 7 Tab har gjort det let at transportere den digitale verden og benytte den lige meget hvor man befinder sig. Ved at have den digitale indgang lige ved hånden, kan observationer digitaliseres med det samme, så en medarbejder ikke skal sidde og taste håndskrevne eller talte noter ind i et system. Dette spare både tid og mindsker risikoen for fejl. I det private hjem vil der også ske et skifte, hvor computeren og internettet vil gå fra et være noget som benyttes et fast sted i huset, til disse små digitale vinduer som er lette at have med i sengen eller benytte i sofaen. Det er et paradigmeskift at vi går fra at bruge mus og tastatur, til at alt sker via en trykfølsom skærm. En let glidning med fingeren på skærmen, lader os bladre igennem dagens nyheder og hvor et dobbelttryk på en artikel zoomer ned så spalten fylder hele vinduet og teksten bliver lettere at læse. Undersøgelser viser at tablet-pc en faktisk er ved at tage over for den regulære computer [Goo11]. Trådløse routere er normalt i mange hjem, men i fremtiden vil man gerne være online over alt. Det stiller krav til teleudbyderne. Flatrate trafik har været fremme i nogle år, og det har været en nødvendighed efter at modeller som iphone andre smartphones er kommet på markedet. De mindre enheder har primært stået for hurtige søgninger samt at følge med i sociale medier. Programmer og websider er optimeret til smartphones, så der bruges så lidt trafik som muligt. Med de lidt større enheder, stilles der krav til at man vil have den fulde internet oplevelse. Websiderne og programmerne skal virke på samme måde som fra en almindelig computere. Teleselskaberne har allerede lavet specielle ipad/galaxy Tab abonnementer hvor fri trafik 1 er et meget brugt udtryk. Priserne kan dog stadig komme meget længere ned. Et af de store problemer er også priserne i udlandet, hvor man ofte kan komme af med 100 kr per megabyte. Dette gør det håbløst for private at benytte teknologien på ferien og er derfor afhængig af trådløst internet på hoteller og restauranter. EU-kommissær for den digitale dagsorden, har været ude og sige 2 at der skal ske en markant ændring i priserne. Verdens største telefonselskab har allerede været ude og lave et specielt tilbud 3, hvor de tilbyder fri trafik i hele europa for to Euro om dagen. Fremtiden vil vise, hvornår andre selskaber følger trop. 1 Der er ikke noget som hedder fri trafik, selvom udtrykket er meget brugt. Teleselskaberne sikre sig ofte med et fairuse politik, hvor hastigheden bliver skruet ned ved overforbrug på flere GB i måneden 2 Dec 2010: http://www.business.dk/tech-mobil/eu-ser-igen-paa-mobilpriser 3 Nov2010: http://www.business.dk/tech-mobil/mobilgigant-fast-pris-paa-data-i-udlandet

8 Baggrund 2.2 Brug af sociale medier Internettet har altid været brugt til at dele viden med resten af verden. Måden hvormed man i begyndelsen delte informationer var ofte via nyhedsservere og fora. Her kunne man få hjælpe fra hele verden. Begrebet "sociale medier"var stadig ikke opfundet og man kunne leve i to verdener. Den rigtige fysiske verden, og den elektroniske og næsten anonyme verden. Man kan sige at de to verdener ikke snakkede sammen. Dette ser meget anderledes ud i dag. Sider som Facebook, Linkedin, MySpace, LastFM o.s.v. har været med til at vi nu deler alt hvad vi foretager os. Skildringen mellem det fysiske og elektroniske liv er forsvundet. Now that computers and increasingly computer like phones have been broadly adopted, the whole notation of cyberspace is fading. Our social media tools aren t an alternative to reallife, they are part of it. [Shi10, pos 535] Når en patient har fået diagnosticeret en kronisk sygdom, som f.eks. gigt, dannes der ofte relationer til venner, bekendte eller familiemedlemmer med samme eller lignede sygdom. Det vil som ofte være ret få man kender med sygdommen, og sammenligningsgrundlaget kan være ret lille. En amerikansk tjeneste har gjort det muligt for patienter at dele deres helbredsmæssige problemer og medicin forbrug anonymt på nettet. Tjenesten hedder Patients Like Me 4, patienter lige som mig. Via grafiske repræsentationer kan man se hvordan andre patienter kommer igennem deres sygdom. Bevistheden om at man ikke er den eneste som har disse lidelser og ved at se hvordan andre kommer igennem forløbet, kan være til en stor hjælp for patienten [Shi10, kap 5]. 2.3 Protypeudviking Brugen af prototyper er et nyttigt værktøj til at teste ideer af på brugere samt til identifikation af brugernes behov. Der findes en del forskellige metoder inden for fremstilling af prototyper. 4 www.patientslikeme.com

2.4 Teknologier til applikationsudvikling 9 I den begyndende fase vil man lave en low-fidelity prototype. Denne skal være med til at bane vej igennem den konceptuelle designfase. Prototypen skal fremme ideudviklingen og ikke virke begrænsende. Papir og blyant er typisk brugt på dette niveau. Når første fase er overstået i produktudviklingen, kan man gå over til en prototype udført i et materiale eller teknologi som ligger mere op ad det endelige produkt. Inden for softwaresystemer kunne disse såkaldte high-fidelity prototyper laves i flash, powerpoint eller html5. Dette giver mulighed for at brugeren kan klikke rundt og få en følelse af programmet, hvilket efterfølgende kan bruges i evalueringen. Ved prototypeudviking må man gå på kompromis med nogen funktioner. Der er to forskellige termer inden for funktionaliteten i prototypen. Horisontal prototype fremstiller en stor mængde af funktioner, men går meget lidt i detaljer. Vertikal prototype har ikke særlig mange funktioner, men går meget i detaljer. Andre kompromiser er ikke direkte synligt for brugeren. Det kunne være at koden er meget rodet og udokumenteret eller at det ikke kan performe ved det ønskede mængde brugere [RSPT07, kap 11]. I kapitel 4 på side 35 uddybes prototypeudviklingen yderligere. 2.4 Teknologier til applikationsudvikling Ved udvikling af applikationer til mobiltelefoner findes der i dag en del forskellige teknologier som der kan gøres brug af. Dette projekt går ikke ud på at beskrive hvordan værktøjerne bruges i detaljer, men udnytter blot muligheden for at udvikle nogle high-fidelity prototyper. De følgende afsnit har til formål at beskrive disse teknologier. 2.4.1 Webkit Denne teknologi betegner den sammensætning af kode som benyttes af en stor mængde webbrowsere til at rendere websider. Populære browsere som Apples Safari og Google Chrome benytter denne teknologi [Wik10].

10 Baggrund Det blev startet af Apple som en videre udbygning af KHTML og de er selv storforbruger af denne teknologi, da denne teknologi benyttes i deres iphone, ipod og ipad. Den anvendes ikke bare til fremvisning af websider via den mobile browser, men også til at udviklere kan lave applikationer hvilket kan downloades via deres Apple Store [Wik10]. Webkit er open source og er delt op i en WebCore og JavaScriptCore som begge er bygget over GPL-licensen. Resten af systemet er delt under BSD licensen. 2.4.2 Appcelerator Appcelerator[Appa] er en af de førende platforme for hurtig udvikling af programmer til mobiltelefoner, personlige computere og trykfølsomme enheder som f.eks. ios og Android. De kalder sig selv for det forende platformuafhængige erhvervsprodukt på markedet. Med over 1,5 millioner udviklere som benytter deres software og mere end 10.000 udviklede programmer som benyttes af over ti millioner brugere, er det bestemt en stor spiller på makedet. Appcelerator s Titanium platform gør det muligt for udviklere at benytte deres viden inden for HTML og JavaScript til udvikling af programmer. Titanium er en open source framework, som gør det muligt at udvikle til flere forskellige platforme [Bas10]. Her i blandt er Android, Apple ios og Blackberry. Appcelerator åbner op for core api et på den mobile enhed. Det betyder at man blandt andet har mulighed for at styre kamera, GPS og vibrator. 2.4.3 jquery Mobile jquerymobile 5 er en udvidelse af det meget brugte javascript framework jquery. Dette JavaScript framework, gør det muligt at lave websider, som får nogen af de samme muligheder som almindelige programmer. jquerymobile udmærker sig ved at være optimeret til mobile enheder som illustreres på figur 2.1. Frameworket kan dog godt bruges i nyere webbrowsere. Det sidste er en stor fordel når det kommer til prototypeudvikling og fejlfinding. jquerymobile har ikke adgang til hardwaren på telefonen, da det udføres inde i et afgrænset webkit miljø. Dette værktøj benyttes i prototypeudviklingen til et af produkterne. Det giver rig mulighed for hurtigt at lave en vertical high-fidelity prototype. Ved proto- 5 http://jquerymobile.com

2.5 Offentlige sundhedssystemer 11 Figur 2.1: jquerymobile på diverse enheder typens udvikling var det version alpha 2 som var den stabile version. Der er siden kommet et par nye versioner med endnu flere funktioner og optimeringer til andre browsere. 2.5 Offentlige sundhedssystemer I Danmark har man en national strategi for implementering af sundheds-it i landet fra 2008 til 2012. Det er den fælles offentlige organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) som skal sikre den fælles interesse og retning for udviklingen blandt de mange forskellige aktører. Et af formålene med denne stategi er, at den enkelte borger og patient skal have bedre mulighed for at tage vare på sin egen sundhedssituation. Det betyder både at det skal være lettere for ansatte i sundhedsvæsenet at udfører deres arbejde sammen med it, men også de opgaver som patienten selv varertager skal kunne supporteres i den fælles sundheds-it. Strategien prioritere højt at de forskellige sektorer kan samarbejde i en stor fælles enhed. De forskellige områder er illustreret på figur 2.2 på næste side.

12 Baggrund Figur 2.2: Overbliksbilled af den fælles sundheds-it infrastruktur [id07] Fælles infrastruktur og services er markeret med røde bokse [id07]. Til at styre dette kommunikationsnetværk, blev MedCom i 1995 etableret som et offentligt finanseret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom arbejde med projektperioder på 2-4 år, hvor netværket med tiden er blevet udvidet til at indeholde flere og flere elementer. I 2010-2011 gennemføres projektperiode 7 som omhandler følgende 6 projektlinjer.[med11] 1. Telemedicin 2. Kommunikationsprojekter 3. Fælles Medicinkort i privatsektoren 4. E-journal 5. Praksis- og laboratorieområdet 6. Internationale projekter Udviklingen af systemerne får dog også en del modgang. For eksempel har både Forbrugerrådet og Det etiske råd været skeptiske over få det Fælles Medicinkort,

2.6 Opsumering 13 som de mener kan misbruges af de ansatte som har adgang til systemet. De vil ikke have at patientsikkerheden nedprioriteres på bekostning af letheden for at tilgå patientdata [Hem11]. Systemet bliver hurtigt komplekst når man skal sikre systemet mod misbrug. Der skal findes en løsning, så rettighederne til patientdata kan fin deles. En metode til at definere afgrænsning af oplysningerne er derfor vigtig. For eksempel kan en patient som har fået en behandling på et fængselshospital, blive stemplet for livet, selvom personen har udstået straffen og har forandret sig. Et andet eksempel er en misbruger, som forsøger at snyde systemet og få tildelt samme medicin ved flere læger. Skal systemet så kunne registere at der er taler om en misbruger - og er personen så ikke også stemplet i andre situationer med sundhedsvæsenet hvor denne oplysning måske ikke har en vigtighed? Sundhed.dk giver patienter og borgere mange muligheder for at deltage aktivt i deres egen sundhed. Hvert år klikker brugerne op til 30 milioner gange inde på sundhed.dk. Det kan være fra information omkring forebyggelse, selvhjælp ved hyppige sygdomme, stillingtagen til organdonationer og livsforlængende behandling. Via hjemmesiden er der også mulighed for at se ens e-journal og genopfriske detaljer omkring fremtidige aftaler [Sun11a]. I det hele taget er hjemmesiden en fælles indgang til sundhedsvæsenet hvor også ventetider og priser kan sammenlignes. Dette betyder at borgerne kun skal lede ét sted, hvilket øger brugervenligheden markant. 2.6 Opsumering De forgående afsnit skulle være med til at give en baggrundsviden inden for nogen af de forskellige teknologier der er til rådighed inden for prototypeudvikling. Der er blevet beskrevet hvordan mobile enheder vinder frem og bliver et værktøj for mange mennesker i deres dagligdag. Sociale medier kan være med til at støtte lysten til at dele oplysninger med andre, og på den måde kan brugeren interagere med andre som har samme forløb som dem selv. Dette kan i sidste ende betyde at man bedre kan komme igennem behandlingsforløbet. Inden for prototypeudvikling blev forskellige processer beskrevet. Senere i rapporten vil disse teknologier blive brugt til at udvikle prototypen. Til sidst blev nogen af de eksisterende offentlige sundhedssystemer gennemgået. Disse systemer skal anvendes når der skal fremstilles en prototype efter observation på hospitalet.

14 Baggrund

Kapitel 3 Observation / analyse Manglende brugerinddragelse er en klassisk fejl, som har tilbøjelighed til at opstå i offentlige projekter. Senest ved udvikling af den digitale tinglysning, hvor man ændrede arbejdsgangene dragtisk, opstod der en del problemer ved lancering, da nogen arbejdsgange ikke var optimale og ikke virkede [Myg10]. En vigtig del i produktudviklingen er forståelse for problemstillingen. Brugernes behov skal inddrages og tages til analysering før produktet skal udvikles. Et designteam kan fint side og få ideer og komme med nye koncepter til hvordan den næste nye digitale implementation kan forbedre livet for en masse mennesker. Det er bare ikke sikkert at den vil blive en success, hvis designerne ikke forstår hvad brugernes egentlige behov er. Udviklingen af produktet i dette projekt, vil ske ved brugerindragelse og igennem et par iterationer nå til et stadie hvor en analyse senere kan fremstilles. Modellen inden for interaktion design, består af fire basale aktiviteter som er illustreret på figur 3.1 på den følgende side [RSPT07, s. 17].