Palliation på sygehuset

Relaterede dokumenter
Palliation på sygehuset

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Samarbejdsaftale den terminale patient

Status for palliativ indsats i Danmark

Egen læge Hospitalsafdeling Andre

ALS og palliation

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Få mere livskvalitet med palliation

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Samordnet Pleje og Omsorg

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

En værdig død - hvad er det?

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Hospitalsmodelprojekt

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Hvad er vigtigt for dig?

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Den palliative indsats

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Enkelt, overskueligt, let at huske

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Temadag: En værdig død

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Symposium. Rehabiliteringstilbud til dig der lever med kræft Palliativt Team Vejle Sygeplejerske Lene Jørgensen Fysioterapeut Helene Heindorf

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.

Årsmøde DMCG-PAL Netværk for palliative sygeplejersker i RM

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Faglige visioner Palliation

Forskerdag 10 november 2010

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Den palliative KOL-patients behov

Projekt lindrende indsats

Tidlig palliativ indsats og Palliativ rehabilitering i Danmark

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

palliation lindrende pleje servicedeklaration

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

National klinisk retningslinje

Den kyndige sygeplejerske - Palliative felt

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Notat Den palliative indsats i Region Syddanmark

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript:

Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012 Lene Jørgensen og Tove Vejlgaard

Formål Projektets primære formål var at skabe en generisk model for optimering af indsatsen overfor alvorligt syge og døende i en hospitalsafdeling. Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus fungerede som projektafdeling

Projektforløb Nedsættelse af Styregruppe og arbejdsgruppe. Pilotfase : Okt. - Dec. 2008 Projektfase: Jan. - Sept. 2009 Afrapporteringsfase: Okt. - Dec. 2009 Opfølgende journalaudit oktober 2011

Pilotfasen: Baseline audit Spørgeskemaundersøgelse af personale (læger, sygeplejersker og SoSu)

Projektfasen: Kompetenceudvikling: Temadage/undervisning Palliationskonference Projektsygeplejerske i afdelingen Implementering / struktur Tjeklister / frasetekster i EPJ Behandlingsvejledninger på InfoNet Pjecer

Projektets hovedelementer Udskrivelse < 24 t. + 3 dage Tjekliste med tilføjelser for den palliative pt. Indlæggelse EORTC EORTC EORTC Symptomscreening Effekt af plejeog behandling Eventuel revurdering Behandling/symptomlindring Pt. vurderes døende indenfor få døgn, da Klinisk retningslinje for den gode død Død

1=slet ikke, 2=lidt, 3=en del, 4=meget ) EORTC QLQ-C15-PAL 1. Vanskeligheder ved at gå en kort tur udendørs 2. Sengeliggende eller sidder i stol det meste af dagen 3. Brug for hjælp til at spise, tage tøj på m.m. I den forløbne uge: 4. Havde du åndenød? 5. Har du haft smerter? 6. Har du haft besvær med at sove? 7. Har du oplevet dig svag? 8. Har du savnet appetit? 9. Har du haft kvalme? 10. Har du haft forstoppelse? 11. Var du træt? 12. Smerter påvirker gøremål? 13. Følte du dig anspændt? 14. Følte du dig deprimeret? 15. Samlede livskvalitet i den forløbne uge? (1-7) 16. Andre væsentlige symptomer/problemer? A: B: C: Besvaret med hjælp? Uden hjælp fra personalet?

De sidste levedøgn i EPJ Statusnotat: Lægenotat Patienten vurderes uafvendeligt døende indenfor de nærmeste døgn. Ingen indikation for genoplivning eller intensiv ophold Lindrende behandling Smerter: angst: Åndenød: agitation: trachealsekret/rallen: Medicinsanering: Stillingtagen til IV-væske: bestilte undersøgelser: blodprøver: værdier: ilt: Patienten informeret: Pårørende informeret:

Behandlings plejeplan i EPJ De sidste levedøgn Problemstilling: Patienten er vurderet uafvendeligt døende indenfor få levedøgn Mål: Sufficient symptomlindring Patient og pårørendes psykologiske, eksistentielle og åndelige behov imødekommes Handlinger: Tæt observation af symptomer: Smerter Rastløshed/agitation Sekret i luftveje Kvalme/opkastning Andre symptomer Mundpleje Patient og pårørendes opfattelse af situationen: Udleverer/gennemgå pjece: Når døden nærmer sig / Aftaler for den sidste tid: Ritualer (tøj, udsyngning m.m.) Evt. religiøse behov identificeres med patient og pårørende

Tjekliste udskrivelse EPJ Besked til Palliativt Team hvis pt. er tilknyttet: Terminal registrering: Aftaler om stamafdeling: Kopi af epikrise udleveret: Tryghedskasse: Ordinationsskema faxet/sendt til hj.spl.: Fremadrettet subcutan medicinering: Medicin bestilt til udbringning( gratis ved terminal reg): Henvisning til palliativt team( konf. med overl.): Aftale om første hjemmebesøg: Psykosocial støtte til familie/patient( kræftens bekæmpelse, psykolog, præst, frivillig m.fl): Plejeorlov: Pjece Støttemuligheder til uhelbredeligt syge og deres pårørende udleveret: ja / Palliativ fysioterapi:

Vejledninger Medicinsk smertebehandling i Palliativ indsats Retningslinjer for symptomlindring de sidste levedøgn Vejledning røde dråber Malign hyperkalcæmi Medullært tværsnit Vena cava superior syndrom Obstipation Åndenød

Pjecer Når døden nærmer sig Når døden bliver virkelighed Støtte muligheder til uhelbredeligt syge og deres pårørende

Afrapporteringsfasen Slutaudit Spørgeskemaundersøgelse Evaluering af projektets elementer Personalets vurdering af projektet Konklusion

De professionelles udbytte

De sidste levedøgn Er patient og familie informeret? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før projekt N=13 Efter projekt N=8 Er uhensigtsmæssige interventioner ophørt? Før projekt N=13 Efter projekt N=8 Retningslinjer ikke fulgt Fulgt retningslinjer delvist Fulgt retningslinjer helt Er der ordineret fremadrettet subkutan medicin? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før projekt N=13 Efter projekt N=8

Fastholdelse efter 2 år

Konklusion Projektets resultater tillod os overordnet at konkludere, at modellen kunne anvendes som generisk model for forbedring af indsatsen overfor alvorligt syge og døende i en hospitalsafdeling. Baseret på resultater og erfaringer revurderes modellen løbende

Forudsætninger for succes Udvikling / implementering Sygehusledelsen støtter projektet Afdelingsledelsen tager ejerskab Dedikerede nøglepersoner i afdelingen Sygeplejerske, overlæge Projekt sygeplejerske og læge fra palliativt team Fastholdelse / implementering Vedvarende monitorering / kvalitetsudvikling Fastansættelse af nøgleperson for palliation (sygeplejerske) Deltagelse i netværksmøder med andre nøglepersoner og palliativt team

Videre udvikling Sygehus Lillebælt Projektet gennemført på yderligere tre afdelinger og to er under planlægning Under udvikling: (På baggrund af standarder med relation til palliation i DDKM) Tværgående netværk Tværgående dokumenter i InfoNet