Medicineringsfejl. Stig Ejdrup Andersen og Annemarie Hvidberg Hellebek Klinisk farmakologisk Enhed, H:S Bispebjerg Hospital. Medicineringsprocessen



Relaterede dokumenter
Medicineringsfejl 2008

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl

Medicineringsfejl 2010

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Kerneårsagsanalyser DREJEBOG 1

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Patientsikkerhed i Danmark

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006

Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt

Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn

- fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

Evaluering af nyt etiketdesign til SAD-præparaterne

Medfører elektronisk medicinordination nye fejl?

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Tema: Patientsikkerhed Forveksling af lægemidler

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).

Aggregeret analyse af medicineringsfejl i psykiatrien i Ringkjøbing Amt

Syv risikosituationslægemidler, der kræver din særlige opmærksomhed

Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser i Klinik P

Fælles retningslinjer for utilsigtede hændelser på socialområdet

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Guide til FMEA-metoden - Region Nordjylland

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Maj Retningslinje vedrørende utilsigtede hændelser

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Plejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl

Patientsikkerhed på. Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 4/17/2018

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring

Patientsikkerhedspakke

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer

Højrisikoprocesser er karakteriseret ved (1) - Variabel input. Patienter er meget forskellige, og personalet har uens kvalifikationer.

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Rehabiliteringscenter Strandgården

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

Stop medicineringsfejl

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Indlægsseddel: Information til brugeren Dulcolax 10 mg, suppositorier Bisacodyl

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Case. Forveksling mellem kaliumklorid og natriumklorid

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev


Sødisbakkes instruks for UTH

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Glycerylnitrat SAD, koncentrat til infusionsvæske, opløsning 5 mg/ml. glyceryltrinitrat

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

Identificerede problemer Lægernes og sygeplejerskernes medicineringsarbejdsgange er blevet observeret og analyseret hver for sig.

Indlægsseddel: Information til patienten

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

Tilsynsrapport Boligerne Anna Anchersvej. Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Farmakologiopgave i praktik 3

Hvilke medicineringshændelser rapporteres i DPSD?

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Somatiske sygehusafdelinger

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Kommunerapport Hedensted kommune 2 / 14

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK

Baggund og evidens. Indledning. Baggrund

Transkript:

Medicineringsfejl Stig Ejdrup Andersen og Annemarie Hvidberg Hellebek Klinisk farmakologisk Enhed, H:S Bispebjerg Hospital distribution, oplagring og destruktion. I praksis er grænserne imellem de enkelte delprocesser ofte ikke helt skarpe. En læge, som f.eks. diagnosticerer og selv behandler en patient med lungeødem, vil udføre alle delprocesserne i en samlet arbejdsgang. Medicineringsprocessen I den kliniske dagligdag håndteres lægemidler ofte i komplekse arbejdsgange, som udføres i samarbejde mellem læger, plejepersonale, patienter, pårørende, apotekspersonale o.a. Disse arbejdsgange, medicineringsprocessen (fig. 1), opdeles traditionelt i en række delprocesser: Ordination, dispensering, administration og monitorering. Ordination omfatter både beslutningen om at anvende et lægemiddel og dokumentation af indikationen, lægemiddels navn, lægemiddelform, styrke, dosis, dosering, behandlingsvarig og særlige instrukser vedrørende anvendelsen. Transskription, som er en overførsel af information, f.eks. telefonisk eller ved overskrivning, betragtes også som en del af en ordination. Ved dispensering forstås de processer, hvor lægemidlet opmåles og tilberedes til indgift, f.eks. ophældning i et medicinbæger, fortynding eller optrækning i en injektionssprøjte. Administration betegner indgift eller udlevering og patientens indtagelse af det dispenserede lægemiddel. Ved monitorering forstås en kontrol af lægemidlets tilsigtede og utilsigtede virkninger. Ud over de nævnte arbejdsgange omfatter lægemiddelhåndtering også en række logistiske funktioner, f.eks. rekvirering, Figur 1. Medicineringsprocessen 1. Ordination a. Beslutningsproces b. Dokumentation I. Essentiel information II. Transskription 2. Dispensering 3. Administration 4. Monitorering Medicineringsfejl Fejl er mangelfuld gennemførsel af en plan eller valg af en forkert plan til opnåelse af et bestemt mål. Valg af forkert plan kan f.eks. være ordination af et langtidsvirkende benzodiazepin til behandling af søvnløshed hos en ældre patient. Medicineringsfejl er alle forebyggelige hændelser, som fører til uhensigtsmæssig brug af lægemidler eller skade på patienter. Medicineringsfejl forekommer i alle trin af medicineringsprocessen. Eksempler fra dagligdagen er ordination af tablet furosemid 500 mg x 2 i stedet for injektion furosemid 40 mg x 2 på grund af forkert indtastning i et elektronisk ordinationssystem eller 1

administration af efedrin i stedet for K-vitamin til en nyfødt på grund af forveksling af ampuller. Medicineringsfejl kan klassificeres efter flere forskellige systemer. Den klassiske inddeling omfatter de fem basale medicineringsfejl: Forkert patient, forkert lægemiddel, forkert dosis, forkert administrationsvej og forkert tidspunkt. Ud fra et forebyggelsesperspektiv kan det være hensigtsmæssigt at inddele fejl efter det led i ordinationsprocessen, hvor fejlen er opstået. Der skelnes imellem ordinations-, dispenserings-, administrations- og monitoreringsfejl. Ordinationsfejl omfatter både fejl i beslutningsprocessen, dokumentations- og transskriptionsfejl. Medicineringsfejl kan også opdeles i skadevoldende og ikke-skadevoldende medicineringsfejl. I praksis forårsager kun en lille del af de medicineringsfejl, der når patienterne, skader. Langt de fleste medicineringsfejl giver ingen eller kun begrænsede gener for patienterne. Det kan skyldes at lægemidlet er relativt harmløs eller at patienterne er robuste. Eksempler på patientgrupper, som er mindre robuste, er børn, ældre, kronisk syge eller patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion. En near miss eller potentiel medicineringsfejl er en medicineringsfejl, som bliver korrigeret inden den når patienten. F.eks. hvis en sygeplejerske opdager, at lægen har beregnet en forkert dosis af et lavmolekylært heparin og gør vedkommende opmærksom på fejlen, som så rettes. Man taler om, at individfejlen opsamles af systemet. Near miss forekommer hyppigt, men medregnes ikke altid i statistikker over medicineringsfejl. Fejl kan endvidere opdeles i aktive og latente fejl. Aktive fejl begås af de personer, som er i direkte kontakt med patienten / maskinen / systemet, også kaldet den skarpe ende. Aktive fejl udløser ofte en umiddelbar synlig effekt. De latente fejl er hvilende i systemet. De begås af planlæggere, organisatorer og ledere, den stumpe ende. De latente fejl kan forårsage langvarige svagheder i systemets forsvar mod fejl og disponerer for aktive fejl, som kan frem provokeres af specielle situationer på arbejdspladsen. Et eksempel på en latent fejl er et arbejdsklima præget af utilstrækkelig kommunikation imellem personalegrupper eller afdelinger. Utilsigtede hændelser En utilsigtet hændelse er en skadevoldende eller potentielt skadevoldende begivenhed, der er en følge af undersøgelse, behandling eller pleje, og som ikke skyldes patienternes underliggende sygdom. Både komplikationer og fejl er er indeholdt i begrebet utilsigtede hændelser. Når en patient falder ud af kørestolen, kirurgen fjerner den forkerte nyre, eller en gigtpatient udvikler kardiel inkompensation under behandling med en COX-2 hæmmer, er der tale om utilsigtede hændelser. Ved behandling med lægemidler er komplikationer at sidestille med bivirkninger. I praksis kan det dog være vanskeligt at skelne imellem bivirkninger, skadevoldende medicineringsfejl og symptomer fra en 2

tilgrundliggende sygdom. For at en utilsigtet hændelse kan kaldes en bivirkning forudsættes det, at lægemidlet har været anvendt i terapeutisk dosering og at reaktionen er utilsigtet og ikke har kunnet forebygges. Alle medicinrelaterede, utilsigtede hændelser, som kan forebygges, er resultat af en medicineringsfejl. Figur 2. Sweizerostemodellen for fejl, modificeret efter Reason. Kilde: Hellebek & Pedersen. Ugeskr Læger 2001;163:5333-8 Konfus patient med mavetarm symptomer indlægges Blodprøver bortkommer. Pårørende informerer Nyrefunktionsnedsættelse plejepersonale om opdages ikke digoxinbehandling. Oplysning inføres i kardex, lægen ser den ikke. Tidligere journal kan ikke findes. Medicinstatus kendes ikke Udvikler arytmier pga. forhøjet S- digoxin. Arytmi årsag mistolkes Teorier om fejlmekanismer I andre sektorer end sundhedssektoren er der udviklet flere modeller for, hvordan fejl opstår. Det er for omfangsrigt at beskrive dem alle her, der henvises til litteratur om patientsikkerhed. Det centrale er, at fejl ikke opstår i et vacuum, men i en sammenhæng mellem individ, teknologi og organisation. Den mest benyttede model til illustration af sikkerhedsproblemer er osteskiver opstillet på række (Fig. 2). De enkelte skiver illustrerer barrierer, som forhindrer skade på patienter. Skiverne kan repræsentere vejledninger, regler, kontrolprocedurer, rutiner eller uddannelse. Figuren viser, at skader opstår som en kombination af flere uheldige omstændigheder, dvs. når alle osteskiver gennemhulles. Brugt på sundhedsvæsenet må modellen anskues dynamisk, idet både osteskiverne og hullerne løbende ændres i et stadigt foranderligt klinisk miljø. Risikostyring Når sikkerheden for patienter skal forbedres, handler det ikke kun om at reducere antallet af fejl. Fejl er uundgåelige, hvorfor hensigten må være, at reducere forekomsten af uacceptable fejl og forebygge skader på patienterne. Risikostyring kan finde sted på alle niveauer i en organisation. Det er derfor vigtigt, at den enkelte læge forholder sig aktivt til risikoen for medicineringsfejl i det daglige kliniske arbejde, f.eks. ved at kontrollere plejepersonalets forståelse af en telefonisk ordination eller ved at skrive notater, der kan læses af andre end personen selv. Den mest effektive metode til at undgå fejl er at reducere antallet af trin i en arbejdsproces. Hvis der f.eks. er 25 uafhængige trin i en proces, og hvert trin udføres korrekt med 99% sandsynlighed, vil der kun være 77% sandsynlighed for, at hele processen gennemføres fejlfrit. Er der kun 10 trin, er sandsynligheden 90%. Et eksempel herpå er ordinationer, som først skrives i lægejournalen og derefter 3

overføres til sygeplejerskens medicinkardex. Når læge og plejepersonale anvender eet fælles medicinark, reduceres antallet af trin i processen og risikoen for overskrivningsfejl reduceres. Risikoen for fejl kan også reduceres ved at standardisere processer. Jo færre forskellige metoder man skal kunne beherske, des hyppigere forløber processen uden fejl. Hvis en afdeling f.eks. har 4 forskellige fabrikater af infusionspumper, der betjenes på forskellige måder, er der en større risiko for fejlbetjening, end hvis man kun anvendte eet fabrikat. En tredje metode til at forbedring af sikkerheden er at erstatte subjektiv, menneskelige tolkning med en mere nøjagtig, objektiv og explicit, automatisk fortolkning. Det f.eks. dreje sig om automatisk beregning af vedligholdelsesdosis af digoxin ud fra patientens vægt og laboratorietal. Da fejl er uundgåelige, er det næste trin at synliggøre og opfange indtrufne fejl, således at man kan reagere på dem, før de skader patienterne. Den bedste kontrolforanstaltning imod medicineringsfejl er velinformerede patienter og pårørende. Det kan være en patient, der aktivt spørger efter det antibiotikum, der blev ordineret på stuegang, men ikke givet, eller en patient, som kontakter sin praktiserende læge, når digoxintabletten har skiftet farve (blå digoxintabletter indeholder 62,5 mikrogram, de hvide 250 mikrogram). For en del processer er det hensigtsmæssigt at indføre alarmer, der gør opmærksom på fejl, f.eks. stop på en infusionsslange eller overdosering. Det er dog også kendt, at for mange alarmer med for stor sensitivitet øger risikoen for fejl, f.eks. medfører mange falske alarmer, at alarmerne afbrydes per automatik, eller konstant forstyrrer personalets koncentration. Fejl kan også gøres synlige ved elektroniske hjælpemidler. Et elektronisk ordinationssystem med beslutningsstøtte kan f.eks. generere en advarsel, hvis et lægemiddel ordineres på trods af en klinisk betydningsfuld interaktion med et allerede ordineret lægemiddel. Endeligt er det afgørende at begrænse skaden på patienterne, når fejlene er sket. Man bør bl.a. sikre sig et relevant antidotberedskab til lægemidler, som kan medføre alvorlige komplikationer, f.eks. glucagon og glucose 50% i afdelinger, der benytter insulin, eller naloxone i afdelinger, der benytter morfin. Boks 1. Lægemidler som hyppigst giver alvorlige medicineringsfejl med skade på patienterne. Insulin Morfin Koncentrerede elektrolytvæsker 4

Boks 2 De almindeligste, aktive medicineringsfejl Regnefejl ved individuel dosering Ulæselig håndskrift Placering af overflødigt 0 som fejlfortolkes Manglende monitorering af effekt Undervisning og retningslinjer Selvom undervisning og oplysning ofte kun har begrænset og kortvarig effekt på adfærd, kan disse fremgangsmåder være nyttige inden for visse områder. F.eks. bør alle læger kende de lægemidler, som hyppigst giver alvorlige medicineringsfejl (boks 1), de klassiske aktive ordinations- og dokumentationsfejl (boks 2). Rapportering og analyse af medicineringsfejl For at kunne reducere skader på patienter er det nødvendigt at vide, hvad der går galt. Derfor er det nødvendigt at etablere et rapporteringssystem og at analysere årsagerne til indtrufne fejl. Flere metoder kan anvendes til denne årsagsanalyse, men fælles for dem er, at de fokuserer på en systemtilgang til medicineringsfejl. Det betyder, at der ikke fokuseres på den frontlinieperson, der begik den aktive fejl, men på processer, rutiner, arbejdsklima, kommunikation m.m. yderst sjældent med forsæt, men på grund af systemsvigt. Når de tilgrundliggende årsager til hændelsen er fundet, skal der iværksættes en plan for at eliminere eller kontrollere årsagen eller fejlen. Det kan f.eks. være, at forenkle en arbejdsgang eller at stille krav til en medicinproducent om at ændre udseendet på etiketterne af to næsten ens emballager. Andre metoder til reduktion af medicineringsfejl Fra andre sektorer kendes såkaldte failure mode and effect analyser, hvor man beskriver de enkelte trin i en proces. Dernæst vurderes risikoen for skade i hvert trin og endelig mulighederne for forbedringer. Denne metode benyttes nu rutinemæssigt på mange amerikanske hospitaler hvor man med jævne mellemrum vælger en bestemt proces ud og analyserer den efter disse principper. Fordelen ved disse analyser er, man ikke venter på, at ulykken sker, før man vurderer om sikkerheden kan forbedres. Ulemperne er, at der er uendelige mange processer at tage fat på, at analysearbejdet er arbejdskrævende, og at der ikke er et incitament i form at en nylig indtruffen, utilsigtet hændelse. Det er vigtigt, at der også tages hånd om den person, som har begået en alvorlig medicineringsfejl, idet vedkommende har behov for betydelig støtte. Aktive fejl begås 5

Boks 3 Eksempler på navneforvekslinger. Panodil - Plendil Zarator - Saroten Corodil - Cardil B-combin - V-penicillin Inderal Emperal Hexasoptin - Hexabotin Boks 4. Eksempler på forvekslinger af emballage. Hætteglas med lidokain adrenalin Plastbeholdere med sprit sterilt vand Ampuller med adrenalin efedrin - K-vitamin Medicineringsfejl kan også forebygges uden for det egentlige kliniske område, f.eks. ved at anvende et begrænset lægemiddelsortimentet, så man undgår forvekslinger. Ofte forveksles lægemiddelnavne, ampuller eller pakninger (boks 3 og 4). Det er karakteristisk, at lægemiddelnavne med fælles forbogstav og fælles slut lyd forveksles. For forvekslinger mellem pakninger er det erfaringen, at pakninger, hvor firmaets dresscode (logo og generelle pakningsdesign) er tydeligere end etikettens centrale information, f.eks. tabletstyrke, øger risikoen for forveksling. Litteratur Amalberti R. The paradoxes of almost totally safe transportation systems. Safety Science 2000; : 1-18. Bates DW, Boyle DL, Vander Vliet MB, Schneider J, Leape L. Relationship between medication errors and adverse drug events. J Gen Intern Med 1995; 10(4):199-205. Bates DW, Cullen DJ, Laird N, Petersen LA, Small SD, Servi D, Laffel G, Sweitzer BJ, Shea BF, Hallisey R,. Incidence of adverse drug events and potential adverse drug events. Implications for prevention. ADE Prevention Study Group. JAMA 1995; 274(1):29-34 Bates DW. Medication errors. How common are they and what can be done to prevent them? Drug Saf 1996; 15(5):303-310. Bates DW, Cohen M, Leape LL, Overhage JM, Shabot MM, Sheridan T. Reducing the frequency of errors in medicine using information technology. J Am Med Inform Assoc 2001; 8(4):299-308. Helmreich RL, Davies JM. Anaesthetic simulation and lessons to be learned from aviation. Can J Anaesth 1997; 44:907-12. Hewett D. Supporting staff involved in serious incidents and during litigation. I: Vincent C, ed. Clinical risk management. London: BMJ Publishing Group, 2001: 481-97. Reducing error. Improving safety. BMJ. 2000; 320 Rasmussen J. Risk management in a dynamic society, a modelling problem. Safety Science 1997; 27: 183-214. Reason J. Human error: models and management. BMJ 2000; 320: 768-70. Tarnow-Mordi WO, Hau C, Warden A, Shearer AJ. Hospital mortality in relation to staff workload: A 4-year study in an adult intensive care unit. Lancet 2000; 356: 185-9. Vincent C, ed. Clinical risk management. London: BMJ Publishing Group, 2001: 1-9.. 6