Helsted Børnehus AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Et rart sted at være er et godt sted at lære 1
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Helsted Børnehus og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. 2
Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3
3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/faglige profil og budgettet for 2012. Ledelse Dagtilbudsleder/leder Pædagogiske ledere Navn Carsten Vesterager Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 9,30 Pædagogmedhjælpere 4,05 PGU/PAU Øvrigt personale 1,47 Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 26 Børn 3 til 6 år 51 I alt 77 Pædagogiske/ faglige profil Helsted Børnehus vil gerne være kendt for, at natur og udeliv vægtes højt i august 2012 modtog vi friluftsrådets grønne flag for 6. år i træk - www.gronnespirer.dk (ingen andre institutioner i Danmark har modtaget flaget mere end 6 år i træk) I Helsted Børnehus får alle børn både børnehavebørn og vuggestuebørn et sundt og ernærende frokostmåltid hver dag. Maden bliver tilberedt af eget uddannet personale i husets egen køkken. Helsted Børnehus har fokus på faglighed af høj kvalitet. Personalesammensætning afspejler dette i form af forholdsvis megen uddannet personale (65 % er pædagoger). Vi har som mål, at brugere af Helsted Børnehus får ydelser af høj kvalitet. Dette mål har vi nået. Og skønt den reelle børnebelægningen de sidste år været mere en 10 % over normeringen, har brugere tilkendegivet meget stor tilfredshed med institutionen. I Helsted Børnehus arbejder vi med at skabe sammenhæng mellem vuggestue og børnehave, således at børn og forældre oplever overgangen fra vuggestue til børnehave glidende. Vi tilstræber en bred vifte af tilbudsmuligheder, som tilgodeser udvikling på alle fronter Vi samarbejder med forældrene om barnets udvikling. Med det mål at børnene bliver trygge, kan tage egne initiativer, har lyst til at lære, er nysgerrige. I Helsted Børnehus vil vi gøre vores til, at børn får en grundlæggende ballast til at klare, hvad livet måtte byde på. I den forbindelse tænker vi bl.a. på en god overlevering til de forskellige skoler, som institutionen leverer børn til. Vores daglige samvær med børnene er præget af omsorg og nærvær. Vi giver barnet tryghed ved at fornemme og forstå, hvordan de har det, og ved at respektere deres følelser, personlighed og 4
udviklingstrin. Vi er bevidste om at være børnenes normgivere, og dermed også eksempler på/vejledere i, hvordan man er sammen på en god måde. Det betyder, at vi voksne ind i mellem må træde i karakter og styre, når vi anser det for nødvendigt. Vi lægger vægt på at styrke børnene i deres selvhjulpethed og medbestemmelse. Det betyder, at vi naturligvis drager omsorg for børnene, men samtidig er opmærksomme på, at hver gang vi gør noget for et barn, som det selv kunne have gjort, bremser vi det i dets udvikling. I Helsted Børnehus ses personale, som arbejdspladsens vigtigste ressource. Vi udnytter personalets særlige kompetencer. Husets kultur bygger på gensidig respekt i et anerkendende miljø, hvor vi ønsker at se hinanden som stjerner. En kultur, vi ser som afgørende, i forhold til at levere høj kvalitet til husets brugere. Helsted Børnehus har i 2011 2012 deltaget i VIDA forskningsprojekt. I den forbindelse har lederen og en medarbejder gennemgået et uddannelsesforløb med fokus på børn og voksnes handlekompetencer i forhold til udsatte børn. VIDA har været med til, at vi i højere grad arbejder med mindre børnegrupper i et ressourceorienteret og lærende miljø. Alle medarbejdere har (eller er i gang med) ICDP uddannelse, som bygger på den positive relation mellem barnet og den voksen. Vi arbejder med at koble principperne fra ICDP (barnet og den voksne) med VIDA. Hvilket for os betyder, at det sociale samspil og de ressourcer der ligger i det sociale samspil er på vej til at få en mere bevidst plads i planlægning, samvær, aktiviteter, evaluering. I Helsted Børnehus arbejder os væk fra tror og synes og hen imod vi kan, vil og ved. Økonomi Tabel over budget 2012 for Helsted Børnehus 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv. 4.322.700 Midler til støtte omregnet til helårs effekt 220.000 Grunde og bygninger 134.200 Total 4.676.900 Tabellen viser budgettet for 2012. Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5
4. Udviklingsmål for dagtilbuddet Mål: Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkluderer alle børn. Sigtet er, at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældre. 1. Delmål inklusionsindsats: Inklusionsindsatsen skal ske i et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, udvikling og læring. Et rart sted at være, er et godt sted at lære Vores mål for praksis er, at alle børn er inkluderet i fællesskabet, at alle børn bliver set, hørt forstået og anerkendt. At alle børn har betydningsfulde relationer til andre børn og til institutionens ansatte. Vi er bevidste om, at rammen omkring det inkluderende fællesskab skal være underbygget af et godt miljø både på det fysiske, psykiske og æstetiske plan. Vi vil derfor arbejde for, at der i løbet af dagligdagen er et læringsmiljø, hvor der sker udvikling af børnefællesskabets handlekompetencer. Initiativer / aktiviteter: Vha. en daglig genkendelig struktur vil vi sikre, at børnene har overblik over og tryghed ved dagens program. Vi mener, at overblik og struktur er gode forudsætninger i forhold til at sikre inklusion og læring. Vi er opmærksomme på, at god kommunikation i forhold til forældre har indvirkning på barnets dagligdag i institutionen. Derfor informerer vi hver dag på whiteboard tavlen, laver månedsplaner/nyhedsbreve, forældresamtaler mv. Vi vil sikre en bred vifte af aktivitetsmuligheder både inde og ude. I forhold til det fysiske børnemiljø udendørs, samarbejder institutionen med natur og friluftsrådet og arbejder i den forbindelse med grønt flag konceptet. Alle børn er i den forbindelse med i strukturerede og målfastlagte naturaktiviteter. Ud over at have mange aktiviteter ude, deler vi børnene op i mindre grupper inde. Vi tilstræber gode bygningsmæssige rammer i form af mange gode disponible rum. 6
Vi ønsker at vække børns nysgerrighed og forskertran, både når det gælder voksenstyret aktivitet, og når det gælder børnenes selvvalgte aktiviteter. Derfor tilstræber vi legetøj, aktivitetsmateriale mv. er attraktive, i øjne/gribe højde. Vi ønsker der skal være et godt æstetisk miljø, som vækker alle sanser. F.eks. - det åbne køkken som ligger i institutionens centrum, hvorfra dufte, lyde, farver, smag og sundhed fordeles ud i hele huset. (køkkenet laver hver dag mad til både vuggestuebørn og børnehavebørn). Vi sikrer ligeledes en god rengøring af institutionens lokaler og er bevidste om at holde institutionen godt vedlige. I den forbindelse får vi god hjælp af forældre i forbindelse med arbejdsdage, hvor der bliver malet og repareret både inde og ude. Vi er bevidste om, at der sker megen god læring og udvikling børn imellem hvorfor der også skal være voksen frie læringsrum. Vi er samtidig bevidste om som voksne at træde i karakter og hindre uhensigtsmæssig læring, som eks. kan medføre eksklusion og isolering af børn. Vi er bevidste om, at et godt børnemiljø også er afhængigt af medbestemmelse og demokrati. Derfor tager vi afsæt i børnenes ønsker, når aktiviteter og indkøb planlægges. På de daglige børnemøder (i rundkredsen før frokost i bønnehaven) giver vi børnene mulighed for at komme til udtryk dels hvis de har noget at sige eller har noget at fremvise. Vi vil have et godt psykisk børnemiljø (bruger og kollegaer) som er præget af glæde opmuntring du kan og smil. Vi vil være ressourceorienteret i form af at se børnene og hinanden som stjerner. Vi antager at en glad ja institution er af stor betydning i forhold til at finde det bedste / innovative kræfter frem i barnet. I den forbindelse tilstræber vi som voksne hver dag at være matrikelparate. Vi vil også i 2013 have personale på ICDP uddannelsen (med udgangen af 2013, har alle fastansatte i Helsted Børnehus taget ICDP uddannelsens modul 1). Succeskriterier: Når børn inviterer / inviteres ind i andre børns leg. Når et barn får tæt relation til mindst 2 andre børn. Når børn ikke agerer som politibetjente. Når det pædagogiske personale arbejder ud fra ressourceorienterede principper. Når det pædagogiske personale i ord og handling mestre at få alle børn inkluderet i fællesskabet. Når institutionens struktur underbygger de gode pædagogiske intentioner i forhold til inklusion. Når vi oplever brugertilfredshed i forhold til vores indsats. 7
2. Delmål sociale kompetencer Børn udvikler sociale kompetencer i et inkluderende og lærende miljø. Men hvordan kan du sige du har ret når du ikke mener det samme som mig? siger Peter Plys til Tigerdyret i 100 meter skoven. Vi har som ønske og mål, at børn som forlader Helsted Børnehus har fået lagt grundstenen i forhold til at være konstruktiv medspiller i et demokratisk samfund. I Helsted Børnehus er vi hver dag vidne til at se børn i udviklingen fra at være et mig selv i centrum vuggestue barn, hen imod at være et stort tilsidesætte egne ønsker og behov børnehavebarn. En fantastisk rejse og sjældent uden sten på vejen. I Helsted Børnehus skal Alle børn på hver deres alders niveau lære og kunne benytte sig af livets sociale samspilsregler. Vi er bevidste om, at børn, som er i balance med sig selv, har overskud til at se ud over egen navle og hjælpe / vise hensyn over for andre. Vi er også bevidste om, at et hensynsfuldt miljø frigør energi til at turde turde vove, lære, afprøve, nytænke mv. Vi er ligeledes bevidst om, at læring i høj grad har sammenhæng med de sociale kompetencer. For at sikre de sociale kompetencer har gode betingelser, har vi som mål at sikre der i Helsted Børnehus er et miljø, hvor det at lære af hinanden er en naturlig del af dagligdagen. Et miljø hvor det er muligt at være forskellige, men hvor gensidig respekt, vente på den anden, forsøge at forstå den anden, er nøgleord. Initiativer / aktiviteter: Vi vil vha. institutionens struktur, børnegrupper bygningsmæssige rammer, aktiviteter tilgodese gode betingelser for, at børnene har tid plads og meningsfulde relationer. Både sammen med og uden voksne skal Helsted Børnehus give mulighed for de sociale spilleregler bliver udfordret / øvet. Her er legen et vigtigt redskab eks. dukkekrogen hvor institutionens struktur og rammer giver mulighed for fordybelse i en leg som eks. far, mor og børn. Et arbejdsfællesskab i Lilleskoven hvor der samles grens sammen til en hule. At vente på hinanden eks. i garderobe, på toilettet, når vi er på ture (og de mindste har svært ved at følge med), når et barn i rundkredsen vil vise noget / fortælle om weekendens oplevelser mv. At øve / have fokus på følelser og eks. hjælpe og trøste en kammerat, som er ked af det, fordi han / hun er faldet og har slået sig på legepladsen. At se høre forstå og anerkende et barn, som har svært ved at sige farvel til mor eller far om morgenen ved eks. at lade en ven vinke farvel sammen med kammeraten, som er ked af det. Ved at lære børnene, at uenig er i orden, men at uenighed gennem gensidig respekt kan løses eks gennem forhandling og ved at argumentere for sine synspunkter. Ved at etablere mentorordning hvor store børn påtager sig medansvar for et andet barn. 8
Ved at øve kropssprog eks. ved at dans, drama, leg og mimik foran spejlvægen i kælderen. Ved at øve sociale handlekompetencer eks. løftet flad hånd sammen med et verbalt stop betyder jeg vil ikke have det / jeg bryder mig ikke om det. Ved at det pædagogiske personale (evt. sociale kompetente børn) i samlinger italesætter hvornår det lykkes at være en god ven / ikke lykkes. Ved at tage socialt ansvar for sig selv og hinanden eks. dække bord, rydde op mv. Ved som voksne at være gode rollemodeller og er bevidste om deres rolle i forhold til at være kulturbære af et miljø, hvor sociale kompetencer har gode udviklingsbetingelser. Ved at personalet i planlægnings- og evalueringsfasen integrerer skriftelighed. Vi er bevidste om, at børn af forskellige årsager ikke har samme sociale ballast. Så for at kunne guide barnet korrekt, må der ofte guides differentieret. Succeskriterier At alle børn i Helsted Børnehus tilegner sig sociale handlekompetencer på deres aldersniveau. Når en gruppe børn vha. forhandling sammen kan fordybe sig i en leg gennem længere tid. Når et barn evner at kunne forhandle, sige Nej / Stop med mund og ikke næver, evner at kunne trække på skulder og sige pyt med det. Når et barn kan trøste en kammerat, som er ked af det. Når børn med vanskeligheder bliver deltagende og inkluderet i børnefællesskabet, og at dette børnefællesskab evner at være tolerant i forhold til børn med vanskeligheder. Når personalet bruger EVA evalueringsmaterialet, video og foto som redskab til at skærpe fagligheden i forhold til børnenes sociale handlekompetencer. 9
3. Delmål Sprog Børnenes sproglige kompetencer bliver styrket i et inkluderende og lærende miljø. Der er ikke nogen som har stået på folketingets talerstol uden de har øvet sig et eller andet sted Brug sprog bliv klog I Helsted Børnehus ser vi sproget som kommunikations motorvejen i forhold til at skabe forbindelse og mening imellem mennesker. Sproget har stor betydning for både barnets og gruppens trivsel og udvikling. Sproget er vejen til viden og forståelse for sammenhænge. Forskningen dokumenterer sammenhænge mellem barnets tidlige sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssige succes. Vi vil i Helsted Børnehus have fokus på børnenes sprog ved at give dem en oplevelse af, at sproget er en styrke og en nødvendighed for at give udtryk for ønsker behov, følelser og meninger i de sociale fællesskaber. Vi vil arbejde for, at sproget bliver brugt positivt og konstruktivt til at inkludere og ikke ekskludere. Initiativer / aktiviteter I Helsted Børnehus er vi opmærksomme på dagen igennem at bruge sproget i alle vore aktiviteter / samvær med børnene. Vi er bevidste om at være nærværende i vores kommunikation med barnet. Vi er bevidste om at sætte ord på tingene, tale sammen, lege med rim og remser, læse højt, lytte anerkendende, synge, samtale i mindre grupper mv. Personalet taler med børnene om de ting, de er optaget af, hjælper med at sætte ord på, stiller spørgsmål og venter på svar. Personalet hjælper barnet med at uddybe og relatere til noget kendt og øger børnenes ordforråd ved at forklare ordenes betydning. Personalet bruger sproget til at øge, barns sproglige kompetencer, ved at give mening til barnets oplevelser af omverdenen og ved at øge begrebsdannelsen. For at vække børnenes sproglige interesse benytter os af skrivning og læsning. I den ene vuggestuegruppe arbejdes der med baby tegn. Vi sprogvurderer vha. TRAS Vi er bevidste om, at struktur og kultur og de bygningsmæssige rammer er underbyggende elementer for et godt sprogligt miljø. Således opdeler vi børnene i mindre grupper, arbejder vi res- 10
sourceorienteret (hvor vi ser barnet og hinanden som en stjerne ) og etablere forskellige disponible rum med forskellige aktivitetsmuligheder. Vi har fokus på at støjniveauet er lavt, således børn og voksne kan tale sammen og ikke råbe sammen. Vi er bevidste om, at sprog ikke kun er tale, men også det nonverbale sprog er vigtige faktorer at have fokus på bl.a. bruger vi spejle, tager billeder af glade, kede, opmærksomme, eftertænksomme børn. Vi er bevidste om, at fysisk bevægelse har positiv afsmitning på sprog. Bl.a. integrerer vi grønt flag konceptet* i vores pædagogiske praksis. Af aktiviteter kan eks. nævnes: Læsning, dialogisk læsning, orddåse (trække ukendte ord fra dåsen), skifte kalender, synge, månedens rim / vers, spil, sanglege, leg, teater, rundkreds, praktiske gøremål (dække nord, bage, lægge tøj sammen, vaske vinduer mv.), dele børnene i mindre grupper eks. også når vi spiser, samtale barn / barn, samtale barn / voksen. Succes kriterier Når børn udvikler deres sproglige kunnen alderssvarende. Når børn synes, det er sjovt at bruge sproget i samvær med andre. At børn viser interesse for tal og bogstaver. Når børn bruger sproget til at udtrykke ønsker, behov og følelser. Når børn bruger sproget i forbindelse med egen og andres læring. Når Børn bruger sprog og ikke næver til at løse problemer og konflikter. At der øves og opføres en forestilling, som fremvises for forældre. At det pædagogiske personale benytter sig af, og udarbejder TRAS på børnene At det pædagogiske personale er normsættere for et godt sprogligt miljø ved. f.eks. konkret at guide børnene i forskellige situationer. Når der hver dag er en struktur, der giver basis for et godt sprogligt miljø i form af opdeling af børn i mindre grupper. 11
5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio 2014. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december 2012 1. januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 12
7. Evaluering af aftalen/aftalerne for 2011-2012 Mål Tema: Børn og kreative udtryksformer At børnene gennem forskellige kreative processer og aktiviteter styrker deres fantasi og opfindsomhed og udvikler evnen til at udtrykke sig på forskellige måder. Initiativer Med afsæt i HC Andersen har børn lavet kultegninger. Kullene blev produceret på egen bålplads. Der er blevet arbejdet med teater. Helsted Børnehus var i 2011 involveret i det centrale teaterprojekt iværksat af Randers kommune. Der er blevet etableret kreativ kunst eks. med materialer fundet i naturen (kastanje figur, koglefam i- lie/by), malerier, skulptur, tegninger mv. Men også Remida (genbrugskunst) er blevet kreeret. I Helsted Børnehus har vi været bevidste om de fysiske rammer, i den forbindelse har vi gjort brug af ekstra plads i kælderen, brugt uderummet og opdelt børn og voksne i mindre grupper. Initiativernes betydning for børnenes læring Vi har oplevet at se børn med stolthed og med glæde vise og fortælle om ting de har lavet. Vi har oplevet børn med stolthed og glæde har stået frem i teatersammenhæng. Vi har oplevet at børns kreative produkt har været løftestang i forhold til kommunikation og vidensdeling mellem børn og voksne. Dermed har produkt eks. haft positiv betydning i forhold til sprog, ny viden, selvtillid (jeg kan) motorik, følelser mv. Vi har desuden oplevet, at det pædagogiske personale som har fået tid, plads og mulighed for at fordybe sig i emne / materialer sammen med få børn. Hvilket har øget kendskabet til børnene i bredere forstand. 13